Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven. (Pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 25.01.2018).

Forhandlingen er åbnet, og denne gang er det hr. Simon Kollerup, og han ønsker faktisk at komme på talerstolen. Værsgo.

Vi skal jo ikke have fri for tidligt i dag, så jeg vil godt sige lidt på vegne af Socialdemokratiet.

I dag behandler vi lovforslag nr. L 129, som har til formål at regulere, hvordan panthavere kan sikre deres rettigheder i betalingsrettigheder, som de har taget pant i, og det er fornuftigt, for som tingene er lige nu, stemmer praksis ikke overens med lovgivningen. Den 7. juli 2017 afsagde Vestre Landsret en kendelse, der betød, at pantsætning af betalingsrettigheder skal tinglyses, hvilket vil give væsentlige omkostninger for de danske landmænd. Gebyret for tinglysning er nemlig væsentlig højere end det gebyr, landmændene hidtil har betalt til Landbrugsstyrelsen, når de har registreret en pantsætning. Med L 129 sikres, at pant i betalingsrettigheder fortsat kan sikres, ved at panthavere giver meddelelse til miljø- og fødevareministeren.

I Socialdemokratiet synes vi, at det er godt, at regeringen imødekommer den praksis, som landbruget i mange år har haft. Vi er enige i, at man skal imødekomme landbrugets ønske om at holde gebyrer på pantsætning af betalingsrettigheder nede, men vi er også opmærksom på, at ændringen ikke må blive en stor papirtiger, som kræver store administrative kapaciteter af ministeriet og andre steder.

Derudover synes vi, at det er fornuftigt, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr, men vi vil selvfølgelig opfordre til, at beløbets størrelse løbende bliver vurderet. Det vil være en fordel, hvis der i fremtiden ikke sker så stejle prisstigninger på gebyret for registrering af pantet, som det her lovforslag jo giver anledning til.

Så med de bemærkninger skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo,

Tak, formand. Det lader jo til, at det her går ret hurtigt. Som den tidligere ordfører sagde, handler det her om pant i betalingsrettigheder efter grundbetalingsordningen. Den her lovændring sker sådan set for at bevare et velfungerende system, som har virket fint, siden det blev indført.

Lovforslaget har til formål at sikre panthavere deres rettigheder i betalingsrettigheder, som de har taget pant i. Dette sker, ved at pant i betalingsrettigheder kun kan sikres, ved at panthavere giver meddelelse til miljø- og fødevareministeren, altså Landbrugsstyrelsen. Ved meddelelsen opnår panthaver beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning. På grund af en kendelse i Vestre Landsret den 7. juli 2017 indeholder lovforslaget nogle overgangsregler, og det skaber tryghed for både landmænd og også for panthavere med et system, der var gældende frem til den 7. juli 2017, hvor sikredes pant i betalingsrettigheder blev noteret i Landbrugsstyrelsens register, samt for de panthavere, der har fulgt den hidtil gældende praksis for registrering af pant i betalingsrettigheder.

Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et fantastisk godt lovforslag, som allerede er gennemgået af de foregående ordførere, så det skal jeg ikke gøre igen. Med det her lovforslag bliver det både bedre, mere enkelt og billigere, og derfor kan vi selvfølgelig også i Venstre bakke fuldt op om det. Tak.

Det er meget korte og præcise ordførertaler, der bliver holdt her, og derfor er det faktisk allerede hr. Søren Egge Rasmussen – og han er på vej. Værsgo.

Tak for det. Jeg har fået at vide, at man ikke må løbe op på talerstolen, men jeg ved ikke, om det gælder i dag!

Med hensyn til lovforslaget kan Enhedslisten på baggrund af det materiale, der ligger om lovforslaget, ikke umiddelbart tage stilling til det. For os er det uklart, om lovforslaget sigter mod blot at lave en administrativ byrdefordeling for den enkelte landmand, altså om lovforslaget blot gør det nemmere for den enkelte landmand at tage pant i betalingsrettighederne, hvis han eller hun skal ud at optage lån, eller om det er for at sikre, at en række landmænd ikke kommer i økonomiske problemer, hvis de efter den dom, der er faldet, får sværere ved at optage lån i betalingsrettighederne – eller om lovforslaget i virkeligheden efter dommen lukker op for endnu en mulighed for, at landmændene kan gældsætte sig yderligere.

Vil lovforslaget med andre ord medføre en generelt øget gældsætning i landbruget? Det synes vi er et væsentligt spørgsmål at få svar på. Og det vil vi meget gerne have svar på i behandlingen i udvalget. Med andre ord er vi i tvivl om, hvorvidt lovforslaget blot er en mindre, teknisk administrativ ændring for at lempe den administrative proces omkring pantsætning af betalingsrettigheder, eller om dette også vil medføre, at landbruget i Danmark generelt vil gældsætte sig yderligere.

Vi vil gerne høre om konsekvenserne af lovforslaget, og derfor vil vi gerne bede om en teknisk gennemgang af forslaget i udvalget, herunder også med hensyn til de gebyrer, som ministeren fremover kan fastlægge, altså hvad det er for et niveau, man forestiller sig det er på. For der står jo i lovforslaget, at der er en øget administrativ omkostning for staten. Hvad er det så for et niveau, vi har udsigt til at landmænd pålægges gebyrer på?

Tak til Enhedslisten. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er heller ikke, fordi Liberal Alliance skal problematisere lige præcis det her lovforslag særlig meget. Liberal Alliance vil jo sådan helt grundlæggende gerne sikre nogle gode både administrative og økonomiske rammevilkår for det danske erhvervsliv – og i den her sammenhæng jo i særdeleshed for landbruget. Og hvorfor lave noget om, der jo sådan set egentlig fungerer rigtig fint?

Så Liberal Alliance vil også bare tilkendegive, at vi støtter lovforslaget.

Tak. Så er vi nået til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Alternativet har jo også sat sig ind i det her forslag og opfatter det som en smidiggørelse af en praksis og nogle regler, som der har været lidt modsatte forhold omkring. Det er ikke mit indtryk, at det her ændrer beskyttelsesniveauet, og det er jo i mine øjne det vigtigste.

Så som udgangspunkt er vi positive over for det her forslag, men synes også, at det er væsentligt at få svar på noget af det, som Enhedslisten efterlyser i sin ordførertale.

Tak til hr. Christian Poll. Så er det fru Ida Auken. Værsgo.

Radikale Venstre kan støtte det her lovforslag. Der har selvfølgelig været lidt diskussion om, om det er et rimeligt gebyr, der er blevet fastsat. Man har hævet det ganske markant, men vi synes, at ministeriet argumenterer fornuftigt for, at gebyret dækker de omkostninger, der er, ved at køre det her system, og det er ikke blevet ændret siden 2005. Så vi synes, at det er ganske rimeligt, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Trine Torp, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne bakke op om hr. Søren Egge Rasmussens forslag om en teknisk gennemgang, for der er i hvert fald dele af det her lovforslag, som jeg godt kan være lidt i tvivl om. For vi har jo allerede et standardsystem for registreringer af pant, nemlig tinglysning, og som jeg læser det her forslag, er det, man gør, at man reelt får endnu et system. Som der også står i fremsættelsen, har domstolene sidste år fastslået de betalingsrettigheder, som aktive landmænd kan handle med eller pantsætte af løsøre, og det betyder, at der ved den handel eller pansættelse skal ske tinglysning af hensyn til kreditorer. Sådan som jeg forstår lovforslaget, går det så ud på at give betalingsrettigheder en særstatus, så man i stedet for at tinglyse kan indberette til Miljø- og Fødevareministeriet. Men hvorfor ikke samle de her ting i tingbøgerne? Så vidt jeg kan forstå, er formålet ene og alene at spare landbruget for en relativt beskeden udgift. Erhvervet sparer, sådan som der står, samlet 1,6 mio. kr., men de administrative omkostninger står til at være op til 4 mio. kr. Det er dog lidt uklart, om det er engangsomkostninger eller hvad. Så i udgangspunktet kan vi godt følge formålet, altså at lovgivning og praksis skal følges ad, men vi har i hvert fald brug for noget afklaring om, hvad lovforslaget præcis indeholder.

Tak til fru Trine Torp. Så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er jo en beskyttelse af den nuværende form, som man har haft for pantsætning med hensyn til landbrugstilskud. På tidspunktet var der ca. 522.000 betalingsrettigheder pantsat, altså da Landbrugsstyrelsen modtog henvendelsen fra Vestre Landsret, og derfor er det jo godt, at ministeren tager aktion på det her med L 129, så vi fortsat har det her smidige system, så vi undgår tinglysninger, fordi man kan tage pant ind over Landbrugsstyrelsen. Det giver god mening, og det er sådan set bare en berigtigelse af det, man har gjort tidligere, altså at det fortsætter man med. Så Det Konservative Folkeparti støtter L 129.

Tak for det. Så er det miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne. Lad mig bare indledningsvis sige til Enhedslistens ordfører, at vi naturligvis gerne vil give en teknisk gennemgang af de elementer, der måtte være uafklarede, så udvalget føler sig så godt oplyst som muligt.

Det er jo, som det er sagt, også af ordførerne, sådan, at det med lovforslaget reguleres, hvordan en panthaver skal sikre sit pant i betalingsrettigheder. En panthaver skal fremadrettet give miljø- og fødevareministeren, uanset om det er mig eller en anden, meddelelse om pantet. Med meddelelsen opnår panthaver beskyttelse bl.a. mod andre kreditorer. I dag er en panthaver henvist til at benytte sig af det almindelige tinglysningssystemet for at sikre pant i sine betalingsrettigheder. Betalingsrettighederne er en forudsætning for, at en landbruger kan modtage direkte støtte efter grundbetalingsordningen, og er derfor værdifulde for landbrugerne. Ved at sikre kreditorerne adgang til en nem og enkel måde at beskytte pant i betalingsrettigheder på mod et mindre gebyr, bidrager lovforslaget til at sikre fornuftige økonomiske rammevilkår for landbrugserhvervet. Og med de ord ser jeg frem til behandlingen af lovforslaget i udvalget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.