Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 07.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Vores velfærdssamfund hviler på en række grundlæggende principper. Vi ved godt alle sammen, at vi er en kæmpemæssig udgift for fællesskabet, når vi er børn og unge. Senere bliver vi voksne og får os et arbejde og bliver en meget stor indtægt, og endelig pensioneres vi og trækker temmelig meget på sundhedsvæsenet, og så er vi igen en udgift. Men sådan betragter vi jo ikke mennesker i Danmark: som indtægter og udgifter. Vi betragter os alle sammen som medborgere, og det kan vi tillade os, fordi samfundskontrakten hviler på den grundlæggende økonomiske præmis, at regnestykket går op i den sidste ende, og den grundlæggende politiske forudsætning, at vi føler en samhørighed med hinanden og derfor ikke fører bogholderregnskab med, hvem der har brug for en hjælpende hånd fra kommunen undervejs eller en ny dyr hofteoperation.

Det er de grundlæggende forudsætninger for velfærdsstatens fordelingspolitik, som udfordres af den meget svage tilknytning til arbejdsmarkedet blandt indvandrere og i kulturkredse, der ligger langt fra vores egen, ligesom den udfordres, hvis de nyankomne ikke også kulturelt og socialt bliver en del af vores samfund. Derfor er det helt naturligt, at både befolkningen og politikerne diskuterer, hvordan vi fastholder det solidariske grundlag for en skattefinansieret velfærdsstat i en tid, hvor mellem 50.000 og 100.000 mennesker fra udlandet hvert år tager ophold i Danmark.

Dagens lovforslag er en del af den diskussion, og den hilser vi velkommen og anser for nødvendig. Vi skal i dag tage stilling til tre konkrete ændringer af lovgivningen. For det første skal reglerne for opsat pension ændres, så der bliver flere muligheder for, hvordan det ekstra tillæg, man får, hvis man vælger at gå senere på pension, udbetales. Det synes vi lyder fornuftigt, og det kan vi godt støtte.

For det andet skal beregningen af, hvornår man har ret til fuld pension, ændres. I dag skal borgerne have boet i Danmark i mindst 40 år, og hvis man ikke har boet i landet i alle de her år, beregnes pensionen på baggrund af, hvor længe man har opholdt sig i Danmark. Hvis man har opholdt sig her 80 pct. af tiden mellem det 15. år og pensionsalderen, gives der fuld pension, ellers mindre. Med lovforslaget ændres det til 90 pct. af perioden fra det 15. år til pensionsalderen. Dermed øges optjeningsperioden, efterhånden som også pensionsalderen stiger. Også det virker fornuftigt og økonomisk ansvarligt, og det kan vi derfor også godt støtte.

Endelig fjernes den særlige regel om, at flygtninge er undtaget fra optjeningsbestemmelserne. I dag kan flygtninge medregne deres bopælstid i deres hjemland, og dermed er de ikke omfattet af reglerne om 3 års ophold i Danmark. På samme måde er flygtninge i dag heller ikke omfattet af de samme optjeningsregler som andre udlændinge og danskere.

Med det her lovforslag bliver flygtninge formelt sidestillet med alle andre. Den grundlæggende idé om, at flygtninges adgang til økonomiske ydelser fra velfærdsstaten også skal være omfattet af optjeningsprincipper, er vi grundlæggende tilhængere af. Det fremgår også af vores politiske udspil på udlændingeområdet, som blev offentliggjort for et par uger siden, og det kan vi altså godt støtte.

Vi ser dog et væsentligt problem i lovforslaget, nemlig at de flygtninge, der søger førtidspension, men som ikke vil have optjent ret til fuld førtidspension og derfor skal have suppleret op fra området for socialpolitik, vil få suppleret op til den lave integrationsydelse. Det er et problem for børnefamilierne. Der er simpelt hen for mange børn, der lider for hårde afsavn med de nuværende satser. Der er for lidt økonomi til vintertøj, deltagelse i fødselsdage, kulturelle oplevelser og alt det andet, der bør høre med til et børneliv i Danmark. Vi har derfor tidligere foreslået, at vi kompenserer de her børnefamilier på integrationsydelsen, og det har regeringen afvist. Men uden den her form for kompensation vil lovforslaget blot betyde, at endnu flere børn nu skal leve med de her urimelige afsavn. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget i sin helhed, selv om vi faktisk er enige i langt det meste. Vi stemmer derfor gult, altså hverken for eller imod.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak for ordførertalen. Hvad er den saglige begrundelse for at støtte principperne om at skærpe optjeningskravet, som ligger i det her forslag? Det eneste, der kommer ud af det, så vidt jeg kan se, er rigtig mange flere fattige pensionister og førtidspensionister. Hvad er den saglige begrundelse for at støtte det?

Det andet er: Hvad er der sket for Socialdemokratiet i forhold til flygtninges muligheder for at opnå fuld førtids- og folkepension? Det mener jeg faktisk vi har været enige om tidligere. Så hvad er der nu sket, som gør, at Socialdemokratiet har ændret holdning i det spørgsmål?

Ordføreren.

Til det første om, hvorfor det er rimeligt at skærpe optjeningskravet: Vi synes, det giver god mening, i takt med at pensionsalderen stiger, at vi også ser på det her spørgsmål, og det er også et spørgsmål om økonomisk ansvarlighed i den sidste ende.

Til det andet om optjeningsprincipperne for flygtninge: Vi synes, det giver god mening, at flygtninge, der kommer hertil, ligesom andre udlændinge, har et eller andet niveau af optjening for at kunne modtage sociale ydelser, altså ikke adgang til sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet, men overførsler i det hele taget. Man har jo altid haft optjeningsprincipper i forhold til førtidspension og pension for andre udlændinge, og vi kan egentlig også godt støtte det i forhold til børnechecken. Og nu er der også en diskussion på vej om dagpengeområdet. Vi synes helt grundlæggende set, at vi for at bevare opbakningen til den solidariske finansiering af velfærdsstaten er nødt til at sørge for, at der ikke er fuld adgang til overførselsindkomster fra dag et, når man ankommer hertil.

Spørgeren.

Så jeg kan forstå, at vi for at bevare opbakningen til velfærdsstaten skal gennemføre lovgivning herinde i Folketinget, der med statsgaranti fører til en eneste ting, og det er, at vi får en voksende gruppe af fattige, at vi får en voksende gruppe af folke- og førtidspensionister, der lever for meget ringere ydelser end andre i lignende situationer? Er det det, der er logikken i det?

Ordføreren.

Det handler dels om at bevare opbakningen, som jeg synes alle, der har lidt kærlighed til velfærdsstaten, bør interessere sig for, men det handler også om, hvad man anser for at være rimeligt. Jeg synes, det er rimeligt, at folk, der er kommet hertil sent, har nogle optjeningsprincipper for at få adgang til fulde overførselsindkomster eller sociale ydelser. Det synes jeg er helt rimeligt.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti indgik den 20. juni 2017 en aftale med regeringen om Flere år på arbejdsmarkedet. Dette lovforslag udmønter dele af den aftale.

Lovforslaget indeholder tre punkter, der har betydning for optjeningen til fuld folkepension, fuld supplerende pensionsydelse og fuld førtidspension. For at opnå den fulde folkepension kommer det til at gælde, at man fremover skal have boet her i riget ni tiendedele af sit liv efter det fyldte 15. år og indtil folkepensionsalderen. Det får også den virkning, at hvis man i perioden har arbejdet i udlandet og kommer hjem, men ikke har ni tiendedeles optjening, så kan man fortsætte med at optjene ret til folkepension, hvis man bliver længere på arbejdsmarkedet og dermed få opsat pension. Det samme gælder for den supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrechecken. For at få ret til den fulde ældrecheck skal man have været i ni tiendedele af sit liv i riget, efter man er fyldt 15 år. De samme regler kommer til at gælde for fuld førtidspension. Man skal gøre sig fortjent til folkepension og ældrecheck og ikke blot tage det for givet, at kommer man til Danmark, så får man bare fra den danske statskasse. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018 og gælder alle, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere.

Der er også enighed om, at reglerne om bopælstid ved tilkendelse af førtidspension til flygtninge harmoniseres med reglerne om bopælstid for danskere og andre udlændinge, der kommer til Danmark. Fremover skal flygtninge bo i Danmark i 3 år fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen for at åbne retten til førtidspension. Det betyder også, at optjeningen af førtidspension sker på grundlag af den tid, de har boet i Danmark. I dag får flygtninge jo mærkværdigvis godskrevet bopælsår fra hjemlandet, og det fjernes. Undtaget er flygtninge omfattet af forordningen 883, der stadig kan få medregnet bopælstid og beskæftigelsestid i et andet EU/EØS-land.

Det sidste er, at reglerne for udbetaling af tillæg for opsat pension ved lov af 8. juni 2017 gøres smidigere. Det betyder, at der bliver mulighed for, at borgeren kan vælge mellem tre ordninger for udbetaling af tillæg for opsat pension. Her gøres reglerne mere klare og smidige for beregning af venteprocent og beregningsmodeller, så der gerne skulle være et mere klart overblik for borgeren, når der skal vælges mellem de tre ordninger for opsat pension. Man kan få opsat pension som livsvarigt tillæg, som det er i dag, men der er så også muligheder for at få et højere tillæg i grundbeløbet eller en ordning med at få udbetalt et engangsbeløb for det opsatte grundbeløb og et højere tillæg i 10 år til den del af pensionen, der udgør pensionstillægget.

Som sagt støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Dansk Folkeparti markedsfører jo sig selv som danskernes parti. Hvordan kan det så være, at man støtter et lovforslag, der på sigt vil medføre, at tusindvis af udlandsdanskere vil blive ramt af det her og være i en situation, hvor de får væsentlig lavere folke- og førtidspension end andre danske statsborgere?

Ordføreren.

Vi synes som grundlæggende princip, at det er ganske rimeligt, at hvis man skal have ydelser i Danmark, så har man også opholdt sig i Danmark i størsteparten af sit liv. Det er sådan set det, det her handler om man skal kunne.

Spørgeren.

Så vi må jo konstatere, at Dansk Folkepartis, skal vi sige meget ivrige forsøg på at italesætte sig ikke bare som danskernes, men som pensionisternes parti, er hul snak, når det kommer til stykket. For ordføreren vil vel ikke benægte, at det her medfører, at vi får tusindvis af mennesker, som ikke kan arbejde, eller som ikke skal arbejde, da de er gået på pension, og som lever under meget, meget lavere ydelser end andre borgere i det her land i samme situation?

Ordføreren.

I givet fald er der jo tale om folk, der har valgt at bo og leve i andre lande end i Danmark, og dermed har de jo valgt at optjene deres pension på en anden måde. De har vel også haft mulighed for at optjene pension i de lande, de opholder sig i. Så jeg synes sådan set, det er rimeligt, at man har boet og bidraget i Danmark i hovedparten af livet for at kunne få fuld ydelse her i Danmark.

Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og hjertelig velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, udmønter tre elementer fra »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet«, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017. Der er på glimrende vis blev redegjort for de nærmere detaljer, så jeg skal springe direkte til at uddybe Venstres holdning til forslaget.

Udgangspunktet i »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet« er, at vi lever længere end nogen sinde før, vi er mere sunde, raske og rørige end nogen sinde før, og vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er jo en rigtig positiv udvikling, men det betyder også, at vi er nødt til at tilpasse vores velfærdssystem derefter, hvis vi også i fremtiden ønsker at have et højt velfærdsniveau.

I Venstre vil vi f.eks. rigtig gerne understøtte den positive udvikling i antallet af ældre, som på tværs af uddannelsesbaggrund vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Det mener jeg vi gør med denne del af forslaget, som handler om udbetaling af ventetillægget, altså den økonomiske gevinst, man får for at opsætte sin pension og tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fremover kan man f.eks. vælge at få en del af gevinsten i hånden, allerede når man overgår til folkepension, og der kan være tale om en pæn pose penge, så jeg tror, at mange seniorer kan se fidusen i at trække i arbejdstøjet lidt længere, og det kan Venstre kun bakke op om.

Den andel af forslaget handler om at skærpe optjeningskravet for retten til fuld folkepension og førtidspension, og det mener jeg sådan set er en naturlig og nødvendig justering, for vi har med velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 aftalt at indeksere tilbagetrækningsalderen, så den følger levetiden. Det er i mine øjne helt rimeligt, at kravet til at kunne få en fuld pension følger stigningen i folkepensionsalderen og udviklingen i danskernes levetid.

Så handler det selvfølgelig også om en anden slags rimelighed, nemlig rimeligheden i forhold til, hvor længe man skal have boet i Danmark for at opnå ret til fuld pension. Jeg mener bestemt ikke, at det er et urimeligt krav, at man skal have boet i Danmark i 9/10 af optjeningsperioden for at få fuld adgang til pengekassen. Så skal vi selvfølgelig passe på, at vi ikke lukker døren for danskere, som rejser ud i verden for at arbejde. Jeg har noteret mig, at det er der nogle der er meget bekymret for, og det synes jeg også der er taget fint forbehold for med det her lovforslag.

For det første vil det fortsat være muligt at arbejde i en årrække i udlandet, og for det andet er det langtfra alle udlandsophold, der så at sige trækker ned. Hvis opholdet f.eks. er med henblik på uddannelse, eller hvis man er ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab, vil det svare til at være bosat i Danmark. Så der vil fortsat være gode muligheder for at rejse ud i verden – så det er jeg ikke så bekymret for.

Endelig er det en del af forslaget at harmonisere reglerne for flygtninges ret til førtidspension, så de svarer til reglerne for danskere og andre udlændinge. Det kan jeg gøre kort: Vi skal selvfølgelig række hånden ud til de flygtninge, der kommer til Danmark, men det må være rimeligt, at reglerne er ens for alle. Og på den baggrund støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvorfor det nu pludselig er rimeligt, at man skal opholde sig her i 90 pct. af tiden, når vi tidligere har regnet med fyrretyvendedele. Hvorfor er det rimeligt? Hvorfor har Venstre så ikke fremsat forslag om det for længe siden, f.eks. dengang man var inde at vedtage et forslag om en yderligere forhøjelse af pensionsalderen, altså en løbende forhøjelse af pensionsalderen, som nu bliver brugt som undskyldning eller begrundelse for, at man støtter det her? Altså, hvorfor er det ene mere rimeligt end det andet?

Ordføreren.

Hvis vi fortsatte med de regler, der er på nuværende tidspunkt, så ville der ske en utilsigtet ændring af mulighederne for at få folkepension. Så ville de 40 år, som reglerne er i dag, udgøre en mindre og mindre del af det antal år, som jeg i princippet synes man skal være i Danmark for at få fuld ret til folkepension. Så ja, det er jo derfor, vi ændrer reglerne.

Så kan hr. Finn Sørensen jo spørge om, hvorfor vi ikke har gjort det noget før, for det er jo rigtigt, at jeg henviser til velfærdsaftalen fra 2006 og en aftale fra 2011. Der er gået lidt tid nu, hvor vi jo er i 2018. Nu står vi her med forslaget, og vi synes, det er rimeligt, at der skal være en sammenhæng mellem, at vi lever længere og er længere på arbejdsmarkedet, og så det antal år, man skal være her i Danmark for at få ret til fuld folkepension. Tak.

Spørgeren.

Man havde jo også chancen i 2015, da man endnu en gang bekræftede og lavede et forlig med Socialdemokratiet om den løbende forhøjelse af pensionsalderen – så kunne man jo have taget højde for det der. Men skal ordføreren ikke bare være ærlig og indrømme, at det handler om økonomi. Det handler om, at det bliver dyrere, hvis man fortsætter med den nuværende brøk – så enkelt er det vel, ikke? Så det er af sparehensyn, at man indfører nogle regler, som medfører, at vi får en voksende gruppe af mennesker i det her land på førtidspension og nogle, som egentlig burde have haft en fuld folkepension, som får en væsentlig lavere pension – altså flere fattige, syge og pensionister.

Ordføreren.

Den konklusion synes jeg ikke ordføreren kan drage sådan umiddelbart. Altså, der er jo også mennesker, der fremadrettet vil blive omfattet af en delpension, fordi de i en årrække har arbejdet i udlandet, og måske også har optjent pension i det land, de har arbejdet i. Så kommer de hjem til Danmark, og så får de ikke fuld pension fremadrettet, de får en brøkpension, men den kan de jo supplere med den pension, de har optjent i udlandet, da de arbejdede der.

Jeg vil ikke betegne dem som hverken fattige eller udsatte. Det er jo mennesker, der har valgt at tilbringe en del af deres liv i et andet land og har været omfattet af landets regler. Og når de så kommer til Danmark, er de fremadrettet omfattet af de nye regler, vi laver her. Og det er rigtigt, at det jo afspejler, at vi er nødt til at tage højde for, at vi alle sammen lever længere, og at vi i øvrigt arbejder flere år. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Så er turen kommet til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Så skal vi behandle endnu et forslag fra regeringen og dens parlamentariske grundlag, som har til formål at fattiggøre dele af befolkningen. For flere fattige pensionister, førtidspensionister såvel som folkepensionister, danske såvel som udlændinge, er det eneste, der vil komme ud af det her. Til gengæld vil de lidt mere velstillede pensionister få lidt ekstra fordele.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at om ca. 25 år vil ca. 100.000 mennesker ikke være berettiget til fuld førtids- og folkepension, selv om de helbreds- og aldersmæssigt burde være berettiget til det. Det vil være konsekvensen – det fremgår af bemærkningerne – af at skærpe bopælskravet, som det foreslås her. Hvad er så den saglige begrundelse for det?

Jeg har ikke kunnet finde den, men det er selvfølgelig, fordi jeg ikke anerkender den foregående ordførers opfattelse af, at der skal være en fuldstændig klar logik i, at vi skal have en løbende forhøjelse af folkepensionsalderen, for det er jo så det argument, der bliver brugt, i og med at vi har besluttet – »vi« er så et flertal i Folketinget – at folkepensionsalderen løbende skal sættes i vejret til skade for de mennesker, der kom tidligt på arbejdsmarkedet og fik de hårde jobs fysisk og psykisk, og nu også til skade for endnu flere mennesker, som ikke opfylder opholdskravet til at få fuld førtids- og folkepension.

Så det er jo, når det kommer til stykket, den saglige begrundelse – det er økonomi – som bliver fremført af en regering, der har det som en af sine fornemste prioriteringer. Indimellem kan den ikke komme igennem med alle ambitionerne, men prioriteringen er jo klar, nemlig at vi skal have skåret ned på sociale velfærdsydelser, som vi ellers haft i Danmark i årevis og har kæmpet for at forbedre, til fordel for skattelettelser til den øverste del af samfundet.

Samtidig benytter man lejligheden til at træde hælen rundt i øjet på flygtningene en ekstra gang, som man jo også gjorde under Anders Fogh Rasmussen-regeringen i 00'erne. I harmoniseringens hellige navn vil man ikke længere sidestille flygtninges bopæl i oprindelseslandet med bopæl i Danmark, når man skal beregne førtidspension. Man ser helt bort fra, at flygtninge ikke selv har valgt deres situation. For at overleve har de været nødt til at flygte fra krig og terror. For at sikre flygtninge social tryghed på lige fod med Danmarks øvrige indbyggere har vi jo i sin tid været enige om at vedtage reglen om, at flygtninges bopælstid i udlandet tæller som bopæl i Danmark.

De nye regler vil ramme flygtninge, der har boet mindre end 7 år i Danmark særlig hårdt. De bliver henvist til at leve i op til 7 år på integrationsydelse, som jo – til orientering for dem, der lytter – er på knap 7.000 kr. om måneden for en enlig; altså i op til 7 år skal de leve for den eller med en brøkpension suppleret op til integrationsydelsens lave niveau. Først herefter kan deres førtidspension blive suppleret op til kontanthjælpsniveau efter ansøgning. Det forslag skønnes årligt at ville berøre 7.800 flygtninge i årene omkring 2048.

Det er jo egentlig utroligt, at man fremsætter sådan et forslag, når man i bemærkningerne selv erkender, at det kan være på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – der er en procesrisiko, som man siger.

Lovforslaget indeholder også nogle forbedringer for de folkepensionister, som er så heldigt stillede, at de har helbred, lyst og energi til at arbejde videre, efter at de har nået folkepensionsalderen, og derfor har udskudt deres pension. De kan nu vælge at få et højere ventetillæg for opsat pension i en 10-års periode i stedet for et livsvarigt ventetillæg, eller de kan vælge at få en del af tillægget udbetalt som et engangsbeløb. Det er vældigt godt for disse pensionister, som vi dog må antage ikke lider nogen nød, men det er helt igennem utiltalende, at man vil lade nogle af de fattigste og mest udsatte pensionister betale til det. Så Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.

Så til sidst til diskussionen med Socialdemokratiet om opbakningen til velfærdsstaten. Jeg er beskæmmet over, at Socialdemokratiet i højere og højere grad køber den her model med optjeningsprincipper. Det vil være stik imod arbejderbevægelsens grundlag og formål, som altid har været at sikre, at vi ikke skulle have fattige i det her land. Vi skulle ikke have en stor gruppe mennesker, som ikke havde den samme sociale tryghed som andre, også fordi vi ved, at det vil ødelægge ikke bare opbakningen til velfærdsstaten, for hvad skal vi med en velfærdsstat, der ikke kan sikre de mest udsatte borgere, men det vil også true sammenholdet i hele arbejderbevægelsen. Så jeg er dybt skuffet over den melding fra Socialdemokratiet i dag.

Tak til hr. Finn Sørensen. Der var ingen, der lod sig udfordre. Jeg kan se af uret, at vi inden frokostpausen kan nå endnu en ordfører, nemlig fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance. Velkommen.

Som tidligere ordførere har været inde på, udmønter det her lovforslag dele af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, og som det er nævnt, skærper man med forslaget retten til fuld folkepension, således at man skal have boet i landet i ni tiendedele af tiden mellem det 15. år og folkepensionsalderen.

I Liberal Alliance synes vi som udgangspunkt, at det må være naturligt, at der er en tæt forbindelse mellem, hvor man bor og arbejder, og at have retten til danske ydelser. Bruger man en væsentlig del af sit arbejdsliv i udlandet, bør man spare sin pension op der. Jeg synes sådan set, at en bundgrænse, hvor man kan bruge ca. 5 år i udlandet uden at miste retten til fuld dansk folkepension, er rimelig.

Forslaget vil herudover harmonisere reglerne for optjening af førtidspension, sådan at flygtninge ikke har en særadgang til førtidspension. Det er ret svært for mig at se, hvorfor flygtninge skulle være bedre stillet end en udlandsdansker i forhold til danske ydelser.

Sidst, men ikke mindst, åbnes der for, at man kan få udbetalt sin opsatte pension hurtigere, og hvis det kan få nogen til at se det interessante i at blive flere år på arbejdsmarkedet, ja, så er det selvfølgelig positivt. Det er godt, at vi indretter reglerne på en måde, så det kan betale sig at give en ekstra indsats, både for den enkelte, men sådan set også for staten.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tusind tak til fru Laura Lindahl.

Jeg tror, vi holder fast i, at vi nu går til frokostpause og afbryder mødet og mødes igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget, og vi er nået til hr. Torsten Gejl, Alternativet, i ordførerrækken. Værsgo.

Tak. Det forslag, vi her behandler, er som tidligere nævnt en del af udmøntningen af pensionsaftalen fra sommeren 2017. Forslaget har særlig tre hovedelementer: en skærpelser af optjeningskravet, en fratagelse og forringelse af flygtninges rettigheder i forbindelse med førtidspension og endelig flere udbetalingsmuligheder for opsat pension. Det sidste synes vi egentlig er fint, altså valgfriheden i forhold til flere udbetalingsmuligheder, men vi synes ikke, at finansieringen skal komme fra de to første forslag.

Det skærpede optjeningskrav har nemlig store konsekvenser for udlændinge, der kommer til Danmark som unge eller ældre, f.eks. som flygtninge. Reduktionen i pension og ældrecheck er ret markant for den gruppe, og vi risikerer med det her lovforslag at bygge yderligere til på etableringen af en etnisk underklasse i Danmark, der står svagere på arbejdsmarkedet, og som økonomisk er meget dårlig sikret. Vi har i forvejen integrationsydelsen, der i den grad skaber fattigdom og isolation for mennesker, der kommer hertil fra et længere ophold eller oprindelse i udlandet.

Det nye optjeningskrav vil således også ramme unge og voksne, der i en periode i livet arbejder i udlandet, medmindre de studerer eller arbejder på en dansk virksomhed. Reduktionen i pensionen for borgere, der går på pension som 65-årige, vil ramme allerede efter bare 5 år i udlandet, i forhold til de 50 år, man arbejder – mod 10 år i dag. Det vil ramme mennesker, der arbejder i udlandet i lavere lønnede jobs eller i lavtlønslande.

Tilsvarende må vi være meget kritiske over for den såkaldte harmonisering af reglerne for flygtninge. Det er jo i bund og grund en forringelse af rettigheder, som vi som samfund tidligere har givet flygtningene i en anerkendelse af, at mennesker på flugt, der har oplevet grusomme ting – forfølgelse, tortur, krig – har ret til beskyttelse og befinder sig i en særlig udsat position. Med den foreslåede og aftalte ordning bliver mennesker, der som følge af krig er torturerede, traumatiserede eller er blevet så handicappede, at de ikke på nogen måde kan arbejde og derfor er berettiget til førtidspension, ramt ekstremt hårdt økonomisk og bliver hensat til et liv i Danmark i fattigdom. Således skal de leve på integrationsydelsesniveau i op til 7 år i Danmark uden mulighed for at ændre deres tilværelse.

Integrationsydelsen er indført under påskud af, at den skulle give flygtninge et bedre incitament til at arbejde. Her er der tale om en gruppe mennesker, som vi anerkender slet ikke på nogen som helst måde kan arbejde, og det er derfor skadeligt for den enkelte og for samfundet, at vi parkerer dem på en fattigdomsskabende integrationsydelse i så mange år.

Alternativet kan ikke støtte forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre kan vi se en række fornuftige elementer i det her lovforslag: bedre sammenhæng mellem pensionsydelserne og folkepensionsalderen – det kan give god mening, selv om det jo også skal være muligt at arbejde i udlandet og vende hjem igen, men så har man trods alt viden om, hvad det er for nogle vilkår – og mere fleksible regler for udbetaling af tillæg for opsat pension, sådan at det bliver muligt at bruge det for borgere, der arbejder efter folkepensionsalderen, og det giver rigtig god mening.

Men så er der det her helt urimelige element, at flygtninge sidestilles med andre i forhold til førtidspension – men flygtninge er jo ikke »andre«. De har jo ikke boet i Danmark; de er flygtninge. Det betyder i praksis, at en gruppe, en stor del af flygtningene vil være helt udelukket fra at modtage førtidspension. Modsat andre udlændinge, der kommer hertil for at arbejde og derfor som oftest har haft arbejde inden og haft ordninger før og i alt fald har haft mulighed for at have fuld viden om de vilkår, før de valgte at komme hertil, har flygtninge ikke et valg. De er jo flygtet.

Hvis Danmark så var et land, hvor man bare kunne smække sin madbod op langs vejen eller slå et telt eller stille et hus op i den nærmeste park, kunne vi ligesom begynde at tale om, at vi var et samfund, hvor man kunne hutle sig igennem på samme vilkår som andre. Men sådan et land er vi jo ikke, heldigvis. Det har vi jo arbejdet i 100 år og mere for ikke at være. I Radikale Venstre ønsker vi ikke at have fattige flygtninge, der ikke kan arbejde og så skal strejfe omkring. Vi ønsker slet ikke at få flere fattige børn i Danmark, fordi det er urimeligt at give de børn så meget dårligere mulighed end alle andre – de er her, men de har ikke selv valgt det – og fordi det er til skade for os alle sammen. Det giver ikke et bedre og mere sammenhængende samfund med mere tillid og mere sammenhængskraft, at vi marginaliserer og fattiggør en bestemt gruppe mennesker, som ikke selv har valgt, at deres land, deres familier, deres børn skulle bombes i stykker, som vi jo ser det ske for vores øjne i de her dage.

Så i Radikale Venstre kan vi ikke stemme for lovforslaget, som det ser ud nu.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Der er allerede i dag stor forskel på mulighederne for at spare op til pension. Med de skærpede optjeningskrav, som der lægges op til, gør vi adgangen til nogle gode seniorår endnu mere skæv, end den er i dag. Det er vel ikke så tosset, at danskere tager nogle år til udlandet for at arbejde, uden at man skal straffe dem hårdt bagefter.

Flygtninge, der forsøger at starte på en frisk i Danmark, har jo af gode grunde ikke haft mulighed for at spare op eller på anden måde indrette sig på en alderdom på pension eller et eventuelt liv på førtidspension. Det her vil gøre Danmark endnu mere skævt. SF er imod lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er vi rent faktisk nået til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte debatten her med at takke for de forskellige partiers indlæg og dermed også for den opbakning, som forslaget har nydt her i dag. Regeringen har en klar ambition om at give dem, der gerne vil udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, gunstigere vilkår for fortsat at være en del af det arbejdende fællesskab. Vi skal med andre ord sige farvel til snakken om ældrebyrde og goddag til en ny snak om ældrestyrke.

Det er jo også velkendt, at levetiden i Danmark stiger. Det skal vi jo sådan set glæde os over. Det gælder for ufaglærte, faglærte og personer med en videregående uddannelse. Konkret betyder det eksempelvis, at middellevetiden er steget fra 78 år til 81 år siden 2007. Samtidig er der en større andel blandt seniorerne, som heldigvis vurderer deres helbred som godt, og beskæftigelsen blandt seniorerne er heldigvis også stigende på tværs af uddannelsesgrupper. Særlig blandt faglærte og ufaglærte ses en positiv udvikling i beskæftigelsen i de senere erhvervsaktive år. Siden 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for målgruppen steget med ca. 28 pct. for ufaglærte og med knap 19 pct. for faglærte. Det er rigtig gode tendenser, for der er brug for seniorernes værdifulde arbejdskraft og erfaring på arbejdsmarkedet, ikke mindst en dag som i dag, hvor vi jo er ret tæt på at sætte danmarksrekord i, hvor mange der er i beskæftigelse.

Et godt og langt arbejdsliv er en gevinst for den enkelte, for virksomhederne og dermed jo også for samfundet som helhed. Samtidig har vi behov for at værne om de velfærdsydelser, som optjenes som led i at være borger i Danmark. Det er kun rimeligt, at personer, der ikke har opholdt sig særlig mange år i Danmark og dermed heller ikke har bidraget til det danske velfærdssamfund, skal sikre sig en vis tilknytning til det danske samfund, før der kan nydes godt af goderne her i vores land. Det synes jeg på mange måder er sund fornuft.

Det er jo igennem beskæftigelse og skattebetaling, at vi skal finansiere velfærdsydelser som f.eks. førtidspension og folkepension. Derfor er det naturligt at skærpe kravene til optjening af ret til pension. Det var også årsagen til, at regeringen og Dansk Folkeparti i juni måned 2017 lavede »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet«, som lovforslaget udmønter en del af.

I det lovforslag, vi diskuterer nu, indgår tre hovedelementer fra »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet«: 1) Vi skærper opholdskravet for ret til folkepension, supplerende pensionsydelser og førtidspension, så vi sikrer en bedre sammenhæng mellem den stigende folkepensionsalder og udviklingen i danskernes levetid. 2) Vi ophæver den særstilling, flygtninge har i dag ved tilkendelse af førtidspension, hvor de kan sidestille bopælstid fra hjemlandet med bopælstid i Danmark. Dermed harmoniserer vi optjeningsreglerne for flygtninge, danskere og udlændinge, sådan som det jo allerede i dag er i forhold til optjening af folkepension. 3) Vi giver seniorer mere fleksibilitet ved at sikre en hurtigere og mere effektiv udbetaling af tillæg, når man opsætter sin folkepension for at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi sikrer samtidig gennem overgangsreglerne, at borgerne har en rimelig mulighed for at tilpasse sig de nye regler.

Så på alle områder synes jeg faktisk at det her lovforslag fint ligger i tråd med tidligere beslutninger, som er truffet her i Folketingssalen.

Så kan vi sige tak til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.