Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125
Offentligt
1858858_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 125 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 7. februar 2018.
Spørgsmål:
Hvad er begrundelsen for, at lovforslaget - som ellers i øvrigt er udtryk
for en meget direktivnær implementering - ikke medtager en direktivnær
implementering af lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser (bl.a.
om arbejdstageres ytringsfrihed, whistleblowerordninger etc.) i lovtek-
sten?
Svar:
For besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet Beskæftigelsesministeriet
om bidrag, som kan oplyse følgende:
”Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv
2016/943 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretnings-
oplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug
og videregivelse. Der ændres ikke med direktivet på lønmodtageres
grundlæggende rettigheder, herunder retten til udøvelse af ytringsfrihe-
den, lovlig videregivelse af forretningshemmeligheder til myndigheder
mv. samt at arbejdstageres mobilitet ikke må begrænses.
Det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
direktivet ikke ”bør opfattes som en begrænsning af etableringsfriheden,
arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdstagernes mobilitet som om-
handlet i EU-retten.”
Det fremgår af samme sted, at det heller ikke er me-
ningen, at direktivet skal berøre arbejdsmarkedets parters ret til at indgå
kollektive aftaler, herunder for så vidt angår en forpligtelse til ikke at vi-
deregive en forretningshemmelighed eller til at begrænse brugen heraf og
følgerne af, at en part, der er omfattet heraf, ikke opfylder en sådan for-
pligtelse. Direktivet har heller ikke til hensigt at begrænse muligheden for
at indgå aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om ikke at konkur-
rere i overensstemmelse med gældende ret.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at loven i
overensstemmelse med direktivets artikel 1, stk. 2, ikke berører udøvelse
af retten til ytrings- og informationsfrihed.
Det fremgår også heraf, at loven heller ikke berører anvendelse af EU-
regler eller nationale regler, der kræver, at forretningshemmelighedshave-
re af hensyn til den offentlige interesse videregiver oplysninger, herunder
forretningshemmeligheder, til offentlige eller administrative eller retslige
myndigheder, således at disse myndigheder kan varetage deres opgaver.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 125 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil være indstillet på at stille ændringsforslag, som fastlægger lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser i selve lovteksten, til erhvervsministeren
2/2
Det fremgår desuden, at loven ikke giver anledning til at begrænse ar-
bejdstagernes brug af oplysninger, der ikke udgør en forretningshemme-
lighed, eller til at begrænse arbejdstagernes brug af erfaringer og kompe-
tencer, som de normalt og på ærlig vis erhverver i løbet af deres ansættel-
se, eller til at pålægge arbejdstagere flere begrænsninger i deres ansættel-
seskontrakter end de begrænsninger, der er pålagt i overensstemmelse
med EU-retten eller national ret.
Direktivets artikel 5, litra c, som sikrer lønmodtagernes ret til at videregi-
ve forretningshemmeligheder til deres repræsentanter som led i repræsen-
tanternes retmæssige varetagelse af deres opgaver, hvis videregivelsen
var nødvendig for varetagelsen af de pågældende opgaver, er implemen-
teret direkte i lovteksten i lovforslagets § 5, nr. 3.”
Jeg kan i den forbindelse bemærke, at som følge af den offentlige høring,
og for at fjerne eventuel tvivl, er direktivets artikel 5, litra a og b, imple-
menteret direkte i lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, der omhandler hhv. yt-
ringsfrihed og whistleblowing. Lovforslagets § 5 indebærer ikke ændrin-
ger i forhold til, hvad der uanset de foreslåede regler i lovforslaget følger
af grundlovens § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10 og artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-
gende rettigheder.
Dette forhold er tillige behandlet i spørgsmål 12, hvortil der henvises.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen