L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 123 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

10. januar 2018

Høringsnotat ad L 123 - Forslag til Lov om Vækstfonden.

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at skabe den mest hensigts-

mæssige juridiske ramme for etablering af en udbyttepolitik for Vækst-

fonden. Dette følger af Nordsøaftalen indgået den 22. marts 2017 mellem

regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

SF. Som led i Nordsøaftalen er det besluttet, at Vækstfonden skal bidrage

til finansieringen af aftalen via årlig udbyttebetaling fra seneste regn-

skabsår.

Der er i det nuværende lovgrundlag for Vækstfonden ikke hjemmel til at

udbetale udbytte til staten, idet Vækstfonden i dag er en revolverende

fond, hvor tilbageløb i form af overskud og renteindtægter anvendes til

finansiering af nye vækstvirksomheder. Desuden vanskeliggør lovens

opbygning og affattelse en indarbejdelse af en sådan hjemmel. Der skal

derfor tilvejebringes den fornødne hjemmel til etablering af en udbyttepo-

litik. Den relevante juridiske ramme vil således blive etableret ved at om-

danne Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed.

Med lovforslaget lægges der desuden op til, at Vækstfonden får adgang til

en likviditetsfacilitet via den statslige genudlånsordning i Nationalbanken

med en låneramme på maksimalt 1 mia. kr. uden tidsbegrænsning. Der er

tale om en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de

tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af

lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Forslaget er sendt i offentlig høring i perioden den 8. december 2017 til 9.

januar 2018 (4 uger) til i alt 39 myndigheder, organisationer mv.

Erhvervsministeriet har pr. 9. januar 2018 modtaget 21 høringssvar, hvor-

af 10 har haft bemærkninger til forslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/10

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet set et billede af, at erhvervsorganisationerne

generelt er positive over for forslaget om, at Vækstfonden omdannes til

en selvstændig offentlig virksomhed. Nogle organisationer udtrykker

imidlertid bekymring over, om beslutingen om at indføre en udbyttepoli-

tikken kan påvirke Vækstfondens kapacitet og risikovillighed negativt.

3. Bemærkninger til de konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1. Udbyttepolitikkens påvirkning af aktivitetsniveauet

3.2. Udbyttepolitkkens påvirkning af Vækstfondens risikoappetit

3.3. Adgang til den statslige genudlånsordning

3.4. Vækstfondens lånemuligheder

3.5. Formål og målgruppe

3.6. Sammensætning af Vækstfondens bestyrelse

3.7. Vækstfondens årsrapport

3.8.

Omfattelse af FNs 17 verdensmål

3.9.

Evaluering af Vækstfonden

3.1. Udbyttepolitikkens påvirkning af aktivitetsniveauet

SMVdanmark, IDA, Dansk Metal, Dansk Erhverv, FSR

–

Danske Revi-

sorer og Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at Vækst-

fonden skal udbetale udbytte til staten frem for at investere sit fulde over-

skud i nye virksomheder. Organisationerne finder det afgørende, at det

sikres, at fondens aktivitetsniveau ikke mindskes pga. udbyttepolitikken.

Kommentar

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre

og SF indgik den 22. marts 2017 aftale om udvikling af Nordsøen, herun-

der om finansiering ved etablering af en udbyttepolitik for Vækstfonden.

Lovforslaget etablerer hjemmel for en udbyttepolitik med henblik på ud-

møntning af Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017. Udbytte-

politikken for Vækstfonden er således resultatet af en bred politisk aftale

om en samlet finansiering af Nordsøaftalen.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/10

Udbyttepolitikken for Vækstfonden vil aktuelt tage afsæt i en model for

udbyttepolitikken, hvor selskabet udbetaler udbytter på op til 50 pct. af

overskuddet i det forrige regnskabsår, dog maksimalt de i Nordsøaftalen

fastlagte beløb. Derudover skal udbyttepolitikken ikke kun fastsættes un-

der hensyn til udbyttebetalingen i henhold til Nordsøaftalen, men også

under hensyn til Vækstfondens økonomi, kapitalstruktur og resultater.

Der vil således også fremover være basis for at udvikle forretningen i

Vækstfonden.

3.2. Udbyttepolitkkens påvirkning af Vækstfondens risikoappetit

DI og Finans Danmark bemærker, at udbyttebetalingen ikke må medvirke

til at skubbe til risikosammensætningen af porteføljen og prissætningen af

fondens produkter og/eller flytte Vækstfondens formål tættere mod det

private kapitalmarked.

Kommentar

Vækstfonden kan i henhold til lovdforslagets § 7 kun udøve sine aktivite-

ter i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil påtage sig

den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbun-

det hermed.

Det er således ikke med etablering af en udbyttebetaling hensigten at æn-

dre ved risikoprofilen i Vækstfonden. Vækstfonden skal således fortsat yde

finansiering der, hvor det private marked tøver. For Vækstfondens låne-

forretning indebærer det, at Vækstfonden tager en større risiko end der er

forbundet med det almindelige banklån, hvorfor renten også er højere.

