Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 138 Bilag 1
Offentligt
1853882_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og flere andre love (Skærpede krav til optjening af
folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.)
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
4. december 2017
J.nr. 17-26533
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0002.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sarah Toron Sørensen
1. december 2017 11:02
Elisabeth Pilegaard; Margrethe Martensen; Susan Therkelsen
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til Lovforslag om skærpede
optjeningsregler og hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension_den
20.11.2017.pdf; signaturbevis.txt
Blå
Vedhæftede filer:
Kategorier:
T.o.
Fra:
Leif Rasmussen
Sendt:
30. november 2017 08:04
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Det fremsendte udkast til lovforslag giver ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anledning til bemærkninger.
Jeg skal venligst anbefale, at Arbejdstilsynet, Kontor for Arbejdsskader sættes på høringslisten for så vidt angår
udkast til nye forskrifter, som kan være relevante for arbejdsskadesikringen.
Venlig hilsen
Leif Rasmussen
Direkte: 72206284
Epost:
[email protected]
Sikker Epost:
[email protected]
Sankt Kjelds Plads 11 • 2100 København Ø • Telefon +4572206000 • Fax +4572206020 • Web
www.aes.dk
Fra:
Jutta Rytter Hansen - JUT [mailto:[email protected]]
På vegne af
POTE
Sendt:
21. november 2017 08:33
Til:
Koncernjurahøringer;
UDK-hø[email protected];
Leif Rasmussen; Fikret Filikci; PS-ordningsjurister-indbakke;
Internationalaffairs
Emne:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Venlig hilsen
Jutta Rytter Hansen
Kunderådgiver · Administration
Direkte nummer 4820 4193
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0003.png
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Tlf 7011 1213 ·
www.atp.dk
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. november 2017 16:25
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dewi Dylander - DND
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
POTE <[email protected]>;
hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Susan Therkelsen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav til
optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Til organisationer m.fl. på vedhæftede høringsliste
Vedhæftet sendes høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.). Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest mandag den 18. december
2017, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0004.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Thomas Moltke Thybo - TMT <[email protected]>
19. december 2017 15:59
Sarah Toron Sørensen; Susan Therkelsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Koncernjurahøringer; Thomas Moltke Thybo - TMT
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Blå
Kategorier:
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.) i høring.
ATP er positive overfor forslaget til de nødvendige justeringer i ATP-loven og har derudover ikke nogen
bemærkninger til ændringerne.
Venlig hilsen
Thomas Moltke Thybo
Senior Legal Counsel · Koncernjura
Direkte nummer +45 48 20 37 70 · Mobil +45 21 14 59 36
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP Koncernen på
Facebook
·
LinkedIn
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0005.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Svar til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende høring over udkast
til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og
førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)(J.Nr. 17/12635)
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0006.png
1
Data fra afsnittet stammer fra Guldminerapporten -
https://www.danes.dk/no_cache/nyheder/nyhed/article/guldminerapporten-the-danish-diaspora/,
samt interne medlemsundersøgelser
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0007.png
2
UdlandsDansker-undersøgelsen
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0008.png
3
Dataopstilling fra DANES 3 2015
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0009.png
4
5
UdlandsDansker-undersøgelsen
Ibid.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0010.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0011.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0012.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0013.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0014.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0015.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0016.png
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0017.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anette Lindberg <[email protected]>
21. november 2017 09:01
Sarah Toron Sørensen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Susan
Therkelsen
Martin Baunsgaard Schreiber
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Blå
Kategorier:
Sagsnummer: 17/00037
Danmarks Evalueringsinstitut har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og flere andre love.
Med venlig hilsen
Anette Lindberg
Kontorfuldmægtig
D +45 3525 4640
E
[email protected]
Højrek lik her for at hente billeder. For at besk y tte dine
personlige oply sninger har Outlook forhindret automatisk
hentning af dette billede fra internettet.
EVA logo
Danmarks Evalueringsinstitut
Østbanegade 55, 3. sal
2100 København Ø
T +45 3555 0101 |
www.eva.dk
Få EVA's nyhedsbrev
H
øj
re
k li
k
he
r
fo
r
at
he
nt
e
bil
le
de
H
øj
re
k li
k
he
r
fo
r
at
he
nt
e
bil
le
de
H
øj
re
k li
k
he
r
fo
r
at
he
nt
e
bil
le
de
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0018.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Sarah Toron Sørensen
[email protected]
Høringssvar om lovforslag om ændring af lov om social pen-
sion m.v.
DA kan støtte de foreslåede lovændringer, som udmønter dele af
Aftale om flere
år på arbejdsmarkedet
fra juni 2017. Ændringerne udmønter syv forskellige dele
af aftalen.
Med ændringerne bliver der skabt en større fleksibilitet ved udbetaling af tillæg
til opsat pension og at reglerne for at optjene ret til fuld pension og førtidspension
skærpes, herunder at de samme regler gælder for danskere, flygtninge og andre
udlændinge.
DA lægger til grund, at også ansatte i humanitære organisationer er omfattet af
§ 8, stk. 1, nr. 4 i lov om social pension. Herefter er ophold i udlandet som ansat
i et dansk firmas filial eller datterselskab sidestillet med bopæl i Danmark.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
18. december 2017
JET
Dok ID: 113537
Jens Troldborg
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017
E-mail [email protected]
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0019.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
03.01.2018
Høring over lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsord-
ninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurti-
gere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 20. december 2017
sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 3. ja-
nuar 2018.
Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at organisationen ikke fik tilsendt hørin-
gen i første omgang d. 20. november 2017 og beklage den meget korte tids-
frist henover julen, hvilket begrænser muligheden for at komme med uddy-
bende bemærkninger.
Dansk Flygtningehjælps bemærkninger i det følgende er opdelt i 1) Generelle
bemærkninger, 2) Bemærkninger til enkelte elementer, 3) Vurdering af soci-
ale konsekvenser.
1. Generelle bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af
Aftale om flere år på ar-
bejdsmarkedet,
som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni 2017.
Lovforslaget indebærer, at bopælskravet for optjening af ret til fuld folkepen-
sion, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og førtidspension stram-
mes.
Det foreslås herudover, at optjeningsreglerne for ret til fuld førtidspension
ændres, så flygtninges mulighed for at medregne bopælstiden i hjemlandet
ophæves, og flygtninge skal fremover have mindst 3 års fast bopæl i Dan-
mark for at åbne retten til førtidspension. Flygtninge vil dermed blive omfattet
af samme regler om optjening af ret til førtidspension som øvrige udlændinge
og danskere, som har haft ophold i udlandet.
1/7
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0020.png
1. Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor optjeningsprincip af velfærds-
ydelser for anerkendte flygtninge, som er tvunget på flugt og er kom-
met til Danmark for at opnå beskyttelse. Hovedparten af flygtninge har
ikke haft mulighed for at forberede deres flugt, opspare penge til etab-
lering i et nyt land eller medbringe eventuel opsparing. Dansk Flygtnin-
gehjælp mener ikke, at flygtninges situation kan sammenlignes med
andre udlændinge og danskere.
2. Dansk Flygtningehjælp vil opfordre til, at det genvurderes, hvorvidt de
foreslåede optjeningsprincipper er i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser herunder Flygtningekonventionen,
Handicapkonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
Dansk Flygtningehjælp påpegede i 2010 og 2015 i høring om ændringer af
regler vedrørende optjening af ret til folkepension, at ifølge Flygtningekon-
ventionens artikel 23 skal staterne give flygtninge samme behandling som
egne statsborgere, når det drejer sig om offentlig hjælp og understøttelse.
Det fremgår desuden af Flygtningekonventionens artikel 24, 1 (b), at staterne
skal give flygtninge samme behandling som egne borgere i forhold til lovbe-
stemmelser om social tryghed, herunder bestemmelser i relation til alderdom.
Dansk Flygtningehjælp vil opfordre til, at de foreslåede ændringer af reglerne
genovervejes i relation til Flygtningekonventionens bestemmelser om ligebe-
handling.
2. Bemærkninger til enkelte elementer
I lovforslaget forslås, at kravene til optjening af folkepension, ældrecheck og
førtidspension skærpes. De skærpede krav for optjening af ret til fuld folke-
pension, fuld ældrecheck og fuld førtidspension vil i høj grad ramme flygt-
ninge. Reglerne skal træde i kraft d. 1. juli 2018 og omfatte alle, der opnår
folkepensionsalderen d. 1. juli 2025 eller senere.
Folkepension
I 1984 blev der gennemført en lovændring vedrørende optjeningsprincippet
for folkepension, så flygtninges bopælstid i hjemlandet blev medregnet på
linje med bopælstiden i Danmark. Det skete ud fra et ønske om at sikre flygt-
ninge reel ligestilling med danskere. I forhold til pension har flygtninge som
udgangspunkt ikke haft samme mulighed som danskere for at spare op til
pension - hverken i flugtperioden eller siden ankomsten til Danmark.
2/7
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0021.png
Reglerne vedrørende folkepension er ændret flere gange, og senest i 2015
blev reglerne om optjening af ret til folkepension for flygtninge, der har fået
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, ændret og harmonise-
ret med reglerne for opgørelse af bopælstid for ret til folkepension for dan-
skere og andre udlændinge.
Det aktuelle lovforslag indbefatter, at optjeningsperioden for ret til fuld folke-
pension og fuld ret til ældrechecken øges til 9/10 fra det fyldte 15. år til det
tidspunkt, hvorfra folkepensionen ydes. Hvis personen ikke opfylder betingel-
sen for fuld folkepension, så modtages en procentandel af folkepensionen.
Forslaget skønnes at berøre ca. 93.000 personer årligt, når skærpelse af bo-
pælstiden for optjening af ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspen-
sion er fuldt indfaset i årene omkring 2045. Heraf 78.000 folkepensionister og
15.300 førtidspensionister.
Det må forventes, at flygtninge udgør en relativ stor andel af denne gruppe
blandt andet, fordi flygtninges mulighed for at opnå ret til fuld folkepension og
ældrecheck reduceres med den stigende optjeningsperiode og i takt med den
stigende pensionsalder, og fordi de ofte er kommet til Danmark midt i vok-
senlivet.
Førtidspension
I de nugældende regler for flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter § 7
eller § 8 i udlændingeloven, er der tre undtagelser, hvad angår ret til og optje-
ning af førtidspension: 1) Der stilles ikke krav om dansk statsborgerskab, 2)
Ved opgørelse af bopælstiden medregnes bopælstid i hjemlandet og 3) Der
stilles ikke krav om 3 års bopæl i Danmark før man kan søge om førtidspen-
sion.
Lovforslaget indebærer, at optjeningsperioden for ret til fuld førtidspension
øges til 9/10 fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra førtidspensionen til-
kendes. Lovforslaget indebærer desuden en såkaldt harmonisering af optje-
ningsreglerne for førtidspension, så flygtninge fremover skal have haft mindst
3 års fast bopæl i Danmark for at åbne retten til førtidspension. Optjeningen
af ret til førtidspension skal desuden opgøres på grundlag af bopælstid i Dan-
mark. Hvis personen ikke opfylder betingelsen for fuld førtidspension, så
modtages en procentandel af førtidspensionen.
Lovforslaget bryder dermed med det politiske princip vi har haft i Danmark
om at sikre flygtninge reel ligestilling på førtidspensionsområdet. Dansk
3/7
3
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Flygtningehjælp beklager dybt denne ændring og vil opfordre til, at forslaget
genovervejes.
I lovbemærkningerne vurderes, at det er foreneligt med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention at harmonisere flygtninges ret til førtidspen-
sion med andre udlændinge og danskeres ret hertil, idet alle grupper herved
ligestilles. Det vurderes, at forslaget ikke er udtryk for forskelsbehandling,
idet der er tale om ophævelse af en særlig gunstig retsstilling for flygtninge.
Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at flygtninge kan sidestilles med andre
udlændinge og danskere, som har boet en årrække i udlandet. Flygtninge er
tvunget på flugt fra deres hjemland, hvorfor de søger beskyttelse i et nyt land.
Flygtninge har ikke mulighed for at gøre brug af eventuelle sociale eller op-
tjente rettigheder i hjemlandet. Flygtninge har som udgangspunkt ikke
samme muligheder for privat opsparing til alderdommen gennem private pen-
sionsforsikring eller formue på grund af flugtperioden og etableringen af en
tilværelse i et nyt land og har i udgangspunktet ikke mulighed for at flytte til et
andet land.
Der vil samtidig være flygtninge med dårligt helbred, som ikke har mulighed
for at opnå ordinær beskæftigelse og forbedre deres økonomi efter ankom-
sten til Danmark via lønindtægt, arbejdsmarkedspension og opsparing.
Flygtninge, som får tilkendt førtidspension efter 3 års bopæl i Danmark, vil få
en meget lav procentandel af fuld førtidspension, da den alene blive optjent
på grundlag af bopælstid i Danmark. Førtidspensionen vil kunne suppleres
op til integrationsydelsesniveau efter lov om aktiv socialpolitik.
Når flygtninge opfylder opholdskravet om at have boet i Danmark i mindst 7
år ud af de seneste 8 år, vil de opfylde kravet om at opnå ret til kontant- eller
uddannelseshjælp. De kan herefter få suppleret deres lave procentandel af
førtidspension op til kontanthjælpsniveau.
Det vil i praksis betyde, at flygtninge som har fået tilkendt førtidspension fast-
holdes på den meget lave integrationsydelse i en årrække. Det på trods af, at
integrationsydelse blev indført som et økonomisk incitament til at komme i or-
dinær beskæftigelse.
Dansk Flygtningehjælp vil gerne understrege, at førtidspensionister er blevet
tilkendt førtidspension på grund af fysisk og psykisk sygdom og varig nedsat
arbejdsevne, hvorfor de netop ikke kan arbejde.
4/7
4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ifølge lovbemærkningerne skønnes harmonisering af regler for flygtninges
optjening af førtidspension at berøre ca. 7.800 personer årligt omkring år
2048, når samtlige flygtninge, der modtager førtidspension, kan forventes at
være omfattet af de nye regler.
Dansk Flygtningehjælp vil gerne påpege, at flygtninge er overrepræsente-
rede i forhold til tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen (2012) har lavet
en analyse af tilkendelser af førtidspension til flygtninge og øvrige ikke-vest-
lige indvandrere. Den viser bl.a., at i 2011 fik 18 ud af 1000 flygtninge tilkendt
førtidspension, mens det til sammenligning var 6 ud af 1000 øvrige ikke-vest-
lige indvandrere og 4 ud af 1000 for etniske danskere.
Ankestyrelsens analyse viser desuden, at i 2011 fik 76 procent af flygtnin-
gene tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, mens tallet
var 53 procent for de øvrige ikke-vestlige indvandrere og 47 procent for etni-
ske danskere. I de situationer, hvor flygtninge bliver tilkendt førtidspension på
baggrund af en psykisk lidelse, er det oftest på baggrund af nervøse og
stressrelaterede lidelser – særligt PTSD. I 2011 var det i alt 55 procent af
flygtninge som fik tilkendt førtidspension på baggrund af nervøse og stressre-
laterede lidelser - primært PTSD, mens tallet for ikke-vestlige indvandrere var
21 procent og 9 procent for etniske danskere.
Dansk Flygtningehjælp vil gerne fremhæve, at mange flygtninge, der kommer
hertil, har oplevet alvorlige hændelser i hjemlandet og under selve flugten.
De kan være stærkt psykisk og fysisk påvirket og have alvorlige helbreds-
mæssige udfordringer, hvilket overrepræsentationen af førtidspensionister
med diagnosen PTSD er en konsekvens af.
Dansk Flygtningehjælp vil derfor opfordre til, at det tages i betragtning, at
flygtninge befinder sig i en særlig udsat situation også i forhold til helbred og
arbejdsevne.
3. Vurdering af sociale konsekvenser
Dansk Flygtningehjælp finder generelt, at der er grund til at være bekymret
for, at de forringede økonomiske vilkår for folkepensionister og førtidspensio-
nister vil have negative konsekvenser for deltagelsen i det sociale liv i det
omgivende samfund og dermed skabe dårligere vilkår for integrationen.
Lovforslaget vil medføre, at der vil være en voksende gruppe af flygtninge i
Danmark, som ikke vil have ret til de fulde pensionsydelser, fordi de er kom-
5/7
5
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
met til landet som voksne. Det må forventes, at få flygtninge på sigt vil op-
fylde betingelserne for fuld folkepension, fuld ældrecheck og fuld førtidspen-
sion, når de foreslåede regler er fuldt indfaset. De vil på grund af deres alder,
og for førtidspensionisters vedkommende nedsatte arbejdsevne på grund af
helbred, ikke have samme mulighed for at bringe sig ud af den økonomiske
trængte situation gennem beskæftigelse, som integrationsydelses- og kon-
tanthjælpsmodtagere har.
Lovforslaget vil betyde, at flygtninge får en alderdom under meget vanskelige
økonomiske vilkår og for nogens vedkommende direkte fattigdom som følge
af mange år på lave sociale ydelser. Denne situation skal sammenholdes
med, at mange flygtninge ikke har de samme muligheder som andre ældre
for at trække på netværk og familie.
De berørte ældre, førtidspensionister og familier vil kun være berettiget til en
procentdel af folkepension, ældrechecken og førtidspension som trods sup-
plering i form af personligt tillæg og eventuel boligstøtte vil være mindre end
andres. De vil være tvunget til at søge om hjælp til nødvendige udgifter som
fx medicin, tandbehandling, varme og transportudgifter. Det er administrativt
krævende at søge disse ydelser, hvorfor det må forventes, at nogen ikke får
det gjort, og samtidig vil det for flere opleves som stigmatiserende løbende at
skulle søge om støtte til udgifter i hverdagen. Dansk Flygtningehjælp vil
gerne fremhæve, at flere flygtninge på førtidspension og folkepension har for-
sørgerpligt over hjemmeboende børn.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) beskriver i publikationen
”Ældre indvandrere og flygtninges økonomiske situation” fra 2016, at antallet
af ældre med ikke-vestlig baggrund er stigende i Danmark. Disse ældre er
langt fattigere end ældre med dansk baggrund, hvilket gælder både flygt-
ninge og arbejdskraftindvandrere. Den dårligere økonomiske situation for
denne gruppe af ældre skyldes lavt uddannelsesniveau, få år på det danske
arbejdsmarked, mangel på privat opsparing, en relativ kort opholdstid i Dan-
mark, som medfører, at de modtager brøkpension og ikke den fuld folkepen-
sion.
Ifølge SFI betegnes 1 pct. af etniske danskere mellem 65 år og 74 år som
”økonomiske fattige”, mens tallet er 10-30 pct. for gruppen af ældre indvan-
drere og flygtninge i den alder - afhængig af nationalitet og den valgte opgø-
relsesmetode.
SFI konkluderer, at en klart større andel af ældre med flygtninge- og indvan-
drerbaggrund lever i fattigdom end ældre med etnisk dansk baggrund, og
6/7
6
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0025.png
den dårlige økonomi kan give store udfordringer i hverdagen. I dag er ældre
flygtninges økonomiske situation lidt bedre end arbejdskraftindvandrere, da
flygtninge oftere modtager fuld folkepension end brøkpension som arbejds-
kraftindvandrere. Det skyldes reglen om, at flygtninges bopælstid i hjemlan-
det blev medregnet i optjeningsperioden frem til lovændringen i 2015, som
nævnt tidligere. Ældre flygtninges økonomi er fortsat langt dårligere end etni-
ske danske ældres. Dansk Flygtningehjælp har således en forventning om, at
ældre flygtninges økonomiske situation forværres i takt med indfasning af de
foreslåede regler.
Ifølge SFI var der i 2016 ca. 14.400 personer med ikke-vestlig baggrund i al-
dersgruppen 65-74 år og ca. 6.500 personer over 75 år, mens der er 33.100
personer i aldersgruppen 55-64 år. Der er således en større gruppe med
ikke-vestlig baggrund, som nærmer sig pensionsalderen.
Afsluttende sammenfatning
Dansk Flygtningehjælp vil opfordre til, at de foreslåede ændringer genoverve-
jes i relation til Flygtningekonventionens bestemmelser om ligebehandling.
Dansk Flygtningehjælp vil samtidig opfordre til, at det gennemtænkes, hvilke
sociale og økonomiske konsekvenser lovforslaget vil have for en større
gruppe pensionister, førtidspensionister og børnefamilier, som i forvejen be-
finder sig i en udsat situation som flygtninge i Danmark. Det bør grundigt
overvejes, hvad det er for et ældreliv vi tilbyder anerkendte flygtninge og
svært syge flygtninge, som opfylder betingelserne for førtidspension i Dan-
mark.
Dansk Flygtningehjælp vil på den baggrund anbefale, at flygtninges tidligere
undtagelse fra optjeningsregler i forhold til folkepension genindføres, og de
foreslåede ændringer af optjeningsregler i forhold til førtidspension tilbage-
trækkes.
Med venlig hilsen
Christian Friis Bach, Generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
Email.:
[email protected]
Direkte tlf. +45 3373 5130
7/7
7
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0026.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
7.december 2017
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0803
Dok.nr. 454779
Sagsbehandler
Cathrine Engsig
Sørensen
Direkte 3319 3229
Vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om social pensi-
on, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til opjening af folkepension og førtids-
pension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Ved e-mail af 21. november 2017 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte
udkast til lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1.
Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbin-
delse med de i lovforslagene beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagt-
tagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personop-
lysninger.
Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondata-
lov
1
:
Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.
Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-
sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger, § 11 om
personnumre samt § 27 om overførsel af personoplysninger til tredje-
lande.
Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, her-
under
o
Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af
oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
o
Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.
Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42 – kravet om fornødne sikker-
hedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med data-
behandleren.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0027.png
2
2.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §
57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-
relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-
se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-
tilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-
ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
3.
Datatilsynet skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, persondatalo-
ven fra og med 25. maj 2018 erstattes af databeskyttelsesforordningen
2
.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Cathrine Engsig Sørensen
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0028.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Sarah Toron Sørensen
23. november 2017 13:33
Susan Therkelsen
VS: Udkast til lovforslag vedr. ændret beregning af brøkpension (sendt til høring
21-11-2017)
Udkast til Lovforslag om skærpede optjeningsregler og hurtigere udbetaling af
tillæg for opsat pension_den 20.11.2017.pdf
Blå
Kategorier:
Fra:
Hans Bækgaard (DØRS)
Sendt:
23. november 2017 11:01
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
Udkast til lovforslag vedr. ændret beregning af brøkpension (sendt til høring 21-11-2017)
Kære Sarah
Jeg vil gøre opmærksom på, at der i bemærkningerne til lovforslaget er en inkonsistens mellem beskrivelsen af
overgangsordningen under ”Beskæftigelsesministeriets overvejelser” side 11 i vedhæftede og den konkrete
beskrivelse side 12.
De to formuleringer er:
Side 11:
Overgangsordning
For at sikre, at personer, der efter de gældende regler allerede har eller kunne have nået at optjene ret til fuld
folkepension inden overgang til folkepension, skal der ved udformning af ikrafttrædelsesbestemmelsen tages højde
for, at disse personer - både som følge af forslagets øgede krav til optjening og forhøjelsen af folkepensionsalderen
til 67 år – fortsat har mulighed for at kunne optjene ret til fuld folkepension efter de foreslåede regler. Desuden skal
det sikres, at personer, for hvem, der er påbegyndt sag om førtidspension før 1. juli 2018, ikke omfattes af de
skærpede optjeningsregler.
Side 12:
2.1.3.6. Overgangsregler for optjening af ret til folke- og førtidspension
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018, og at den nye model for optjening af ret til folke- og
førtidspension på baggrund af bopælstid i 9/10 af optjeningsperioden omfatter alle, der når folkepensionsalderen
den 1. juli 2025 eller senere. Herved sikres, at personer, der ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018 allerede har
optjent ret til fuld folkepension efter de gældende regler, har mulighed for at optjene ret til fuld folkepension efter
de foreslåede regler gældende fra 1. juli 2025.
Eksempel: En person der er født i 1960 og som tidligere har haft bopæl i udlandet i 10 år. Ifølge førstnævnte vil
denne person ”kunne have nået at optjene ret til fuld folkepension inden overgang til folkepension” ”efter de
gældende regler”, men vil ikke opnå fuld pension efter overgangsreglerne de nye regler som beskrevet side 12.
Mvh
Hans
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0029.png
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0030.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
1 - ERST Høring <[email protected]>
15. december 2017 12:09
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Sarah Toron Sørensen; Susan
Therkelsen
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
social(ERST Sagsnr: 2...
Blå
Kategorier:
Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og
førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.).
Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger, idet styrelsen vurderer,
at høringen ikke er erhvervsrelevant.
Med venlig hilsen
Christina Gardshodn
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291355
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0031.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Morten Holm Bundgaard <[email protected]>
18. december 2017 16:49
Sarah Toron Sørensen; Susan Therkelsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Mariane Dissing; Merete Preisler
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Blå
Kategorier:
FA takker for høring af den 20. november 2017 og har ikke bemærkninger til den del af lovforslaget, der drejer sig
om skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension.
FA henviser til Forsikring & Pensions bemærkninger til ændringerne af reglerne for udbetaling af tillæg for opsat
pension.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. november 2017 16:25
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Susan Therkelsen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav til
optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Til organisationer m.fl. på vedhæftede høringsliste
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0032.png
Vedhæftet sendes høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.). Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest mandag den 18. december
2017, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0033.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Susan Therkelsen
8. januar 2018 15:23
Susan Therkelsen
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Fra:
Morten Holm Bundgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
8. januar 2018 13:24
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Kære Sarah.
FA har ikke bemærkninger til den del af lovforslaget.
Beklager det sene svar.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
8. januar 2018 13:15
Til:
Morten Holm Bundgaard <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Kære Morten
Kan du oplyse, om I har bemærkninger til den del af lovforslaget, som handler om tillæg for opsat pension?
Venlig hilsen
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0034.png
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
Fra:
Morten Holm Bundgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. december 2017 13:25
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Kære Sarah
Tak for beskeden. Jeg vender tilbage inden den 3. januar 2018.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. december 2017 13:13
Til:
Morten Holm Bundgaard <[email protected]>
Cc:
Mariane Dissing <[email protected]>; Merete Preisler <[email protected]>; Elisabeth Pilegaard <[email protected]>;
Margrethe Martensen <[email protected]>; Sara Talaii Olesen <[email protected]>; Susan Therkelsen <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Kære Morten
I har i mailen nedenfor henvist til Forsikring og Pensions bemærkninger til vedhæftede udkast til lovforslag om
ændring af lov om social pension.
Vi har ikke modtaget bemærkninger fra Forsikring og Pension. Peter Foxman, fra Forsikring og Pension, har i dag
bekræftet, at Forsikring og Pension ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Hvis I har bemærkninger til udkastet, bedes I fremsende dem senest den 3. januar 2018 kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0035.png
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
Fra:
Morten Holm Bundgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. december 2017 16:49
Til:
Sarah Toron Sørensen; Susan Therkelsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc:
Mariane Dissing; Merete Preisler
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
FA takker for høring af den 20. november 2017 og har ikke bemærkninger til den del af lovforslaget, der drejer sig
om skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension.
FA henviser til Forsikring & Pensions bemærkninger til ændringerne af reglerne for udbetaling af tillæg for opsat
pension.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. november 2017 16:25
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk; [email protected];
[email protected]; [email protected]
3
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0036.png
Cc:
Susan Therkelsen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav til
optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Til organisationer m.fl. på vedhæftede høringsliste
Vedhæftet sendes høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.). Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest mandag den 18. december
2017, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0037.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sarah Toron Sørensen
18. december 2017 13:09
Susan Therkelsen
VS: 17/299396 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension og flere andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og
førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Blå
Kategorier:
Fra:
Malene G. Haarder [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. december 2017 10:35
Til:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Sarah Toron Sørensen
Cc:
Nanna Mørch; May-Ann Riis Pedersen; Mona Striib
Emne:
SV: 17/299396 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love
(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Dette lovforslag handler om reglerne for optjening af fuld folkepension og fuld førtidspension.
Som reglerne er nu, skal man opfylde et bopælskrav fra det fyldte 15. år til pensionsalderen for at kunne få fuld
folkepension eller førtidspension. Bopælskravet består i, at man skal have boet i Danmark i mindst 4/5 af tiden for at
få den fulde pension. Har man ikke det, beregnes en brøkdel af bopælstiden, som afgør den sats, man kan få enten
folkepension eller førtidspension efter.
Som reglerne er nu, er der en undtagelse for flygtninge. Deres bopælstid i hjemlandet tæller med i opgørelsen af
bopælstiden.
Det vil man nu ændre. For det første skal man nu have boet i Danmark i 9/10 af tiden fra det fyldte 15. år til
pensionsalderen for at få fuld pension. Men derudover fjernes særreglen for flygtninge med en
harmoniseringsbegrundelse. Flygtninge må altså ikke været bedre stillet end danskere, der har opholdt sig i
udlandet.
FOA mener, at man i stedet skulle have gjort den omvendte øvelse. Det burde være sådan, at en person der opfylder
betingelserne for at få folkepension eller førtidspension, kan få samme sats, uanset om de er flygtninge eller
danskere. FOA går med andre ord ind for en harmonisering, der ikke forringer forholdene for hverken
førtidspensionister eller folkepensionister, men som tværtimod sikrer lige rettigheder for alle pensionister.
Med venlig hilsen
Malene Haarder
Socialpolitisk konsulent
FOA FAGLIG
Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V
Direkte: +45 46 97 24 08 - Mobil: +45 40 11 63 68
Mail:
[email protected]
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0038.png
www.foa.dk
www.facebook.com/FagOgArbejde
Fra:
May-Ann Riis Pedersen
Sendt:
22. november 2017 07:54
Til:
A-KASSE JURIDISK <[email protected]>
Cc:
Bo Engelbrecht Nielsen <[email protected]>; Brian Rosendal Nielsen <[email protected]>; Julie Koan
<[email protected]>; Anne Bruun Grønnegaard <[email protected]>; Nina Fabricius Møgelhøj <[email protected]>
Emne:
17/299396 Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love
(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Klik her for at åbne filen :VS_ Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om s...
Vedhæftet sendes høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.). Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest mandag den 18.
december 2017, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0039.png
ALMANNAMÁLARÁÐIÐ
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Att.: Sarah Toron Sørensen
Mál: -/
Tygara skriv:
Viðgjørt: MFH
Høringssvar til
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat
pension m.v.)
Høringssvaret vil have fokus på forslaget til ændring af optjeningsreglerne i lov om social pension.
I høringssvaret vil tre emner blive berørt:
En sammenligning af retten til pension efter gældende regler i forhold til de foreslåede
optjeningsregler.
Dernæst omtales konsekvenser for færinger og danskere der flytter mellem rigsdelene og derved
kommer i kontakt med respektive pensionsregler i hvert område.
Det tredje emne gælder personer, der flytter fra rigsdel til nordisk land elle EØS-land og efter
reglerne i Nordisk konvention om social sikring kan være berettigede til at modtage pension fra
rigsdelene hver for sig.
Høringssvaret tager afsæt i lovgrundlaget under sociale ydelser på Færøerne (lov nr. 315 af 17. maj 1995
om sociale ydelser på Færøerne) og kortlægning af pensionsregler på Færøerne, i Grønland og Danmark
som fremlagt i arbejdsgruppens rapport: Rapport om kortlægning af pensionsreglerne på Færøerne, i
Grønland og Danmark, juni 2016.
Sammenligning af regler for optjening af pension
Den færøske pensionslov anvender opgørelse af bopælstid i riget, lige som den danske
pensionslovgivning, som grundlag for fastlæggelse af retten til fuld pension. Der er her tale om
fastlæggelse af bopæl i riget fra det fyldte 15. år og indtil pensionsalderen, dog med højst 40 år som
grundlag under optjeningsretten, og heraf udregnes brøker af 1/40-dele for personer, der har boet i riget i
kortere tid end 40 år.
I lov nr. 315 af 17. maj 1995 om sociale ydelser på Færøerne fastlægges en praksis, der medfører at
udgangspunktet for flytning mellem de færøske pensionsregler og danske pensionsregler sker ved en
overgang uden ansøgning.
Selvom lovændringer sidenhen har vanskeliggjort denne overgang uden ansøgning, blandt andet ændrede
regler om førtidspension der trådte i kraft 1. januar 2003, har det hidtil ikke påvirket folkepensionister i
større grad.
Imidlertid forekommer ændringen til ny optjeningsregel, der består af bopæl i riget i mindst 9/10 af
optjeningsperioden fra det fyldte 15. år, at ville medføre forskelle i optjeningsretten for bopæl i riget, og
kan det have direkte indflydelse på pensionsretten.
Eirargarður 2 • FO-100 Tórshavn
Tel: +298 304000 • Fax: +298 354046 • E-mail: [email protected]
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0040.png
ALMANNAMÁLARÁÐIÐ
Det skal med et eksempel herunder påvises, at regelændringen kan medføre at optjeningsgrundlaget under
pensionsretten for folkepensionister forandres, og at optjeningsret for bopæl i riget, der medfører fuld
pensionsret på Færøerne, medfører reduceret optjeningsret ved flytning til Danmark.
Med pensionsalder på 65 år er der efter reglerne tale om mindst en samlet bopælstid i riget fra 25. år til
65. år for at opnår retten til fuld pension på baggrund af 40 års bopæl i riget. For at kunne sammenligne
mellem regelændringerne, der s. 10 i høringsmaterialet udregnes som %-tal, må brøk-dele omregnes til
procent af fuld pension, hvor 40/40-dele svarer til 100%.
Figur 1: Sammenligning af pensionsret i % - eksempel med pensionsalder på 65 år
100
90
80
Pensionsret i %
70
60
50
40
30
20
10
0
Pensionsret (40-dele) i %
Pensionsret (9/10) i %
Figur 1 viser retten til pension i procent i forhold til antal år med bopæl i riget fra pensionsaldersåret og
ned til det fyldte 15. år. Da det er gældende at højeste antal bopælsår er 40 for optjening af fuld ret til
pension, viser kurven en udfladning fra bopælsalderen 25 år og ned til 15 år, da bopælsår ud over 40 år
ikke giver yderligere ret til pension. Det antages at være tilsvarende gældende efter ny optjeningsregel på
mindst 9/10 af bopælstiden i riget.
Som figuren viser, vil der med nye optjeningsregler, være behov for at have fast bopæl i riget i længere
tid, for at kunne opnå fuld pension. Efter forslaget til nye regler, vil bopæl i riget skulle være fra mindst
det 20. år, for at personen kan opnå retten til fuld pension, svarende til 100 %.
Det er således tale om at personen skal have boet 5 år længere for at opnå samme ret til fuld pension, som
hidtil har været gældende – og som fremdeles er gældende i den færøske pensionslov.
Den største procentuelle forskel i retten til pension findes i dette eksempel i bopælsalderen fra 25. til 29.
år, som vist i tabellen.
Bopæl fra alder
29
28
27
26
25
Skærpelsen af krav til optjening medfører at stigende pensionsalder giver relativt større reduktion i retten
til pension. Hvor ovennævnte eksempel med pensionsalder på 65 år giver en reduceret ret på 10 - 11 %,
15
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
51
53
55
57
59
61
63
65
Bopæl i riget fra aldersår
Pensionsret, 40-dele
36
37
38
39
40
40-dele omregnet til Pensionsret (9/10) i
%
%
90,0
80,0
92,5
82,2
95,0
84,4
97,5
86,7
100,0
88,9
Síða 2 av 4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0041.png
ALMANNAMÁLARÁÐIÐ
vil en pensionsalder på 68 år give en reduktion på 16% for 28 årige og udvide reduktionen på mindst 10
% til gruppen af personer, der har haft bopæl i riget fra 25. til 43. år.
Konsekvenser for personer der flytter mellem rigsdelene
Den færøske og danske pensionslovgivning har hidtil haft samme optjeningsregler i forhold til fast bopæl
i riget. Med den foreslåede ændring, vil der opstå forskel i optjeningsretten for personer der flytter
mellem rigsdelene og jf. lov om sociale ydelser på Færøerne, kan overgå til bopælslandets
pensionsordning uden ansøgning.
Den færøske pensionsalder er 67 år, modsvarende den danske på 65 år. Det indebærer strengt taget at det
hidtil har været lettere for færing at nå pensionsalder for samme antal bopælsår i riget, end det siden i
hvert fald 2004 har været gældende for personer, der har været underlagt danske pensionsregler.
Imidlertid medfører skærpelsen af kravet til optjening at der opstår yderligere forskel ved flytning mellem
rigsdelene.
Figur 2: Sammenligning af ret til pension i Danmark (65 år) og på Færøerne (67 år)
100,0
90,0
80,0
Pensionsret i %
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Pensionsret, FO i %
Pensionsret DK i %
Figur 2 viser retten til pension efter færøsk lovgivning beregnet i procent, sammenlignet med den
foreslåede ændring, hvor færøsk pensionsalder er 67 år og dansk pensionsadler er 65 år.
Som figuren viser, kan man ved bopæl fra mindst 27. år i riget opnå ret til fuld pension efter færøsk
pensionslovgivning. Imidlertid vil retten til pension efter de foreslåede regler, medføre en pensionsret på
blot 84% ved flytning til Danmark. Bopæl i riget fra 25. år, der hidtil ville give ret til fuld pension efter
både danske og færøske regler, vil efter ændringen blot give ret til 89 % af fuldt pension.
Lovændringen medfører således at der ved samme kriterie om fast bopæl i riget, optræder store forskelle i
optjeningsretten til pension.
Ret til pension ved flytning fra rigsdel til nordisk land eller EØS-land
Både Færøerne og Danmark har tiltrådt Nordisk konvention om social sikring. Selvom denne aftale ikke
er gældende inden for riget, er den gældende for pensionslovgivningen i henholdsvis Danmark og på
Færøerne.
Efter konventionens regler er der tale om, at pensionsretten opgøres ved bopæl i hver rigsdel, når en
person flytter til et nordiske land eller et EØS-land.
15
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
51
53
55
57
59
61
63
65
Bopæl i riget fra aldersår
Síða 3 av 4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0042.png
ALMANNAMÁLARÁÐIÐ
Som følge af lov om sociale ydelser på Færøerne, sker der ingen opgørelse af bopælsperioder særskilt i
Danmark eller på Færøerne, der medfører udbetaling af pensionsydelse fra respektive pensionsordninger,
ved bopæl i enten Danmark eller på Færøerne. Grundlaget under optjening af pensionsret er i begge
tilfælde den samlede bopæl i riget.
Imidlertid er der tale om, at dette regelgrundlag skilles ad, ved flytning til andet nordiske land eller EØS-
land.
Tager en person derfor bopæl i Norge, eksempelvis efter pension er tilkendt i Danmark, og vedkommende
er født og har boet indtil sit 30. år på Færøerne, vil sammensætningen af pension, der kan medtages til
Norge bestå af 15/40-dele færøske pension (fra. 15. til 30. år) og resterende 25/40-dele dansk pension
efter de hidtidige regler.
Som skærpelsen af optjeningsreglerne er foreslået, vil vedkommende efter nye regler, fortsat være
berettiget til 15/40-dele færøsk pension (svarer til 37,5% af fuld pension), hvorimod 25/40-dele efter nye
regler vil være 51 %. Personen vil derfor ikke være berettiget til samlet fuld pension efter gamle regler,
med højst hvad der svarer til 88,5 %.
Afsluttende bemærkning til lovforslaget
I høringssvaret er lagt vægt på ændrede forhold for modtagere af folkepension, som hidtil ikke har været
stillet i vanskeligheder ved overgang mellem pensionsordningerne, som formuleret i lov om sociale
ydelser på Færøerne.
Der har siden ændringen af førtidspensionsreglerne i Danmark i 2003 været udfordringer ved at flytte
mellem ordningerne. Dette er blandt andet uddybet i rapporten om kortlægning af pensionsreglerne på
Færøerne, i Grønland og Danmark. De foreslåede ændringer vil blot uddybe allerede eksisterende
udfordringer.
For at undgå og udbedre grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, er der sat fokus på dette ved
beslutningsforslag nr. B34, fra 13. maj 2014 omhandlende iværksættelse af en systematisk indsats mod
grænsehindringer inden for rigsfællesskabet grænser.
Ved at ændre på optjeningsprincippet under retten til folkepension er det opfattelsen, at der kan være
risiko for, at pensionister ikke bliver stillet ens i retten til pension ved flytning inden for rigsfællesskabet,
selvom udgangspunktet for optjeningsretten er bopæl i riget. Der er risiko for at dette tilsvarende kommer
til at gælde for førtidspensionister.
Med venlig hilsen
Michael H. Feldballe Hansen,
fulltrúi
Síða 4 av 4
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0043.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Danmark
[email protected]
Kopi til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE
MOBIL 91325769
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02814-2
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG FLERE
ANDRE LOVE (SKÆRPEDE KRAV TIL OPTJENING AF
FOLKEPENSION OG FØRTIDSPENSION, HURTIGERE
UDBETALING AF TILLÆG FOR OPSAT PENSION M.V.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 18.
december 2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension og flere andre love (Skærpede krav til optjening af
folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat
pension m.v.).
Instituttet skal indledningsvist beklage den korte høringsfrist, som
instituttet og en række organisationer har fået.
Udkastet til lovforslag indebærer blandt andet, at reglerne om
optjening af ret til fuld folkepension og fuld førtidspension skærpes,
samt at særreglerne for flygtninges adgang til at modtage fuld
førtidspension ophæves. I 2015 ophævedes tilsvarende særregler for
flygtninges adgang til at modtage fuld folkepension. Disse regler blev
første gang ophævet i 2010 og genindført i 2014. Instituttet kritiserede
dengang, at lovforslaget ikke indeholdte en vurdering af forslagets
forhold til menneskeretten.
Instituttet finder det positivt, at lovforslaget indeholder en grundig
redegørelse for forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som det fremgår af
lovudkastets bemærkninger, er staten forpligtet til ikke at diskriminere
med hensyn til modtagelse af sociale ydelser på baggrund af blandt
andet nationalitet. Det følger af EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 1 i 1. tillægsprotokol.
3. JANUAR 2018
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det er ministeriets opfattelse, at ophævelsen af særreglerne for
flygtninges optjening af ret til fuld førtidspension ikke er udtryk for
forskelsbehandling, men at der derimod er tale om at ophæve en særlig
gunstig retsstilling for flygtninge. Ministeriet fremhæver dog, at
konsekvensen af ændringen er, at flygtninge vil modtage ydelser på
integrationsydelsesniveau, og at dette er udtryk for indirekte
forskelsbehandling. Formålet med integrationsydelsen er at fremme
integration via beskæftigelse og er tillige begrundet med behovet for et
optjeningsprincip.
Ministeriet vurderer, at der er en procesrisiko for, at domstolene i en
konkret sag vil anse fastholdelsen af en person med varig og væsentlig
nedsat arbejdsevne på integrationsydelse eller
integrationsydelsesniveau for at være i strid med EMRK. Det skyldes, at
der ikke er et økonomisk beskæftigelsesincitament for personer, der
ikke er i stand til at arbejde.
Det fremgår videre af lovudkastets bemærkninger, at ministeriet
vurderer, at forslaget er foreneligt med Flygtningekonventionen. Det
skyldes, at ophævelsen af reglen om, at flygtninge kan medregne
bopælstid i hjemlandet medfører en formel ligestilling, da flygtninge
herefter skal opfylde samme krav som danske statsborgere og andre
udlændinge.
Instituttet har tidligere i høringssvar af 7. december 2010 og 7. juli 2015
analyseret spørgsmålet om foreneligheden med FN’s
Flygtningekonventions artikel 23 i relation til folkepension
(brøkpension).
Instituttet fandt, at formålet med Flygtningekonventionens
bestemmelser er at sikre, at flygtninge reelt får samme offentlige hjælp
og støtte som landets egne statsborgere. Bestemmelsen er udtryk for
en pligt til – i lyset af flygtninges særlige baggrund – at behandle
flygtninge som egne borgere. Grundtanken i Flygtningekonventionen
er, at flygtninge, der i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå asyl, skal
have samme ydelse som landets statsborgere. Flygtninge adskiller sig
fra indvandrere og danske statsborgere, der frivilligt tager ophold i
udlandet, fordi flygtninge har været nødsaget til at flygte fra deres
hjemland.
Regeringen fandt både i 2010 og i 2015, at ændringerne var i
overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Regeringen fandt, at
det af flygtningekonventionens bestemmelser ikke kunne udledes, at en
flygtning skal ligestilles med en dansk statsborger, der har opholdt sig
her i landet hele sit liv, og at afskaffelsen af adgangen for flygtninge til
2/3
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
at medregne bopælstid i hjemlandet indebar en ligestilling mellem
flygtninge og danske statsborgere.
Instituttet fandt derimod, at den foreslåede formelle ligestilling mellem
flygtninge og danske statsborgere samt andre udlændinge formentlig
måtte antages ikke at være i overensstemmelse med
Flygtningekonventionen og andre internationale
menneskerettighedskonventioner.
Instituttet fremhævede imidlertid, at spørgsmålet ikke kunne afklares
endeligt, fordi der ikke findes autoritative fortolkningsbidrag fra
internationale domstole, fordi der ikke forelå viden om, hvor mange
danske statsborgere der efter ophold i udlandet er afskåret fra at
modtage fuld pension, og fordi der ikke forelå viden om, hvordan andre
lande behandler flygtninge i forhold til egne statsborgere.
Hvad angår det nu foreliggende lovudkast kan instituttet af tilsvarende
grunde ikke foretage den endelige vurdering af, om borgernes
rettigheder krænkes, da det må afklares ved nationale domstole med
efterfølgende adgang til international prøvelse ved blandt andet Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Institut for Menneskerettigheder er derfor enigt med ministeriet i, at
vedtagelsen af lovforslaget vil medføre en risiko for, at Danmark vil
blive dømt for overtrædelse af EMRK.
Afslutningsvis skal instituttet bemærke, at der må forventes
international kritik af forslaget både i forhold til efterlevelsen af FN’s
Flygtningekonvention og FN’s Handicapkonvention. I 2010 kritiserede
FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) således, at de foreslåede
regler om optjening af folkepension ikke tog tilstrækkelig hensyn til den
særlige situation, som flygtninge står i. UNHCR fandt derfor, at de
foreslåede ændringer medførte forskelsbehandling i strid med
forbuddet mod diskrimination.
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
3/3
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0046.png
Pensionsstyrelsen
[email protected]
[email protected]
STRANDGADE 56
DK-1401 KØBENHAVN K
TEL. +45 32 69 88 88
FAX +45 32 69 88 00
[email protected]
WWW.MENNESKERET.DK
WWW.HUMANRIGHTS.DK
DATO
7. december 2010
540.10/24315-
JCH/SWG
J.NR.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
(Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension)
1. Indledning
Ved e-mail af 17. november 2010 har Pensionsstyrelsen anmodet om senest den 24.
november 2010 at modtage Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om
opgørelse af bopælstid for folkepension). Forslaget er fremsat i Folketinget den 17.
november 2010.
På grund af den meget korte høringsfrist har det af ressourcemæssige årsager ikke været
muligt for instituttet at besvare høringen inden den 24. november 2010. Instituttet har dog
besvaret høringen inden for tre uger.
Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at en høringsfrist af syv dages varighed (hen
over en weekend) i forbindelse med et lovforslag efter instituttets opfattelse generelt er
helt urimelig. En høringsfrist bør efter instituttets opfattelse fastsættes således, at
høringsparten har tilstrækkelig tid til at gennemgå høringen og udarbejde et høringssvar
med den fornødne grundighed. Det gælder ikke mindst i dette tilfælde, hvor lovforslaget
rejser
principielle
og
vanskelige
spørgsmål
om
fortolkningen
af
FN’s
Flygtningekonvention og andre menneskerettigheds instrumenter.
2. Sammenfatning
Lovforslagets udformning (afsnit 3):
Instituttet anbefaler, at beskæftigelsesministeren indskærper, at lovforslag, der
udarbejdes af ministeriet eller dets styrelser, fremover følger Justitsministeriets
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG
MENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.
INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.
INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0047.png
vejledning om lovkvalitet ved i hovedtræk af redegøre for forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser m.v.
Lovforslagets indhold (afsnit 4):
Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvor mange danske
statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension
på grund af optjeningsreglerne, og hvordan andre lande behandler flygtninge i
forhold til andre med midlertidigt ophold i udlandet.
Flygtningekonventionens artikel 24 (afsnit 5):
Instituttet anbefaler umiddelbart, at Folketinget ikke vedtager lovforslaget, idet
den foreslåede formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere
formentlig ikke er i overensstemmelse med Flygtningekonventionens artikel 24.
Andre menneskerettighedskonventioner (afsnit 6):
Instituttet anbefaler umiddelbart, at Folketinget ikke vedtager lovforslaget, idet
den foreslåede formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere
formentlig (heller) ikke er i overensstemmelse med andre internationale
menneskerettighedskonventioner end Flygtningekonventionen.
Instituttet understreger, at fortolkningen er behæftet med usikkerhed, dels på grund af
fraværet af autoritative fortolkningsbidrag fra navnlig internationale domstole, dels på
grund af manglende viden om, (i) hvor mange danske statsborgere der efter ophold i
udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension på grund af optjeningsreglerne og (ii),
hvordan andre lande behandler flygtningen i forhold til andre.
3. Lovforslagets udformning
Pensionsstyrelsen har udarbejdet en udredning af 1. november 2011 om flygtninges
optjening af ret til dansk pension, herunder om lovforslagets overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser. Udredningen er imidlertid ikke omtalt i lovforslaget.
Udredningen blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside den 10.
november 2011, efter at en journalist havde søgt og fået aktindsigt i udredningen.
Følgende fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005 om affattelse af
lovforslag (s. 23):
”Undertiden giver et lovforslag anledning til mere omfattende overvejelser i
forhold
til
f.eks.
grundloven,
EU-retten,
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper. Der bør i
sådanne tilfælde i hovedtræk redegøres for disse overvejelser.”
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0048.png
Af vejledningen fremgår endvidere om retlige grænser og almindelige lovprincipper
konkret i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner (afsnit 4.2, s. 34):
”Danmark
har
tiltrådt
en
række
internationale
konventioner
om
menneskerettigheder, der har betydning ved udarbejdelsen af lovforslag.
[…] Hvis et lovforslag er udformet på en sådan måde, at retsanvendende
myndigheder skal træffe skønsprægede afgørelser, der ofte rejser
spørgsmål i forhold til konventionerne, bør lovforslagets bemærkninger
indeholde en rimelig vejledning om indholdet af de menneskeretlige
forpligtelser, herunder om de kriterier og forhold, der som følge af disse
forpligtelser har betydning for myndighedernes afgørelser. Det er navnlig
bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der
sætter grænser for lovgivningsmagten.”
Vejledningen fokuserer ikke på det forhold, at selve lovforslaget – hvis det vedtages og
anvendes i praksis – kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Endvidere nævnes FN’s Flygtningekonvention ikke i vejledningen, men det er utvivlsomt,
at også Flygtningekonventionen ”sætter grænser for lovgivningsmagten”.
Instituttet finder det særdeles kritisabelt, at Beskæftigelsesministeriet undlader i
lovforslaget at redegøre for lovforslagets forhold til Danmarks internationale
forpligtelser,
som
har
været
genstand
for
omfattende
behandling
i
Pensionsstyrelsen.
Instituttet anbefaler, at beskæftigelsesministeren indskærper, at lovforslag, der
udarbejdes af ministeriet eller dets styrelser, fremover følger Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet ved i hovedtræk af redegøre for forholdet til Danmarks
internationale forpligtelser m.v.
4. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget ændres optjeningsreglerne for folkepension, idet flygtninges adgang til
at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension afskaffes.
Flygtninge vil således fremover være omfattet af de samme regler for optjening af ret til
folkepension, som gælder for øvrige udlændinge og danskere, selv om flygtninges
oprinde ophold i hjemlandet ikke kan sammenlignes med danskeres ophold i udlandet.
Dette indebærer, at flygtninge for overhovedet at kunne opnå folkepension skal have haft
fast bopæl her i landet i mindst tre år mellem det fyldte 15. år og folkepensionistalderen.
Der udbetales fuld folkepension, hvis flygtningen har haft fast bopæl her i landet i 40 år.
Har flygtningen haft fast bopæl her i landet mindre end 40 år, udbetales en brøkpension
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0049.png
svarende til forholdet mellem bopælstiden og 40 år. Flygtninge kan endvidere efter en
konkret og individuel vurdering modtage personligt tillæg efter pensionsloven.
Flygtninge, der ikke har opholdt sig mindst tre år her i landet før folkepensionsalderen, vil
ikke være berettiget til pension på grund af optjeningsreglerne. Disse flygtninge vil kunne
få udbetalt starthjælp i syv år efter ankomsten til landet og herefter kontanthjælp med et
beløb, der månedligt svarer til, hvad en gift folkepensionist uden andre indtægter end
folkepension kan få udbetalt.
Forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2011, således at de nye regler gælder for
flygtninge, der 1. januar 2011 har ophold i Danmark, men som først efter den dag opnår
ret til folkepension eller førtidspension. Der fastsættes dog en overgangsordning for
herboende flygtninge på ti år.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke redegør for de økonomiske konsekvenser for den
enkelte flygtning, selvom der er redegjort udførligt herfor i Pensionsstyrelsens udredning,
bilag 3.
For flygtninge, der nu har ophold i Danmark, skønnes det – dog med betydelig
usikkerhed – at en afskaffelse af flygtninges mulighed for at medregne bopælstid i
oprindelseslandet, vil få konsekvenser for cirka 40.000 herboende flygtninge ved disses
overgang til folkepension. For nye flygtninge skønnes det, at cirka 6.500 på folkepension
og 2.100 på førtidspension årligt vil blive berørt af forslaget.
Det fremgår endvidere, at en enlig folkepensionist i dag i gennemsnittet modtager
143.972 kr. før skat, samt at den gennemsnitlige ydelse for en enlig folkepensionist med
de foreslåde regler antages at være satsen for en gift folkepensionist, som i dag udgør
108.896 kr. før skat.
Den
bærende
argumentation
for
lovforslagets
overensstemmelse
med
Flygtningekonventionen og andre menneskerettighedsforpligtelser er, at flygtninge kan
sammenlignes med danske statsborgere, der i en periode har opholdt sig i udlandet.
Derfor skal de to grupper – danskere med ophold i udlandet og flygtninge – ikke længere
behandles med respekt for de forskellige livsomstændigheder.
Såfremt personer med brøkpension er forholdsmæssigt fordelt på flygtninge, udlændinge
og danske statsborgere med frivilligt midlertidigt ophold i udlandet, kan en fravigelse af
det reelle ligebehandlingsprincip bedre forsvares.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0050.png
Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvor mange danske
statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension
på grund af optjeningsreglerne.
Det må endvidere påpeges, at det vil kunne få betydning for fortolkningen, hvordan andre
lande med primært skattefinansierede ydelser gradueret efter opholdstid, herunder
måske navnlig alderspension, behandler flygtninge i forhold til andre med mere eller
mindre kort- eller langvarigt ophold i udlandet.
Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvordan andre
lande behandler flygtninge i forhold til andre med midlertidigt ophold i udlandet.
Instituttet bemærker, at forslagets betydelige økonomiske konsekvenser for en
umiddelbart lille og klart afgrænset gruppe mennesker, nemlig ældre flygtninge, vil indgå i
den menneskeretlige proportionalitetsvurdering, jf. nedenfor.
5. Flygtningekonventionens artikel 24
Pensionsstyrelsen har i udredningen af 1. november 2010 om flygtninges optjening af ret
til dansk pension behandlet blandt andet forholdet til Flygtningekonventionens artikel 24,
stk. 1, litra b, der har følgende ordlyd:
”Artikel 24.
Arbejderlovgivning og social tryghed
1. De kontraherende stater skal i de efterfølgende forhold indrømme flygtninge, der
lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres egne statsborgere:
(a) ---
(b) Social tryghed (lovbestemmelser vedrørende tilskadekomst under arbejde,
erhvervssygdomme, moderskab, sygdom, invaliditet, alderdom, død, arbejdsløshed,
familieforsørgelse og enhver anden risiko, som i henhold til vedkommende lands love
eller bestemmelser omfattes af en ordning til gennemførelse af social tryghed) dog
med forbehold af:
(I) særlige ordninger vedrørende bevarelsen af erhvervede rettigheder eller
rettigheder under erhvervelse;
(II) særlige ordninger efter bopælslandets love eller bestemmelser, som vedrører
ydelser eller dele af ydelser, som alene udredes af offentlige midler, eller som
vedrører ydelser, der tilstås personer, som ikke opfylder de for opnåelse af normal
rente foreskrevne bidragsbetingelser.
2. ---
3. ---
4. ---”
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0051.png
Pensionsstyrelsens konklusion (s. 19) er behæftet med tvivl, der af styrelsen udtrykkes
med ordene ”umiddelbar”, ”må antages”, ”næppe” og ”formentlig”. Konklusionen lyder
således:
”På
den
baggrund
er
det
umiddelbart
vurderingen,
at
flygtningekonventionens krav om ligebehandling – i forhold til spørgsmål
om adgang til social pension –
må antages
at indebære, at en flygtning
som minimum skal sidestilles med en dansk statsborger, der har været
bosat i udlandet i en lige så stor del af optjeningsperioden som
flygtningen, men derimod
næppe
indebærer, at flygtningen skal ligestilles
med en dansk statsborger, der har opholdt sig her i landet i hele sit liv.
Det
kan
den
baggrund
formentlig
ikke
antages,
at
flygtningekonventionen er til hinder for, at flygtninges adgang til at
medregne bopælstid i hjemlandet efter pensionslovgivningen afskaffes.”
Instituttet deler ikke styrelsens opfattelse, men finder derimod umiddelbart, at det
formentlig må antages, at den formelle ligestilling mellem flygtninge og danske
statsborgere,
som
forslaget
indebærer,
ikke
er
i
overensstemmelse
med
Flygtningekonventionen.
Instituttet understreger, at også instituttets vurdering er forbundet med tvivl. Fortolkningen
af Flygtningekonventionen ikke er genstand for international domstolsprøvelse, hvorfor
det ikke er muilgt at søge støtte i international retspraksis, ligesom instituttet ikke er
bekendt med retspraksis om lignende spørgsmål.
Det er derfor nødvendigt at vurdere den foreslåede ordning ved anvendelsen af
almindelige fortolkningsprincipper. Det er i den forbindelse et væsentligt udgangspunkt, at
de
gældende
regler
uanset
at
argumentationen
ikke
blev
knyttet
an
til
Flygtningekonventionen – blev vedtaget i 1984 ud fra betragtninger, som er
skræddersyede til Flygtningekonventionen.
Reglerne er således baseret på Pensionsreformarbejdsgruppens rapport fra september
1979 om pensionslovenes regler om optjening, indfødsret og bopæl. Rapporten lægger
afgørende vægt ikke på formel men på reel ligestilling mellem flygtninge og danske
statsborgere med bopæl i udlandet.
Af rapporten fremgår blandt andet (s. 24 i rapporten, s. 7 i Pensionsstyrelsens
udredning):
”Flygtninge, der kom til Danmark før vi gik over til optjeningsprincippet,
opnåede ret til fuld pension efter samme regler som danskere. Selv om
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0052.png
anerkendte flygtninge også efter de nu gældende regler formelt er
ligestillet med danske statsborgere […] har optjeningsprincippet betydet
en forringelse af flygtningenes pensionsmæssige stilling. Ifølge sagens
natur vil der kun sjældent være erhvervet ret til fuld pension. Flygtningene
må derfor ofte have udbetalt supplerende hjælp efter bistandsloven.
Efter gældende regler er flygtninge ikke dårligere stillet end danske
statsborgere som flytter til Danmark efter at have haft bopæl i et land uden
for Norden og EF. Der er imidlertid den afgørende forskel at danske med
bopæl i et tredjeland enten er obligatorisk sikret eller har haft mulighed for
på frivillig basis at sikre sig pensionsdækning for årene i udlandet, mens
flygtninge næppe har mulighed for at få udbetalt ydelser fra en
pensionsordning i hjemlandet. […]
Efter udvalgets opfattelse bør der i Danmark sikres flygtninge en reel
ligestilling med danske statsborgere på den måde at bopælstid i
flygtningens tidligere hjemland bliver medregnet.
Selvom flygtningen først kommer til Danmark efter opnåelse af
pensionsalderen
vil
det
formentlig
være
rimeligt
at
medregne
forsikringsperioder i hjemlandet. Alternativet vil som nævnt ofte være, at
der må udbetales hjælp efter bistandsloven. I vidt omfang er det således
et finansieringsspørgsmål mellem stat og kommune.
Derimod bør forsikringsperioder i hjemlandet formentlig kun medregnes i
den tid flygtningen har bopæl i Danmark. Hvis flygtningen forlader landet
må der være ret til at medtage pensionen efter samme regler som for
danske statsborgere, men kun for så vidt angår den del af pensionen som
er beregnet på grundlag af den faktiske bopælstid med tillæg af eventuel
godskrivningstid.”
Af lovforslaget fra 1984 fremgår blandt andet, jf. forslag til lov om social pension L
18/1984, s. 16 (s. 7 i Pensionsstyrelsens udredning):
”For
at
sikre
at
optjening
af
pension
for
ikke
flygtninge,
bliver
som
får
end
opholdstilladelse
efter
udlændingeloven,
ringere
optjeningstiden for danske statsborgere, foreslår regeringen, at disses
bopælstid i oprindelseslandet og andre lande, hvori de pågældende er
anerkendt af landets myndigheder efter principper, der i det væsentlige
svarer til § 7 i udlændingeloven, sidestilles med bopælstid her i riget,
sålænge de har fast bopæl i Danmark. Det samme foreslås at gælde,
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0053.png
uanset om de pågældende opnår dansk indfødsret. Ligestilling gælder
ikke for perioder, hvor der er optjent ret til pension fra oprindelseslandet
og andre lande, hvori de pågældende senere har haft bopæl.”
Instituttet finder, at disse betragtninger fortsat har en faktisk og retlig relevans. Instituttet
finder anledning til særligt at fremhæve tre forhold.
For det første lægger rapporten fra 1979 vægt på den reelle ligestilling, ligesom
Pensionsstyrelsen i udredningen s. 17 gentager, at der er den afgørende forskel mellem
danske statsborgere, der tager ophold i udlandet, og flygtninge, der har boet i et andet
land, at en flygtning ”næppe har mulighed for at få udbetalt ydelse fra en pensionsordning
i hjemlandet”, hvorimod den danske statsborger enten er obligatorisk sikret eller har haft
mulighed for på frivillig basis at sikre sig pensionsdækning for årene i udlandet.
Flygtninges oprindelsesland kan ikke sammenlignes med danske statsborgeres valg af
bopæl i udlandet. Dette forhold taler med styrke for, at de to situationer skal behandles
forskelligt. Dette er også baggrunden for, at det er nødvendigt at undersøge og oplyse,
hvor mange personer der må antages at befinde sig i de to grupper, som lovforslaget
lægger op til at sammenligne: danske statsborgere på brøkpension på grund af frivilligt
ophold i udlandet og flygtninge på brøkpension på grund af ophold i hjemlandet inden
opnåelse af ophold i Danmark.
For det andet kan det ikke uden videre lægges til grund, at formel ligestilling i forhold til
starthjælp og andre ydelser berettiger fravigelse af et reelt ligestillingsprincip på andre
områder, idet forskelsbehandling efter omstændighederne kan begrundes med vægtige,
saglige og proportionale hensyn. Det foreliggende lovforslag har ikke til formål f.eks. at
tilskynde flygtninge og andre til at søge beskæftigelse. Formålet er som led i
finanslovsaftalen at spare offentlige udgifter.
For det tredje gælder ligestillingen – efter bemærkningerne i lovforslaget fra 1984 – ”ikke
for perioder, hvor der er optjent ret til pension” fra andre lande. Denne undtagelse
stemmer
overens
med
den
fortolkning
af
undtagelsesbestemmelserne
i
Flygtningekonventionens artikel 24, stk. 1, litra b, (I) og (II), der fremgår af konventionens
forarbejder, nemlig at staterne skal kunne gøre undtagelser fra et lighedsprincip i tilfælde,
hvor ydelsen normalt skulle betales af en anden stat, hvor flygtningen på baggrund af
tidligere ophold har opnået en vis ret til samme ydelse. Der henvises herved til ”The
Rights of Refugees under International Law” af James C. Hathaway, s. 772-786.
Endelig bør det for fuldstændighedens skyld overvejes, om ordlyden af artikel 24, stk. 1,
litra b, (II), undtager ligestilling i forhold til folkepension, der ”alene udredes af offentlige
midler”. Denne fortolkning er ikke antaget af Pensionsstyrelsen, og ses heller ikke anlagt
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0054.png
af andre. Det skyldes formentlig, at Flygtningekonventionen er formuleret med henblik på
den normale situation i de fleste lande, nemlig at sociale ydelser erhverves ved
indbetaling af sociale bidrag, hvorimod rent skattefinansierede ydelser hører til
undtagelserne. I Danmark er situationen som bekendt en anden, idet de fleste offentlige
ydelser er skattefinansierede og dermed ”alene udredt af offentlige midler”. Artikel 24 ville
derfor miste en betydelig del af sin relevans, såfremt den fortolkedes som overvejet.
Instituttet finder på denne baggrund umiddelbart, at den foreslåede formelle
ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere formentlig ikke er i
overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Den reelle ligestilling, der siden
1984 har været gældende i Danmark, må anses for bedst stemmende med
Flygtningekonventionen. Instituttet anbefaler derfor, at Folketinget ikke vedtager
lovforslaget.
Instituttet understreger, at der ikke er adgang til international domstolsprøvelse af
fortolkningen af Flygtningekonventionens artikel 24, hvorfor spørgsmålet –
såfremt Folketinget vedtager lovforslaget – må finde sin endelige afgørelse ved
Højesteret.
Instituttet finder anledning til at understrege, at instituttets fortolkning – ligesom
Pensionsstyrelsens – er behæftet med usikkerhed, der dels skyldes fraværet af
autoritative fortolkningsbidrag fra navnlig internationale domstole, dels skyldes fravær af
oplysninger om visse forhold.
Det må således fremhæves, at det vil kunne få betydning for fortolkningen, hvor mange
danske statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension
på grund af optjeningsreglerne, ligesom det vil kunne få betydning, hvordan andre lande
med primært skattefinansierede ydelser gradueret efter opholdstid, herunder måske
navnlig alderspension, behandler flygtninge i forhold til andre. Se afsnit 4 ovenfor.
6. Andre menneskerettighedskonventioner
Flygtningekonventionen suppleres af andre internationale konventioner, jf. f.eks.
Pensionsstyrelsens udredning s. 19-20. Det har ikke været muligt for instituttet under de
givne tidsmæssige omstændigheder at foretage en fuldstændig analyse af lovforslagets
overensstemmelse med disse konventioner, men om forholdet til menneskerettens
diskriminationsforbud kan følgende dog anføres:
Diskrimination betyder ulovlig forskelsbehandling. En forskelsbehandling af personer i
sammenlignelige situationer er ikke diskriminerende, hvis forskelsbehandlingen er saglig
og proportional. Omvendt er en forskelsbehandling ulovlig (diskriminerende), hvis
forskelsbehandlingen er usaglig eller uproportional. Forskelsbehandling kan komme til
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0055.png
udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en
umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske danskere hårdere end etniske
danskere, socialt udsatte hårdere end socialt velstillede osv.
Den menneskeretlige regulering bygger på det diskriminationsforbud, der er formuleret i
artikel 2, 1. pkt., i FN’s verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948:
”Artikel 2
Enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden
forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion,
politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel
eller anden samfundsmæssig stilling.”
Diskriminationsforbuddet
går
igen
i
en
række
retligt
bindende
menneskerettighedskonventioner. FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for
racediskrimination (CERD) er en egentlig diskriminationskonvention, som forbyder
diskrimination på grund af race, hudfarve samt national eller etnisk oprindelse. Artikel 2,
stk. 2, i FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) og
artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder
accessoriske diskriminationsforbud. At diskriminationsforbuddene er accessoriske
betyder, at bestemmelserne herom alene kan anvendes i tilknytning til udøvelsen af de
rettigheder, som konventionerne i øvrigt beskytter.
Med hensyn til omfanget af den internationale beskyttelse mod diskrimination fastsættes
dette – udover de menneskeretlige tekster i sig selv – på grundlag af praksis fra
klageorganer. Der foreligger eksempelvis en omfattende domstolspraksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) på grundlag af EMRK’s forbud mod
diskrimination.
Allerede fordi en del flygtninge må antages at være kommmet til Danmark i mere end
cirka 20 års alderen, må den foreslåede ordning antages at ramme flygtninge særligt
hårdt i forhold til danske statsborgere. Flygtninge vil i sagens natur ikke i samme omfang
som danske statsborgere have haft fast bopæl her i landet i 40 år eller i øvrigt en længere
årrække. Mange flygtninge vil derfor ikke have adgang til samme pensionsydelse som
danske statsborgere generelt. Forslaget må således antages at indebære indirekte
forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse/nationalitet, idet flygtninge i sagens
natur kun yderst sjældent vil have dansk etnisk oprindelse.
Da der er tale om forskelsbehandling i forhold til retten til social tryghed/sociale ydelser
beskyttet i CESCR artikel 9 og 11 samt artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, finder de
accessoriske diskriminationsforbud i CESCR artikel 2, stk. 2, og EMRK artikel 14
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0056.png
anvendelse. Der kan for så vidt angår EMRK henvises til Stec m.fl. mod Storbritanien,
afgørelse af 6. juli 2005, hvori det blev fastslået, at sociale ydelser, hvad enten de er
betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej, er omfattet af anvendelsesområdet
for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Endvidere finder diskriminationsforbuddet i
CERD artikel 5, litra e, nr. iv), anvendelse.
Instituttet er ikke bekendt med EMD-domme om indirekte forskelsbehandling i forhold til
sociale ydelser på grund af etnisk oprindelse eller nationalitet. Det kan derfor ikke med
sikkerhed vurderes, hvordan EMD ville forholde sig til et spørgsmål om den foreslåede
ordnings overensstemmelse med EMRK artikel 14.
Der henvises dog til dommen i Gaygusuz mod Østrig af 16. september 1996, hvor EMD
fandt, at EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, var
krænket i en sag, hvor en tyrkisk statsborger, der havde boet og periodevist arbejdet i
Østrig i cirka 14 år og havde indbetalt bidrag til en arbejdsløshedsforsikring, fik afslag på
en form for social bistand under henvisning til, at den pågældende ikke var østrigsk
statsborger. Der kan endvidere henvises til
Koua Poirrez mod Frankrig, dom af 30.
december 2003, som indeholder lignende aspekter.
Endvidere bemærkes det, at ældre flygtninge er en udsat gruppe, som Danmark har et
særligt ansvar for. Flygtninge, der kommer her til landet for at nyde beskyttelse, kan ikke
generelt sammenlignes med situationen for danske statsborgere, der efter et frivilligt
ophold i udlandet atter bosætter sig i Danmark. Det må som anført i forbindelse med
omtalen af Flygtningekonventionen antages, at flygtninge normalt ikke vil have mulighed
for at få udbetalt pension i Danmark fra en pensionsordning i hjemlandet, mens danske
statsborgere i forbindelse med et ophold i udlandet i visse tilfælde vil have ret til at få
udbetalt pension fra dette land eller i øvrigt vil have mulighed for på frivillig basis at sikre
sig pensionsdækning for perioden i udlandet.
Den argumentation, som efter instituttets opfattelse med betydelig styrke taler for at
antage,
at
den
foreslåede
ordning
ikke
er
i
overensstemmelse
med
Flygtningekonventionens artikel 24, taler med samme styrke for, at ordningen ikke er i
overensstemmelse med EMRK artikel 14, jf. 1. tillægsprotokol artikel 1 samt øvrige
konventioner.
Instituttet finder på denne baggrund, at den foreslåede formelle ligestilling mellem
flygtninge og danske statsborgere formentlig ikke er i overensstemmelse med
andre
internationale
menneskerettighedskonventioner
end
Flygtningekonventionen. Instituttet anbefaler også derfor, at Folketinget ikke
vedtager lovforslaget.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0057.png
Instituttet fremhæver, at der er adgang til international domstolsprøvelse af
fortolkningen af EMRK artikel 14, hvorfor EMD må forventes at få det sidste ord,
såfremt Folketinget vedtager lovforslaget, og såfremt Højesteret finder ændringen
i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes, at det forhold, at forslaget måtte være i overensstemmelse med
Flygtningekonventionens artikel 24, f.eks. fordi denne bestemmelse måtte blive anset for
uanvendelig, ikke i sig selv medfører, at den indirekte forskelsbehandling af flygtninge,
som forslaget indebærer, er i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet, idet de
forskellige bestemmelser ikke nødvendigvis fortolkes ens.
Der henvises til j.nr. 2010-0018144.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
Direktør, dr. jur.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0058.png
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Skatteministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Beskæftigelsesudvalget
Skatteudvalget
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8816
[email protected]
MENNESKERET.DK
J. NR.
540.10/31974/EMKI/TGH/TITH/
LUJJ/JCH
HØRING OVER FORSLAG OM INDFØRELSE AF EN
INTEGRATIONSYDELSE, ÆNDRING AF REGLERNE OM
RET TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP M.V.,
HARMONISERING AF REGLER OM OPGØRELSE AF
BOPÆLSTID FOR FOLKEPENSION SAMT
GENINDFØRELSE AF OPTJENINGSPRINCIPPET FOR
RET TIL BØRNETILSKUD OG BØRNE- OG UNGEYDELSE
FOR FLYGTNINGE M.V.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesmini-
steren samt skatteministeren har den 3. juli 2015 fremsat følgende
lovforslag, som blev førstebehandlet samme dag:
L2, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre
love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om
ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.).
L3, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonise-
ring af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension).
L7, Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
(Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og
børne- og ungeydelse for flygtninge).
7. JULI 2015
Det fremgår af lovforslagene, at de vil blive sendt i høring med frist den
5. august 2015. Institut for Menneskerettigheder er på høringslisten til
L2 og L3 og har modtaget anmodningerne om høringer. Instituttet har
også valgt at afgive høringssvar til L7.
Instituttet har behandlet de tre lovforslag i ét høringssvar, da de rejser
sammenlignelige spørgsmål. Instituttet har desuden prioriteret at afgive
et hurtigt høringssvar, således at der kan tages ordentlig højde for
høringssvaret i den videre behandling af lovforslagene.
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1. SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til de tre lovforslag
kan sammenfattes på denne måde:
Instituttet finder det meget kritisabelt, at lovforslagene ikke
indeholder de fornødne vurderinger af forholdet til Grundloven, og
at L7 derudover ikke indeholder nogen vurdering af forholdet til
menneskeretten.
Instituttet kan ikke vurdere, om lovforslagene vil være i strid med
Grundlovens § 75, stk. 2, fordi der ikke foreligger nærmere
oplysninger om, hvorvidt de mennesker, der rammes af
stramningerne, kan siges at være sikret et eksistensminimum.
Instituttet kan ikke vurdere, om lovforslagene vil være i strid med
Flygtningekonventionen, fordi der ikke foreligger nærmere
oplysninger om, i hvilket omfang andre grupper end flygtninge
rammes, samt hvordan andre lande fortolker konventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme
den enkeltes menneskerettigheder – at:
regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af
lovforslagene redegør nærmere for lovforslagenes forhold til
Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af
lovforslagene tilvejebringer en række nærmere oplysninger, således
af indgrebets forhold til Grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser, herunder Flygtningekonventionen, kan vurderes på et
fyldestgørende grundlag.
2. LOVFORSLAGENES VURDE RING AF MENNESKERETT EN
L7 om genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og
børne- og ungeydelse for flygtninge indeholder ingen analyse af
forholdet til Grundloven eller Danmarks internationale forpligtelser.
I L3 om opgørelse af bopælstid for folkepension – genindførelse af
principper for beregning af den såkaldte brøkpension - henviser
regeringen til, at regeringen tidligere har vurderet, at et tilsvarende
lovforslag var i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, og at regeringen nu vurderer, at også dette lovforslag er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser uden
nærmere at begrunde dette i lovforslaget.
2/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
I L2 om integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp redegøres
kun for de forhold, som taler for lovforslaget.
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, at
regeringen i lovforslag bør redegøre for overvejelser i forhold til
Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår af beretning nr. 6 afgivet af Udvalget for Forretnings-
ordenen den 26. februar 2015 om ministres ansvar for Folketinget, at
en minister, som fremsætter et lovforslag, bør være opmærksom på at
sikre, at lovforslagets bemærkninger også belyser forhold, som taler
imod lovforslaget. Hvis forhold kun vanskeligt lader sig belyse eller er
forbundet med usikkerhed, bør der redegøres for, hvori vanskeligheden
eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan
få.
Institut for Menneskerettigheder finder det – i lyset af
lovforslagenes alvorlige betydning for en sårbar gruppe mennesker
– meget kritisabelt, at lovforslagene ikke indeholder de fornødne
vurderinger af forholdet til Grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i
forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagene
redegør nærmere for lovforslagenes forhold til Grundloven og
Danmarks internationale forpligtelser, samt at regeringen
fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for Folketingets
vurdering af lovforslagene, jf. nærmere nedenfor.
3. GRUNDLOVENS KRAV OM EKSISTENSMINIMUM
Indførelse af integrationsydelsen samt genindførelsen af
optjeningsprincipperne vil betyde en væsentlig lavere indkomst for de
berørte grupper end efter de eksisterende regler.
Det er umiddelbart instituttets vurdering, at mange på grund af
ydelsernes niveau vil falde under den danske fattigdomsgrænse, men
levestandarden vil variere for de enkelte mennesker og familier, fordi
denne vil være påvirket af anden støtte, og fordi udgifterne vil variere
fra person til person.
Efter Grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp
af det offentlige.
3/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Højesteret har i to domme fastslået, at Grundlovens § 75, stk. 2,
forpligter det offentlige til at sikre et eksistensminimum for personer
omfattet af bestemmelsen, samt at de ved domstolene kan få
efterprøvet, om kravet er opfyldt. Dommene er refererede i Ugeskrift
for Retsvæsen 2006.770H og U2012.1761H.
Højesteret har i dom af 15. februar 2012 om introduktions-
ydelse/starthjælp vurderet overholdelsen af Grundlovens
eksistensminimum og i den forbindelse medregnet alle de ydelser, den
pågældende familie fik tildelt, herunder boligsikring, børneydelser m.v.
Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2012.1761H.
Højesteretssagen handlede om en flygtningefamilie på to voksne og fire
børn, hvoraf de to fyldte 18 år i perioden. Et femte barn over 18 år fik
senere opholdstilladelse og boede sammen med den øvrige familie.
Familien havde samlet set modtaget introduktionsydelse/starthjælp,
boligsikring og forskellige børneydelser m.v. på mellem ca. 209.000 og
265.000 kr. om året i perioden fra 2004-2007. Højesteret fandt, at
familien havde modtaget hjælp fra det offentlige i overensstemmelse
med Grundlovens § 75, stk. 2.
Højesterets dom fra 2012 betyder, dels at der findes en nedre grænse
for offentlige ydelser, således at et ”eksistensminimum” sikres, dels at
dette eksistensminimum ligger under niveauet i den konkrete sag. Det
er dog fortsat uvist, hvor Højesteret vil sætte grænsen for et
eksistensminimum, ligesom der ikke er lovgivningspraksis om dette
spørgsmål.
I L2 vedrørende introduktionsydelse m.v. anfører regeringen, at den nu
foreslåede integrationsydelse, der er fastsat på niveau med de
nugældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år
overstiger de dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp,
er i overensstemmelse med Grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks
internationale forpligtelser. Der redegøres imidlertid ikke nærmere for
baggrunden for vurderingen.
Institut for Menneskerettigheder finder det som nævnt meget
kritisabelt, at lovforslagene ikke i det fornødne omfang forholder sig til
spørgsmålet om lovgivningens forhold til Grundlovens
eksistensminimum. Der kan ikke uden videre henvises til Højesterets
dom fra 2012, blandt andet fordi den omhandlede en familie i perioden
2004-2007, før reglerne om optjeningsprincip for børnefamilieydelse
m.v. blev i 2010 ændret med ikrafttræden i 2011.
4/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0062.png
Lovforslagene indebærer væsentlige ændringer og en betydelig
nedsættelse af de offentlige ydelser for de berørte personer, herunder
for børnefamilier og for udsatte flygtninge med eksempelvis psykiske
traumer m.v. Det konkrete niveau af offentlige ydelser for de berørte
personer er dog uklart, idet de pågældende i varierende omfang tillige
vil kunne være berettigede til øvrige offentlige ydelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at den danske fattigdomsgrænse
indført i 2013 ikke er afgørende for fortolkningen af Grundlovens
eksistensminimum, men at der bør foretages nærmere vurderinger af,
hvad de foreslåede ændringer vil få af betydning for de berørte
personer, herunder hvordan de samlede indtægter og udgifter må
antages at blive for forskellige familiekonstellationer.
Det bør derfor under lovforslagenes behandling afklares, hvordan
forskellige personer og familier samlet set vil være stillet efter de
foreslåede ændringer. Der er således en række forskelle for de
økonomiske livsvilkår for modtagere af SU og integrationsydelse, som
må tages i betragtning ved vurderingen af, om personer er sikret et
eksistensminimum. Alle dele af lovforslagene bør indgå i disse
beregninger, herunder også eksempelvis det forhold, at
integrationsydelsesmodtagere ikke vil blive omfattet af reglerne om ret
til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Der må efter instituttets opfattelse foretages nærmere beregninger af
indtægterne og udgifterne for forskellige familiekonstellationer i
forskellige boligformer, således at ydelsernes niveau sættes i reelt
forhold til beregninger af leveomkostninger eksempelvis baseret på den
såkaldte budgetmetode.
1
Der må tages højde for muligheder for at
supplere indtægten. Der må i den forbindelse også foretages
beregninger for så vidt angår flygtninge, som fremover vil modtage en
begrænset folkepension.
Det bør desuden afklares og løbende overvåges, om lovforslagene vil
betyde en (markant) stigning i antallet af personer, der lever med et
indkomstgrundlag under den nationale økonomiske fattigdomsgrænse,
herunder især om lovforslagene vil medføre en stigning i antallet af
børn, der vokser op i familier med en indkomst under fattigdomsgræn-
sen. Det må desuden afklares og tydeliggøres, hvordan personer med
funktionsnedsættelse vil blive behandlet, såfremt de er ud af stand til
eksempelvis at lære dansk eller opnå beskæftigelse og dermed øge
deres indkomst.
1
Se ”En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til
opgørelsesmetoder”, Ekspertudvalg om fattigdom, juni 2013, s. 162 ff.
5/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0063.png
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at regeringen i
forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagene
redegør nærmere for Grundlovens eksistensminimum og Danmarks
internationale forpligtelser, samt at regeringen fremlægger de
oplysninger, der er nødvendige for Folketingets vurdering af
lovforslagene.
Den internationale menneskeret har ikke betydning for fortolkningen af
Grundlovens § 75, stk. 2, men instituttet minder om, at Danmark
tidligere har modtaget international kritik på dette område, og at det
må forventes, at der også fremover vil blive fremsat kritik. Det skyldes,
at retten til en passende levestandard, retten til social sikkerhed og
sociale ydelser er omfattet af forskellige menneskerettighedskonven-
tioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder blandt andet FN’s
Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder artikel 9
og 11, FN’s Racediskriminationskonvention artikel 5(e)(IV) og FN’s
Børnekonvention artikel 26 og 27. FN’s Børnekomité, FN’s
Racediskriminationskomité samt den Europæiske Komité mod Racisme
og Intolerance (ECRI) har tidligere forholdt sig kritisk til den dagældende
starthjælp. Retten til at modtage tilstrækkelige midler til sit underhold
er omfattet af Den Europæiske Socialpagt artikel 13, og Europarådets
Komité for Sociale Rettigheder udtrykte i 2009, at de dagældende regler
om starthjælp ikke var i overensstemmelse med Socialpagtens artikel
13.
2
4. INDIREKTE FORSKELSBEHANDLING V ED INDFØRELSE
AF EN INTEGRATIONSYDELSE SAMT GENINDFØRELSE
AF OPTJENINGSPRINCIPPER FOR FOLKEPENSION,
BØRNETILSKUD SAMT BØ RNE- OG UNGEYDELSE
Det overordnede formål med de foreslåede ændringer er at gøre det
mindre attraktivt at søge asyl i Danmark samt at give nyankomne
flygtninge og indvandrere et større incitament til at arbejde og blive
integreret, dog således at ændringerne vedrørende folkepension i sig
selv alene begrundes i at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
Danmark.
2
Se ”Concluding observations of the Committee on the Rights of the
Child” af 4. februar 2011, “Concluding observations of the Committee
on the Elimination of Racial Discrimination” af 19. oktober 2006, ECRI’s
“Tredje rapport om Danmark” af 16. december 2005 og Europarådets
Komité for Sociale Rettigheder ”Conclusions XIX-2 (2009) (DENMARK)”
af januar 2010.
6/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De foreslåede ændringer omfatter såvel udlændinge, som danske
statsborgere, formentlig fordi regeringen – som ved tidligere
lovændringer – ønsker, at lovgivningen ikke diskriminerer.
Instituttet vil derfor se nærmere på spørgsmålet om diskrimination, idet
instituttet henviser til sine tidligere høringssvar, som vedhæftes.
I 2002 blev reglerne vedrørende kontanthjælp og introduktionsydelse
ændret, således at personer, som ikke havde haft lovligt ophold i
mindst 7 ud af de sidste 8 år, fik starthjælp, som var lavere end
kontanthjælpen. Introduktionsydelsen blev tilsvarende ændret.
Instituttet rejste i forbindelse med ændringen i sit høringssvar
bekymring over spørgsmålet om indirekte diskrimination og fandt, at
det burde overvejes, om der var tale om indirekte diskrimination, idet
en gennemførelse af lovforslaget ville ramme de to grupper (danske
statsborgere og udlændinge) ganske forskelligt. Starthjælpen og
introduktionsydelsen blev ophævet i 2012.
I 2010 blev flygtninges adgang til at medregne bopælstid i
oprindelseslandet ved beregning af folkepension afskaffet, således at
flygtninge fremover modtog en reduceret folkepension. I forbindelse
med lovændringen i 2010 stillede instituttet i sit høringssvar spørgsmål
ved, om det var berettiget at sammenligne flygtninge og danske
statsborgere med ophold i udlandet. Instituttet anbefalede blandt
andet, at det nærmere blev undersøgt og oplyst, hvor mange danske
statsborgere, der efter ophold i udlandet, var afskåret fra at opnå fuld
pension på grund af optjeningsreglerne, samt hvordan andre lande
behandlede flygtninge i forhold til andre med midlertidigt ophold i
udlandet. Derudover fandt instituttet umiddelbart, at den foreslåede
formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere
formentlig måtte antages ikke at være i overensstemmelse med
Flygtningekonventionen og andre internationale
menneskerettighedskonventioner og anbefalede derfor, at lovforslaget
ikke blev vedtaget. I 2014 blev adgangen til at medregne bopælstid i
oprindelseslandet genindført.
I 2010 og 2012 blev reglerne om optjeningsprincipper
børnefamilieydelser og børnebidrag ændret, men instituttet blev ikke
hørt i den forbindelse og har ikke afgivet høringssvar om de ændringer.
Institut for Menneskerettigheder kan ikke foretage den endelige
vurdering af, om borgernes rettigheder krænkes, da det – som
instituttet også anførte i sit høringssvar i 2010 – må afklares ved
7/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
nationale domstole med efterfølgende adgang til international prøvelse
ved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I 2012 afsagde Højesteret som nævnt dom i en sag om
introduktionsydelse/starthjælp i perioden 2004-2007. Højesteret fandt,
at der ikke var tale om direkte forskelsbehandling efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), da reglen omfattede både
danske statsborgere og udenlandske statsborgere. For så vidt angik
indirekte forskelsbehandling fandt Højesteret, at optjeningsprincippet
for kontanthjælp var sagligt begrundet, og at konsekvenserne af
optjeningsprincippet ikke var uproportionale. Højesteret fandt
tilsvarende, at Flygtningekonventionen heller ikke var krænket.
Selv om Højesterets dom omhandlede introduktionsydelse/starthjælp,
må det efter instituttets opfattelse som udgangspunkt antages, at
Højesteret vil anlægge en tilsvarende vurdering af reglerne om
optjeningsprincipper til folkepension (brøkpension), børnetilskud samt
børne- og ungeydelse. Det kan imidlertid ikke uden videre antages, at
Højesterets dom fra 2012 fuldt ud kan overføres på de nu fremsatte
lovforslag, dels fordi der er tale om forskellige lovforslag, dels fordi en
række forhold ikke blev forelagt Højesteret. Der må således foretages
en selvstændig vurdering af en række forskellige forhold.
Det afgørende spørgsmål er – som det også fremgår af Højesterets
tidligere dom – om den indirekte forskelsbehandling er forholdsmæssig.
Det er derfor nødvendigt at vurdere og sammenholde virkningerne af
de nu foreslåede lovforslag i forhold til deres formål.
Lovforslagene har alle som et af de overordnede formål at begrænse
antallet af asylansøgere i Danmark. Der er ikke belæg for at antage, at
stramningerne i eksempelvis 2010 og 2012 har reduceret antallet af
asylansøgere i Danmark sammenholdt med andre lande i EU. Det er
tilsvarende for tidligt at vurdere effekten af ændringerne på
asylområdet i 2014, selv om der kan konstateres et generelt fald i
antallet af asylansøgere inden for det sidste år. Der er således markant
usikkerhed forbundet med virkningerne af denne type lovændringer i
forhold til Danmarks andel af asylansøgerne i Europa.
Af L7 fremgår: ”Størrelsen af mindreudgifterne som følge af
genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge afhænger af
antallet af opholdstilladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der
gives opholdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i 2016 og
derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forudsat, at der sker
familiesammenføring til flygtninge for ca. 8.800 børn i 2016 og derefter
ca. 1.800 børn årligt. I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af
8/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
børne- og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016
skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn at blive
berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes ydelser til nye
modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive berørt. Fra og med 2018
skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 2.650 børn årligt at
blive berørt.”.
Det er således ”beregningsmæssigt forudsat”, at antallet af
opholdstilladelser til flygtningebørn herunder ved familiesammenføring
vil falde meget markant efter 2016 fra 11.300 i 2016 (2.500+8.800) til
2.700 efter 2016 (900+1.800), men det fremgår ikke, hvad der er
grundlaget for denne forudsætning, herunder hvilken betydning
lovændringerne antages at have.
Lovforslagene har derudover overordnet set dels til formål at øge
integrationen og beskæftigelsen blandt de berørte. Det fremgår af L2,
at ændringen ”skønnes at indebære, at den enkelte modtager i
gennemsnit hurtigere vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes
forslaget på den baggrund at indebære en strukturel styrkelse af
beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen er
fuldt indfaset.”.
Det fremgår af en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra
april 2007, at den dagældende starthjælp fik flygtninge hurtigere i
arbejde – i hvert fald på kort sigt. For gruppen, som kunne få
kontanthjælp, var der 9 procent sandsynlighed for, at de var i
beskæftigelse 16 måneder efter, de fik opholdstilladelse, mens tallet
var 14 procent for gruppen, som var berettiget til starthjælp. Analysen
viste dog også, at indførelse af starthjælpen betød, at en langt større
gruppe forsørgede sig selv uden at være i job. Denne gruppe havde
således ikke en observérbar indkomst og levede således af ægtefællens
indkomst, sort arbejde eller noget tredje. Dette er blot et eksempel på
undersøgelser, som støtter antagelsen om, at lovændringen vil have en
vis betydning for integrationen og beskæftigelsen, men ændringerne
har også andre konsekvenser, som lovforslagene ikke redegør for. Der
henvises i den forbindelse eksempelvis til Rockwool Fondens
Forskningsenheds arbejdspapir 25 fra 2012.
Lovforslagene har ikke til formål, men det er umiddelbart instituttets
vurdering, at lovforslagene vil have som virkning, at flere vil leve i
fattigdom. Det er usikkert, i hvilket omfang dette vil være en
konsekvens, jf. bemærkningerne i afsnit 3 ovenfor, hvorfor en
proportionalitetsvurdering er vanskelig at gennemføre på det
foreliggende grundlag.
9/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at indførelsen af et dansktillæg i
praksis i meget høj grad vil ramme udlændinge hårdere end danskere,
fordi danske statsborgere omfattet af de foreslåede regler som det helt
klare udgangspunkt må formodes at kunne dokumentere de fornødne
danskkundskaber.
Højesterets dom fra 2012 bekræfter, at Højesteret vil være meget
tilbageholdende med at tilsidesætte lovgivning som stridende mod
Danmarks internationale forpligtelser, og at vurderingen af
forholdsmæssigheden derfor først og fremmest vil være et anliggende
for lovgivningsmagten og eksempelvis den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund:
at regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af
lovforslagene nærmere uddyber, hvilke virkninger lovforslagene
efter regeringens opfattelse må antages at få på Danmarks andel af
det samlede antal af asylansøgerne i Europa, på integrationen af
udlændinge i Danmark og på andre forhold for de berørte, jf. også
afsnit 3 ovenfor.
5. SÆRLIGT OM FLYGTNINGES RET TIL SAMME
BEHANDLING SOM DANSK E STATSBORGERE
Da Højesteret i 2012 behandlede den konkrete sag om
starthjælp/integrationsydelse blev det gjort gældende, at der var tale
om indirekte forskelsbehandling i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14, blandt andet fordi
der var tale om forskelsbehandling i strid med FN’s
Flygtningekonventions artikel 23.
Højesteret antog, at den tidligere starthjælp/introduktionsydelse ikke
var i strid med FN’s Flygtningekonventions artikel 23 og heller ikke i
strid med EMRK.
Højesteret udtalte blandt andet om artikel 23: ”I denne bestemmelse er
fastsat, at de kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og
understøttelse skal indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres
område, »samme behandling som deres egne statsborgere«.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene direkte
forskelsbehandling. Efter Højesterets opfattelse er der ikke
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skal forstås
således, at den også forbyder indirekte forskelsbehandling, der - som
den foreliggende - er sagligt begrundet og proportional.”.
10/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Højesterets fortolkning er – med al respekt – ikke uangribelig. For det
første fremgår det ikke af ordlyden af artikel 23, at den alene omfatter
direkte forskelsbehandling, idet ordlyden hverken omtaler direkte eller
indirekte forskelsbehandling, men i stedet bruger ordene ’samme
behandling som deres egne statsborgere’. For det andet er Højesterets
fortolkning udtryk for en traditionel tilbageholdenhed i fortolkningen af
internationale menneskerettigheder, idet Højesteret ikke finder
”tilstrækkeligt grundlag” i bestemmelsen for at anse lovgivningen for
indirekte diskriminerende.
Højesteretssagen handlede endvidere ikke om en person, der havde
modtaget brøkpension, hvorfor Højesteret fortsat ikke har forholdt sig
Flygtningekonventionens betydning i en konkret sag om brøkpension.
Højesteret har heller ikke fået forelagt – og derfor ikke tage stilling til –
forholdsmæssigheden af beregning af brøkpension til konkrete
flygtninge. Af L3 fremgår: ”Den foreslåede harmonisering af
optjeningsreglerne for folkepension skønnes at berøre ca. 500 personer
årligt på kort sigt”. Derudover fremgår det, at flygtninge, som ikke
længere vil kunne modtage fuld folkepension, efter en konkret
individuel vurdering kan modtage personligt tillæg efter pensionsloven,
integrationsydelse eller kontanthjælp. Der bør derfor ligeledes laves
beregninger på hvilke ydelser en folkepensionist, som er flygtning, kan
opnå, hvis dennes folkepension er reduceret til ¾, �½ eller ¼.
Det springende punkt er efter instituttets opfattelse, at formålet med
Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at flygtninge reelt
får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne statsborgere.
Bestemmelsen er udtryk for en pligt til – i lyset af flygtninges særlige
baggrund – at behandle dem som egne borgere. Grundtanken i
Flygtningekonventionen er, at flygtninge, der i øvrigt opfylder
betingelserne for at opnå asyl, skal have samme ydelse som landets
statsborgere. Flygtninge adskiller sig fra indvandrere og danske
statsborgere, der frivilligt tager ophold i udlandet, fordi flygtninge har
været nødsaget til at flygte fra deres hjemland.
Det er vanskeligt at se, at formålet – at sikre flygtninge samme
behandling som danske statsborgere – varetages, når der lovgives med
det udtrykkelige formål at afskrække asylansøgere fra at søge til
Danmark, og når lovgivningen forringer danske statsborgeres
rettigheder med det – må det antages – formål at undgå konflikt med
blandt andet Flygtningekonventionen. Den konflikt er kun relevant at
undgå, fordi flygtninge efter lovforslagene netop ikke reelt har samme
rettigheder som danske statsborgere i almindelighed.
11/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Instituttet er derfor – trods Højesterets dom – ikke overbevist om, at
flygtninge omfattet af Flygtningekonventionen bliver behandlet i
overensstemmelse med Flygtningekonventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at:
regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af
lovforslagene oplysninger antallet af berørte personer i de
forskellige grupper (flygtninge, danske statsborgere, danske
statsborgere der rammes af opholdskravet samt andre udlændinge
end flygtninge)
regeringen undersøger og oplyser, hvorvidt – og i givet fald i
hvordan og med hvilke konsekvenser – andre lande har vedtaget
lignende regulering, hvor flygtninges ret til ligebehandling med egne
statsborgere tilsidesættes ved en samtidig reduktion af nogle af
landets egne statsborgeres rettigheder.
Instituttet minder om, at Danmark tidligere har modtaget international
kritik på dette område, og at det må forventes, at der også fremover vil
blive fremsat kritik. UNHCR udtalte således i forbindelse med
ændringen i 2002 bekymring over sammenligningen mellem danske
statsborgere og flygtninge, da de ikke kunne siges at være i en
sammenlignelig situation. UNHCR udtrykte desuden betænkeligheder
ved ydelsernes negative signal om flygtninges bidrag til det danske
samfund. UNHCR stillede derfor spørgsmålstegn ved begrundelsen for
og lovligheden af reglerne om starthjælp og introduktionsydelse. I 2010
kritiserede UNHCR, at de foreslåede regler om optjening af
folkepension ikke tog tilstrækkelig hensyn til den særlige situation, som
flygtninge står i. UNHCR fandt derfor, at de foreslåede ændringer
medførte forskelsbehandling i strid med forbuddet mod diskrimination.
Der henvises til j.nr. 15/05849 (Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet) og j.nr. 2015-3055 (Beskæftigelsesministeriet).
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIREKTØR
12/12
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0070.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Sarah Toron Sørensen
Landgreven 4
1301 København K
Tlf.
33 92 84 00
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
og flere andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og før-
tidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Rigsrevisionen modtog den 20. november 2017 høring over udkast til lov-
forslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede
krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af til-
læg for opsat pension m.v.). Vi har gennemgået udkastet for bestemmelser
om statslig økonomistyring, regnskab og revision og har ikke bemærkninger
hertil.
Med venlig hilsen
11. december 2017
1. kontor
J.nr.: 45331
Jacob Egelund Jensen
Specialkonsulent
1/1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0071.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
HØRINGSSVAR
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
22. december 2017
Sekretariatet
MNS
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om
(Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.)
retssikkerhed og administration på det sociale område
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter sit høringssvar. Rådet for Etniske Minoriteter skal
indledningsvist beklage, at høringen først er blevet fremsendt til Rådet d. 19. december, med en
høringsfrist d. 3. januar kl. 12.00. Dette er en fuldstændig urimelig frist, særligt henset til at
lovforslaget vedrører væsentlige forringelser af forholdene for flygtninge og indvandreres forhold i
Danmark, hvilket er kerneområde for Rådet, og endvidere er temmelig kompliceret lovstof.
Forslaget indebærer blandt andet en skærpelse af optjeningskravet for ret til fuld folkepension fra
40 års bopæl (nu 4/5 af optjeningsperioden) til 9/10 af optjeningsperioden for ret til fuld pension.
Samme stramning af brøkpensionen ønskes indført for førtidspension.
Optjeningskravet for flygtninge i forhold til folkepension blev senest reguleret i 2015, hvor
regeringen med L995 afskaffede flygtninges ret til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved
beregning af folkepension. Flygtninge kan således udelukkende få ret til folkepension hvis de har
haft fast bopæl i Danmark i 3 år, og retten bliver dernæst fastsat efter et optjeningsprincip
(brøkpension). Ved beregningen af brøkpensionen indgår den pågældende flygtnings ophold i
Danmark fra vedkommende er fyldt 15 år, og bopælstid i oprindelseslandet kan ikke længere
medregnes.
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0072.png
-2-
Regeringen vil med det fremsendte udkast til lovforslag skærpe optjeningskravet til fuld folkepension
ved at ændre brøkpensionen fra 4/5 til 9/10. Derved vil det tage flygtninge endnu længere tid at
opnå fuld folkepension end ved den gældende lov.
I forhold til førtidspension indførte L995 alene brøkdelsberegningsmetoden, mens man bibeholdt
reglen om, at tiden i opholdslandet kunne medregnes ved beregningen.
Rådet for Etniske Minoriteter afgav d. 31. juli 2015 høringssvar i forbindelse med L995 (Lovforslag
nr. L3 af 3. juli 2015). Det fremgår blandt andet af høringssvaret, at regelændringerne efter Rådets
opfattelse vil få alvorlige konsekvenser for gruppen af flygtninge, og at Rådet er bekymret for, at
man ved at tildele flygtningene brøkdelspension vil skabe en gruppe af meget dårligt stillede
borgere, der tilmed ikke har mulighed for at indrette sig eller afhjælpe situationen. Vi henviser i
den forbindelse til vores høringssvar af 31. juli 2015, ligesom vi også henviser til de høringssvar
som hhv. Institut for Menneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp afgav ved samme lejlighed.
Med det nu fremsendte udkast til lovforslag ønsker regeringen yderligere at stramme reglerne for
flygtninges optjening af ret til førtidspension. Men ønsker med lovforslaget at indføre samme regler
som L995 indførte for optjening af ret til folkepension, idet man vil fjerne flygtninges ret til at
medregne bopælstid i oprindelseslandet til beregning af førtidspension.
Begrundelsen for stramningen er, ligesom i 2015, at man ønsker at ligestille flygtninge og
indvandrere med alle andre borgere, der alene er berettiget til at optjene pension på baggrund af
bopælstiden her i riget.
Rådet sætter i lighed med hvad vi gjorde i 2015, spørgsmålstegn ved, hvorvidt de nye regler
skaber en reel ligestilling, eller om de i realiteten diskriminerer flygtninge. Rådet henviser i den
forbindelse til vores høringssvar af 31. juli 2015, ligesom vi henset til den korte høringsfrist for
nærværende udkast til lovforslag skal henvise til høringssvarene fra henholdsvis Dansk
Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0073.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sarah Toron Sørensen
14. december 2017 09:25
Susan Therkelsen
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til Lovforslag om skærpede
optjeningsregler og hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension_den
20.11.2017.pdf; signaturbevis.txt
Blå
Vedhæftede filer:
Kategorier:
Fra:
Jens Jul Jacobsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. december 2017 08:48
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring. Vi har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Jura & Skat
D +45 8740 5129
M +45 3092 1759
E [email protected]
Fra:
skat
Sendt:
22. november 2017 09:24
Til:
Jens Jul Jacobsen; Bodil Irene Jensen
Emne:
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav
til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Fra:
Sarah Toron Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. november 2017 16:25
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Info
LF;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
skat;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; hl@ældremobiliseringen.dk;
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Susan Therkelsen
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav til
optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0074.png
Til organisationer m.fl. på vedhæftede høringsliste
Vedhæftet sendes høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for
opsat pension m.v.). Der henvises til vedhæftede høringsbrev.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag senest mandag den 18. december
2017, kl. 12.00.
Venlig hilsen
Sarah
Sarah Toron Sørensen
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 21 76 95
E-mail:
[email protected]
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail:
[email protected]
Website:
www.star.dk
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0075.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sarah Toron Sørensen
11. december 2017 09:18
Susan Therkelsen
VS: Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
Blå
Kategorier:
Fra:
Jesper Kiholm Andersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
11. december 2017 08:50
Til:
Sarah Toron Sørensen
Emne:
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension,
hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0076.png
Susan Therkelsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Maria Kjer Hedegaard - MHX <[email protected]>
18. december 2017 11:46
Sarah Toron Sørensen; Susan Therkelsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og flere
andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere
udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Blå
Kategorier:
STAR har den 20. november 2017 anmodet Udbetaling Danmark om bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af lov om social pension og flere andre love (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension,
hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)
Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Vedrørende skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension:
1) Det fremgår bl.a. af lovforslagets § 1, nr. 4 (ændret formulering af pensionslovens § 10), at ”den samlede
bopælstid
afrundes
til nærmeste hele antal måneder” (vores fremhævning). Udbetaling Danmark foreslår,
at det præciseres, om der menes nedrunding, eller om hensigten er, at en borgers bopælstid skal kunne
rundes op. Hvis f.eks. borgerens bopælstid er 3 år 8 måneder og 19 dage, er spørgsmålet, om den afrundede
bopælstid skal være 3 år og 8 måneder eller 3 år og 9 måneder.
2) I pkt. 2.1.1, side 9, øverste afsnit er nævnt ”muligheden for at sammenlægge bopælsperioder efter
forordningen 883/04”. Udbetaling Danmark foreslår af hensyn til klarheden, at ”bopælsperioder” ændres til
”optjeningstider” Dette blot for at præcisere, at vi kan sammenlægge med optjeningstider/forsikringstider i
henhold til forordningen, men ikke nødvendigvis bopælstider.
Vedrørende hurtigere tillæg for opsat pension:
1) Det fremgår af lovforslaget, at borgeren kan ændre valget af en ordning, indtil pensionsudbetalingen i
henhold til en ordning er gået i gang.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udbetaling Danmark iværksætter pensionsudbetalingen noget før
udbetalingen sker. Ved iværksættelsen af udbetalingen bliver beløbet indberettet til SKAT mv., og
Udbetaling Danmark kan herefter kun vanskeligt stoppe udbetalingen. På den baggrund foreslår Udbetaling
Danmark, at det præciseres, at borgeren kan ændre valget af en ordning, indtil Udbetaling Danmark har
iværksat pensionsudbetalingen.
2) Udbetaling Danmark antager, at kun en ny opsætningsperiode kan afbryde en periode med udbetaling af
det 10 årige tillæg.
3) Udbetaling Danmark lægger til grund, at udbetaling af engangsbeløbet kan komme til at påvirke borgerens
boligstøtte i udbetalingsmåneden.
4) Udbetaling Danmark anser det for hensigtsmæssigt, hvis man forholder sig til, om et engangstillæg
bortfalder, hvis en borger søger om engangstillægget men afgår ved døden, inden udbetaling sker. Hvis
engangstillægget ikke bortfalder, anser Udbetaling Danmark det for formålstjenligt, hvis man forholder sig
1
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0077.png
til, om engangstillægget skal udbetales til et dødsbo eller til en efterlevende ægtefælle, hvis der er ret til
efterlevelsespension.
Vedrørende ophævelse af reglerne om mindsteudbetaling:
1)
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 14, 15 og 17, at det foreslås at ophæve bestemmelserne om, at
pensionen ikke udbetales, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. gældende §31, stk. 4,§ 32 c, stk.
2 og § 49, stk. 1, nr. 12 og 13.
Udbetaling Danmark skal gøre opmærksom på, at hvis der ikke bevares et minimumsbeløb som betingelse
for udbetaling af pension, vil der være borgere, der vil få udbetalt meget små beløb. Dette til trods for, at
der stilles krav om, at minimumsoptjeningsperioden udgør 12 måneder.
Vedrørende de økonomiske og administrative konsekvenser:
De administrative merudgifter for Udbetaling Danmark, som fremgår af lovforslaget, svarer til ATP’s forventninger til
omkostningsniveauet og som tidligere har meddelt STAR. Dog er der i estimatet ikke taget højde for usikkerheden i
form af risikobuffer som ATP i lighed normal praksis har opgjort til 15 pct. af de angivne beløb.
Endvidere har ATP opgjort omkostninger til implementering af løsningerne i ATP, jf. tidligere forbehold herfor.
ATP vurderer, at udviklingsomkostningerne bør være ca. 2,8 mio. kr. højere (PL-2017 priser, inklusiv risikobuffer på
15 pct.)
Udviklingsomkostningerne indeholder omkostninger til udvikling ved ny leverandør samt ATP’s indsats forbundet
hermed. ATP skal blandt andet rejse ændringsanmodning i forhold til aftalt kravspecifikation med ny leverandør. Det
er disse ekstraomkostninger forbundet med ATP’s indsats til håndtering af ændringerne i projektet, som er blevet
nærmere specificeret. Det skal dog bemærkes, at de angivne estimater fortsat er skønsmæssigt estimerede og
forbundet med betydelig usikkerhed, idet ændringerne ikke er bekræftet af leverandør af ny pensionsløsning.
Udviklingsomkostningerne på ca. 2,8 mio. kr. fordeles mellem forslagene på følgende måde: 2,4 mio. kr. på hurtigere
udbetaling af opsat pension; 0,2 mio. kr. på skærpede optjeningsregler samt 0,2 mio. kr. på harmonisering af
flygtninges optjening af førtidspension.
Det bør endvidere bemærkes, at ATP leverer bistand til lovbundne ordninger, der administreres af ATP på ikke-
kommercielle vilkår, hvilket betyder, at ydelserne udelukkende leveres på omkostningsdækket basis. ATP kan
således ikke påføres omkostninger som følge af administrationen og varetagelsen af opgaverne forbundet med
ordningerne. ATP beregner hverken avance eller risikopræmie i forbindelse med prisfastsættelsen, ligesom der ikke
beregnes moms af ydelserne. De lovbundne ordninger opnår endvidere andel i de stordriftsfordele, der er i
forbindelse med driften af disse.
Venlig hilsen
Maria Kjer Hedegaard
Juridisk Konsulent · Driftsjura - Bolig & Pension
Direkte nummer 4831 5659 · Mobil 21638284
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Tlf 7011 1213 ·
www.atp.dk
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
2
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0078.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected]
[email protected]
15. december 2017 · cb
Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om social pension, lov om ATP,
lov om pensionsbeskatning mv.
Forslaget består af to dele, dels en skærpelse af betingelser for at optjene ret til fuld folkepension,
dels ændrede regler for udbetaling af forhøjet folkepension til folkepensionister, der har udskudt
overgangen til pension.
Brøkpension
Ældre Sagen noterer, at de foreslåede skærpelser af optjeningsreglerne er en del af aftalen om
flere år på arbejdsmarkedet, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
De nye regler betyder, at en folkepensionist skal have opholdt sig i Danmark i 9/10 af den tid, der
ligger mellem det 15. år og folkepensionsalderen, mens en pensionist efter gældende regler skal
have opholdt sig i Danmark i 40 år mellem det 15. år og folkepensionsalderen.
Udover at der sker en skærpelse af optjeningsreglerne, indføres de nye regler med en kort indfas-
ning. Det kan betyde en meget væsentlig nedgang i pensionen for personer, der hidtil har kunnet
påregne at få fuld pension eller næsten fuld pension. For en person, der er kommet til Danmark i
1987 som 28-årig, betyder de nye regler, at pensionen vil blive nedsat med knap 1/5. Efter de hid-
til gældende regler, ville pensionen kun blive nedsat med 1/40. For en enlig pensionist med fuld
folkepension og fuld ældrecheck, betyder det en reduktion af pensionen på ca. 28.800 kr. (2018-
sats). Efter hidtil gældende regler ville pensionen kun være blevet nedsat med 4.300 kr.
Det samme regnestykke vil gælde for en dansk statsborger, der er født i 1959, og som har opholdt
sig 13 år i udlandet efter sit fyldte 15. år.
Efter Ældre Sagen opfattelse, bør der – når der indføres en sådan stramning – gives en længere
indfasning på samme måde, som når pensionsalderen forhøjes. Ældre Sagen har noteret sig, at
personer, der allerede har opholdt sig i Danmark i 40 år efter det fyldte 15. år, ikke omfattes af de
nye regler, mens de, der har opholdt sig mindre end 40 år i Danmark den 1. juli 2018, bliver ramt
med fuld effekt.
Ældre Sagen noterer sig endvidere, at reglerne for flygtninges optjening af ret til førtidspension
foreslås ”harmoniseret” med reglerne for andre, der ikke har optjent ret til fuld førtidspension.
Det vil tilsvarende medføre, at flygtninge, der efter de foreslåede regler ikke har optjent ret til
fuld førtidspension, heller ikke vil være berettiget til fuld folkepension.
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende skatte-
regler · Giro 450-5050
L 138 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1853882_0079.png
Opsat pension og udbetaling af ventetillæg
Ældre Sagen hilser de nye valgmuligheder mht. udbetaling af ventetillæg velkommen, og vi for-
venter, at valgmulighederne vil blive brugt, og i et vist omfang vil tilskynde flere til at udskyde
deres folkepension og fortsætte med at arbejde. Det skal dog bemærkes, at det ikke virker klart,
hvordan ventetillægget for den 10-årig udbetalingsperiode skal beregnes – udover at det vil blive
fastlagt i en bekendtgørelse. Den præcise beregningsmetode bør afklares i det lovforberedende
arbejde, så der bliver mulighed for at forholde sig til metoden.
Ældre Sagen finder det imidlertid helt uforståeligt, at de nye regler ikke skal gælde for hele den
optjente pension, når en borger overgår til folkepension efter 1. juli 2018, men kun for den del af
ventetillægget, der optjenes efter 1. juli 2018.
Det gør efter Ældre Sagen opfattelse de foreslåede regler urimeligt komplicerede, hvis en person,
der har opsat sin folkepension før 1. juli 2018, og som fortsætter med at opsætte pensionen efter
denne dato, skal have en del af sit ventetillæg udbetalt efter de gamle regler, der kun giver adgang
til et livsvarigt tillæg, mens den del, der er optjent efter 1. juli 2018, kan vælges udbetalt over 10
år eller delvist som et engangsbeløb og delvist som et 10-årigt tillæg.
Det er efter Ældre Sagens opfattelse en urimelig behandling af de pensionister, der allerede har
udskudt deres pensionering, før aftalen om de nye regler blev indgået, og det mindsker den til-
skyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet, som ellers er forslagets formål. Bl.a. fratager
den foreslåede skæringsdato pensionister, der allerede har opsat pensionen, incitamentet til at
fortsætte med at arbejde til efter 1. juli 2018, for at kunne få ventetillæg efter de nye regler.
Ældre Sagen bemærker, at det ikke fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor
indholdet af aftalen gennemgås, at de nye regler for ventetillæg kun skal gælde for pension, der er
opsat i perioden efter 1. juli 2018. Det fremgår udelukkende af bemærkningerne til ikrafttrædel-
sesbestemmelserne.
Ældre Sagen skal kraftigt opfordre til, at de nye regler kommer til at gælde for hele ventetillægget
for alle, der ikke har påbegyndt udbetaling af folkepension inden 1. juli 2018.
Herudover skal Ældre Sagen påpege, at pensionister, der opsætter deres pension, men dør inden
udbetalingen påbegyndes, ikke får noget ud af at have opsat pensionen. Det ville antageligt styrke
incitamentet til at opsætte pensionen og arbejde længere, hvis fx den del af den optjente pension,
der svarer til grundbeløbet, blev udbetalt til eventuelle efterladte.
Der er i dag er en del folkepensionister, der vælger at få udbetalt folkepensionens grundbeløb, og
afpasser deres beskæftigelse, så de undgår modregning af arbejdsindtægten i folkepensionens
grundbeløb. Hvis denne gruppe i stedet vælger opsat pension og arbejder mere end grænsen for
modregning i grundbeløbet, vil det bidrage til at øge arbejdsudbuddet.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 2 af 2