Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til tatoveringsloven.

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 31.01.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Så drejer det sig om tatovering, så drejer det sig om, at vi skal have en lov, som regulerer tatoveringsområdet. Vi har politisk tidligere forsøgt os med at lave et regelsæt, men det er ikke rigtig lykkedes. Nu håber vi fra socialdemokratisk side, at det vil lykkes med den her lov, og derfor vil jeg som indledning sige, at vi støtter det lovforslag, der ligger her.

Det her omkring tatovering omhandler rigtig mange borgere, og det er helt afhængigt af, hvordan tendensen, trenden og populariteten er i samfundet. Det skifter fra det ene årti til det andet. Det har i en årrække været populært at få lavet tatoveringer, få lavet et æstetisk udtryk på sin krop via en tatovering, men vi må også sige, at det har været et fuldstændig ureguleret område, og derfor er vi sundhedsordførere jo fra mange sider blevet gjort opmærksom på, at det at få en tatovering, hvis ikke det foregår under ordnede, regulerede, hygiejniske, kvalitetsbetonede forhold, kan få negative konsekvenser for dem, der får lavet en tatovering. Lad mig bare nævne infektioner, eksem og allergi. Så vi har fundet, at det er politisk rigtigt at beskæftige sig med det.

Derfor forsøgte vi også tilbage i 2013 med start fra den 1. januar 2014 at lave en frivillig brancheadministreret ordning, som gjorde, at brancher skulle melde sig og lade sig registrere og følge et regelsæt. Ingen har ønsket at følge det regelsæt, og derfor må vi jo blot sige, at det ikke har haft nogen effekt, og derfor er vi i Socialdemokratiet tilfredse med, at man fremsætter forslaget nu, sat ind i en ny og anderledes ramme. Og hvorfor det? Fordi det altså er rigtig vigtigt, at vi styrker forbrugersikkerheden og forbrugernes information på det her område. Vi bryster os jo med rette politisk og generelt i befolkningen af, at vi er et meget reguleret og ordentligt samfund, og derfor kan vi ikke stiltiende se på, at der er et område, der er så totalt ureguleret på alle måder, og derfor tror jeg på, at det er godt at lave det her.

Den lov, der lægges op til her, har forskellige elementer. Det primære element er, at der skal laves en obligatorisk registreringsordning for alle tatoveringssteder, uanset om det er et sted, hvor der bliver tatoveret kortvarigt eller langvarigt. Hvis det ligesom er erhvervsmæssigt, der bliver tatoveret, så skal man lade sig registrere. Den registrering skal ske hos Sikkerhedsstyrelsen, og det er også Sikkerhedsstyrelsen, der skal sørge for, at der efterfølgende bliver lavet de tilsyn, der er lagt op til, med hele branchen – altså tilsyn med både dem, der allerede er registreret, og dem, der ikke er registreret.

Det er selvfølgelig vigtigt nu at kigge på den her lov og sige: Er der så en tiltro til, at branchen vil støtte det her lovforslag og lade sig registrere i den obligatoriske registreringsordning? Det må vi jo sige ja til. Når jeg kigger høringssvarene igennem, vil jeg sige, at jeg tror på, at branchen har kunnet se sig selv i det. Men får nok skilt de brodne kar fra, og det er i alles interesse, og det er i hvert fald også i Socialdemokratiets interesse. Hvad er det, man forventer med den her lov? Altså, sådan som populariteten er i dag, anslår man, at 600 steder eller deromkring vil lade sig registrere. Men som jeg indledte med at sige, er det jo lidt et spørgsmål om, hvordan populariteten er i samfundet. Det her er en meget dynamisk størrelse. Det har det i hvert fald været historisk.

Jeg vil sige, at vi politisk bliver nødt til at holde hånd i hanke med det her, og derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at loven bliver evalueret. Det er noget af det, vi fra socialdemokratisk side vil rejse i udvalgsarbejdet. Jeg synes måske ikke lige, jeg faldt over en så tydelig præcisering, men det kan være, at ministeren, når ministeren kommer på talerstolen, lige kan præcisere, hvad det er, der er tænkt i forhold til evaluering. Men det synes vi er vigtigt. Vi skal i hvert fald politisk følge med, ikke bare om et par år, men også løbende, i, hvordan branchen lader sig registrere.

Der vil jeg anbefale ministeren at sørge for på vores ordførermøder at få fulgt lidt op på det, for jeg tror, det er rigtig vigtigt at komme godt i gang. Og det her er bare et spørgsmål om at lave nogle træk fra Sikkerhedsstyrelsens side. Sikkerhedsstyrelsen skal jo, som jeg nævnte, også lave tilsynene, og det synes jeg ser ud som om ligger i en rimelig ramme.

Så er der andre elementer såsom krav til hygiejne og forbrugerinformation. Der synes jeg at det er rigtig fint, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der bemyndiges til at fastsætte kravene til hygiejne og information. Vi synes også, selv om det er noget, vi altid er meget opmærksom på, at det er fint, at der gives en bemyndigelse til ministeren til at lave regelsættet for kosmetiske tatoveringer. Sluttelig skal jeg sige, at vi er rigtig glade for, at man holder fast i det, der også er den gamle lov på områdets ramme, i forhold til at det stadig væk skal være forbudt at tatovere personer under 18 år. Det skal også være forbudt at tatovere i hovedet, på halsen og på hænderne. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Ja, nu står vi her igen. Nu prøver vi endnu en gang at lave en lov på tatoveringsområdet. Jeg har nogle spørgsmål, som jeg vil stille ordføreren. Jeg ved, at vi selvfølgelig skal diskutere det i vores udvalg, men jeg ved også, at der er rigtig mange, der er interesseret i at høre, hvor det er, partierne står i forhold til nogle af de ting, som mange tatovører er utilfredse med i forhold til lovforslaget.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om han mener, det er retfærdigt, at en enkeltmandsvirksomhed med én tatovør skal betale det samme i registrering som en stor virksomhed med 10 eller 20 tatovører.

Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at vi bliver nødt til at lave en vurdering af det her. Vi lægger jo netop ikke op til, at det skal være en registrering af enkeltpersoner, men af en virksomhed, og derfor synes jeg, det er problematisk at lave en graduering – for det kan godt være, at man starter med, at der kun er én person, men hvem ved, hvem man tager ind om onsdagen og om søndagen til at dække det her, og om der måske pludselig også er tale om en udvidelse af virksomheden.

Så den ramme, der ligger nu, er jeg faktisk meget tilfreds med, men jeg vil meget gerne være med til at se på, at det kommer til at indgå i en evaluering af det her område. Men ellers synes jeg, at hele gebyrstrukturen er god, også det med, at man fastsætter et lavt gebyr, der er ens for alle, og hvis det så viser sig, at der er problemer og der skal være flere tilsyn derude, vil det være de virksomheder, der rent faktisk har problemerne, og hvor man laver det risikobaserede, som kommer til at betale for det. Det synes jeg faktisk er et fint princip, netop også som svar til ordføreren om, at man ikke lægger flere udgifter over på det enkelte registrerede sted, end nødvendigt er.

Fru Liselott Blixt.

Jamen nu spørger jeg også, fordi det, hvis vi bare lader det her køre, jo så er ligesom social dumping, som jeg ved at Socialdemokratiet er meget imod, hvilket vi også bifalder. For med den her lov vil det være sådan, at den enkeltmandsvirksomhed, som har haft tatoveringssted mange år i Danmark, arbejder efter de priser, der nu skal til for at have et erhverv kørende, mens der så ovre på den anden side af gaden kan komme en hjemmehjælper og slå en tatovørsalon op, hvor hun hyrer ti østeuropæere til at komme og tatovere til en dumpingpris. Og det vil så betyde, at vi har en tatovør på den anden side af gaden, der måske må lukke sit erhverv, altså fordi der kommer nogle og kører med underpriser. Det må da være social dumping en masse. Og jeg tænker på, om det er det, Socialdemokratiet vil.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er i hvert fald fuldstændig korrekt – og det er jeg rigtig glad for at ordføreren siger – at social dumping er noget, vi ser som en meget stor trussel i vores samfund. Derfor skal vi også have ordnede løn- og ansættelsesforhold. Men det er jo rigtig vanskeligt i et lovkompleks som det her at være med til at styre, om der kommer nogle ind i landet, som ikke skal være her, og som bliver udsat for løndumping. Det her er jo ikke et overenskomstmæssigt dækket område, men jeg vil rigtig gerne være med til, at vi i udvalgsbehandlingen prøver at se på, om vi kan gøre noget i forhold til at sikre netop de ordnede arbejdsforhold. Altså, vores samfund var slet ikke det her ordnede og rige samfund, hvis ikke vi havde styr på arbejdsmarkedsvilkårene i Danmark; det skal vi have.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Da jeg skulle skrive den her tale til i dag, tænkte jeg, at det var et deja-vu. Jeg har stået her før. Jeg har arbejdet med den her lov i 10 år efterhånden – 10 år, hvor vi har villet regulere et marked, som ordføreren før mig også kaldte det vilde vesten.

Hvad var grunden til, at man i 2008 fra Dansk Folkepartis side tog det op i en forespørgsel? Det var en masse tal, der viste – netop som ordføreren også var inde på – dårlig hygiejne, flere, der besøgte vores sundhedsvæsen, fordi der var sket noget med deres tatoveringer, inflammation og andre ting, hvor der skulle bruges sundhedskroner. Og vi så, at det her var noget, vi blev nødt til at gøre noget ved. Det tog Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti op her i salen. Og man lavede et forslag til vedtagelse, der bl.a. lød:

»Folketinget konstaterer, at der er behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at tatovører er uddannede og kvalificerede til at udføre tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at

- etablere en autorisationsordning af tatovører, hvor den enkelte gennemgår et grundkursus i basal viden om hygiejne, sårpleje og brugen af farvestoffer samt lærer at tatovere. Kurset kan f.eks. udbydes af erhvervets brancheorganisation ...«.

Alle stemte for det forslag til vedtagelse i 2008. Hvad skete der så? Så gik der år, hvor ministre trak det i langdrag, indtil der var en minister i 2013, der tog det op og lavede en frivillig ordning. Tatovørerne kunne vælge at lade sig registrere frivilligt og betale 15.000 kr. for at få et mærke i vinduet eller at lade være, og så skete der ikke noget. Jeg kan da godt forstå, at de ikke bare betalte 15.000 kr. bare for at være med og blive registreret som virksomhed og få et klistermærke på døren.

Når jeg så kigger på lovforslaget her, vil jeg først sige, at det er dejligt, at vi når til et punkt, hvor vi siger, at nu skal det være obligatorisk. Men der er stadig væk rigtig mange ting, der mangler. Grunden til, at vi i det hele taget tog det her op, altså at man skal vide, at det er en tatovør, der kan tatovere, får vi intet af i den her lov. Hygiejnekravet får vi intet af i den her lov. Der står, at man kan tage et hygiejnekursus og sætte sedlen op i sin salon, og så har man den. Der er ikke noget krav.

Altså, der er tatovører, der i dag tager et 6-timerskursus for at få en viden om forskellige hudtyper, hvordan man skal tatovere, hvordan hygiejnen skal være, så vi kan sikre, at de har det. Jeg mener, at det som minimum bør være en del af loven. Det bør som minimum være sådan, at alle tatovører, og ikke kun stedet, skal registreres, at man selvfølgelig ikke kan åbne et sted, før man har fået et stempel på, at hygiejne og vask er, som det skal være osv., og at man har ting, som skal være sterile, for sig, og at man har en registrering, så man kan åbne.

For ellers bliver det sådan – som jeg sagde til hr. Flemming Møller Mortensen – at jeg som hjemmehjælper, der godt nok har tatoveringer, men som ikke aner noget om at tatovere, kan åbne en biks og ansætte en masse udlændinge, som i den her lov heller ikke skal betale noget, det er jo gratis. Og så er det bare mig, som ansvaret påhviler. Det vil sige, at hvis jeg finder ud af, at nogen af dem, jeg ansætter, gør noget forkert – de glemmer at vaske fingre og tager ikke handsker på, så der kommer kolibakterier ned i tatoveringen – så er det ejeren, der står med ansvaret. Det er bad luck. Jeg må måske lukke eller få en bøde. Men den tatovør kan gå hen et andet sted og gøre præcis det samme. Hvad er det, vi taler om, når vi taler om læger, der laver fejl? Så skal vi jo komme efter dem. De er jo også under huden på folk. Hvad er det, der gør forskellen her?

Hvis nogen er i tvivl, kan jeg sige, at jeg kommer med nogle ændringsforslag, og jeg håber, at vi får en snak om det i udvalget. Jeg håber, at vi kan få et flertal, så vi kan gøre noget af det, som tatovørerne også selv ønsker. De vil faktisk have en mere restriktiv lov end den, ministeren kommer med. Så det skulle være mine ord. Men jeg håber, at vi får en rigtig god udvalgsbehandling, og at man lytter til de tatovører, der er derude. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Hvis tatovering var en folkesport, ville det måske være den største folkesport i Danmark, for mere end 600.000 danskere har en tatovering. Det gør Danmark til en af de mest tatoverede nationer. Jeg har set og beundret mange flotte tatoveringer, og jeg har mødt mennesker, hvor jeg næsten havde ondt af de stakler, som må leve med noget klatværk eller noget makværk på huden eller døje med en infektion eller en allergisk reaktion efter en tatovering. Omkring 12 pct. oplever gener efter en tatovering, og vi har set triste eksempler på amputeringer efter tatoveringer. Vores forkærlighed for tatoveringer kan altså have sin pris. Sådan skal det ikke være. En folkesport som tatovering skal være tryg og sikker.

Med lovforslaget her sætter vi nye rammer for tatoveringsbranchen. Vi øger trygheden, og vi stiller krav. Vi gør op med den frivillige registreringsordning, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering stod i spidsen for. Frivillig registrering har ikke haft opbakning eller klangbund i branchen. Ja, faktisk har ikke et eneste tatovørsted ladet sig registrere. Personligt synes jeg da, det er ærgerligt.

Nu sadler vi om; vi tager tatoveringsnålen i den anden hånd, om man så må sige. De nye lovkrav betyder, at alle tatovørsteder nu vil blive mødt af en obligatorisk registreringsordning, ligesom der vil blive stillet krav til forsvarlig infektionshygiejne. Det er også afgørende, at man som forbruger kan føle sig tryg. Ved utilstrækkelig hygiejne taler vi jo ikke blot om risiko for mindre, lokale betændelsestilstande; vi taler om risiko for smitte med hepatitis B eller C, ligesom hiv kan overføres. Sygdomme kan overføres f.eks. gennem urene nåle eller gennem tatoveringsblæk, og hvem drømmer om skrumpelever eller leversvigt? Det er der vist ingen der gør. Derfor skal der strammes op på hygiejnesiden, så vi i fremtiden har tryg tatovering og ikke trist tatovering. Hertil hører også, at tatovørerne informerer hver enkelt forbruger skriftligt om mulige risici, så man som forbruger på et oplyst grundlag kan beslutte, om tatovering er det rigtige for en.

Men forbrugertryghed handler om meget mere end hygiejne; det handler også om de farver eller det blæk, som tatovøren anvender. Tatoveringsfarver er omfattet af EU-lovgivning, og det giver god mening, for handelen med blæk og farver er i høj grad international. Men for at sikre forbrugeren, hvis der f.eks. opstår komplikationer, skal tatoveringsstederne opbevare skriftlig dokumentation, således at man kan spore og identificere hver enkelt farve til hver enkelt tatovering. Oplysninger skal opbevares i 5 år. Vi skal undgå, at flere havner i samme situation som Jimmy fra Nørre Nebel, der i kølvandet på en tatovering fik en allergisk reaktion, der ikke kunne helbredes, medmindre man amputerede hans ben, stykke for stykke, så i dag har han kun et lille stykke af venstre lår tilbage.

Jeg har noteret mig, at der i høringssvarene er bred opbakning til en obligatorisk registreringsordning, ligesom jeg har noteret mig, at de professionelle, uafhængige tatovører ønsker en ændret gebyrstruktur, for så vidt angår tilsynsordningen. For os i Venstre er det afgørende, at det er branchen selv, der finansierer eget tilsyn. Men vi anerkender, at det kan være hensigtsmæssigt at se på gebyrstørrelsen, når tilsynet om 3 år overgår til et risikobaseret tilsyn.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg ikke undlade at nævne, at vi i Venstre støtter, at man opretholder tatoveringsforbuddet for personer under 18 år. Vi ved, at cirka 13 pct. fortryder deres tatovering, og det er særlig ulykkeligt, hvis man i skødesløst øjeblik i en ung alder har ladet sig tatovere og siden fortryder en handling, som er svær, ja, vel næsten umulig at rulle tilbage til udgangspunktet. Vi støtter også den fortsatte opretholdelse af forbuddet mod tatoveringer på hænder, hals og i hovedet. Store ansigtstatoveringer kan f.eks. have konsekvenser i forhold til jobmuligheder, og jeg skal være ærlig at sige, at jeg blev overrasket, da jeg læste, at 42 pct. af befolkningen finder tatoveringer grimme eller skræmmende. Omvendt anerkender vi i Venstre fuldt ud, at kosmetiske tatoveringer af f.eks. øjenbryn eller ved øjenlåg kan give livskvalitet og øget selvværd til de mennesker, som af den ene eller den anden grund har mistet al behåring og derfor ikke bør inkluderes i et forbud.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter lovforslaget som fremsat.

Tak for det. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten ... Undskyld, der var en kort bemærkning. Det er fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Fru Jane Heitmann slipper ikke så billigt. »Makværk«, siger fru Jane Heitmann. Så tænker jeg: Man kommer ind på et tatoveringssted og får lavet en tatovering, der bliver et makværk, og klager over det. Så får ejeren en bøde, eller hvad sker der? Man giver en bøde eller lukker forretningen. Men hvad med den tatovør, der har lavet det? Så kan vedkommende jo gå hen og få arbejde et andet sted eller nedsætte sig selv eller noget andet og blive ved med at lave det. Så hvad er grunden til, at man fra Venstres side ikke vil registrere tatovører selv, så de bliver bedømt på det arbejde, de laver, og så også udlændinge, når de kommer hertil som gæstetatovører, bliver registreret, så man ved, hvem det er, man får en tatovering af, og at de har en uddannelse bag sig, om det så er mesterlære eller hvordan, men at det bliver gjort på den måde?

Tak. Ordføreren.

Ja, frem og tilbage er lige langt. Når vi i Venstre synes, det er rigtig fint, at vi nu lægger op til at registrere tatovørstedet og ikke den enkelte tatovør, er det jo, fordi man må antage, at ejeren af det enkelte tatovørsted har en interesse i at levere en ordentlig kvalitet. Jeg vil da også synes, at det er helt legitimt, at man som forbruger måske går ind og spørger til noget af det arbejde, som tatovøren tidligere har lavet. Måske kan man ovenikøbet få lov at snakke med nogle af dem, der har fået lavet tatoveringer det pågældende sted, og på den måde sikre sig, at det, der bliver lavet, er pænt. Nu tager vi os jo af lovgivningsmæssigt at sikre, at der er en hygiejnisk forsvarlig ramme hos de registrerede steder.

Fru Liselott Blixt.

Mange tak. En anden ting i forhold til det her med makværk: Ordføreren stod og talte om det her med, om man kunne lide tatoveringer eller ej, og at tatoveringer forskellige steder ikke altid var lige kønt, men at øjenbryn skulle man da have lov til at få lavet. Jeg vil sige, at for mit vedkommende synes jeg, nogle af de øjenbryn måske er grimmere end en tatovering.

Men jeg kunne da godt tænke mig at høre: Man er jo som regel erhvervsvenlig i Venstre. Synes man så, det er rimeligt, at en enkelt tatovør skal betale mere eller skal vente 3 år på, at man kigger på gebyrerne, før man prøver at lave det om? Var det ikke noget, man ville tage med i udvalgsarbejdet?

Tak. Ordføreren.

Udgangspunktet er for os i Venstre, at det er branchen selv, der skal finansiere den her tilsynsordning. Det synes jeg sådan set også er det, jeg hører fra branchen at man er indstillet på – at det jo ikke er gratis at få tilsyn. Men jeg synes da også, det er helt legitimt, hvis Dansk Folkeparti vil rejse diskussionen i udvalget. Så tager vi den gerne der.

Tak for det. Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ja, den opmærksomme lytter har jo nok opfanget, at der i dag i praksis ikke er nogen regulering af tatovørbranchen. Det er rigtigt, at der har været en lovgivning om, at man kunne have sådan en frivillig brancheadministreret registreringsordning, men virkeligheden har været den, at ingen har ladet sig registrere, og derfor synes jeg, at det er helt på sin plads at konkludere, at det ikke løser det problem, som der er, for det er velkendt, at der er forskellige risici forbundet med at lade sig tatovere. Man kan få voldsom allergi, som nogle har fremhævet, man kan få skader, f.eks. få giftige, fremkaldende stoffer ind under huden osv. Forbrugerne har ikke ret meget andet end deres personlige fornemmelse at navigere efter i dag, og derfor er det rigtig tiltrængt, at der sker noget på det her område.

Det, som lovforslaget så lægger op til, er en obligatorisk registreringsordning af tatoveringssteder, og at Sikkerhedsstyrelsen skal føre et tilsyn med området, herunder at de tilsynsførende, når de kommer på tilsyn, også kigger på, at hygiejne bliver håndteret korrekt. Så er der også et krav om, at man skal uddele forbrugeroplysninger. Det er sådan set godt, for det er bedre end i dag – ingen tvivl om det. Samtidig lægger man også op til, at man skal registrere hver enkelt tatovering, i forhold til hvilke typer af farver der konkret er brugt, sådan at man kan spore det tilbage igen, i tilfælde af man finder ud af, at et eller andet stof har været farligt.

Vi vil sådan set gerne diskutere, om man kan gå videre, og jeg har også holdt møde med nogle af dem, der repræsenterer tatovørerne, og jeg hører også fra dem, at de faktisk ønsker, at man går videre. De er stærkt bekymrede over, at de er i en branche, hvor der er mange, som ikke har styr på deres arbejde, og som leverer noget, som skader hele branchen som helhed, og de peger selv på, at man skulle kigge mere til Sverige, hvor man stiller nogle mere håndfaste krav til hygiejne, for at man overhovedet kan åbne et tatoveringssted. Den model synes jeg selv kunne være interessant at diskutere.

Vi ved jo fra andre områder, f.eks. når det gælder solarier eller tobakssalg, at det kan være ret begrænset, hvor ofte sådan et tilsyn egentlig kommer ud, og dermed hvilken effekt det her, og derfor kunne det måske være meget fornuftigt at vende det på hovedet på den måde, at man skulle have styr på hygiejnen, f.eks. ved at have gennemgået et kursus, før man overhovedet kunne åbne sådan en biks. Man kunne også kigge på andre krav: Der bliver bl.a. peget på, at man skulle have en grundforståelse for de regler, der er, i forhold til hvilke farver der er farlige osv. Jeg vil i i hvert fald sige, at jeg synes, at det her er langt bedre end det, der er i dag, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget, men vi vil meget gerne diskutere, om man kunne gøre det endnu bedre.

Så vil jeg også nævne, at når nu vi diskuterer tatoveringsområdet, synes jeg, det er relevant at fremhæve det forslag, som vi flere gange har rejst her i salen, om, at man går ind og forbyder de giftige stoffer, som vi ved er i nogle former for tatoveringsblæk. Det er jo veldokumenteret, at der findes blæk, som indeholder kræftfremkaldende stoffer, allergifremkaldende stoffer, stoffer, som oven i købet er forbudt i produktionen af tøj, men som man altså gerne må putte i tatoveringsblæk, som kommer ind under huden og bliver siddende.

Faktisk har der tidligere været et arbejde i gang i Danmark med at lave sådan en bekendtgørelse over, hvilke stoffer man ikke måtte bruge i tatoveringsblæk, men det blev, som mange her i salen er bekendt med, trukket tilbage, fordi man var bange for at komme i konflikt med EU's kemikaliedirektiv. Det syntes vi var meget ærgerligt, for det betød jo, at man står og venter på EU og i mellemtiden risikerer, at der er danske borgere, som får kræftfremkaldende og allergifremkaldende stoffer ind under huden, og det er altså, til trods for at vi ved, at man i mange andre lande har lovgivning imod det, bl.a. Sverige. Så jeg synes, det ville være oplagt også at tage den del med, når nu vi kigger på det her område og har et fælles ønske om at højne forbrugernes sikkerhed, når det gælder tatoveringsområdet.

Tak til ordføreren. Fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance ikke ser helt samme behov for en stor regulering af tatoveringsfaget som andre partier her i Folketinget. Vi ved godt, at der har været eksempler, hvor hygiejnen ikke har været optimal, eller hvor informationen ikke har været god nok, men man sætter her efter min opfattelse for hårdt ind i forhold til problemets omfang. Når vi alligevel støtter forslaget, skyldes det, at det her er et kompromis i regeringen.

Fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det var da ærlig snak.

Jeg kunne godt tænke mig med at starte med lige at citere en professor, Peter Bjerring, speciallæge i hudsygdomme, der har udtalt sig om tatoveringer og komplikationer i forbindelse med tatoveringer. Han har sagt :

»Vi bliver opsøgt af folk med allergier, fordi de har får sprøjtet orange, gule eller røde farver ind i huden. De kan have ar i deres tatoveringer, fordi nogle stoffer stimulerer ardannelse, og så har de infektioner som følge af deres tatoveringer«.

Han finder det betænkeligt, at alle og enhver kan købe et hvilket som helst stof og sprøjte det ind i folk. Vi er derfor positivt indstillet over for lovforslaget, og vi vil stemme for forslaget.

Siden 2013 har det, som flere ordførere har været inde på, været frivilligt, om man skulle lade sig registrere i en brancheforening, og det er der altså ikke nogen der har valgt at gøre. Derfor mener vi også, at en ændring er på sin plads, så vi kan sikre ordentlig hygiejne, og at farlig kemi ikke prikkes ind i huden og i kroppen. I mange andre dele af samfundet sørger vi jo for en høj grad af forbrugerbeskyttelse og minimumskrav til hygiejne, dokumentation og forbrugerinformation, og det bør selvfølgelig også gælde tatoveringssteder.

Det, som man kan komme ud for, er bl.a. hudproblemer såsom blødning, sårskorpe, kløe og hævelse, og omkring en ud af tre oplever kroniske eller periodevise gener i deres tatoveringer. Det kan vi forebygge ved at sikre og beskytte forbrugerne. Der er ingen tvivl om, at der er mange tatoveringssteder, hvor de gør det rigtig godt, og hvor forbrugerbeskyttelsen ligger dem stærkt på sinde, men der er også nogle, som simpelt hen ikke gør det godt nok, og det skal vi lave om på. Og i den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at forbrugerbeskyttelsen er vigtig for os, og at vi synes, vi skal sikre de bedste sundhedsmæssige betingelser for, at vi alle sammen kan leve et godt liv. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget og synes, det er positivt, at vi nu regulerer tatoveringsområdet, for der mangler uden tvivl regulering. Og det er derfor glædeligt, at forbrugersikkerhed ligesom er omdrejningspunktet for det her forslag til ændring af tatoveringsloven. Med ordningen sikres det, at forbrugerne har mulighed for at benytte tatoveringssteder, der opfylder et minimum af krav til hygiejne og dokumentation for tatoveringsfarver, og Sikkerhedsstyrelsens fremtidige tilsyn vil forhåbentlig kunne sikre, at reglerne også bliver overholdt. Med ordningen styrkes forbrugerinformationen på området, og det er også rigtig fint.

Som sagt er Radikale Venstre positive, og vi vil stemme for.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er ikke uden risiko at lade sig tatovere, det ved branchen godt selv, og man kunne derfor sagtens have forestillet sig, at branchen også havde haft interesse i at lade sig registrere og på den måde sikre forbrugerne oplysning og ikke mindst sikkerhed. Men ingen har ladet sig registrere, siden loven om frivillig registrering trådte i kraft i 2014. I SF bakker vi op om det her forslag, som indebærer, at tatovører i fremtiden skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen og dermed underlægge sig kontrol og tilsyn. Og det er jo ret beset det nye med det her forslag.

Heldigvis fremgår det også af høringssvarene, at branchen selv bakker lovforslaget op, idet lovforslaget vil sikre et minimum af tiltrængt regulering på området. Det er positivt, og det giver selvsagt også de bedste forudsætninger for, at loven kan udmøntes i god ro og orden til gavn for forbrugerne.

Er det så regulering nok? Jeg kan i det mindste ikke på SF's vegne love forbrugerne, at det nu er sikkert at lade sig tatovere. Kan vi gøre mere for sikkerheden? Det vil vi også rigtig gerne være med til at se på. I første omgang synes vi, det er et fremskridt med registreringen, og derfor støtter vi forslaget i SF.

Tak til SF's ordfører. Så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne og den opbakning, som jeg fornemmer der er til lovforslaget. Som Dansk Folkepartis ordfører siger, er det jo en sag, som nogle af sundhedsordførerne ikke bare har fulgt i årevis, men i mere end et årti. Og jeg vil da også gerne her fra talerstolen anerkende den ihærdighed, som jeg ved der ligger bag nogle af ordførernes kamp for netop også at sikre bedre forhold for forbrugerne på tatoveringsområdet.

Med lovforslaget går vi til kamp mod dårlig hygiejne og komplikationer ved tatovering. Vi sikrer nogle ordentlige forhold for forbrugerne. Vi ved jo, at mere end 600.000 danskere har en tatovering, og undersøgelser peger på, at op mod 12 pct. oplever gener i forbindelse med eller efter deres tatoveringer, og i værste fald har vi set – som Venstres sundhedsordfører også nævnte fra talerstolen – eksempler på amputationer som følge af komplikationer og infektioner efter tatoveringer.

Med lovforslaget vil vi øge sikkerheden for forbrugerne og mindske de sundhedsmæssige risici i forbindelse med tatovering. Det er jo i dag sådan – nogle har kaldt det Det Vilde Vesten, eller hvad der nu er blevet sagt heroppe – at det er tilladt for enhver at udføre tatoveringer; og det uden at der er en regulering. Den nuværende frivillige brancheadministrerede registreringsordning må man jo nok sige ikke har virket efter hensigten. Der er nemlig ikke nogen, der har valgt at lade sig registrere.

Loven har dermed været uden praktisk betydning, og derfor er det også på tide, at der bliver ryddet op i det, som nogle af jer har betegnet som branchens brodne kar. Og det mener jeg sådan set at vi med det lovforslag, vi behandler i dag, hvor vi indfører en obligatorisk registreringsordning for tatoveringssteder, som udfører tatovering i erhvervsmæssigt øjemed, i høj grad gør. Den obligatoriske registrering af tatoveringssteder skal ske hos Sikkerhedsstyrelsen, der så samtidig vil føre tilsyn med, at tatoveringsstederne overholder krav til hygiejne, dokumentation for tatoveringsfarver og forbrugerinformation.

I forhold til hele det her spørgsmål om hygiejne hørte jeg nogle ordførere, der sagde, at der ikke var nogen krav, og til det vil jeg sige, at det jo fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de krav, der vil blive stillet til tatoveringssteder i den foreslåede ordning, vil være inspireret af elementerne i den kommende standard, CEN/TC 435 – Tattooing services, og det er der helt sikkert nogen der ved mere om, som jeg kan forstå at der har været opbakning til, også fra rigtig mange danske tatovører, og det gælder også kravene til hygiejne.

Derudover skal der synligt gøres opmærksom på, hvilke hygiejnekurser man har taget derudover. Og der er jo intet til hinder for, at man netop tager flere hygiejnekurser som tatovør, hvis man vil skærpe forbrugersikkerheden yderligere. Men vi lægger her med lovforslaget et minimumskrav, som også vil være med til at sikre en hygiejnestandard, som i et helt andet omfang end det, man oplever i dag, gør det sikkert at få foretaget tatoveringer.

Lever tatoveringsstederne ikke op til kravene, vil Sikkerhedsstyrelsen først kunne udstede påbud og ved efterfølgende tilsynsbesøg bøder, ultimativt afregistrering og idømmelse af bødestraf. Og derfor skærpes sanktionerne jo også med det lovforslag, vi behandler.

Vi understreger også – det har været vigtigt for regeringen – at de forbud, der gælder i dag i eksisterende lovgivning mod at tatovere personer under 18 år og mod at tatovere i hovedet, på hals og på hænder, bliver videreført i den nye lovgivning. Vi åbner dog op for – og jeg takker også for kommentarerne til den del – at der kan fastsættes regler om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med et praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber, altså en modernisering af lovgivningen for så vidt angår det at få foretaget kosmetiske tatoveringer i ansigtet, som vi jo ved at mange får foretaget i dag, selv om det sådan set er ulovligt ifølge gældende dansk lovgivning. Vi skal så bare sikre, at det foregår på en sikker måde og af nogle mennesker, som er uddannet i kosmetisk tatovering.

Hele ordningen og det grundlag for lovforslaget skal finansieres af branchen selv gennem et gebyr, som opkræves hos ejeren af tatoveringsstedet i forbindelse med registrering og hvert år derefter på datoen for registreringen.

Der bliver spurgt til fra ordføreren for Dansk Folkepartis side: Hvad så med udenlandske tatovører? Hvis man kigger på side 7 i lovforslaget og dermed i bemærkningsdelen, kan man jo se, at de udenlandske virksomheder skal, og nu læser jeg op: »udover at registrere tatoveringsstedet hos Sikkerhedsstyrelsen anmelde sig i RUT-registret (register for udenlandske tjenesteydere), hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke anmelder sig, kan de straffes med en bøde. Udenlandske virksomheder skal anmelde oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. Anmeldelsen skal ske hos Erhvervsstyrelsen senest samtidig med, at leveringen af den ny tjenesteydelse påbegyndes. Den udenlandske virksomhed kan desuden være skattepligtigt til Danmark, hvis den har fast driftssted her i landet.«

Jeg synes – og det er bare for at svare på den del, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte – at det jo netop betyder, at vi også rydder op i det her forhold med, at man bare, sådan som ordføreren udtrykker det billedligt, kan ansætte ti polakker på den anden side af gaden, og så kan man bare lade, som om man ikke skal registreres i Danmark. Nej, det rydder vi også op i med det lovforslag, som vi behandler her.

Som Socialdemokratiets ordfører nævnte, vil der også blive opkrævet et gebyr for opfølgende tilsynsbesøg ved udstedelse af påbud, og det er for at sikre, at ordningen ikke ligger de tatoveringssteder til byrde, som egentlig lever op til kravene. Men hvis der er nogen, der ikke lever op til kravene, skal de også selv betale for de yderligere tilsynsbesøg.

Derfor er det også både min forhåbning og forventning, at det kommer til at gøre en forskel i praksis – også når vi taler om hele spørgsmålet om sikkerheden i forbindelse med farver, hvor der jo sker en skærpelse af kravene i forhold til opbevaring i op til 5 år, for at vi netop kan se, hvad det kan være for nogle allergiske reaktioner, der er. Her vil jeg til Enhedslistens ordfører sige, at det, der jo også peges på, er, at Danmark og en række andre lande sammen med EU's kemikalieagentur har udarbejdet et forslag til regulering af mere end 4.000 problematiske stoffer i tatoveringsfarver, og at det forslag er ved at gå igennem lovgivningsprocessen i EU. Det er sådan set derfor, at vi i hvert fald fra regeringens side mener, det er væsentligt, at vi forholder os til det arbejde, Danmark selv har bidraget til, og som jo netop vil styrke sikkerheden omkring farvedelen. Og det er også det, der henvises til i lovforslagets bemærkninger i forhold til regulering i REACH.

Så jeg vil sige tak for bemærkningerne og også sige tak for de meget positive høringssvar, vi har fået. Det ser jeg faktisk også som et signal om, tatoveringsbranchen og de faglige organisationer bakker op om, at der nu endelig kommer ordentlig lovgivning på det her område. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og takker for kommentarerne i dag.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Først vil jeg takke ministeren for, at vi i det hele taget er nået så langt, at der kommer en obligatorisk ordning. Jeg ved også, at det kan være rigtig svært for ministeren, i og med at man sidder tre partier i et regeringskontor og skal blive enige om, at der skal komme en lov, og når man også hører, at der er nogle, der måske ikke er helt så glade for en regulering.

Men jeg kunne først og fremmest godt tænke mig at høre ministeren, om det, når der bliver lavet et forslag til vedtagelse, ikke er noget, man skal leve op til, selv om der har været et valg. Eller er man fløjtende ligeglad med, hvad et flertal her i salen bestemmer sig til, som da vi i 2009 enstemmigt – med 106 stemmer – blev enige om, at man skulle autorisere tatovører, og at de enkelte gennemgår et grundkursus i basal viden om hygiejne, sårpleje og brug af farvestoffer? Hvad er der sket siden, så man ikke vil opretholde, hvad et enstemmigt Folketing har vedtaget?

Værsgo til ministeren.

Man kan sige, at ordføreren jo selv gennemgik historikken på, hvad der er sket eller netop ikke sket på en række punkter, og jeg vil sådan set ikke dvæle så meget ved, hvad der ikke er sket. Jeg vil egentlig også sige, at jeg er rigtig glad for den modtagelse, som lovforslaget får nu. Jeg oplever også den brede opbakning, som jeg hører fra alle Folketingets partier, som et udtryk for, at der fortsat er et samlet ønske i Folketinget om at få lavet lovgivning på det her område. Nu står vi så her knap 10 år senere, og jeg synes sådan set, at det er vigtigt, at vi nu også får lovgivningen på plads. Vi har ikke en uddannelse og vi har heller ikke en autorisationsordning af tatovører i Danmark, og det er ikke noget, der sådan står på regeringens arbejdsskema på nuværende tidspunkt. Men jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde, jeg har haft med Dansk Folkepartis ordfører, og også med input til lovforslaget, som også har indgået i, at vi har fået skabt det stærke lovforslag, som vi kan behandle i salen i dag.

Tak. Fru Liselott Blixt igen, værsgo

Jeg tænker: Bekymrer det ikke ministeren, at størstedelen af tatovørerne i Danmark gerne ser en skærpelse af loven, altså at man faktisk er konstruktiv og kommer med nogle forslag til, hvordan man kan gøre det her til en bedre lov? Når nu de kommer med de her forslag, bekymrer det så ikke, at man herindefra kommer med en blid lov eller venter, til EU kommer med en forordning om hygiejnekrav, i stedet for at vi kan danne vores, Danmarks, regulering sammen med de tatovører, der faktisk ved, hvad der sker derude? Bekymrer det ikke ministeren?

Værsgo.

Jeg ved ikke, om vi har læst de samme høringssvar. Jeg vil sige, at når jeg læser høringssvarene, så oplever jeg en bred opbakning til lovforslaget, og det glæder mig faktisk. For det understreger også for mig, at vi har fået skabt et godt grundlag, og hvor nogle ordførere i hvert fald har brugt rigtig lang tid på det her, må man jo sige, at jeg er kommet til sådan lidt senere. Men jeg synes faktisk, det er rart, at vi nu får lavet en lovgivning, som er med til at højne hygiejnekravene på hele tatoveringsområdet og også få ryddet op i de brodne kar.

Så anerkender jeg til fulde, at der er nogle, der godt kunne have tænkt sig at gå længere, og det er de jo velkomne til. Det er jo sådan set også den positive forbrugerbeskyttelse, at man som tatoveringssted kan gøre sig synlig og adskille sig, ved at man siger, at her gør man noget ekstra, her skaber man en ekstra sikker ramme. Men nu lægger vi et minimum, og jeg synes sådan set, vi har lagt et højt, flot minimum, som også skærper forbrugersikkerheden i Danmark.

Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Omkring kl. 12.00 agter jeg at holde en frokostpause, men vi begynder med det næste punkt på dagsordenen, som er forespørgsel nr. F 14.