Undervisningsudvalget 2017-18
L 131 Bilag 1
Offentligt
1849472_0001.png
Sagsnr.: 18/00317
Undervisningsministeriet
Januar 2018
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 21. december 2017 til den 9. januar 2018 været i høring hos
28 myndigheder og organisationer. Lovforslagsudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er 8 høringssvar, heraf 5 med bemærkninger. En oversigt med angivelse af, hvem der har
afgivet høringssvar, er vedlagt.
I notatet er der alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i høringsudkastet.
3. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
3.1. Inklusionsbegrebet
Danmarks Private Skoler bemærker, at inklusionsbegrebet på frie grundskoler ikke er det samme
som i folkeskolerne, idet alle elever på en fri grundskole er inkluderede i normalundervisningen
uanset støttebehov. Foreningen anfører, at der med indførelsen af et nyt specialundervisningsbe-
greb, tilskudsmæssigt opstod en form for restgruppe af elever på de frie grundskoler, nemlig dem,
der tidligere modtog tilskud til mindre end 12 lektioner om ugen, som fik betegnelsen inklusions-
elever. De anfører endvidere, at de aldrig har villet anerkende denne elevgruppe som en ny kate-
gori specialundervisningselever på de frie grundskoler, og at deres holdning er, at inklusionstil-
skuddet skal væk, og eventuelle midler fordeles gennem det almindelige driftstilskud.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2, at en fri grundskole skal tilbyde supplerende un-
dervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøt-
tes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklu-
sion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen.
Den permanente tilskudsordning til inklusion på frie grundskoler er et tilskud til de frie grund-
skolers arbejde med inklusion af elever efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. elever med et
støttebehov på mindre end 9 timer (dvs. 12 lektioner ugentligt). Elever med et behov for støtte i
mindst 9 timer ugentligt modtager specialundervisning efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, og er
ikke omfattet den forslåede tilskudsordning.
1
L 131 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1849472_0002.png
Sagsnr.: 18/00317
3.2. Fordeling af inklusionstilskud i forhold til skolestørrelse
Frie Skolers Lærerforening
bemærker, at det på baggrund af EVA’s undersøgelse af inklusionsar-
bejdet på de frie skoler konkluderes, at mindre frie skoler har en forholdsvis større andel af elever
med særligt behov for inklusionsindsats. Foreningen anfører, at man kan forestille sig mange må-
der at indrette et socialt taxameter på, og at de ønsker at pengene følger eleven og dermed beho-
vet. Foreningen finder, at fripladsordning og økonomisk dækning af konkrete inklusionsbehov i
højere grad ville sikre en målrettet indsats, end tilfældet er med modellen i lovudkastet, og de
havde derfor gerne set, at lovforslaget havde taget udgangspunkt i såvel fripladstilskud samt til-
skud til dokumenterede inklusionsbehov.
Danske Skoleelever bemærker, at det er positivt, at man fremover vil styrke inklusionsindsatsen
på de frie grundskoler, og dermed øger skolernes incitament til at optage elever med særlige be-
hov. Foreningen mener dog ikke, at inklusionstilskuddet skal gives efter skolernes størrelse, men
efter antallet af elever med særlige behov. Det anføres, at man på den måde sikrer, at tilskuddet
ender med at gøre gavn for den gruppe af elever, det er øremærket til, og at foreningen ønsker en
model, der sikrer, at de frie grundskoler skal kunne redegøre for, at de modtagne tilskud benyttes
i inklusionsøjemed og ikke blot indgår i skolens generelle budget.
Børne- og Kulturchefforeningen støtter overordnet set intentionen om at lave en permanent og
ubureaukratisk tilskudsmodel, der understøtter inklusionstiltag på de frie grundskoler. Foreningen
støtter dog ikke den konkrete model, hvor tilskuddets størrelse alene baseres på elevtallet og an-
fører, at de nationale erfaringer er, at der generelt set er sammenhæng mellem elevgruppens
socio-økonomiske sammensætning og antal samt andel af elever med specialundervisningsbehov.
Foreningen foreslår derfor, at tilskuddet beregnes og tildeles ud fra de frie grundskolers socio-
økonomiske sammensætning af elevgruppen.
Foreningen anfører endvidere, at der med loven gives et større incitament for de frie grundskoler
til at være med til at løfte inklusionsopgaven, og at det i det lys vil være interessant efterfølgende
at få belyst, om elevandelen i frie grundskoler, som via PPR vurderes at have behov for special-
pædagogisk bistand, rent faktisk stiger.
Ministeriets bemærkninger:
For de frie grundskoler findes i friskolelovens § 11 b en særskilt tilskudsordning med taxameter-
tilskud til elever med behov for specialundervisning, dvs. elever med behov for støtte i mindst 9
timer ugentligt, jf. friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Tilskudsordningen i lovforslaget vedrører elever
med behov for støtte under 9 timer ugentligt, medens Børne- og Kulturchefforeningens forslag
om en anden tilskudsmodel retter sig mod den elevgruppe, der er omfattet af friskolelovens § 3,
stk. 1, nr. 1, og dermed af den nævnte tilskudsordning i friskolelovens § 11 b.
Tilsvarende gælder for Børne- og Kulturchefforeningens forslag om efterfølgende at få belyst
udviklingen i elevandelen i frie grundskoler af elever med behov for støtte i mindst 9 timer ugent-
ligt. Udviklingen i denne elevandel kan allerede følges via tilskudsordningen til specialundervis-
ning efter friskolelovens § 11 b.
Det vurderes, at det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at have en tilskudsmodel for inklusi-
onstilskud, hvor tilskuddet følger den enkelte inklusionselev, ud fra følgende 3 forhold:
2
L 131 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1849472_0003.png
Sagsnr.: 18/00317
En elevbaseret tilskudsmodel strider mod selve inklusionstanken, hvor ideen er, at disse
børn er inkluderet i undervisningen, og dermed ikke er udpeget som inklusionsbørn.
Frie grundskoler og kommuner registrerer ikke elever med behov for støtte til inklusion un-
der 9 timer ugentligt, dvs. børn, som ikke har behov for specialundervisning.
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) visiterer ikke elever med behov for støtte til in-
klusion i frie grundskoler
Fripladstilskud til elever på frie grundskoler er et tilskud til at nedsætte skolepengene for den en-
kelte elev og ikke et tilskud til den fri grundskole, og et højere fripladstilskud ses derfor ikke som
en alternativ løsning i forhold til at opfylde formålet med inklusionstilskuddet.
3.3. Ramme for inklusionstilskud
Frie Skolers Lærerforening anfører, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at den nu-
værende ramme for inklusionstilskud til de frie grundskoler udgør 39 mio. kr. årligt, at den med
aftale om finansloven for 2018 vil udgøre 70 mio. kr., og at det betyder en forhøjelse af inklusi-
onstilskuddet med 31 mio. kr. Det bemærkes videre, at det kan se ud som om forhøjelsen af in-
klusionstilskuddet i virkeligheden blot er en sammenlægning af de forskellige tilskud i ét samlet
inklusionstilskud, idet det også fremgår, at staten endvidere har ydet et tilskud på 300 kr. pr. års-
elev, jf. lovens § 11, stk. 1, 3. pkt. Foreningen anfører, at en sådan forenkling ikke bør fremstå
som en forhøjelse af inklusionstilskuddet.
Ministeriets bemærkninger:
Tilskuddet til inklusion på 300 kr. pr. årselev bortfaldt med udgangen af 2016, og midlerne indgik
fra 2017 i det almindelige driftstilskud. De frie grundskoler modtog i 2017 alene et inklusionstil-
skud på 70.000 kr. pr. skole, og udgiftsrammen for inklusionstilskuddet udgjorde 39 mio. kr. for
2017.
Med aftalen om finansloven for 2018 forhøjes tilskudsprocenten til frie grundskoler fra 75 til 76
pct. i 2018. Af tilskudsforhøjelsen er afsat 31 mio. kr. til at forhøje rammen for inklusionstilskud
til 70 mio. kr. i 2018 og frem.
3.4. Øvrigt
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund foreslår en præcisering af bemærkningerne til
lovforslaget skoleledelsens iværksættelse af praktiske eller pædagogiske tiltag, målrettet det enkelte
barn med udgangspunkt i barnets behov og ved ansættelse af pædagoger.
Ministeriet bemærkninger:
Lovforslaget omhandler alene fordelingen af tilskud til inklusion på baggrund af skolernes antal af
elever.
3