Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125
Offentligt
1856328_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 125 stillet af udvalget den 24. januar
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser
ikke hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes mulighe-
der for at indgå ansættelsesklausuler? I benægtende fald bedes ministeren
uddybe, på hvilke måder mulighederne henholdsvis forringes eller for-
bedres.
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Beskæftigelsesministeriet om
bidrag, som kan oplyse følgende:
”Lovforslaget
hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes
muligheder for at indgå ansættelsesklausuler. Eventuelle kommende be-
kendtgørelser, som udstedes med hjemmel i eller ændres som følge af lo-
ven, vil heller ikke kunne indeholde forringelser eller forbedringer af
virksomheder og ansattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuller.
Der henvises i den forbindelse til præambelbetragtning nr. 13 til direktiv
2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortro-
lige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig er-
hvervelse, brug og videregivelse, hvoraf det fremgår, at det ikke er me-
ningen, at direktivet skal berøre muligheden for at indgå aftaler mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere om ikke at konkurrere i overensstemmelse
med gældende ret. Det medfører, at ansættelsesklausuler indgået i over-
ensstemmelse med gældende dansk ret kan opretholdes.
Der henvises endvidere til pkt. 1.1 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, hvoraf det fremgår, at direktivet ikke ændrer på retsstillingen i
forhold til at beskytte arbejdstagermobilitet, og at eventuelle ønsker om
begrænsninger af arbejdstagermobiliteten fortsat skal ske i overensstem-
melse med de gældende regler på området, herunder lov nr. 1565 af 15.
december 2015 om ansættelsesklausuler (ansættelsesklausulloven).
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 125 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser ikke hverken forringer eller forbedrer virksomheder og ansattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuler, til erhvervsministeren
2/2
Herudover fremgår det af pkt. 2.5.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at det følger af de specielle bemærkninger til § 23 i forslag L
40 til lov om markedsføring fra folketingstidende samling 2016-17, sek-
tion A, at ansættelsesklausulloven finder anvendelse forud for den gæl-
dende § 23, stk. 2, i markedsføringsloven, som ophæves med dette lov-
forslag (L 125). Der ændres med dette lovforslag ikke på ansættelsesklau-
sullovens status i forhold til dette lovforslags § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det
betyder, at hvis der er indgået aftale om en ansættelsesklausul mellem en
lønmodtager og en arbejdsgiver i overensstemmelse med ansættelsesklau-
sulloven, gælder denne.
Det fremgår endelig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at
det følger af dansk ret, at en arbejdsgiver i særlige tilfælde retmæssigt kan
begrænse en arbejdstagers mobilitet. En sådan begrænsning kan retmæs-
sigt fastsættes ved brug af en konkurrence-, kunde- eller kombineret klau-
sul. Denne mulighed er reguleret i ansættelsesklausulloven, og dette lov-
forslag (L 125) berører ikke aftaler indgået i overensstemmelse med an-
sættelsesklausulloven. Ønskes en arbejdstagers mobilitet i forhold til an-
sættelsesforhold begrænset, skal en sådan begrænsning ske i overens-
stemmelse med reglerne i ansættelsesklausulloven.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen