Oversigt over særlige påtegninger på
aktstykker
Særlige påtegninger på aktstykker, der har bevillingsmæssig
konsekvens for finansåret 2017 samt for perioden fra den 1.
oktober 2016 til den 31. december 2016, som ved Finans-
udvalgets behandling er givet særlige påtegninger.
Akt. Nr. 22 Aktstykke om tilskud til yngre fiskeres køb af fartøjer i regi af Fiske-
afgiftsfonden
25. januar 2018
UPM
Udvalget noterer sig, at Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 har af-
givet beretning om en vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri.
Akt. Nr. 38 Aktstykke om tilførsel af midler til politi og hjemmeværn som følge af
ekstraordinære indsatser i grænseområderne
Alternativets medlem af udvalget udtaler, at Alternativet er imod grænsekontrol,
da den hverken lever op til sit formål eller den rigtige løsning på den internationa-
le flygtningesituation er, at landene lukker sig om sig selv. Derudover mener Al-
ternativet at det er problematisk, at pengene fra grænsekontrollen bliver taget fra
kriminalforsorgen, som i forvejen har udfordringer med lav bemanding, som for
eksempel giver sig udslag i vagter der går alene.
Alternativet stemmer dog for aktstykket da det er vigtigt, at hjemmeværnet bliver
kompenseret for deres ekstra arbejdsbyrde.
Akt. Nr. 40 Aktstykke om overførsel af 938,3 mio. kr. til bistand til udviklingslan-
dene
Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget finder det kritisabelt at regeringen ikke har ville imødekomme ønsket om
at foretage beregninger af om de faldende asyltal siden seneste asylprognose kan
medføre en yderligere forøgelse af bevillingen til udviklingsbistand. Alternativets
medlem af udvalget bemærker at det for Alternativet er vigtigt, at vi som et rigt
land, hjælper ude i verden. Hvis det stod til Alternativet, skulle udviklingsbistan-
den være væsentlig højere, end de 0,71 procent af BNI, som regeringen har for-
pligtet sig på. Derfor er det også meget vigtigt for Alternativet, at udviklingsbi-
standen i hvert fald ikke bliver lavere end de 0,71 procent, som regeringen har lo-
vet. Antagelserne som er lagt til grund for aktstykket, har dog to kritisable antagel-
ser. For det første regner man med, at der kommer 10.000 asylansøgere I 2016,
selvom alle skøn peger på, at der maksimalt kommer 6.000. Det lavere skøn for
antallet af asylansøgere, betyder færre udgifter i Danmark, hvilket burde frigøre
flere penge til udviklingsbistand ude i verden. For det andet viser skønnet fra den
nyeste økonomiske redegørelse, at BNI i 2016 vil blive højere. Med det nyeste
skøn betyder det, at udviklingsbistanden vil komme under de 0,71 procent af BNI
for 2016. Samlet betyder de to ting, at Danmarks udviklingsbistand med de afsatte
bevillinger, vil komme til at ligge betydeligt under de 0,7 pct. af BNI I 2016. Der