Kirkeudvalget 2017-18
L 128 Bilag 1
Offentligt
1845754_0001.png
Notat
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af betænkning 1567
”Menighedsrådsvalg i fremtiden”, der var i høring fra den 11. maj 2017 til den
1. oktober 2017.
Lovforslaget blev den 1. november 2017 sendt i høring hos følgende med frist
den 28. november 2017:
Alle stiftsøvrigheder, alle biskopper, samtlige stiftsråd, samtlige provstiudvalg,
samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provste-
forening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks
Kirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor
Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Forbundet af
Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Præliminære Organister,
Foreningen af Provstisekretærer, 3 F, Dansk Diakoniråd, Selskab for Kirkeret,
KL.
Lovforslaget indeholder forslag om en ny valgform til menighedsrådsvalg.
Forslaget kan inddeles i 4 hovedafsnit:
Forslag om orienteringsmøde
Forslag om valgforsamling
Forslag om mulighed for afstemningsvalg
Mulighed for at nedsætte funktionsperioden til 2 år.
Dato: 5. december 2017
Ajourført den 8. januar 2018
Dokument nr. 146652/17
Sagsbehandler
Katrine Gunnersø Søndergaard
Langt de fleste høringssvar har været positive, og de fleste bemærkninger er af
mindre karakter og kan ikke kategoriseres som for eller imod de enkelte
hovedafsnit.
26 høringssvar og deres fordeling
De indkomne høringssvar er fordelt på følgende høringsparter:
Biskopper: 2
Stifter:1
Provstiudvalg: 7
Menighedsråd: 12
Organisationer: 4
Høringssvar der støtter eller afviser modellen
16 høringssvar støtter lovforslaget. Heraf er 7 af svarene fremkommet med
bemærkninger eller forslag til forbedringer af lovforslaget.
4 høringssvar kan ikke støtte lovforslaget.
6 høringssvar har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkninger fra høringssvar der støtter lovforslaget
 L 128 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
1845754_0002.png
Notat
Blandt de høringssvar, der tilslutter sig lovforslaget, har der været
bemærkninger eller forslag til enkelte elementer i lovforslaget.
Et høringssvar har anbefalet, at klageadgangen til biskoppen i medfør af lovens
§ 6, stk. 3, jf. § 30, over samtlige afgørelser, som valgbestyrelsen træffer som
led i afviklingen af menighedsrådsvalget genovervejes. Det er bl.a. foreslået, at
der fastsættes en kortere klagefrist end den i lovens § 30 anførte vedrørende
valgbestyrelsens afgørelse på valgforsamlingen af en kandidats valgbarhed.
Ministeriet har overvejet denne anbefaling, men finder ikke, at klageadgangen
skal ændres eller begrænses.
Et høringssvar er uenig i formuleringen til den foreslåede § 6 a, stk. 7, idet det
ikke finder, at det skal være muligt at stemme ved fuldmagt til
valgforsamlingen, idet en enkelt gruppe kan sætte sig på tungt på afstemningen
med få fremmødte, hvis de har mange fuldmagter med.
Ministeriet har overvejet, om det skal være muligt at stemme ved fuldmagt til
valgforsamlingen. På baggrund af drøftelserne med de kirkepolitiske ordførere
har ministeriet justeret lovforslaget således, at det kun rent undtagelsesvist, og
efter kriterier fastsat af kirkeministeren er muligt at stemme ved fuldmagt, hvis
vedkommende er fængslet, indlagt på et sygehus eller bor på en af de i § 26 i lov
om valg til menighedsråd nævnte institutioner (plejehjem, beskyttede boliger,
boformer for voksne med handicap, almene ældreboliger m.v.).
Landsforeningens høringssvar støtter muligheden for at nedsætte
funktionsperioden til 2 år, men finder at beslutningen bør træffes lokalt uden
krav om godkendelse af biskoppen eller andre myndigheder.
Godkendelseskompetencen flyttes med lovforslaget fra Kirkeministeriet til
biskoppen. Nedsættelse af funktionsperioden skal være konkret begrundet og
have undtagelsens karakter, og ministeriet finder derfor, at menighedsrådet
beslutning skal godkendes af den stedlige biskop. Ministeriet medgiver dog, at en
begrundelse både kan være sognets demografi og rekrutteringsproblemer.
Landsforeningen påpeger i deres høringssvar, at omfanget af den foreslåede
annoncering er en markant øgning, også i forhold til omkostninger til
annoncering. Det anføres i høringssvaret, at det kan overvejes, om alle faser af
valget kræver annoncering i dagblade eller lokalaviser for at opnå den
tilsigtede offentlighed. Det er ligeledes anført, at den korte frist på en uge til at
annoncere resultatet af valgforsamlingen i lokalaviser i mange tilfælde ikke vil
være realistisk.
Ministeriet finder ikke, at dette synspunkt giver anledning til at ændre
lovforslaget vedrørende annonceringskravet. Ved at gøre valgforsamlingen til
den formelle hovedregel, afholdes valghandlingen i et mere lukket forum end et
traditionelt afstemningsvalg, og derfor er kravet til efterfølgende offentlighed
vigtigt. Af hensyn til den demokratiske legitimitet, vægter hensynet til de
personer, der ikke er tilfredse med resultatet på valgforsamlingen eller ikke
havde mulighed for at deltage, og som skal have mulighed for at indgive en
kandidatliste, tungt.
Kravet til offentliggørelse ”hurtigst muligt og senest en uge efter
valgforsamlingen” kan ikke forlænges, både p.gr.a. afholdelse af en ekstraordinær
Side 2
Dokument nr. 146652/17
 L 128 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
1845754_0003.png
Notat
valgforsamling, og fordi der skal være rimelig tid til at kunne indgive en
kandidatliste og udløse et afstemningsvalg.
Ministeriet finder endvidere ikke, at meromkostningen i forhold til annoncering i
dagblade eller lokalaviser kan betragtes som uforholdsmæssig stor, hvorfor dette
ikke giver anledning til at ændre lovforslaget.
Landsforeningen har i sit høringssvar anført, at det er uklart, om det efter
forslaget til § 6 f er muligt for en kandidat at trække sig eller kun træde over på
en anden liste.
Ministeriet skal henvise til de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5,
hvoraf det bl.a. fremgår, at de personer, der blev valgt på valgforsamlingen, har
accepteret at udgøre det nye menighedsråd og således også forventes at stå på
samme kandidatliste, hvis der bliver udløst afstemningsvalg. Der kræves således
en aktiv tilkendegivelse til valgbestyrelsen, såfremt man ikke ønsker at stå på
listen fra valgforsamlingen.
To høringssvar, herunder svaret fra Provsteforeningen peger på, at den 3.
tirsdag i september er sammenfaldende med afviklingen af Provsteforeningens
årsmøde. Det er i den forbindelse oplyst, at provsterne ikke vil kunne deltage i
valgforsamlingen. Provsteforeningen foreslår, at valgforsamlingen flyttes til
den 2. eller 4. tirsdag i september.
Ministeriet har overvejet mulighederne for at flytte dagen for valgforsamlingen,
men finder ikke, at det er muligt at ændre datoen. Af hensyn til processen efter
valgforsamlingen i forhold til et muligt afstemningsvalg og de nyvalgte
menighedsråds konstituering inden kirkeårets og dermed funktionsperiodens
start 1. søndag i advent (ca. 1. december) kan valgforsamlingen ikke ligge senere
end den 3. tirsdag i september. Valgforsamlingen kan derfor ikke flyttes til den 4.
tirsdag i september.
Provsteforeningen anfører i sit høringssvar, at foreningens årsmøde i forvejen er
blevet rykket i forbindelse med den lokale budgetprocedure. Ministeriet har lagt
vægt på, at det ikke kun er provsterne men også menighedsrådene, der efter
sommerferien har travlt med budgetprocessen, hvorfor valgforsamlingen pga.
travlhed hos menighedsrådene ikke kan flyttes til den 2. tirsdag i september, som
er ”den sidste uge” i den lokale budgetproces. Selvom Provsteforeningen er en
væsentlig aktør, mener ministeriet ikke, at foreningens årsmøde vægter tungere
end valg til menighedsråd, hvorfor det må kunne arrangeres, at provsternes
årsmøde, hvert. 4. år afholdes en anden uge end den 3. uge i september.
Et høringssvar har peget på, at kravet om afholdelse af orienteringsmødet i
første halvdel af maj vil være problematisk, da maj typisk er præget af
helligdage med mange kirkelige aktiviteter, herunder bl.a. konfirmationer. Det
foreslås derfor i høringssvaret, at orienteringsmødet afholdes i første halvdel af
juni.
Høringssvaret giver ikke ministeriet anledning til ændringer af forslaget om, at
orienteringsmødet skal ligge om foråret og kombineres med det årlige
menighedsmøde.
Side 3
Dokument nr. 146652/17
 L 128 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
1845754_0004.png
Notat
Et høringssvar har påpeget, at fristen for indlevering af kandidatlister med
stillere på 4 uger efter valgforsamlingen er for lang og anbefaler, at fristen
reduceres til 2 uger.
Ministeriet finder ikke, at fristen for indlevering af kandidatlister kan reduceres,
idet de personer, der ikke er tilfredse med resultatet fra valgforsamlingen, eller
personer, der ikke har deltaget i valgforsamlingen, skal have en reel mulighed for
at indgive en kandidatliste, hvilket kan være vanskeligt, hvis fristen er 2 uger, og
offentliggørelsen af resultatet, først sker en uge efter valgforsamlingen.
Bemærkninger fra høringssvar der ikke støtter lovforslaget
Der er 4 høringssvar, der ikke støtter lovforslaget.
Et af argumenterne er bl.a., at man ikke mener, at en ændring af valgformen
ændrer rekrutteringsproblemet.
Det fremgår ligeledes af et høringssvar, at der ønskes mere frihed til selv at
planlægge tidspunktet for afholdelse af orienteringsmødet og
valgforsamlingen, således at det ikke er forudbestemt ved en nationalt fastsat
dato.
Ligeledes er der i et høringssvar givet udtryk for, at der ønskes indført en
mulighed for, at valgforsamlingen kan aflyses, hvis der inden afholdelsen af
denne er indgivet en kandidatliste.
Ministeriet finder ikke, at indholdet af disse høringssvar sammenholdt med den
ellers meget store opbakning til lovforslaget giver anledning til at ændre
forslaget.
Forbedringer af lovteksten
Et af høringssvarene har foreslået, at der i forslaget til § 6 e indføjes, at
kandidatlisten, i lighed med gældende lovgivning, skal være indleveret senest
kl. 19.
Ministeriet vil overveje dette forslag, når der skal udarbejdes et cirkulære, der
regulerer disse forhold nærmere.
Forhold der reguleres i cirkulære eller vejledning
Enkelte høringssvar har peget på forhold, der kan uddybes i et cirkulære. I
lovforslaget bemyndiges kirkeministeren flere steder til at fastsætte nærmere
regler.
Ministeriet finder, at lov om valg til menighedsråd skal indeholde overordnede
regler for menighedsrådsvalget, mens detaljerede regler ikke skal fremgå af
lovteksten, men i stedet skal fremgå af et tilhørende og mere detaljeret cirkulære.
Ministeriet har noteret de indkomne forslag til mere detaljerede retningslinjer i
forbindelse med menighedsrådsvalget og vil tage dem med i overvejelserne, når
der skal udarbejdes et cirkulære.
Side 4
Dokument nr. 146652/17
 L 128 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
1845754_0005.png
Notat
Sammenfatning
Det kan ud fra de indkomne høringssvar konkluderes, at der generelt er stor
opbakning til lovforslaget om at ændre valgformen ved menighedsrådsvalg, og
at høringssvarene ikke har givet anledning til at ændre lovforslagets indhold.
Der er kun foretaget ganske få justeringer, som forbedrer forståelsen af enkelte
bestemmelser.
Høringssvar modtaget efter høringsfristen
Efter høringsfristen har Kirkeministeriet modtaget høringssvar fra 1
menighedsråd og fra to menighedsrådsmedlemmer. Disse høringssvar har ikke
givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Herudover har KL efter høringsfristen valgt at trække deres oprindelige
høringssvar tilbage og afgive et nyt høringssvar den 21. december 2017.
Det fremgår af det nye høringssvar fra KL, at KL vurderer, at lovforslaget vil
have betydelige administrative konsekvenser for kommunerne set i lyset af, at
der fra og med 2020 skal udarbejdes valglister for samtlige ca. 2.100 sogne til
brug for valgforsamlingen. I den forbindelse vil kommunerne skulle allokere
medarbejderressourcer til opgaven med at foretage nødvendige registrertræk.
Da valgforsamlingerne alle skal foregå den 3. tirsdag i september, vil opgaven
desuden være koncentreret til en bestemt periode på året.
Ministeriet vurderer, at forslaget om, at der skal anvendes valglister ved
valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, kun vil have begrænsede
administrative konsekvenser for kommunen. Også i dag bestilles valglisterne af
valgbestyrelsen via kommunens folkeregister hos KMD, og valgbestyrelsen kan
afhente bestilt valgmateriale hos kommunens folkeregister. Menighedsrådet
betaler for udarbejdelse af valglisten. Denne vurdering er tilføjet til de
almindelige bemærkninger afsnit 4.
Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at yde menighedsrådene bistand ved
valgets afvikling, jf. § 34 i lov om valg til menighedsråd. Kommunerne skal derfor
bl.a. yde bistand til udarbejdelse af valglister og modtagelse af brevstemmer.
I lyset af KL’s nye høringssvar vil ministeriet sørge for, at KL inddrages tidligt i
den praktiske planlægningsproces i forbindelse med valg til menighedsråd.
Side 5
Dokument nr. 146652/17