L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125 Bilag 1
Offentligt

N OT AT

4. januar 2018

2. ordførernotat vedr. udkast til forslag til lov om forretningshemme-

ligheder

1. Indledning

Virksomheder og opfindere m.v. udvikler og tilegner sig information,

som har kommerciel værdi, og som ofte hemmeligholdes for at skabe

konkurrencemæssige fordele. Hemmeligholdelsen af oplysninger skal

sikre, at virksomhederne kan udnytte deres investeringer i forskning og

udvikling fuldt ud, og forretningshemmelighederne kan have stor økono-

misk værdi for de enkelte virksomheder.

Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af forretningshemme-

ligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af

EU.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af forretningshemmelighe-

der. Ved at implementere direktivet i en ny og selvstændig lov, der i vidt

omfang samler den danske regulering på området, vil det blive lettere for

danske virksomheder at få overblik over reglerne for beskyttelsen.

Lovforslaget regulerer bl.a. i hvilke tilfælde, erhvervelse, brug eller vide-

regivelse af forretningshemmeligheder udgør en henholdsvis lovlig (fx en

uafhængig opdagelse) og en ulovlig handling (fx industrispionage). Som

noget nyt i dansk ret indeholder lovforslaget en definition af forretnings-

hemmeligheder. Definitionen svarer til den hidtil danske praksis omkring

markedsføringsloven af begrebet erhvervshemmeligheder.

Desuden indeholder lovforslaget en række bestemmelser om retsmidler,

som kan benyttes, såfremt ulovlige handlinger finder sted. Det drejer sig

om sikrende retsmidler, dvs. påbud, forbud, tvangsbøder m.v. med hen-

blik på at forhindre uberettiget anvendelse af forretningshemmeligheder,

både før og efter at domstolene har truffet en realitetsafgørelse om sagen,

samt hjemmel til erstatning for krænkelser, offentliggørelse af domme for

den krænkende parts regning, m.v. Derved får indehaveren et bedre over-

blik over retsområdet og de værktøjer, der er til rådighed for håndhævel-

sen og beskyttelsen af forretningshemmeligheden.

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 6. oktober 2017 med hø-

ringsfrist den 3. november 2017 til 237 organisationer, myndigheder mv.,

ligesom høringen har været tilgængelig på www.hoeringsportalen.dk.

Der er modtaget høringssvar fra 47 organisationer, myndigheder mv. Her-

af er der modtaget 17 bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Flere af høringssvarene indeholder en tilkendegivelse af, at man tilslutter

sig implementeringen af direktivet i en ny hovedlov og finder det hen-

sigtsmæssigt, med en definition af begrebet ”forretningshemmelighed”

samt juridiske redskaber til at stoppe brugen af en forretningshemmelig-

hed som følge af en ulovlig erhvervelse.

De indkomne høringssvar viser tillige, at der generelt er opbakning til

lovforslaget, og den direktivnære implementering hilses velkommen, da

det bemærkes, at der er behov for gode og ensartede rammer for beskyt-

telsen af forretningshemmeligheder. Navnlig den danske erhvervssektor,

herunder Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer samt

Dansk Detail, ser positivt på lovforslaget.

Derimod har flere brancheorganisationer, navnlig Advokatrådet og Dan-

ske Advokater, fremsat kritiske bemærkninger om, at retsplejelovens reg-

ler for bevissikring ikke er medtaget i lovforslaget. Visse høringssvar,

herunder fra Dansk Journalistforbund og Instituttet for Menneskerettighe-

der, henviser til nødvendigheden af en balance mellem beskyttelsen af

forretningshemmeligheder og frihedsrettighederne, mens andre, herunder

LO og FTF, henviser til hensynet mellem forretningshemmelighedshave-

rens og lønmodtagernes interesse.

De konkrete bemærkninger behandles under punkt 2 nedenfor.

LO og FTF støtter forslaget om, at beskyttelsen af de tillidsvalgte er im-

plementeret i lovens § 5, og at grænsefladerne op til ansættelsesretten

synes opretholdt. Omvendt finder LO og FTF, at balancen mellem hensy-

net til henholdsvis forretningshemmelighedshaverens og lønmodtagernes

interesse ikke synes afspejlet i lovforslaget, da forretningshemmeligheds-

haverens interesse er implementeret ganske direktivnært, mens bestem-

melserne, der beskytter lønmodtagerinteresser, er henvist til lovens be-

mærkninger. LO og FTF bemærker tillige, at markedsføringslovens § 23,

stk. 2, ikke er videreført med lovforslaget, og at direktivets bestemmelse

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

om beskyttelse mod åbenbart grundløse søgsmål ikke bliver implemente-

ret korrekt, da denne ikke er indskrevet i loven. De finder endvidere, at

lovens §§ 8, stk. 3, og 12, stk. 2, ikke levner plads for en sideløbende afta-

leretlig regulering.

Sø- og Handelsretten støtter lovforslaget og tiltræder forslaget om, at Sø-

og Handelsretten tillægges saglig kompetence til også at omfatte civile

retssager efter lov om forretningshemmeligheder. Sø- og Handelsretten

bemærker i den forbindelse, at den ser frem til at behandle disse sager, der

er af stor praktisk betydning for erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Novozymes finder, at bemærkningerne til lovforslagets § 3 om, hvornår

”reverse engineering” kan anses for lovligt, må anses for at være en over-

implementering af direktivet, samt at bemærkningen vedr. intellektuelle

ejendomsrettigheder er vildledende.

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR) støtter hovedlinjerne i lov-

forslaget og finder det både fornuftigt og rigtigt at implementere direkti-

vet ved en ny hovedlov. Det er deres samlede vurdering, at lovforslaget

fremmer kendskabet til samt mulighederne for at opnå retsbeskyttelse af

forretningshemmeligheder. FIR har dog flere kommentarer til de enkelte

bestemmelser i lovforslaget og deler bl.a. Novozymes synspunkt vedr.

”reverse engineering”, da de ligeledes finder bemærkningerne til lov-

forslagets § 3 for at være en overimplementering af direktivet. FIR anbe-

faler, at retsplejelovens regler for bevissikring ligeledes burde finde an-

vendelse for lov om forretningshemmeligheder, da det i praksis ofte er

vanskeligt at sikre bevis for et eventuelt misbrug.

Danske Medier er enig i behovet for gode og ensartede rammer for be-

skyttelsen af forretningshemmeligheder og finder det hensigtsmæssigt at

implementere direktivet om forretningshemmeligheder i en ny hovedlov.

Danske Medier kan dog ikke tilslutte sig, at direktivets art. 5 a og b ikke

fremgår direkte i lovforslaget, hvilket de udtrykkeligt burde for at sikre en

tekstnær implementering af direktivet og en klar afgrænsning af lov-

forslagets rækkevidde.

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP)

hilser den internationale harmonisering af området og den nye hovedlov

velkommen. DIP ønsker ligeledes, at retsplejelovens regler for bevissik-

ring skal kunne benyttes ved lov om forretningshemmeligheder, og at

søgsmålsfristen i lovforslaget burde være underlagt de almindelige foræl-

delsesregler. I den forbindelse finder DIP, at bemærkninger i lovforslagets

§ 3 vedr. ”reverse engineering” ikke er i overensstemmelse med direkti-

vet. DIP noterer med glæde, at sager efter lov om forretningshemmelig-

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

heder kan anlægges ved Sø- og Handelsretten men så gerne, at disse sager

blev koncentreret hertil.

Institut for Menneskerettigheder finder sammenfattende, at der bør ind-

sættes en bestemmelse om, at foranstaltninger mv. til beskyttelse af for-

retningshemmeligheder ikke kan iværksættes, hvis den påståede erhver-

velse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden finder sted i

forbindelse med udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed,

herunder respekten for mediefrihed og mediernes pluralisme.

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer (DE, DI og LF)

finder det glædeligt, at direktivet implementeres ved ny hovedlov med en

direktivnær definition af begrebet ”forretningshemmelighed”, samt rede-

gørelse for, hvornår der foreligger en ulovlig erhvervelse, brug eller vide-

regivelse. DE, DI og LF støtter overordnet bestemmelserne i lovforslaget

men finder, at bemærkningerne til § 3 vedr. ”reverse engineering” ikke

synes konform med direktivet, samt at retsplejelovens regler for bevissik-

ring burde kunne anvendes i samspil med lovforslaget. Lovforslagets be-

stemmelser vedr. søgsmålsfrist, (midlertidige) forbud og påbud, sanktio-

ner, erstatning samt erstatning anbefales ligeledes at blive justeret, så de

kommer mere på linje med direktivet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan støtte lovforslaget for så vidt angår

de dele, der berører arbejdsmarkedets og ansættelsesretlige forhold. DA er

enig i den valgte balance for minimumsimplementeringen og bemærker

alene, at definitionen af, hvad der forstås ved kollektiv aftale, burde for-

muleres således, at denne ligger tættere på dansk arbejdsretlig teori og

praksis.

Advokatrådet finder, at realiseringen af direktivets formål om beskyttelse

af forretningshemmeligheder bl.a. er afhængig af, at rettighedshavere i

praksis har en reel og effektiv adgang til håndhævelse. Advokatrådet fin-

der således, at reglerne i retsplejeloven burde kunne anvendes i samspil

med lov om forretningshemmeligheder på baggrund af hensynet til rettig-

hedshaverens retssikkerhed i situationer, hvor rettighedshaver kan sand-

synliggøre, at der foreligger et misbrug af dennes forretningshemmelig-

hed.

Dansk Magisterforening finder, at hensynene, der udspringer af direkti-

vets art. 5, burde fremgå direkte i loven, således at foranstaltninger mv. til

beskyttelse af forretningshemmeligheder ikke kan iværksættes, såfremt

videregivelsen tjener en almen, offentlig interesse, der overstiger rettig-

hedshaverens hensyn, hvori de omfattede oplysninger ikke med rimelig-

hed kunne tilvejebringes på anden måde.

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dansk Journalistforbund (DJ) tilslutter sig ønsket om at samle bestem-

melserne om forretningshemmeligheder i en ny hovedlov og en tekstnær

implementering af direktivet. DJ finder på linje med Dansk Magisterfor-

ening og Institut for Menneskerettigheder, at hensynene, der udspringer af

direktivets art. 5, burde fremgå direkte af loven. DJ bemærker tillige, at

lovforslaget burde suppleres med en henvisning til retsplejelovens regler

om kildebeskyttelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder ligeledes, at direktivet

skal implementeres direktivnært. FA bemærker, at der bør anvendes ens-

lydende begreber for lønmodtagere, samt at lovforslaget ikke bør få be-

tydning for allerede eksisterende kollektive aftaler og eksisterende ansæt-

telsesklausuler. Der opfordres tillige til, at der anvendes den almindeligt

anerkendte definition af en kollektiv overenskomst.

Løje, Arnesen & Meedom finder på linje med Advokatrådet, at rettig-

hedshaverens retssikkerhed i praksis afhænger af en reel og effektiv ad-

gang til håndhævelse. De finder således, at reglerne i retsplejeloven burde

kunne anvendes i samspil med lov om forretningshemmeligheder i situa-

tioner, hvor rettighedshaver kan sandsynliggøre, at der foreligger et mis-

brug af dennes forretningshemmelighed. Det bemærkes tillige, at dette er

en nødvendighed for at overholde den internationale immaterialretlige

”TRIPS-aftale”, der følger af Danmarks medlemskab af WTO.

Datatilsynet finder, at offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold

er en meget indgribende form for behandling, hvorfor rettens vurdering

heraf nøje bør overvejes i forhold til retshåndhævelsesloven, retshåndhæ-

velsesdirektivet, persondataloven og databeskyttelsesdirektivet, særligt i

hvilket omfang en sådan offentliggørelse skal kunne ske, og i hvilket om-

fang der skal ske sletning eller anonymisering inden offentliggørelse.

Danske Advokater (DA) finder ligeledes, at rettighedshaverens retssik-

kerhed i praksis afhænger af en reel og effektiv adgang til håndhævelse

med en realiserbar mulighed for at kunne løfte deres bevisbyrde. DA fin-

der således, at reglerne i retsplejeloven burde kunne anvendes i samspil

med lov om forretningshemmeligheder i situationer, hvor rettighedshaver

kan sandsynliggøre, at der foreligger en krænkelse af dennes forretnings-

hemmelighed.

Rigsadvokaten finder, at det med klarhed og præcision bør tydeliggøres,

hvordan begrebet ”redelig erhvervspraksis”, der er overført fra markeds-

føringsloven, skal forstås, hvis en overtrædelse efter lovforslagets § 4, stk.

1, nr. 2 skal kunne straffes.

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kommentar

Med det foreliggende lovforslag implementeres direktivet om forretnings-

hemmeligheder. I den forbindelse har Erhvervsministeriet fundet det hen-

sigtsmæssigt at oprette en ny hovedlov, der i vidt omfang samler den dan-

ske regulering på området. Herved bliver det nemmere at få overblik over

reglerne for beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Den offentlige

høring viser, at dette initiativ hilses velkommen.

Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af forretningshemme-

ligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af

EU. Der er derfor lagt vægt på ensartet og tekstnær implementering, så

danske virksomheder er bedst muligt stillet på nationalt og europæisk

plan.

De indkomne høringssvar viser, at der er opbakning til, at implemente-

ringen sker så tekstnært som muligt, ligesom der er opbakning til, at lov-

forslaget sætter klare regler for, hvornår der foreligger en krænkelse af

en forretningshemmelighed, samt hvordan en forretningshemmelighed

skal defineres.

Derimod er der modtaget konkrete ønsker og bemærkninger om, at flere

af lovforslagets bestemmelser bør præciseres yderligere for, at lovforsla-

get fremstår så direktivnært som muligt. Disse konkrete ønsker behandles

nedenfor.

Behovet for beskyttelsen af forretningshemmeligheder udspringer af, at

virksomheder udvikler og råder over information med kommerciel værdi,

som ofte hemmeligholdes for at skabe konkurrencefordele. Forretnings-

hemmelighederne kan have stor økonomisk værdi for de enkelte virksom-

heder, og der er i dag store forskelle på medlemsstaternes regler om be-

skyttelse af forretningshemmeligheder. De nuværende forskelligartede

regler i EU’s medlemslande gør det vanskeligt for erhvervslivet at få

overblik over, hvordan deres forretningshemmeligheder er beskyttet og

kan håndhæves. Ved at gøre brug af en tekstnær implementering med

klare og tydelige retsregler, vil forslaget give mulighed for, at virksomhe-

derne kan få et bedre grundlag for beskyttelsen og håndhævelsen af deres

forretningshemmeligheder.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommentering af konkrete bemærkninger til lovforslaget vil ske med

udgangspunkt i nedenstående opdeling:

3.1. Bemærkninger i forhold til markedsføringslovens bestemmelser.

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.2. Bemærkninger vedr. informations- og ytringsfriheden samt samfun-

dets interesser.

3.3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

3.3.1. Lovforslagets § 2

3.3.2. Lovforslagets § 3

3.3.3. Lovforslagets § 4

3.3.3.1. Bemærkninger fra organisationer på lønmodtagersiden

3.3.3.2. Bemærkninger fra organisationer på arbejdsgiversiden

3.3.3.2.1. Bemærkninger fra DA

3.3.3.2.2. Bemærkninger fra FA

3.1. Bemærkninger i forhold til markedsføringsloven

FIR bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at markedsførings-

lovens § 3 om god markedsføringsskik og § 4 om god erhvervsskik kan

anvendes i samspil med lov om forretningshemmeligheder. FIR mener, at

de situationer, hvor et sådant kan finde sted, bør uddybes i bemærknin-

gerne.

LO og FTF bemærker, at ”forældelsesfristen” i markedsføringsloven ikke

er medtaget i lovforslagets § 4. LO og FTF finder, at dette er en væsentlig

forringelse af lønmodtagernes beskyttelse mod strafferetlige sanktioner,

som ikke synes begrundet i direktivet, idet det forudsættes i direktivets

art. 8, at forældelsesfrister vedtages nationalt, idet disse ikke må have en

varighed over 6 år.

DI, DE, og Landbrug & Fødevarer støtter den tekstnære implementering i

af direktivet i den foreslåede § 4, der samtidigt indebærer en tilfredsstil-

lende videreførelse af den nuværende bestemmelse i markedsføringslo-

vens § 23, stk. 2. DE, DI og Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at

det af de almindelige bemærkninger fremgår, at intentionen er at opret-

holde sondringen mellem strafferetlige sanktioner mod personer indefra

og udefra virksomheden, men at denne sondring ikke fremstår klart, når

de foreslåede §§ 4 og 18 sammenholdes med bemærkningerne til den fo-

reslåede § 4.

Kommentar:

Erhvervsministeriet bemærker, at markedsføringslovens generalklausul

om god skik, jf. lovens §§ 3 og 4, anvendes i dag i samspil med lovens

øvrige bestemmelser, herunder den gældende § 23 om erhvervshemmelig-

heder. Det forhold, at ulovlig erhvervelse m.v. af forretningshemmelighe-

der fremover reguleres i den foreslåede lov om forretningshemmelighe-

der, fremfor i markedsføringsloven, ændrer ikke på, at markedsføringslo-

vens §§ 3 og 4 fortsat kan anvendes i samspil med reguleringen af områ-

det.

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Markedsføringslovens regler om god skik anvendes sædvanligt i samspil

med anden lovgivning, fx varemærkeretten.

Efter markedsføringslovens § 23, stk. 2, må den, der på retmæssig måde

har fået kendskab til en erhvervshemmelighed ikke ubeføjet videregive

eller viderebringe erhvervshemmeligheden. Forbuddet gælder i 3 år efter

tjenesteforholdets ophør.

Den 3-årige frist i markedsføringslovens § 23, stk. 2 er en national regel,

og en sådan regel genfindes ikke i direktivet.

Erhvervsministeriet mener, at de almindelige strafferetlige forældelses-

regler som udgangspunkt bør finde anvendelse for overtrædelser af lov-

givning i Danmark, også for lov om forretningshemmeligheder, idet der

ikke ses at være et særskilt behov for særlige forældelsesregler på dette

område.

Direktivets formål er at beskytte forretningshemmeligheder. På den bag-

grund ønsker Erhvervsministeriet ikke i lov om forretningshemmeligheder

at have nationale bestemmelser med en kortere forældelsesfrist end de

almindeligt gældende forældelsesfrister. Efter direktivet skal det anses

som en ulovlig handling, når en nuværende eller forhenværende medar-

bejder viderebringer eller benytter en forretningshemmelighed i strid med

direktivets art. 4. Derudover skal det efter direktivet sikres, at virksomhe-

den i den situation kan benytte sig af retsmidlerne i direktivet. Det følger

derimod ikke af direktivet, at det kan tillades medarbejdere at anvende

forretningshemmeligheder efter 3 år.

Den almindeligt gældende strafferetlige forældelsesfrist vil for overtræ-

delse af den foreslåede § 4 være 5 år. Den civilretslige forældelsesfrist er

efter direktivet 6 år.

Med hensyn til strafsanktioneringen af den forslåede § 4, fremgår det af

de specielle bemærkninger til § 4, at strafferetligt er det alene misbrug af

erhvervshemmeligheder med lovlig adgang til virksomheden, der er om-

fattet af den foreslåede § 18 om sanktionering af § 4. Endvidere fremgår

det af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 18, at bestemmelsen

alene finder anvendelse for personer, der står i tjeneste- eller samar-

bejdsforhold til virksomheden eller udfører et hverv for denne.

3.2. Bemærkninger vedr. ytrings- og informationsfrihed samt sam-

fundets interesser.

Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Institut for Menneske-

rettigheder og Danske Medier bemærker, at der bør indsættes en bestem-

melse om, at foranstaltninger m.v. til beskyttelse af forretningshemmelig-

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

heder ikke kan iværksættes, hvis den påståede erhvervelse, brug eller vi-

deregivelse af forretningshemmeligheden finder sted i forbindelse med

udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed, herunder respekten

for mediefrihed og mediernes pluralisme samt beskyttelsen af den almene

offentlige interesse.

Kommentar:

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det for at fjerne eventuel tvivl

om lovens anvendelsesområde bør præciseres i selve lovteksten, at en

anmodning om foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal afvises,

hvis en sådan anmodning sker for at udøve informations- og ytringsfrihe-

den, herunder respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme, eller hvis

sådan en anmodning sker for at afdække forseelser, uregelmæssigheder

eller ulovlige aktiviteter, såfremt dette fandt sted med henblik på at be-

skytte den almene offentlige interesse.

3.3. Bemærkninger vedr. de enkelte bestemmelser i lovforslaget

3.3.1. Bemærkninger vedr. lovforslagets § 2

DIP bemærker, at tjenesteydelser ikke som sådan er omfattet blandt

krænkende varer i § 2, stk. 4, hvilket de finder uheldigt, da en ikke uvæ-

sentlig del af en vares værdi ofte ligger i netop service-delen.

Kommentar:

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget er et udtryk for en tekstnær

implementering af direktivet. Definitionen af hvad der udgør en forret-

ningshemmelighed i direktivets artikel 2, er derfor implementeret direkte i

lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at det af præambelbetragtning nr.

14 fremgår, at det er vigtigt at vedtage en ensartet definition af forret-

ningshemmeligheder uden at begrænse den genstand, som skal beskyttes

mod uretmæssig tilegnelse.

3.3.2. Lovforslagets § 3

DE, DI, DIP, FIR, Landbrug & Fødevarer og Novozymes bemærker, at

det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, at der kan

være tilfælde, hvor reverse engineering ikke falder under anvendelsesom-

råde for den foreslåede § 3. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der kræves

noget ekstraordinært for at finde frem til den pågældende information.

Det vil sige, at den analyse, der foretages ved reverse engineering, skal

være forholdsvis ligetil.

DE, DI, DIP, FIR, Landbrug & Fødevarer og Novozymes er af den opfat-

telse, at dette er en overimplementering af direktivet. Om reverse engine-

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ering er i strid med loven bør ikke afhænge af, om analysemetoden kan

karakteriseres som ”forholdsvis ligetil”.

DE, DI, DIP, FIR, Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at både

de almindelige og de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3 be-

skriver lovlig erhvervelse, brug eller videregivelse, mens selve bestem-

melsen, i overensstemmelse med direktivets ordlyd, alene taler om lovlig

erhvervelse.

Bemærkninger til den foreslåede § 3 bør derfor ensrettes med ordlyden af

bestemmelsen.

Novozymes bemærker endvidere, at det fremgår af bemærkningerne, at

lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder kan begrænse adgan-

gen til at undersøge eller udnytte viden opnået via et produkt.

Novozymes finder, at dette er en vildledende kommentar, hvis det blot

betyder, at selve analysemetoden kan være genstand for patentbeskyttelse.

Kommentar:

Erhvervsministeriet er enig i, at det ikke skal afhænge af analysemetoden,

om reverse engineering er tilladt, og at formuleringen, om at lovgivnin-

gen om intellektuelle ejendomsrettigheder kan begrænse adgangen til at

undersøge et produkt, er misvisende

Erhvervsministeriet er endvidere enig i, at bemærkningerne til den fore-

slåede § 3 skal ensrettes med bestemmelsens, og direktivets, ordlyd, såle-

des at bemærkningerne alene omhandler lovlig erhvervelse.

Bemærkningerne til den foreslåede § 3 vil derfor blive rettet, så det ikke

længere fremgår, at analysemetoden er afgørende for, om reverse engine-

ering er tilladt, ligesom det vil blive udeladt af bemærkningerne, at intel-

lektuelle ejendomsrettigheder kan begrænse adgangen til at undersøge et

produkt.

Endvidere vil bemærkninger til den foreslåede § 3 blive rettet, så de er i

overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen, der alene omhandler

lovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder.

3.3.3 Lovforslagets § 4

3.3.3.1. Bemærkninger fra organisationer på lønmodtagersiden

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. LO og FTF bemærker, at di-

rektivet søger at skabe en rimelig balance mellem hensynet til forret-

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ningshemmelighedshaverens interesse og lønmodtagerens interesse i fri

mobilitet og udnyttelse af deres kompetencer.

Den balance finder LO og FTF ikke er tilstrækkeligt afspejlet i lovforsla-

get, særligt henset til at bestemmelser, der beskytter forretningshemme-

lighedshavers interesse er implementeret direktivnært, hvor de bestem-

melser, som beskytter lønmodtagernes interesser, er implementeret via

bemærkningerne til loven. LO og FTF påpeger, at hvis denne balancen

skal afspejles i loven, bør direktivets art. 1, stk. 3 om, at lønmodtagermo-

bilitet ikke må begrænses, implementeres i lovteksten som nyt stk. 2 i

lovens § 1.

LO og FTF bemærker i øvrigt, at de er tilfredse med beskyttelsen af til-

lidsvalgte repræsentanter er implementeret ved lovens § 5, og at forholdet

til ansættelsesklausulloven bevares.

Kommentar:

LO og FTF ønsker, at direktivets art. 1, stk. 3, skal implementeres direkte

i lovteksten via et nyt stk. 2 til § 1. Beskæftigelsesministeriet bemærker

hertil, at stk. 2 og stk. 3 i direktivets artikel 1, herunder retten til udøvelse

af ytringsfriheden, lovlig videregivelse af forretningshemmeligheder til

myndigheder mv. og arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektiver

overenskomster, samt at arbejdstagerens mobilitet ikke må begrænses,

har karakter af grundlæggende rettigheder, som i udgangspunktet skal

respekteres, og der er således ikke grund til, at disse nævnes udtrykkeligt

i lovforslagets § 1. Rettighederne fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets afsnit 2.2. om anvendelsesområdet.

3.3.3.2. Bemærkninger fra organisationer på arbejdsgiversiden

3.3.3.2.1. Bemærkninger fra DA

(Dansk Arbejdsgiverforening).

DA er enig i lovforslagets balance, hvor der tages udgangspunkt i en

tekstnær implementering af direktivet.

DA bemærker, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, om hvad der for-

stås ved en kollektiv aftale, bør præciseres således, at teksten er tættere på

de generelt anvendte formuleringer i dansk arbejdsretlig teori og praksis.

DA anfører som eksempel definitionen i Hovedaftalen, 2015, side 20 ff.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriets bemærker, at DA’s anbefaling af en præcise-

ring i forhold til bemærkningerne til en kollektiv aftale imødekommes.

3.3.3.2.2. Bemærkninger fra FA

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening)

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

FA forudsætter, at lovforslaget ikke får betydning for eksisterende kollek-

tive overenskomster, som måtte regulere brugen af forretningshemmelig-

heder. FA opfordrer til, at dette indskrives i bemærkningerne til lov-

forslaget.

FA bemærker, at det bør nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at

lovforslaget ikke berører ansættelsesklausuler indgået inden ansættelses-

klausullovens ikrafttrædelse.

FA foreslår, at der anvendes en anden definition af en kollektiv overens-

komst end den, som fremgår af lovforslaget. FA foreslår definitionen i

Jens Kristiansens ”Den kollektive arbejdsret”, 3. udg. 2014, s. 160-161.

FA bemærker tillige, at begreberne ”ansat(te), ”lønmodtager(e)” og ”ar-

bejdstager(e)” anvendes synonymt. FA foreslår, at der anvendes et ensly-

dende lønmodtagerbegreb for at undgå forvirring.

Kommentar:

FA ønsker, at det skal fremgå af lovforslaget, at lovforslaget ikke får be-

tydning for allerede indgåede overenskomster. Beskæftigelsesministeriet

bemærker hertil, at direktivet ikke giver mulighed herfor, hvorfor det ikke

medtages i lovforslaget. Hvorvidt nærværende lovforslag medfører behov

for ændring af eksisterende overenskomster vil være op til overenskomst-

parterne at vurdere. Det bemærkes, at der i forhold til overenskomster

også altid skal ske en EU-konform fortolkning.

FA ønsker, at det skal fremgå af lovforslaget, at ansættelsesklausuler ind-

gået inden ansættelsesklausullovens ikrafttræden ikke berøres af lov-

forslaget. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af præam-

belbetragtning nr. 13 til direktivet, at ”Det er heller ikke meningen, at

direktivet skal berøre muligheden for at indgå aftaler mellem arbejdsgi-

vere og arbejdstagere om ikke at konkurrere i overensstemmelse med

gældende ret.” Det betyder, at ansættelsesklausuler indgået i overens-

stemmelse med gældende dansk ret kan opretholdes. Dette er tilføjet i

lovforslaget under de specielle bemærkninger til § 1.

FA foreslår, at der anvendes et enslydende lønmodtagerbegreb. Det er

Erhvervsministeriets opfattelse, at et enslydende lønmodtagerbegreb,

herunder direktivets arbejdstagerbegreb, ikke kan anvendes konsekvent i

hele lovforslaget, da begreberne ”ansat(te)” og ”lønmodtager(e)” udgør

eller indgår i faste begreber inden for andre retsområder.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 6. oktober - 3. november 2017 væ-

ret sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer mv.,

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ligesom

det

har

ligget

offentligt

tilgængeligt

len

www.hoeringer.dk.

Lovforslaget er sendt til følgende:

på

3F Fagligt Fælles Forbund, Accura Advokatpartnerselskab, ADIPA, Ad-

vokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Alkohol og Sam-

fund, Amagerforbrænding, AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Awapatent,

Banedanmark, Bech-Bruun Advokatfirma, Begravelse Danmark, Bilbran-

chen, Bryggeriforeningen, Budde Schou A/S, Business Danmark, Bygge-

societetet, Bygherreforeningen, Børnerådet, Centralforeningen af Autore-

paratører i Danmark (CAD), Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Chas. Hude A/S, Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Copen-

hagen Business School (CBS), Danmarks Automobilforhandler Forening

(DAF), Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Dan-

marks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Jurist- og Økonom-

forbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks

Sportshandler-Forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Affalds-

forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandør For-

ening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme,

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),

Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri, Dansk

Inkasso Brancheforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kredit Råd,

Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Magasin-

presse Udgiverforening, Dansk Markedsføring, Dansk Marketing Forum,

Dansk Opfinderforening, Dansk Postordre handel, Dansk Skovforening,

Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd,

Dansk Tekstil & Beklædning, Dansk Textil Union, Dansk Transport og

Logistik, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arkitekt-

virksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Bus-

vognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Distriktsblade ApS,

Danske Fysioterapeuter, Danske Insolvensadvokater, Danske Malerme-

stre, Danske Mediers Forum, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer,

Danske Spil, De Danske Bilimportører, Den Almindelige Danske Læge-

forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,

Den Danske Fondsmæglerforening, Departementet for Erhverv, Arbejds-

marked, Handel og Energi, Grønland, Det Faglige Hus, Det Økologiske

Råd, DLA Piper, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dommerforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, DONG Energy, DSB, De Samvirkende Købmænd

(DSK), Ecolabel, Fair Trade, Falck, FDB, Foreningen for Distance og

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Internethandel (FDIH), Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM),

Forenede Danske Motorejere (FDM), FEHA, Ferring Lægemidler A/S,

Ferrosan A/S, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA), FLSmidth, Forbrugerklagenævnet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advo-

kater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Dagligvare Grossister, For-

eningen af Danske Inkassoadvokater, Foreningen af Danske Lokale Uge-

aviser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Politidirektører

i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI), Foreningen af Statsautorisrede Revisorer, For-

eningen Danske Revisorer, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forsik-

ring og Pension, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel, H. Lundbeck A/S,

Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK-

Landsklubben, Danmarks Domstole, HORESTA, Horten Advokataktie-

selskab, Huset Markedsføring, Høiberg A/S, Højesteret, Håndværksrådet,

Ingeniørforeningen i Danmark, Inspicos A/S, Investeringsfondsbranchen,

IT-Brancheforeningen, IT-Branchen, ITEK, Kommunale Tjenestemænd

og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL),

Kreativitet og Kommunikation, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),

Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Kromann Reumert, Kvinderådet, Køben-

havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af statsaut. Fod-

terapeuter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Larsen & Birkeholm

A/S, Lederne, LEO Pharma Nordic, Liberale Erhvervs Råd, Lind Cadovi-

us Advokataktieselskab, Lokale Pengeinstitutter, Lægemiddelindustrifor-

eningen (LIF), Løje, Arnesen & Meedom Advokatpartnerselskab, MAQS

Law Firm, Metroselskabet, Midttrafik, Møbelhandlernes Centralforening,

NJORD, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nærbutikkernes Landsfor-

ening, Opfinderforeningen.dk, Parcelhusejernes Landsforening, Patent

Nord ApS, Patentgruppen, Plesner, Plougmann & Vingtoft A/S, Praktise-

rende Tandlægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Ret-

ten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i

Århus, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Radio- og tv-nævnet, Realkre-

ditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og

Kommunernes Indkøbsservice, Syddansk Universitet, Sydtrafik, Sø- og

Handelsretten, Søsportens Brancheforening, TEKNIQ, Teknologisk Insti-

tut, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Tinglysningsretten, TV 2

DANMARK A/S, TV Danmark A/S, Udenrigs- og Erhvervsministeriet,

Færøerne, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, Vestre

Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V.S.O.D.), Zacco

L 125 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danmark, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet.

5. Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Forening for Industriens Patent- og

Varemærkespecialister (DIP), Dansk Journalistforbund, Dansk Magister-

forening, Danske Advokater, Danske Medier, Datatilsynet, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse

(FIR), Institut for Menneskerettigheder, LO og FTF, Løje, Arnesen &

Meedom, Novozymes, Rigsadvokaten og Sø- og Handelsretten.