Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 125 stillet af udvalget den 29. januar
2018 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke retsmidler der efter lovforslaget
bliver stillet til rådighed for de erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende
med domstolenes hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres forret-
ningshemmeligheder er blevet misbrugt.
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt justitsministeren om bidrag,
som kan oplyse følgende:
”Med lovforslaget foreslås indført en ny selvstændig hovedlov om beskyt-
telse af forretningshemmeligheder, som implementerer direktivet om for-
retningshemmeligheder i dansk ret. Direktivet forpligter ikke medlemssta-
terne til at indføre regler om bevissikring ved ulovlig erhvervelse, brug
eller videregivelse af forretningshemmeligheder, og lovforslaget indehol-
der derfor ikke særlige regler om bevissikring ved krænkelse af forret-
ningshemmeligheder.
De almindelige regler for at sikre bevis findes i retsplejelovens regler om
ransagning, isoleret bevisoptagelse og midlertidige afgørelser om forbud
og påbud. Disse regler, der åbner mulighed for bevissikring forud for en
eventuel retssag, vil også fremover kunne anvendes ved krænkelse af for-
retningshemmeligheder med de ændringer, der følger af lovforslaget.
Under en retssag om krænkelse af forretningshemmeligheder vil en rettig-
hedshaver endvidere have mulighed for at benytte retsplejelovens regler
om parts- og vidneforklaring, edition og sagkyndig medvirken i form af
syn og skøn og sagkyndige erklæringer, herunder ensidigt indhentede er-
klæringer, med henblik på at bevise, at der er sket en krænkelse.
Der gælder særlige regler om bevissikring ved krænkelse af immaterialret-
tigheder. Disse regler findes i retsplejelovens kapitel 29a og 57a, og finder
bl.a. anvendelse ved krænkelse af ophavsrettigheder, jf. retsplejelovens §
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk