Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 123
Offentligt
1854403_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 123 stillet af udvalget den 31. januar
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Er det muligt at lave en model, hvor Vækstfonden bevarer den status som
fonden har i dag i forhold til undtagelser fra offentlighedsloven?
Svar:
Det vil være muligt at opretholde den hidtidige model, men det vil ikke
ændre på den omstændighed, at oplysninger om bl.a. private, herunder
økonomiske, forhold, om drifts- og forretningsforhold el. lign. samt om
udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed fortsat vil kunne und-
tages fra retten til aktindsigt.
Vækstfonden er i dag generelt omfattet af lov om offentlighed i forvalt-
ningen, mens blandt andet oplysninger vedrørende Vækstfondens forret-
ningsmæssige aktiviteter i dag kan undtages fra retten til aktindsigt på
baggrund af en konkret vurdering.
Vækstfonden fungerer i hovedsagen som en finansiel virksomhed og har
derfor behov for dyb indsigt i samarbejdspartnernes økonomiske og for-
retningsmæssige forhold. En række af Vækstfondens samarbejdspartnere
er pengeinstitutter, som er underlagt særlige regler om hemmeligholdelse
af oplysninger.
Lovforslaget medfører, at Vækstfonden som udgangspunkt stadig generelt
er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, mens Vækstfondens
forretningsmæssige aktiviteter fremadrettet generelt ikke er omfattet af
lov om offentlighed i forvaltningen frem for, som i dag, at oplysninger
kan undtages fra retten til aktindsigt efter en konkret vurdering.
Lovforslaget afspejler dermed, at det er afgørende, at Vækstfonden kan
garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers kan
opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offent-
liggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om finansiering og
risikodækning af en forretning.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 123 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om det er muligt at lave en model, hvor Vækstfonden bevarer den status som fonden har i dag i forhold til undtagelser fra offentlighedsloven, til erhvervsministeren
2/2
Denne model svarer til den model, der er anvendt i forhold til lov om
EKF Danmarks Eksportkredit.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 11 ad L 123 stillet
den 31. januar 2018.
På den baggrund finder jeg ikke grundlag for at ændre lovforslaget på
dette punkt.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen