L 125 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke andre typer af bevissikring ministeren forestiller sig, at den erhvervsdrivende kan gøre brug af, for effektivt at kunne bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet efter andre regler, f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

14. februar 2018

Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 125 stillet af udvalget den 29. januar

2018 efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke retsmidler der efter lovforslaget

bliver stillet til rådighed for de erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende

med domstolenes hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres forret-

ningshemmeligheder er blevet misbrugt.

Svar:

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt justitsministeren om bidrag,

som kan oplyse følgende:

”Med lovforslaget foreslås indført en ny selvstændig hovedlov om beskyt-

telse af forretningshemmeligheder, som implementerer direktivet om for-

retningshemmeligheder i dansk ret. Direktivet forpligter ikke medlemssta-

terne til at indføre regler om bevissikring ved ulovlig erhvervelse, brug

eller videregivelse af forretningshemmeligheder, og lovforslaget indehol-

der derfor ikke særlige regler om bevissikring ved krænkelse af forret-

ningshemmeligheder.

De almindelige regler for at sikre bevis findes i retsplejelovens regler om

ransagning, isoleret bevisoptagelse og midlertidige afgørelser om forbud

og påbud. Disse regler, der åbner mulighed for bevissikring forud for en

eventuel retssag, vil også fremover kunne anvendes ved krænkelse af for-

retningshemmeligheder med de ændringer, der følger af lovforslaget.

Under en retssag om krænkelse af forretningshemmeligheder vil en rettig-

hedshaver endvidere have mulighed for at benytte retsplejelovens regler

om parts- og vidneforklaring, edition og sagkyndig medvirken i form af

syn og skøn og sagkyndige erklæringer, herunder ensidigt indhentede er-

klæringer, med henblik på at bevise, at der er sket en krænkelse.

Der gælder særlige regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialret-

tigheder. Disse regler findes i retsplejelovens kapitel 29a og 57a, og finder

bl.a. anvendelse ved krænkelse af ophavsrettigheder, jf. retsplejelovens §

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 125 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvilke andre typer af bevissikring ministeren forestiller sig, at den erhvervsdrivende kan gøre brug af, for effektivt at kunne bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet efter andre regler, f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren

2/2

653, stk. 2, nr. 1, herunder forretningshemmeligheder, som er beskyttet

efter ophavsretsloven.

De særlige regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder

blev indført ved lov nr. 216 af 28. marts 2001. Loven blev udarbejdet på

baggrund af betænkning nr. 1385/2000 om bevissikring ved krænkelse af

immaterialrettigheder m.v. afgivet et udvalg nedsat af Kulturministeriet.

Af betænkningen, side 50, fremgår det, at udvalgets flertal fandt, at prin-

cippet om boligens ukrænkelighed og hensynet til beskyttelse af erhvervs-

hemmeligheder ikke generelt udgjorde modhensyn som vejede tungere end

behovet for at forbedre rettighedshavernes bevissikringsmuligheder. Det

fremgår dog af betænkningen, side 58, at udvalgets flertal fandt, at det

ville være for vidtgående at indføre særlige regler om bevissikring i sager

om krænkelse af erhvervshemmeligheder, da der herved regelmæssigt ville

opstå en alvorlig risiko for prisgivelse af konkurrentens erhvervshemme-

ligheder.

Justitsministeriet finder ikke, at der foreligger et tilstrækkeligt sikkert

grundlag for at tilsidesætte den afvejning af de ovennævnte modstående

hensyn, som blev foretaget af udvalget.

Såfremt det efter ikrafttrædelsen af den kommende lov om forretnings-

hemmeligheder måtte vise sig, at loven i praksis ikke i tilstrækkelig grad

sikrer en effektiv beskyttelse af forretningshemmeligheder på grund af

vanskeligheder for rettighedshaverne med at fremskaffe de fornødne bevi-

ser, vil Justitsministeriet tage op til nærmere overvejelse, om reglerne i

retsplejelovens kapitel 29a og 57a skal ændres, således at de i fornødent

omfang udvides til også at omfatte sager om ulovlig erhvervelse, brug eller

videregivelse af forretningshemmeligheder.”

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen