L 137 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 137 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

over

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Christina Løtzsch

Hansen

Koordineret med

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og

regionale valg og lov om kommunernes styrelse

(Reform af valgbarhedsområdet)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et foreløbigt udkast til lovforslag blev den 21. december 2017 sendt i høring hos:

Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri,

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dom-

stolsstyrelsen, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, ITU/DemTech, KL, Københavns

Universitet (Institut for Statskundskab), Landsorganisationen i Danmark (LO), Netvær-

ket af Ungdomsråd (NAU), Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret og Aarhus

Universitet (Institut for Statskundskab).

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Datatilsynet, Forhandlingsfælles-

skabet, Institut for Menneskerettigheder, ITU/ DemTech, KL, Vestre Landsret, Ældre

Sagen, Østre Landsret og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Det bemærkes i øvrigt, at såvel Valgbarhedsnævnet som Valgnævnet efter forespørg-

sel har tilkendegivet, at nævnene ikke ønsker at blive hørt over lovforslaget.

2. Høringssvarene

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskeret-

tigheder, ITU/ DemTech, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret og Aarhus

Universitet (Institut for Statskundskab) har ingen bemærkninger eller har ikke ønsket

at udtale sig om lovforslaget.

Danske Regioner, Datatilsynet og KL har afgivet bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Generelt om lovforslaget

Danske Regioner

anfører generelt, at man stiller sig positive over for lovforsla-

get, og at man tilslutter sig, at der fastsættes objektive kriterier for fortabelse af valg-

barhed, hvorved der skabes forudberegnelighed og retssikkerhed. Endvidere anfører

Danske Regioner, at man støtter, at der med lovforslaget fastlægges retningslinjer for,

Sagsnr.

2017 - 5198

Doknr.

509831

Dato

07-02-2018

L 137 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hvor længe valgbarheden fortabes, således at graden af tilfældighed i forbindelse

hermed mindskes.

anfører desuden, at man finder det hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget ind-

føres pligt for det enkelte medlem til at underrette borgmesteren, hvis medlemmet

mister sin valgbarhed på grund af straf, så det ikke som efter de gældende regler kan

bero på tilfældigheder, om en straf indbringes for Valgbarhedsnævnet og dermed fører

til fortabelse af valgbarhed.

2.2. Fortabelse af valgbarhed ved brud på tavshedspligt

har i sit høringssvar anført, at KL har noteret sig, at bødestraf fremover ikke vil føre

til fortabelse af valgbarhed. KL bemærker, at kommunalbestyrelsesmedlemmers brud

på tavshedspligt typisk straffes med bøde, hvilket vil have den konsekvens, at en så-

dan forseelse ikke fører til tab af valgbarhed.

KL mener, at det fortsat efter omstændighederne bør kunne medføre fortabelse af

valgbarhed, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem idømmes bødestraf for brud på

tavshedspligten. KL finder derfor, at det bør undersøges, om der kan opstilles objekti-

ve kriterier for, hvornår fortabelse af valgbarhed skal ske ved brud på tavshedspligt,

eller, hvis dette ikke er muligt, i stedet overlade det til Valgnævnet at tage stilling til

spørgsmålet om fortabelse af valgbarhed i sådanne sager.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget fastsættes der objektive kriterier for, hvornår valgbarheden til kom-

munalbestyrelser og regionsråd fortabes på grund af straf. Kriterierne er fastsat med

udgangspunkt i Valgbarhedsnævnets praksis de seneste 15 år, hvoraf det fremgår, at

frihedsstraf som altovervejende hovedregel fører til tab af valgbarhed, mens bødestraf

som altovervejende hovedregel ikke fører til fortabelse af valgbarhed.

Forslaget om at fastsætte kriterier, der medfører, at valgbarheden fortabes i visse

sager om bødestraffe for brud på tavshedspligt, bryder dermed med en af grundtan-

kerne bag de foreslåede objektive kriterier, hvor det netop er domstolenes valg mel-

lem at udmåle frihedsstraf eller alene bødestraf, der afgør, om valgbarheden skal for-

tabes.

Med de foreslåede kriterier vil de mest alvorlige lovovertrædelser, hvor domstolene

udmåler frihedsstraf (ubetinget eller betinget) medføre fortabelse af valgbarhed. De

tilfælde, hvor domstolene end ikke finder grundlag for at udmåle en betinget friheds-

straf, bør efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse heller ikke give anledning

til fortabelse af valgbarhed.

For så vidt angår forslaget om at lade Valgnævnet tage stilling til spørgsmålet om

fortabelse af valgbarhed i sager om bødestraf for brud på tavshedspligt bemærkes, at

et af formålene med lovforslaget netop er, at der skal være forudberegnelighed for

medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, og at spørgsmål om fortabelse af

valgbarhed på grund af straf derfor ikke skal afgøres af et nævn, men skal følge af

lovfæstede objektive kriterier. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det derfor ikke

hensigtsmæssigt, at spørgsmål om fortabelse af valgbarhed i sager om bødestraf for

brud på tavshedspligt skal afgøres af Valgnævnet.

Høringssvaret giver på den baggrund ikke Økonomi- og Indenrigsministeriet anledning

til at foretage ændringer i lovforslaget.

2.3. Afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd m.v.

L 137 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Danske Regioner

har i deres høringssvar anført, at man har noteret sig, at

kompetencen i sager om afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsfor-

mænd overføres fra Valgbarhedsnævnet til Valgnævnet, hvormed der ikke længere vil

være deltagelse af lokalpolitiske repræsentanter ved behandling af sådanne sager.

Danske Regioner og KL finder imidlertid, at Valgnævnet ved afgørelse af sager om

afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd bør suppleres af

kommunal- og regionalpolitiske repræsentanter.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Afgørelser i de sager om afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsfor-

mænd m.v. efter §§ 66 a-66 b i lov om kommunernes styrelse, der overføres fra Valg-

barhedsnævnet til Valgnævnet, forudsætter en rent juridisk vurdering. Valgnævnets

sammensætning følger af folketingsvalglovens § 17, stk. 2. Heraf fremgår, at Valg-

nævnet ledes af en højesterets- eller landsdommer og i de nævnte sager derudover vil

være sammensat af to medlemmer udpeget af økonomi- og indenrigsministeren,

hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det er derfor ministeriets opfat-

telse, at Valgnævnets sammensætning også ved behandling af sager om afsættelse

og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd m.v. er betryggende.

Endvidere kan der ved politikeres medvirken i forbindelse med Valgnævnets afgørel-

ser af sager om afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd m.v.

opstå risiko for, at der rejses tvivl om, hvorvidt politiske hensyn er tillagt betydning ved

afgørelserne. Denne risiko ønskes af principielle årsager elimineret.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke Økonomi- og Indenrigsministeriet anled-

ning til at foretage ændringer i lovforslaget.

2.4. Persondataloven

Datatilsynet

har i sit høringssvar anført, at det er Datatilsynets opfattelse, at der med

lovforslaget vil ske en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven,

men at der ikke ses at være foretaget en nærmere vurdering af lovforslagets forhold til

persondataloven. Datatilsynet henstiller derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget

redegøres nærmere for Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser om forholdet

til persondataloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Der er redegjort nærmere for lovforslagets forhold til persondataloven og databeskyt-

telsesforordningen i afsnit 3.3.2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor-

til der henvises.