L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 125

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om forretningshemmeligheder

[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2018 og var til

1. behandling den 23. januar 2018. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 6. oktober

2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 9.

Den 10. januar 2018 sendte erhvervsministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til erhvervsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og den-

nes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per Nørhave (DF) Tilde Bork (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)

Morten Bødskov (S)

fmd.

Kasper Roug (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL)

Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Enhedslisten har noteret sig fagbevægelsens kritiske hø-

ringssvar og kommentarer i dagspressen i forbindelse med

lovarbejdet. Enhedslisten er som fagbevægelsen meget

skeptisk over for den stigende brug af ansættelsesklausuler

og konventionalbøder.

Enhedslisten havde ønsket, at der i forbindelse med loven

blev gjort op med den urimelige praksis, hvor arbejdsgiver

kan pålægge medarbejdere meget store og udokumenterede

konventionalbøder med henvisning til brud på forretnings-

hemmeligheder, men ser det som et fremskridt, at der ned-

sættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af

arbejdsmarkedets parter, som skal se på udbredelsen og ud-

viklingen inden for konventionalbøder. På den baggrund

stemmer Enhedslisten for lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

AX021204

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 125

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Udkast til betænkning

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 125

Spm.nr.

Titel

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der med lovforslaget og tilhø-

rende bekendtgørelser ikke ændres på forholdet mellem, hvilke infor-

mationer og kompetencer en medarbejder henholdsvis lovligt og ulov-

ligt kan erhverve, bruge og videregive, hvis medarbejderen skifter an-

sættelse fra en virksomhed til en anden virksomhed, til erhvervsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-

kendtgørelser ikke forringer offentlige myndigheders muligheder for

at bede om oplysninger fra virksomheder og videregive disse til of-

fentligheden, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-

kendtgørelser hverken forringer eller forbedrer virksomheder og an-

sattes muligheder for at indgå ansættelsesklausuler, til erhvervsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-

kendtgørelser ikke vil få konsekvenser for mediernes mulighed for at

sikre kildebeskyttelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget og tilhørende be-

kendtgørelser ikke ændrer på kravene til de oplysninger, børsnoterede

virksomheder skal levere til offentligheden, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at loven og tilhørende bekendtgø-

relser ikke ændrer på domstolenes muligheder for at kræve lukkede

retsmøder eller nægte aktindsigt i retssagers dokumenter, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke retsmidler der efter lovforslaget bliver stillet til rådig-

hed for de erhvervsdrivende, så de erhvervsdrivende med domstolenes

hjælp kan få fremskaffet beviser for, at deres forretningshemmelighe-

der er blevet misbrugt, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm., om det gør nogen forskel for adgangen til at skaffe beviser via

domstolene, om forretningshemmelighederne tillige er beskyttet efter

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

andre regler, f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvilke andre typer af bevissikring ministeren forestiller sig,

at den erhvervsdrivende kan gøre brug af for effektivt at kunne bevise

misbrug af sine forretningshemmeligheder, hvis disse ikke er beskyttet

efter andre regler, som f.eks. ophavsretsloven, til erhvervsministeren

og ministerens svar herpå

Spm., om lovforslaget vil forbedre den erhvervsdrivendes muligheder

for at bevise misbrug af sine forretningshemmeligheder, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Justitsministeriets bidrag til høringsnotatet som svar på kri-

tik fra LO og FTF, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil uddybe forståelsen af »Det fremgår af direkti-

vets artikel 1, stk. 2, at direktivet ikke berører udøvelse af retten til

ytrings- og informationsfrihed«, som det fremgår af bemærkningerne

til lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil kommentere artiklen: »Stop dummebøderne –

de skader samfundsøkonomien« i Berlingske, Business.dk den 16. ja-

nuar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for, at lovforslaget ikke medtager en direktiv-

nær implementering af lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser

(bl.a. om arbejdstageres ytringsfrihed, whistleblowerordninger etc.) i

lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, med hvilken begrundelse ministeren mener, at det er til-

strækkeligt, at lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser alene

omtales i bemærkningerne til lovforslaget, mens forretningsindehave-

rens interesser derimod skal implementeres i lovteksten, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille ændringsforslag,

som fastlægger lønmodtagernes rolle, rettigheder og interesser i selve

lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, på hvilke områder lovforslaget medfører ændringer i løn-

modtagernes rolle, rettigheder og interesser m.v. og i balancen mellem

rettighedsindehaver og lønmodtager i forhold til gældende regler, til

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil kommentere artiklen: »Bent afviste »dumme-

bøde« på 150.000 kr. – og blev fyret« i Berlingske Business den 30.

januar 2018, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er fagbevægelsens oplevelse, at arbejdsgivere i stigende

omfang indsætter bestemmelser i ansættelseskontrakterne, der pålæg-

ger arbejdstager at betale en konventionalbod, hvis arbejdstageren

overtræder lovgivningens regler om beskyttelse af forretningshemme-

ligheder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til de spørgsmål, der er

rejst vedr. konventionalbøder, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 21:

Hvordan forholder regeringen sig til de spørgsmål, der er rejst vedrørende konventionalbøder?

Svar:

Der er rejst spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til udbredelsen af konventionalbod, bodens

størrelse og forholdet mellem arbejdsgivers tab og konventionalbodens størrelse.

Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Dansk El-forbund og FTF har peget på en række problemer for-

bundet med brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshem-

meligheder. Fagforeningerne finder bl.a. at faggrupper og positioner på urimelig vis pålægges konventio-

nalbod i en ansættelseskontrakt, og har peget på at det medfører manglende mobilitet for arbejdstager og

at der ikke er proportionalitet mellem konventionalbodens størrelse og arbejdsgivers tab. Fagbevægelsen

finder yderligere, at der er sket en øget udbredelse af brugen af denne form for konventionalbod.

Det er derfor vurderingen, at der er behov for at belyse anvendelsen af konventionalbod i ansættelses-

kontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets

parter indgår i arbejdet med at se på, om konventionalbod i ansættelseskontrakter skal reguleres.

Jeg har derfor aftalt med beskæftigelsesministeren, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe

med deltagelse af blandt andre Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet (formand) og arbejdsmar-

kedets parter, som skal se på udbredelsen og udviklingen indenfor konventionalbod i ansættelseskontrak-

ter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Arbejdsgruppen skal desuden se på mulige

løsninger forbundet med eventuel uhensigtsmæssig brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved

brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Det bemærkes desuden, at lovforslaget gennemfører direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttel-

se af forretningshemmeligheder. Der er implementeringsfrist for direktivet d. 9. juni 2018. Lovforslagets

formål er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for er-

hvervslivet i EU. Konventionalbod, som der spørges til, er ikke reguleret i lovforslaget, men reguleres i

dag ved den almindelige aftaleret under Justitsministeriet.

Justitsministeriet oplyser følgende om de gældende regler og lovforslagets forhold til aftaleretten:

»For så vidt angår sanktionering med fastsættelse af konventionalbod kan Justitsministeriet oplyse, at

lovforslagets § 15, som gennemfører direktivets artikel 14, ikke tilsigter at begrænse adgangen til at indgå

aftaler vedrørende forretningshemmeligheder, herunder sanktioner for f.eks. ulovlig videregivelse eller

brug af en forretningshemmelighed.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at aftaler om konventionalbod er omfattet af aftalelovens § 36,

hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid

med redelig handlemåde at gøre den gældende.

Der kan i øvrigt henvises til direktivets præambelbetragtning nr. 39, der bl.a. beskriver, at direktivet ik-

ke bør berøre anvendelsen af anden relevant lovgivning på andre områder, herunder intellektuelle ejen-

domsrettigheder og aftaleret.«

L 125 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet 20/3-18

En regulering af konventionalbod ville være en undtagelse fra den almindelige aftaleret, og vil være en

regulering af ansættelsesretlige forhold. Det forventes derfor ikke at være i lov om forretningshemmelig-

heder, at en sådan regulering har bedst hjemmel. En del af arbejdsgruppens arbejde skal således også væ-

re at se på, hvor det bedst vil kunne reguleres.

ERU og øvrige relevante udvalg vil blive orienteret om arbejdsgruppens konklusioner.