Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 135
Offentligt
1863790_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. marts 2018
2018-1324
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 23. februar 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L135 – Forslag til lov om sikkerhed i net- og
informationssystemer i transportsektoren, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF),
Henning Hyllested (EL), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF) og Ro-
ger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 10:
Ministeren bedes uddybe baggrunden for vurderingen af, at lovforslaget kun vil
få mindre økonomiske og administrative konsekvenser for de berørte offentlige
og private operatører af væsentlige transporttjenester. Dette da det ikke umid-
delbart ses at fremgå af høringssvar eller høringsnotat, hvordan eksempelvis
Københavns Lufthavn, DSB, Banedanmark eller Naviair vurderer lovforslagets
konsekvenser.
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at de nævnte operatører alle har været hørt
over lovforslaget.
Det er min forventning, at der alene vil blive udpeget nogle ganske få private og
offentlige aktører, som alle vil være karakteriseret ved at være særdeles store
operatører, der alle leverer en unik tjeneste inden for hver deres område, som
er afhængige af IT-systemer og som har en transportmæssig kritisk og national
betydning for hvert deres område.
Kravet om, at en operatør af væsentlige transporttjenester skal være certificeret
i henhold til en internationalt anerkendt standard, skønnes afhængigt af certifi-
ceringsparatheden hos den enkelte operatør at udgøre op til 200.000 kr. i di-
rekte engangsomkostninger og 40.000-100.000 kr. i direkte årlige vedligehol-
delsesomkostninger til selve certificeringen. Hvis der er tale om en operatør,
der ikke er certificeringsparat, og som har brug for at gennemføre tilpasninger
af net- og informationssystemer m.m., vil omkostningerne for den enkelte ope-
ratør kunne være større, afhængigt af hvor meget der udestår for operatøren for
at kunne opnå den efterspurgte certificering.
L 135 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren vil uddybe baggrunden for vurderingen af, at lovforslaget kun vil få mindre økonomiske og administrative konsekvenser for de berørte offentlige og private operatører af væsentlige transporttjenester, til transport-, bygnings- og boligministeren
1863790_0002.png
Lovforslagets certificeringsmodel har sideløbende med udarbejdelsen af lov-
forslaget været drøftet med Københavns Lufthavn, DSB og Naviair. Disse ope-
ratører følger i vidt omfang allerede i dag en internationalt anerkendt standard
for sikkerheden i net- og informationssystemer. Det gør de, fordi standarden
giver en systematisk og tidssvarende tilgang til at styre de risici, der er ved at
være afhængig af net- og informationssystemer. Disse operatører har alle selv
en interesse i, at de har en robusthed i forhold til at kunne levere den ydelse, de
lever af, og at de kan levere den uden væsentlige forsinkelser og gener.
De nævnte operatører har derfor allerede i dag indrettet deres virksomheder, så
de i vidt omfang efterlever de internationale standarder. Det vil derfor ikke
være fremmed for disse operatører at lade sig certificere i henhold til en inter-
national standard.
I henhold til regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed
fra december 2014 har BaneDanmark, som alle statslige myndigheder siden
2016, været forpligtet til at implementere den internationale sikkerhedsstan-
dard ISO27001.
Det vurderes, at de operatører, der vil kunne komme i betragtning til en udpeg-
ning efter loven, i et eller andet omfang er certificeringsparate. Operatørerne vil
endvidere alle være af en ganske betydelig størrelse. Ud fra en forholdsmæssig
betragtning forventer jeg derfor ikke, at de foreslåede regler vil blive oplevet
som meget bebyrdende for operatørerne af væsentlige transporttjenester.
Ud over omkostningerne til certificering og vedligeholdelse heraf vil der være
begrænsede administrative byrder i forbindelse med den underretning, som
operatørerne skal sende til myndighederne. Det forventes, at der vil være et
begrænset antal underretninger fra den enkelte operatør på årsbasis. Selve den
administrative håndtering af underretningen forventes ikke at overstige 2 timer
pr. hændelse.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen