Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 132
Offentligt
1867081_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. februar 2018 har udvalget efter ønske fra MF Christine Antorini (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
L 132 spørgsmål 1
Hvordan vil ministeren sikre en god sammenkobling mellem Studievalg Danmark
og eVejledning samt UddannelsesGuiden under Undervisningsministeriet,
jf. høringssvarene til L 132?
Svar
Det følger af det fremsatte lovforslags § 4, at Studievalg Danmark samarbejder
med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og
vejledningsorganisationer. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelsen af samarbejdet.
Det er således vigtigt med et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg
Danmark og andre, der vejleder. Det gælder også i forhold til eVejledning og Ud-
dannelsesGuiden, der er informations- og vejledningstilbud, der dækker på tværs
af hele undervisnings- og uddannelsesområdet.
I den forbindelse er undervisningsministeren og jeg enige om, at der skal være et
tæt og løbende samarbejde mellem de forskellige vejledningstilbud på de to mini-
sterområder, herunder Studievalg Danmark, eVejledning og UddannelsesGuiden,
for at styrke kvaliteten af den samlede vejledning.
Et godt samarbejde er afgørende for en sammenhængende og relevant vejled-
ningsindsats til gavn for både den enkelte og for samfundet. Det er her blandt
andet vigtigt, at de enkelte vejledningstilbud henviser til hinanden afhængig af det
individuelle vejledningsbehov med henblik på at give den vejledningssøgende den
efterspurgte og relevante information og vejledning.
Ved at samle vejledningsopgaven fra de nuværende studievalgscentre i én institu-
tion, Studievalg Danmark, skabes bedre rammer for en koordineret og sammen-
hængende vejledningsindsats
ikke kun i forhold til Studievalg Danmarks vejled-
ning, men også i forhold til samarbejdet med andre, der vejleder, herunder eVej-
ledning og UddannelsesGuiden.
13. marts 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/011717-02
Side 1/2
L 132 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en god sammenkobling mellem Studievalg Danmark og eVejledning, til uddannelses- og forskningsministeren
1867081_0002.png
Et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg Danmark og øvrige vejlednings-
tilbud vil blive et vigtigt fokuspunkt for den kommende direktør for Studievalg
Danmark.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/2