Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 11.01.2018).

Så tror jeg, vi kan gå videre. Medlemmer, der ikke skal deltage i det her, bedes enten tie stille eller forlade Folketingssalen, så jeg kan gå videre. Tak.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. I Danmark har vi 750.000 borgere, som af den ene eller anden grund har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Nogle er handicappede på den ene eller den anden måde, og det er altså 750.000 mennesker. På EU-plan – hvis man hæver blikket – er det 80 millioner mennesker, det drejer sig om. Det er den ene ting i det her lovforslag, og det er jo bare fakta.

Den anden ting er, at internettet spiller en større og større rolle i forhold til kommunikation mellem det offentlige og borgerne – og det går jo begge veje – og også i forhold til borgernes mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Derfor er det også vigtigt for et demokrati som Danmark, at der er tilgængelighed for alle på offentlige myndigheders hjemmesider.

Det her lovforslag er kommet, fordi Europa-Parlamentet og Rådet, altså Ministerrådet, har vedtaget et såkaldt webtilgængelighedsdirektiv, som nu skal implementeres i dansk lovgivning. Det betyder konkret, at der med lovforslaget fastsættes krav om, at der skal anvendes bestemte standarder på offentlige myndigheders hjemmesider. F.eks. skal videoer tekstes, så døve og hørehæmmede kan få adgang til det, der bliver formidlet i videoen. Der skal være mulighed for at få læst teksten op. Der skal være billedtekster, der beskriver, hvad der sker på billeder, så blinde og personer med synsnedsættelse kan få det læst op, hvis det er en del af kommunikationen på den offentlige myndigheds hjemmeside. Og det skal være muligt at navigere på hjemmesiden uden computermus, da det kan være svært for personer med visse handicap at benytte den.

Vi mener, at mennesker med funktionsnedsættelser, handicap, naturligvis skal have præcis de samme muligheder for at nå deres fulde potentiale som alle andre. Vi skal leve op til FN's handicapkonvention, der siger, at personer med handicap på lige fod med alle andre som en selvfølge skal have adgang til den information og kommunikation, der er åben for offentligheden. Vi har læst i regeringens forslag her, at regeringen lægger til grund, at der er tale om mindre administrative konsekvenser for det offentlige og stort set ingen økonomiske konsekvenser, al den stund at KL, altså Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og regeringen, altså staten, allerede for 10 år siden aftalte standarder for tilgængelighed i forhold til hjemmesider. Og den danske aftale flugter meget præcist med de nye krav, som nu er kommet på hele EU-området.

Derfor kan vi fra Socialdemokratiets side støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Værsgo til hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu har hr. Magnus Heunicke fortalt, hvad det hele går ud på, så det vil jeg ikke begynde at remse op i min ordførertale igen.

I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig også meget glade for det her forslag. Jeg vil sige, at vi jo faktisk allerede er ret gode til det i Danmark, hvis vi nu tager vores tv-stationer, der er ret gode til at lave synkrone tekster for de døve, og hvad der nu er der. Så i Dansk Folkeparti ser vi også meget positivt på det her, og det er selvfølgelig den vej, vi skal, for de handicappede, så de kan følge med i, hvad der sker her i Danmark og i resten af verden. Tak for det.

Tak for det. Så er det fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Ligesom den forrige ordfører synes jeg også, at den socialdemokratiske ordfører leverede en rigtig god gennemgang af lovforslaget. Det falder mig faktisk vanskeligt ikke at være endnu mere begejstret end den socialdemokratiske ordfører for indholdet af lovforslaget, så det er lige før, at jeg kan nøjes med at sige, at jeg kan tilslutte mig talen fra den socialdemokratiske ordfører. Det er faktisk en dejlig situation at være i, for det sker ikke så tit.

Det her handler jo om, at vi i samfundet er blevet mere og mere digitale, finder mange digitale løsninger. Og i Danmark er vi kommet rigtig langt på det felt, og derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at de borgere, der slås med nogle funktionsnedsættelser på grund af handicap af den ene eller anden slags, kan være så selvhjulpne som overhovedet muligt og selv håndtere de her digitale løsninger. Derfor er det nogle rigtig gode tiltag, der ligger i det her lovforslag. Det har derfor Venstres opbakning.

Tak for det. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi også som udgangspunkt støtte det her forslag, for det er så vanvittig vigtigt, at der er ordentlig tilgængelighed for personer med handicap, og at der er lige muligheder for at få information fra de offentlige myndigheder. Så det er rigtig godt.

Jeg vil dog sige, at f.eks. Danske Handicaporganisationer i høringssvaret til lovforslaget skriver, at det er uambitiøst, at man fra regeringens side ikke er villig til at gå videre dér, hvor der faktisk er mulighed for at lave nogle bedre rammer end dem, der forudsættes i EU-direktivet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i løbet af lovbehandlingen fik en drøftelse af, om man ikke kunne gå endnu videre. Et af de områder, som jeg tænker er oplagt at diskutere, er, om skelnen mellem, hvad der er og ikke er offentlige myndigheder, er dækkende for skoleområdet, hvor privatskoler jo ikke bliver underlagt de samme krav. Det samme gælder på daginstitutionsområdet. Man må bare sige, at det er ekstremt vigtigt, at også unge mennesker og forældre osv. har en ordentlig adgang til de daglige velfærdstilbud. Her synes jeg vi lige skal se på, om det ikke kan løftes yderligere en tak. Men vi støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Ministeren for offentlig innovation har lagt en stil med titler på lovforslag, som ikke trækker de helt store overskrifter, men som faktisk er rigtig, rigtig gode og vigtige, når man kommer lidt ned i stoffet. Det gælder også for det her lovforslag, L 126. Det er måske ikke en titel, der trækker kæmpestore overskrifter, men det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at vi sikrer, at alle borgere har samme muligheder for at tilgå og benytte websteder og applikationer fra det offentlige. Det er jo et krav, vi stiller til borgerne, at vi kan henvende os til dem elektronisk, og så skal vi selvfølgelig også sørge for, at det kan ske uden unødigt besvær. Så det er altså et rigtig fornuftigt lovforslag, som vi naturligvis bakker op i Liberal Alliance.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Alternativet støtter naturligvis, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer gøres mere tilgængelige for de 750.000 borgere her i landet, der har handicap eller funktionsnedsættelse eller lignende, og vi støtter i den grad, at vi efterlever FN's handicapkonvention. Det er vigtigt, at alle mennesker har let adgang til de offentlige institutioner og myndigheder og derved kan få den hjælp og vejledning, de har brug for.

Men ligesom Enhedslisten lægger vi også mærke til, at Dansk Handicap Forbund og Institut for Menneskerettigheder mener, at forslaget ikke er ambitiøst nok. Især fremhæver de bestemmelserne om, at ministeren kan undtage skoler, vuggestuer og børnehaver fra det her krav. Derfor vil vi også gerne være med til at se på, om det er noget, vi kan ændre, eventuel ved at fremsætte beslutningsforslag, eller i det hele taget sikre, at de nævnte institutioner også skal følge det her krav.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Med det her lovforslag gør vi det lettere for mennesker med handicap at benytte offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Blinde skal kunne få læst billedtekster op, man skal kunne navigere uden brug af mus, videoer skal tekstes, og det skal være muligt at få teksten læst op – en masse mindre, simple ændringer, men ændringer med meget stor betydning for mennesker med forskellige handicap.

Lovforslaget er en implementering af et direktiv fra EU, og endnu en gang viser EU vejen i forhold til at få medlemslandene til at implementere god lovgivning, som har stor betydning for rigtig mange mennesker.

I Radikale Venstre støtter vi lovforslaget, og vi vil nøje følge, at kommuner og andre offentlige institutioner, som er omfattet af lovforslaget, også får implementeret de ting, der skal til, for at loven overholdes.

Tak for det. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget handler som allerede nævnt om implementeringen af et EU-direktiv om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Jeg har sådan glædet mig til at skulle sige det, for jeg synes nok, at det er den mest ikkemundrette overskrift, jeg nogen sinde har hørt. Men tak til Socialdemokraterne for at have oversat det, så vi også kan forstå det.

I SF er vi også positive i forhold til forslaget, som kan forbedre ligestillingen for personer med handicap i forhold til det konkrete forslag og også sikre borgere med handicap adgang til informationer på lige fod med andre. Men som det også fremgår af høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, er der plads til forbedringer. I SF deler vi faktisk Danske Handicaporganisationers undren over, at direktivet implementeres med udgangspunkt i mindstekravet, og ikke mindst vækker det undren – synes jeg – at Finansministeriet besvarer den undren med noget, der sådan bedst kan oversættes som: Sådan er det jo. Jeg tænker, at man med rette kan forvente, at der tages individuelle hensyn, når EU-direktiver skal implementeres i dansk lovgivning, og ikke mindst når det gælder ligebehandlingslovgivningen.

I SF har vi noteret os, at ministeren i implementeringen af direktivet mener, at selvejende institutioner, private skoler m.v. kan undtages fra kravet om tilgængelighed. Set i lyset af de mange selvejende institutioner, uddannelsesinstitutioner osv., som varetager opgaver på vegne af den offentlige sektor, synes jeg, at ministeren bør uddybe sit svar på, hvorfor så stor en del af den offentlige sektor skal undtages fra tilgængelighedskravet – og i parentes bemærket kan man sige, også i forhold til fri og lige konkurrence.

Endelig giver det mening, når Danske Handicaporganisationer efterspørger tydelighed i forhold til sanktioner, fordi netop sanktionsmuligheder jo også repræsenterer en vægtning af, i hvilken grad ministeren mener at offentlige myndigheder skal tage lovgivningen om ligestilling for borgere med handicap alvorligt.

SF stemmer som sagt for forslaget, uagtet at vi synes, at der er plads til forbedringer, men vi håber også, at vi i udvalgsbehandlingen måske får mulighed for at få uddybet svarene til Danske Handicaporganisationer om forbedringsmuligheder.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her i dag, er jo i forlængelse af det faktum, at internettet spiller en langt større rolle i dag imellem borgerne og den offentlige sektor, end det gjorde for bare få år siden. Derfor er det vigtigt, at vi nu i lovforslaget gennemfører Europa-Parlaments og Rådets direktiv fra den 26. oktober 2016 i den danske lovgivning.

Vi kan se, at hovedparten af de offentlige myndigheder igennem en aftale mellem regeringen og KL og Danske Regioner allerede siden 2008 har skullet følge de samme tilgængelighedskrav til websteder, og kravet om, at offentlige myndigheders mobilapplikationer skal være tilgængelige i 2021, forventes ikke at medføre ekstra omkostninger. Det betyder jo, at vi her kan køre L 126 igennem uden væsentlige økonomiske problemer, og uden at det koster noget særligt. Set ud fra den trekvarte million danskere, som vi har, der har forskellige handicaps, må vi jo sige, at tilgængeligheden til det, der hedder internet og mobilapplikationer, er meget, meget vigtig, og det har givet en mobilitet, også for de handicappede, som til syvende og sidst er en gevinst også for dem, i kraft af at internettet er blevet noget, der gør, at de bliver meget mere mobile, og at de kan komme ind på den offentlige sektors websteder og følge med dér.

Så De Konservative stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Så er det ministeren for offentlig innovation.

Tak for det, formand, og tak for debatten fra ordførerne og den grundlæggende positive modtagelse af lovforslaget.

Tilgængelighed handler jo i den her sammenhæng i bund og grund om, at alle borgere skal kunne bruge offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Hvis man er svagtsynet eller er blind, skal man kunne få forstørret teksten eller få den læst op, eller hvis man ikke har fuld førlighed, skal man stadig kunne finde relevant information på et websted. Jeg synes, debatten i dag afspejler – og det glæder mig – at vi er enige om, at det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at de digitale løsninger naturligvis skal være tilgængelige for alle, også for borgere med handicap.

Som en lille tilføjelse i forhold til debatten og sådan set også som opfølgning på, hvad ordføreren fra Det Konservative Folkeparti bemærkede, kan jeg sige, at Danmark jo i modsætning til hovedparten af de andre lande siden 2008 har haft en fællesoffentlig aftale om at følge kravene om tilgængelighed på de offentlige myndigheders websteder, og der har gennem perioden løbende været ydet vejledning fra centralt hold. Dermed står vi jo også i den situation, idet offentlige myndigheder igennem en årrække på snart 10 år har skullet følge kravene, at det også må forventes, at myndighederne i dag alt andet lige også har en vis erfaring i forhold til at kunne efterleve dem. Så med andre ord: Vi starter vi ikke helt på bar bund, og også på det her område er vi i Danmark langt fremme set i en europæisk sammenhæng. Med lovgivningen på plads i hele EU bliver der også bedre incitamenter til at kunne udvikle og videreudvikle værktøjer, der gør tilgængelighedsarbejdet lettere og bedre. Vi kan allerede i dag se, at udviklingen af hel- og halvautomatiske tilgængelighedsløsninger så småt begynder at tage fart.

Jeg kan høre på talerækken fra ordførerne, at der også vil være en række opfølgende spørgsmål i den videre udvalgsbehandling, og jeg står naturligvis til rådighed i forhold til at få besvaret de spørgsmål, der måtte blive rejst. Men tak for en god debat og den grundlæggende positive modtagelse af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.