Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 126 Bilag 1
Offentligt
1843307_0001.png
Kommenteret høringsnotat
8. januar 2018
BDK/Peter Gylden
Houmann
Høringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag til
lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
1.
Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 28. september til den 25.
oktober 2017. Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort på
Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Daginstitutionernes Landsorganisation, Danske HF & VUC,
Færøernes Landsstyre, Grakom, Institut for menneskerettigheder, Danske
Handicaporganisationer, Siteimprove, ATP, Danske Regioner, Danske
Privatskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, KL og Ældre Sagen.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Datatilsynet, LOS – De private sociale tilbud, Aalborg
Universitet, Sund & Bælt, Landsforeningen af menighedsråd, DSB, Aalborg
Universitet og Ombudsmanden.
Efter høringen har det videre arbejde med lovforslaget givet anledning til at
foretage konsekvensrettelser samt justeringer af lovteknisk og korrekturmæssig
karakter, ligesom der er foretaget ændringer af strukturel karakter i
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Der er blandt andet tale om
følgende ikke-indholdsmæssige ændringer:
Formålsbestemmelsen (hidtil § 1) er udgået som overflødig.
Der er indføjet hjemmel til, at ministeren for offentlig innovation kan fastsætte
nærmere regler om standarder for tilgængelighed og for
tilgængelighedserklæringen (nu § 3, stk. 4 og § 4, stk. 3), i overensstemmelse med
de standarder og den standardtilgængelighedserklæring, som forventes udformet
af Europa-Kommissionen på et senere tidspunkt i 2018.
Formodningsreglen (hidtil § 5) om overensstemmelse er udgået, idet regler
herom kan fastsættes i medfør af hjemlen i § 3, stk. 4.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0002.png
Side 2 af 13
Der er foretaget en ændring af tilsynsbestemmelsen, jf. § 6, stk. 6 og 7 (hidtil
hjemmelsbestemmelse i § 8, stk. 5), så det sikres, at Digitaliseringsstyrelsen kan
føre et uafhængigt tilsyn, herunder med Finansministeriets overholdelse af
loven, og at ministerens tilsyn med Digitaliseringsstyrelsens websteder og
mobilapplikationer er tilsvarende det tilsyn, som det DIGST fører med andre
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer. Hjemlen til, at
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynet (hidtil § 8, stk. 5), er på
denne baggrund udgået.
Som konsekvens af, at hidtidig § 1 og hidtidig § 5 er udgået af lovforslaget, er
nummereringen af de enkelte bestemmelser rykket.
2.
Temainddelt høringssvar og kommentarer hertil
De fleste høringsparter er positive overfor lovforslaget og kan tilslutte sig dets
formål.
1.1
Minimumsdirektiv
Danske Handicaporganisationer
og
Siteimprove
bemærker, at direktivet er et
minimumsdirektiv, og at det er muligt at gennemføre mere vidtgående og
omfattende krav i national lovgivning. De anser lovforslaget som værende
uambitiøs.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at tilgangen generelt er, at den nationale
regulering på området som udgangspunkt ikke skal gå videre end
minimumskravene i EU-reguleringen.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.2
Bemærkning til Lovforslagets formål og bagrund
Danske Handicaporganisationer
finder, at det under lovforslagets formål og
baggrund skal tilføjes, at det skal være muligt at lytte til tekst, hvis belysningen
ikke er optimal eller læse undertekster til en video, hvis lyden ikke er god og at
videoer skal tekstes for at døve og hørehæmmede kan få adgang til teksten.
Kommentar
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
1.3
Anvendelsesområder
1.3.1 Afgrænsning af offentlig websted
KL
savner en afgrænsning af, hvad der skal forstås som en præcis definition af
"offentlige myndigheders websteder", da mange hjemmesider eksempelvis linker
til andet indhold eller hjemmesider. Den enkelte kommune vil ikke kunne sikre at
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0003.png
Side 3 af 13
eksterne løsninger lever op til tilgængelighedskravene. I givet fald antager
kommunerne, at disse løsninger selv sikrer, at de lever op til kravene om
tilgængelighed.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at tredjepartsindhold, der ikke er finansieret, udviklet
eller under kontrol af den pågældende myndighed er undtaget fra indhold, som
den enkelte myndighed skal sikre tilgængeligheden af efter lovforslagets § 1, stk. 5,
nr. 5 (hidtil § 2, stk. 3, nr. 5). Den enkelte myndighed skal således heller ikke sikre
sig tilgængeligheden af websteder eller tjenester, der linkes til.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.3.2 Dokumenter, nødvendige for aktive administrative processer
KL
spørger ind til, hvad der menes med ”nødvendigt for aktive administrative
processer” for dokumenter, der er publiceret før 23. september 2018, og om der
er tale om ændringer i forhold til gældende forhold.
KL efterspørger en uddybning af, hvilke dokumenter der vil være omfattet af
forslaget. KL anfører, at hvis eksempelvis bilag til politiske dagsordner,
kommunens budget, lokal- og kommuneplaner mv. er omfattet, vil det være en
omfattende opgave at sikre tilgængelighed af disse dokumenter med
tilbagevirkende kraft.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at den gældende aftale mellem regering, KL og
Danske Regioner indgået i 2007 om overholdelse af tilgængelighedsstandarden
WCAG 2.0 AA medfører, at alle dokumenter publiceret på den offentlige
myndigheds websted skal opfylde tilgængelighedskravene.
I lovforslaget gives der mulighed for, at dokumenter publiceret på den offentlige
myndigheds websted før den 23. september 2018 ikke skal følge
tilgængelighedskravene, medmindre der er tale om dokumenter, der er nødvendige
i aktive administrative processer.
Er dokumenter, som er offentliggjorte på webstedet før 23. september 2018,
nødvendige for en borgerens eller virksomhedens sagsgang i en aktiv administrativ
proces, skal de være tilgængelige. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilke
dokumenter der i det enkelte tilfælde indgår i en aktiv administrativ proces. Det vil
for eksempel kunne være indhold af betydning for borgerens indberetning eller
ansøgning i en selvbetjeningsløsning.
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0004.png
Side 4 af 13
1.3.3 Skoler, børnehaver og vuggestuer
Danmarks Private Skoler
anser det som udgangspunkt, at private institutioner i
den frie skolesektor er undtaget, da de blandt andet er uafhængige, selvejende
undervisningsinstitutioner. Ifølge Danmarks Private Skoler er privatskolerne
historisk undtaget for en række statslige bestemmelser og principper, herunder
forvaltningsloven og offentlighedsloven. Endvidere bemærker Danmarks Private
Skoler, at skolerne er underlagt krav fra Undervisningsministeriet vedrørende
indholdet på deres hjemmesider, som Styrelsen for undervisning og kvalitet fører
tilsyn med.
Danske HF & VUC
opfordrer til, at VUC’erne friholdes loven. Danske HF &
VUC fremhæver, at de i forvejen er underlagt krav til indhold på deres
hjemmesider fra Undervisningsministeriet.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
ønsker, at erhvervsskolerne er undtaget
fra loven. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier fremhæver, at 2/3 af Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier medlemsskoler er selvejende institutioner oprettet
på privatretsligt grundlag, og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven.
Endvidere er erhvervsskolerne også omfattede af krav til indhold på deres
hjemmeside fra Undervisningsministeriet.
Daginstitutionernes Landsorganisation
foreslår, at private børnehaver og
vuggestuer undtages fra lovens anvendelsesområde, og selvejende børnehaver og
vuggestuer kun omfattes, såfremt deres websted administreres af en offentlig
forvaltningsmyndighed. Daginstitutionernes Landsorganisation bemærker
endvidere, at private børnehaver og vuggestuer ikke er omfattet af
offentlighedslovens § 1, stk. 1.
Danske Handicaporganisationer, Siteimprove og Institut for
menneskerettigheder
skriver i deres høringssvar, at det er særdeles vigtigt, at
skoler, børnehaver og vuggestuer ikke undtages fra loven.
Siteimprove
henviser til, at lovgivningen i andre europæiske lande, eksempelvis i
Spanien, Italien og Norge, er bredere end blot at omfatte offentlige myndigheder,
men også en række private sektorer. Siteimprove ønsker på den baggrund, at
skoler og daginstitutioner bliver omfattet af lovforslaget.
KL
ønsker en afklaring på, hvorvidt skolers, børnehavers og vuggestuers
websteder og mobilapplikationer er omfattede af lovforslaget.
Kommentar
Der er indhentet en vurdering af spørgsmålene fra Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet foreslår, at lovforslaget alene finder anvendelse på skoler
og uddannelsesinstitutioner, der henregnes til den offentlige forvaltning, jf.
forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, og dermed den traditionelle afgrænsning af den
offentlige forvaltning i dansk ret. Denne afgrænsning er velkendt for skolerne og
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0005.png
Side 5 af 13
indebærer, at skoler, der ikke henregnes til den offentlige forvaltning, traditionelt
har frihed til at udtænke lokale løsninger, der kan møde de relevante behov uden,
at der fra centralt hold stilles specifikke og ensartede krav hertil, som det kan være
tilfældet på tværs af de offentlige skoler.
For så vidt angår private børnehaver og vuggestuers websteder og
mobilapplikationer vil disse ikke være omfattet af lovforslaget, mens offentlige
børnehaver og vuggestuer vil være omfattede.
Lovforslaget vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
1.3.4 Væsentlige administrative onlinefunktioner
Danske Handicaporganisationer
nævner, at det er vigtigt, at
kommunikationsplatforme og portaler som Skoleintra forstås som administrative
onlinefunktioner, da disse er afgørende for at kunne få information og være i
dialog med børnehaver og skoler.
Institut for menneskerettigheder
ønsker ligeledes, at skolernes intranet og
dagtilbuddenes mobilapplikationer forstås som væsentlige administrative
onlinefunktioner og dermed være omfattede af lovforslaget. De nævner som
eksempler på sådanne systemer Skoleintra og daginstitutionernes MitBarn og
BørneIntra.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at der ved kommunikationsplatforme som
Skoleintra, MitBarn er tale om ekstranet, som er omfattede af lovforslagets § 1,
stk. 5, nr. 7 (hidtil § 2, stk. 3, nr. 7), om intranet og -ekstranet. Intra- og ekstranet
vil først skulle være tilgængelige ved revidering af disse intra- og ekstranet efter 23.
september 2019. De nævnte kommunikationsplatforme er derved omfattede af
lovforslaget.
Som eksempler på væsentlige administrative onlinefunktioner, der er omfattede af
lovforslaget, kan nævnes skoleindskrivning, opskrivning til plads i daginstitution
og tilsvarende digitale selvbetjeningsløsninger på skole- og daginstitutionsområdet.
Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret.
1.3.5 Public Service
Danske Handicaporganisationer
ønsker, at public service stationer medtages,
hvis ikke de indgår i European Accessibility Act, som i øjeblikket forhandles i EU.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at det såkaldte tilgængelighedsdirektiv (European
Accessibility Act) bliver forhandlet for nuværende i EU, og at det ikke på
nuværende tidspunkt vides, hvordan forhandlingerne ender. Derudover fremgår
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0006.png
Side 6 af 13
det af direktivet, at public service-mediatjenesteudbydere ikke er omfattet af
direktivet, og de er derfor heller ikke omfattet af lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.4
Uforholdsmæssige byrder
Siteimprove
tilkendegiver i deres høringssvar, at det skal tydeliggøres i selve
loven, evt. ved at flytte bemærkninger hertil, at tid, rimelige grunde mv. skal være
opfyldt, så § 4, stk. 2 omhandlende muligheden for at påberåbe sig
uforholdsmæssige byrder, ikke bliver en åben dør for ikke at følge kravene. De
henviser til direktivets betragtning nr. 39, som, Siteimprove mener, bør medtages i
lovbemærkningerne.
Ældre Sagen
bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det kun er
rimelige grunde, der bør tages i betragtning, og henviser i den forbindelse til
direktivets betragtning 39.
Danske Handicaporganisationer
mener, at der er behov for uddybning af § 4,
stk. 2, ”de anslåede omkostninger og fordele for den offentlige myndighed i
forhold til de anslåede fordele for personer med handicap under hensyntagen til
hyppigheden og varigheden af brugen af det specifikke websted eller den
specifikke mobilapplikation”, så det ikke kommer til at betyde, at et websted med
få brugere med handicap ikke skal gøres tilgængelig. Dette bør ifølge Danske
Handicaporganisationer afspejles i lovbemærkningerne.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2 (hidtil
§ 4, stk. 2), i det væsentlige afspejler betragtning 39 i direktivet. Det er ikke
hensigten, at § 3, stk. 2, skal åbne op for uhensigtsmæssig udnyttelse af
muligheden for, at myndighederne kan påberåbe sig, at det vil udgøre en
uforholdsmæssig stor byrde, hvis myndigheden skal tilgængeliggøre indhold på et
websted. Derudover bemærker Finansministeriet, at de enkelte myndigheder i
deres tilgængelighedserklæring skal beskrive, hvorfor det ikke har været muligt at
gøre det pågældende indhold tilgængeligt. Dette betyder, at den offentlige
myndighed er nødt til at anføre saglige grunde for at have undtaget det
pågældende indhold.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.5
Forum og inddragelse
Siteimprove
anbefaler oprettelse af et forum, der kan virke som rådgivende organ
for Digitaliseringsstyrelsen i forhold til monitorering, og henviser til direktivets
betragtninger. Siteimprove mener på denne baggrund, at de i direktivet nævnte
vejledingsindsatser ikke er tilstrækkeligt beskrevet i lovforslaget eller dets
bemærkninger.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0007.png
Side 7 af 13
Danske Handicaporganisationer
ønsker tilsvarende inddragelse i struktureret
dialog mellem industri, offentlige myndigheder og handicaporganisationer, som
beskrevet i direktivet. Oprettelse af et rådgivningsorgan kan ifølge Danske
Handicaporganisationer arbejde med fx at fremme implementering udover
minimum, fx læse let versioner, tegnsprogsvideoer og lignende. Danske
Handicaporganisationer henviser til direktivets betragtninger om, at relevante
interessenter bør høres eller inddrages i udarbejdelse af indholdet af kurser og
oplysningsordninger vedrørende tilgængelighed jf. betragtning 47.
Kommentar
Finansministeriet deltager i Europa-Kommissionens ekspertgruppe for
implementering af monitorering og i diverse andre europæiske netværksgrupper
for monitorering og værktøjer dertil. Input og løbende dialog er altid velkomne på
såvel europæisk som nationalt plan. Digitaliseringsstyrelsen vil løbende overveje,
hvordan parterne løbende inddrages, herunder behovet for erfaringsudveksling,
netværksmøder eller lignende.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.6
Monitorering
Siteimprove
anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen undersøger de teknologiske
muligheder nærmere til at monitorere offentlige hjemmesider.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at Finansministeriet deltager i Europa
Kommissionens ekspertgruppe for implementering af monitorering og i diverse
andre europæiske netværksgrupper for monitorering og værktøjer dertil.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.7
Økonomi
1.7.1 Budget til håndhævelse, undervisning og information
Siteimprove
bemærker, at budgettet til håndhævelse fremstår utilstrækkeligt til at
efterleve direktivets intentioner.
Danske Handicaporganisationer
ligger på linje
med dette og sammenligner de 250.000 kr. til test og tilsyn med afsatte midler i
Norge på 11 mio. kr. til stikprøver og test. Danske Handicaporganisationer ønsker
desuden midler afsat til undervisning og information.
KL
efterspørger generelt afklaringer og vejledninger med hensyn til rækkevidden
af lovforslaget.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at kravene om tilgængelighed har været gældende i
Danmark for offentlige myndigheder siden 2008, og det derfor forventes, at de
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0008.png
Side 8 af 13
offentlige myndigheder allerede på nuværende tidspunkt har arbejdet med
tilgængelighed. Det anslåede ressourceforbrug vurderes derfor som tilstrækkeligt.
I perioden siden 2008 har Digitaliseringsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen)
udarbejdet materiale til brug for myndighederne, som er stillet til rådighed på
digst.dk og digitaliser.dk. Desuden har der været afholdt møder i hele landet samt
ydet rådgivning. Digitaliseringsstyrelsen har fortsat myndighedsansvaret på
området, og vil i lighed med tidligere udarbejde informationsmateriale og
vejledninger samt i øvrigt vejlede på området.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.7.2 Forbehold for økonomiske konsekvenser
Danske Regioner
og
KL
tager forbehold for om lovforslaget medfører
økonomiske konsekvenser.
Kommentar
Finansministeriet tager dette til efterretning og bemærker, at Finansministeriet
vurderer, at de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er
fyldestgørende beskrevet i lovforslaget. Finansministeriet har imidlertid i
høringsperioden arbejdet videre med lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. På den baggrund er det i bemærkningerne til
lovforslaget indføjet, at lovforslaget kan medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for de af de omfattede offentligretlige organer, som opererer på
markedsmæssige vilkår. De vurderes imidlertid ikke til at være væsentlige. De
administrative konsekvenser består i, at de omfattede offentligretlige organer, i
lighed med offentlige myndigheder, skal anvende bestemte standarder for at gøre
deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for brugere med
handicap.
1.8
Håndhævelsesorgan
1.8.1 Placering
KL
sætter spørgsmålstegn ved, om Digitaliseringsstyrelsen er den oplagte
myndighed til at forestå opgaven med at føre tilsyn og monitorering af
kommunernes hjemmesider. KL påpeger tillige, at Digitaliseringsstyrelsen selv er
ejer af væsentlige offentlige hjemmesider som eksempelvis borger.dk.
Kommentar
Finansministeriet har afsøgt flere muligheder for placering af
håndhævelsesopgaven. Det er herefter vurderet, at den bedste placering er i
Digitaliseringsstyrelsen, da styrelsen allerede har kompetencer inden for
tilgængelighedsområdet. Derudover har Digitaliseringsstyrelsen erfaringer med
monitorering af offentlige websteder blandt andet via kortlægninger af
tilgængeligheden af offentlige websteder i perioden 2008-2012, hvorfor det er
naturligt at placere monitoreringsopgaven i styrelsen.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0009.png
Side 9 af 13
I høringsfasen har Digitaliseringsstyrelsen arbejdet videre med lovforslagets
tilsynsbestemmelse blandt andet for at sikre håndtering af tilsyn med
tilgængeligheden på Digitaliseringsstyrelsens websteder og eventuelle
mobilapplikationer. På den baggrund er det i bemærkningerne til lovforslaget
indføjet, at de almindelige regler om myndighedsinhabilitet medfører, at
Digitaliseringsstyrelsen ikke vil kunne føre tilsyn med egne websteder og
mobilapplikationer.
Endvidere er der blevet indsat en ny bestemmelse i lovens § 6, stk. 6 (hidtil § 8,
stk. 6), hvor det fremgår, at ministeren for offentlig innovation ikke har
instruktionsbeføjelse i forhold til Digitaliseringsstyrelsens tilsynsvirksomhed.
Bestemmelsen medfører, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne føre tilsyn med
tilgængeligheden af Finansministeriets websteder og eventuelle applikationer, og at
Digitaliseringsstyrelsens tilsyn i øvrigt er uafhængigt af ministeren.
1.8.2 Adgang til løsninger bag log-in
ATP
finder det uhensigtsmæssigt og omkostningstungt, at myndighederne skal
give Digitaliseringsstyrelsen adgang til alle løsninger, der kræver log-in, da det
ifølge
ATP
afføder større drifts, -tilpasnings- og udviklingsopgaver for
myndighederne.
KL
bemærker ligeledes, at der vil kræve en speciel indsats at give
Digitaliseringsstyrelsen adgang til alle løsninger, der kræver log-in.
Kommentar
Finansministeriet vil på baggrund af ovenstående præcisere bemærkningerne til §
6, stk. 3 (hidtil § 8, stk. 3), så det fremgår, at adgangen til sider med log-in
forventes at ske på så fleksibelt og lidt ressourcekrævende grundlag for alle
implicerede som muligt, og at adgangen i visse situationer vil kunne gives til
testmiljøer, pre-produktionsmiljøer og lignende.
1.8.3 Sanktioner
Siteimprove
udtrykker bekymring over de manglende sanktioner for brud på
loven, samt manglende tidsfrister for efterkommelse af påbud.
Ældre Sagen
opfordrer til, at der via § 8, stk. 5, fastsættes nærmere regler for
tilsynet, herunder sanktionsmuligheder samt frister.
Danske Handicaporganisationer
anser det for problematisk, at der ikke er
angivet tidsfrister, samt at der ikke er sanktioner for manglende efterlevelse af
påbud.
Institut for menneskerettigheder
anser det for tvivlsomt, om den forslåede
håndhævelsesprocedure er tilstrækkelig til at sikre en effektiv håndhævelse og
udbredt efterlevelse af kravene. Instituttet anbefaler, at der indføres hjemmel til
sanktionering af manglende efterlevelse af påbud.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0010.png
Side 10 af 13
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at der i loven fastsættes hjemmel til at give påbud til
myndigheder, der ikke overholder tilgængelighedskravene, hvilket er en skærpelse i
forhold til den aftale fra 2008, der har ligget til grund for det hidtidige arbejde med
tilgængelighed af offentlige websteder i Danmark.
Med kravene gældende for hele EU og ikke blot nationalt må det forventes, at der
bliver sat endnu mere skub i udviklingen af værktøjer, der kan understøtte og lette
myndighedernes arbejde med at sikre tilgængeligheden af deres websteder og på
sigt mobilapplikationer. Dette vil potentielt i sig selv kunne sikre yderligere
tilgængeliggørelse af løsningerne og deres indhold.
Digitaliseringsstyrelsen vil følge udviklingen via tilsyn, monitorering, dialog med
interessenter samt reaktion på påbud, og løbende overveje, hvorvidt effekten af
påbud er tilfredsstillende.
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynet i den hidtidige § 8, stk. 5, er
udgået efter præcisering af tilsynets rammer og snitfladen til ministeren for
offentlig innovation, og ministerens tilsyn med Digitaliseringsstyrelsens websteder
og mobilapplikationer, jf. § 6, stk. 5-7.
For så vidt angår fastsættelse af tidsfrist (hidtil § 8, stk. 5)i forbindelse med påbud
skal Finansministeriet bemærke, at det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at
fastsætte en fast tidsfrist for at tilgængeliggøre alle typer indhold, funktionalitet og
volumen i lovforslaget.
Det vil i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 4 (hidtil § 8, stk. 4), blive
indføjet, at Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med påbud blandt andet vil kunne
angive en tidsfrist for, hvornår det pågældende forhold skal være bragt i orden.
Ligesom Digitaliseringsstyrelsen kan følge op på påbud.
1.8.4 Vidtgående indgrebsmulighed
KL
bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen ved påbud kan pålægge offentlige
myndigheder at lægge konkret indhold på deres websteder, hvilket anses for at
være en meget vidtgående indgrebsmulighed. Derudover savner KL eksempler på
påbud, og hvad de kan indeholde.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen ikke kan pålægge de
offentlige myndigheder at have bestemt indhold på deres websteder eller
mobilapplikationer. Det følger af lovforslaget, at det indhold, der ligger på
webstedet, skal opfylde tilgængelighedskravene. Dog skal de offentlige
myndigheder i medfør af lovforslaget afgive en tilgængelighedserklæring på deres
websted.
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0011.png
Side 11 af 13
I lovbemærkningerne fastsættes det, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele påbud
om, at den offentlige myndig skal gøre konkret indhold tilgængeligt. Hvis
Digitaliseringsstyrelsen bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke
overholder § 3, stk. 1 (hidtil § 4, stk. 1), kan Digitaliseringsstyrelsen give påbud
om, at myndigheden skal gøre konkret indhold tilgængeligt. Derudover kan
Digitaliseringsstyrelsen foretage en vurdering af, om en offentlige myndighed har
været berettiget til at undtage tilgængeligt indhold efter § 3, stk. 2 (hidtil § 4, stk.
2). Hvis Digitaliseringsstyrelsen finder, at den offentlige myndighed ikke har været
berettiget til at undtage indholdet efter § 3, stk. 2, kan styrelsen give påbud om at
gøre det undtagne indhold tilgængeligt. Det vurderes, at det ikke er
hensigtsmæssigt at fastsætte en fast tidsfrist for at tilgængeliggøre alle typer
indhold, funktionalitet og volumen i lovforslaget. Digitaliseringsstyrelsen vil i
forbindelse med påbud kunne angive en tidsfrist for, hvornår det pågældende
forhold skal være bragt i orden. Derudover vil Digitaliseringsstyrelsen kunne følge
op på et påbud.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.9
Samlet administrativt klageorgan
Institut for menneskerettigheder
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at forslaget ikke har et samlet administrativt klageorgan, da klagesystem efter
almindelige forvaltningsretslige principper vil give uensartet adgang til klage og
behandling. De henviser til lovudkastets bemærkninger om, at der allerede
eksisterer et klagesystem.
Instituttet anbefaler, at der etableres et samlet administrativt klageorgan med en
offentliggjort praksis. Denne ville kunne offentliggøre afgørelser i anonymiseret
form, så det vil være muligt at følge udviklingen.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at der i lovforslagets § 6, stk. 1 (hidtil § 8, stk. 1),
etableres en samlet håndhævelsesprocedure i Digitaliseringsstyrelsen, hvor det er
muligt at rette henvendelse, hvis de enkelte offentlige myndigheder ikke reagerer
på en henvendelse fra en borger om, at der er indhold på den offentlige
myndigheds websted eller mobilapplikation, som er utilgængeligt.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.10 Tilgængelighedserklæring
ATP
ønsker uddybet, om det er muligt, at myndigheder kun anfører de områder,
hvor tilgængelighedskravene ikke er opfyldt i tilgængelighedserklæringen.
KL
har den opfattelse, at ajourføring af detaljeret, udtømmende og klar
tilgængelighedserklæring vil medføre en væsentlig meropgave. KL savner i den
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0012.png
Side 12 af 13
forbindelse også en afklaring af, hvad der skal forstås ved ”detaljeret,
udtømmende og klar”.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at lovforslaget alene kræver, at den offentlige
myndighed angiver hvilke dele og funktionaliteter på myndighedens websteder og
mobilapplikationer, som ikke er tilgængelige. Skabelonen for
tilgængelighedserklæringen er endnu ikke fastsat af Europa-Kommissionen,
hvorfor indholdet og kravene heri ikke kan beskrives nærmere.
Med det forbehold, at den endelige udformning af tilgængelighedserklæringen
endnu ikke foreligger, er det Finansministeriet vurdering, at der ikke vil være tale
om en væsentlig ekstraopgave i at udfylde erklæringen med data fra myndighedens
almindelige overvågning af webstedets tilgængelighed. Det foreslås at indføje en
hjemmel i § 4, stk. 3, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
herom.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.11 Pligt til rimelig tilpasning
Institut for menneskerettigheder
bemærker, at der i bemærkningerne til
lovforslaget bør fastsættes, at offentlige myndigheder er forpligtede til at yde
tilpasninger i rimeligt omfang i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention
og anden lovgivning, herunder lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. Instituttet henviser i den forbindelse til direktivets
betragtning 38, hvor det er fremhævet, at såfremt de i direktivets fastsatte
tilgængelighedskrav ikke finder anvendelse, vil pligten til at yde tilpasning i rimeligt
omfang finde anvendelse, og at sådanne tilpasninger bør foretages, hvor det er
nødvendigt, navnlig på arbejdspladser og inden for uddannelsesområdet.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at offentlige myndigheder er forpligtede til at yde
tilpasning i rimeligt omfang efter lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., og at det derfor ikke er en del af lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.12 Færøerne
Færøernes Landsstyre
ønsker, at bemyndigelsen i § 10, stk. 2 til at sætte loven i
kraft for Færøerne kun omfatter rigsmyndighederne på Færøerne og ikke færøske
myndigheder under hjemmestyret.
Færøernes Landsstyre foreslår følgende:
L 126 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen
1843307_0013.png
Side 13 af 13
”§ 10, stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
rigsmyndighedernes websteder og mobilapplikationer med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger”.
Kommentar
Lovforslagets § 8, stk. 2 (hidtil § 10, stk. 2) vil blive justeret i overensstemmelse
hermed.