Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 125 stillet af udvalget d. 24. januar
2018 efter ønske af Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser
ikke ændrer på kravene til de oplysninger børsnoterede virksomheder skal
levere til offentligheden? I benægtende fald bedes ministeren uddybe, på
hvilke måder kravene henholdsvis skærpes eller lempes.
Svar:
Lovforslaget og eventuelt tilhørende bekendtgørelser ændrer ikke på kra-
vene til de oplysninger, børsnoterede virksomheder skal levere til offent-
ligheden. De krav, der stilles til forretningshemmelighedshavere, der af
hensyn til den offentlige interesse skal videregive oplysninger til offentli-
ge myndigheder, berøres således ikke af lovforslaget, som det også frem-
går i det bagvedliggende EU-direktiv.
De krav til oplysninger, som børsnoterede virksomheder skal levere til of-
fentligheden, der følger af gældende lovgivning, såsom markedsmis-
brugsforordningen (nr. 596/2014 af 16. april 2014) og lov om kapital-
markeder, herunder denne lovs § 26 (offentliggørelse af årsrapport), og
§§ 38-41 (storaktionærmeddelelser), berøres således ikke af lovforslaget.
Afgrænsningen af lovens anvendelsesområde er tillige behandlet i besva-
relsen af spørgsmål 2 ad L 125, hvortil der henvises.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen