Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 125 stillet af udvalget den 24. januar
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at loven og tilhørende bekendtgørelser ikke
ændrer på domstolenes muligheder for at kræve lukkede retsmøder eller
nægte aktindsigt i retssagers dokumenter? I benægtende fald bedes mini-
steren uddybe, på hvilke måder domstolenes muligheder svækkes eller
styrkes.
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt justitsministeren om bidrag,
som kan oplyse følgende:
”Retsplejelovens kapitel 2 og § 339a indeholder regler om retsmøder,
herunder om rettens mulighed for at bestemme, at et retsmøde skal holdes
for lukkede døre. Retsplejelovens kapitel 3a indeholder regler om aktind-
sigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 skal retten, når den i sager om
ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelig-
hed træffer afgørelse efter retsplejelovens kapitel 2, kapitel 3a og § 339a,
tage hensyn til behovet for at sikre adgangen til effektive retsmidler og til
en retfærdig rettergang, samt til parternes og relevante tredjeparters legi-
time interesser, og til eventuel skade, som parterne og relevante tredjepar-
ter måtte lide som følge af, at en anmodning om sådanne foranstaltninger
efterkommes eller afvises.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7, sva-
rer bestemmelsen med de fornødne sproglige tilpasninger til direktivets
artikel 9, stk. 3. Bestemmelsen indebærer ikke en fravigelse af gældende
ret og har alene til hensigt at sikre en fuldstændig og korrekt gennemfø-
relse af direktivet.
Den foreslåede bestemmelse ændrer derfor ikke på domstolenes mulighe-
der for at træffe afgørelse om lukkede retsmøder eller give afslag på akt-
indsigt i retssagers dokumenter.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Brian Mikkelsen