Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Til brug for udvalgets behandling af (L 130) Forslag til Lov om ændring
af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) sendes vedlagt to
ændringsforlag.
Baggrunden for ændringsforslaget om lovforslagets § 2, stk. 2, er af rent
teknisk karakter og en følge af, at Finansudvalget den 1. februar 2018 har
tiltrådt aktstykke nr. 54.
Aktstykket giver hjemmel til, at produktionsskolerne fra den 1. januar
2018 og indtil lovforslag nr. 130 om forslag til lov om ændring af lov om
produktionsskoler (Justering af skoleydelse) træder i kraft, kan udbetale
tillæg til skoleydelsen til deltagere over 18 år, der udløser statstilskud.
Som følge heraf er det ikke længere nødvendigt at lade loven få tilbage-
virkende kraft fra den 1. januar 2018.
Formålet med ændringsforslaget om det praktikpladsafhængige AUB-
bidrag er på ny at indsætte bilag 2 til lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag. Bilaget blev oprindeligt indsat ved lov nr. 706 af 8. juni 2017,
men er ved beklagelig, utilsigtet fejl af lovteknisk karakter formelt blevet
ophævet i forbindelse med § 3, nr. 3, i lov nr. 1669 af 26. december 2017
om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for bereg-
ning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, indførelse af modreg-
ningsadgang, ændring af klageproces m.v.).
Det skal understreges, at det foreslåede bilag 2 (bilag 1 til lovforslaget) er
identisk med det bilag 2, der blev vedtaget af Folketinget ved behandlin-
gen af lov nr. 706 af 8. juni 2017. Der er således alene tale om en teknisk
genopretning af den fejl, der skete i forbindelse med den lovtekniske
udformning af § 3, nr. 3, i lov nr. 1669 af 26. december 2017.
Ændringsforslagene bedes optaget i Undervisningsudvalgets betænkning.
19. februar 2018
Sagsnr.: 18/02250