Det er således dyrere at opnå et lån i Vækstfonden, og et indbygget ele-

ment i Vækstfondens låneprodukter, at der tages større risiko.

For så vidt angår Vækstfondens egenkapitalinvesteringer, både direkte i

virksomheder og via fonde, gælder det fortsat, at Vækstfonden agerer

løftestang for det private marked i de tidlige investeringsstadier, hvor

risikoen overstiger de forventede gevinster inden for en kommerciel inve-

steringshorisont, og hvor de private investorer derfor tøver med at tage

en del af investeringen.

3.3 Adgang til statsligt genudlån

FSR

–

Danske Revisorer, Finans Danmark, DVCA og Dansk Erhverv

bemærker, at Vækstfondens facilitet i den statslige genudlånsordning ikke

i udgangspunktet vil afbøde påvirkningen af udbyttebetalingen, idet facili-

teten ikke kan medregnes som en del af Vækstfondens generelle likvidi-

tetsberedskab. Der kan derfor være behov for at have mulighed for at re-

vurdere lånerammen.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/10

Finans Danmark, Dansk Erhverv og SMVdanmark problematiserer, at

adgangen til den statslige genudlånsordning i lovforslaget er begrænset til

de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af

lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Dansk Erhverv finder, at Vækstfonden skal gives adgang til genudlån i et

1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling til aftale om udvikling af

Nordsøen og evt. andre kommende udbyttebetalinger, mens Landbrug &

Fødevarer angiver, at det er uhensigtsmæssigt, jf. §17, stk. 1, at anlægge

et loft over lånerammen på 1 mia. kr., hvilket bør udgå.

IDA og Dansk Erhverv bemærker, at det virker uhensigtsmæssigt, at Fi-

nansministeren er den resortansvarlige i forbindelse med adgangen til

genudlån, idet det kan medføre unødige situationsbestemte begrænsninger

for optagelse af lån.

SMVdanmark mener, at det er helt afgørende, at Vækstfonden får en ad-

gang til den statslige låneordning i lighed med EKF Danmarks Eksport-

kredit med henblik på at sikre, at de løbende aktiviteter kan videreføres.

Kommentar

Der åbnes med lovforslaget op for, at Finansministeren kan lade Vækst-

fonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet

ramme på maksimalt 1 mia. kr. Adgangen til statslig genudlån er ny og er

indført med henblik på at understøtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfæl-

de, hvor ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter

Vækstfondens indtjening eller likviditet under pres. Formålet med opret-

telsen af lånerammen er at sikre Vækstfonden en likviditetsbuffer i tider

med lavkonjunktur og et frosset venturemarked samtidig med, at der un-

derstøttes rettidig omhu for håndtering af Vækstfondens likviditetsbered-

skab og dermed den samlede kapitalstruktur i fonden.

Etableringen af en likviditetsbuffer vil bidrage til, at Vækstfonden over tid

undgår at tvangsrealisere aktiver på et ugunstigt tidspunkt, så Vækstfon-

den over tid kan levere bedre økonomiske resultater og dermed understøt-

te både den fastlagte udbyttepolitik og Vækstfondens aktiviteter.

Det er finansministeren, der formelt forestår optag af genudlån i Natio-

nalbanken, idet finansministeren har ressortansvaret for statens låntag-

ning og gæld. Bemyndigelsen til at anmode om trækket på genudlånsad-

gangen får Vækstfonden imidlertid af erhvervsministeren efter anmodning

fra Vækstfondens bestyrelse.

Der er i forlængelse heraf hensigten, at erhvervsministeren inden udgan-

gen af 2018 gør status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/10

situation i øvrigt med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finan-

siering.

EKF Danmarks Eksportkredits adgang til den statslige genudlånsordnin-

gen vedrører alene Eksportlåneordningen, og der er således ikke tale om

en generel adgang for EKF til brug for alle virksomhedens aktiviteter.

Bestemmelsen i Lov om EKF Danmarks Eksportkredit giver materiel

hjemmel til, at der kan ydes statslige genudlån til EKF Danmarks Ek-

sportkredit, men den bevillingsmæssige adgang er samtidig klart afgræn-

set i Finansloven til Eksportlåneordningen med en låneramme på 25 mia.

kr. frem til 2025.

3.4 Vækstfondens lånemuligheder

Finans Danmark bemærker, at i 2020 udløber lånemandatet for Vækstlån,

Ansvarlige Lån og Garantier. Mandatet for Vækstlån til iværksættere ud-

løber i 2017. Tabsrammerne til Vækstkautionerne er programsat på Fi-

nansloven til og med 2020. Det er Finans Danmarks holdning, at de lå-

nemuligheder, som virksomhederne har i dag i regi af Vækstfonden, bør

opretholdes. Finans Danmark ser gerne, at kautionsordningerne over for

banker bibeholdes og meget gerne udvides beløbsmæssigt, således at fon-

den kan dække større engagementer end i dag.

FSR

–

Danske Revisorer bemærker, at i forhold til Vækstfondens fortsatte

mulighed for at understøtte små og mellemstore virksomheder skabes der

nogle usikkerheder, da lovforslaget ikke tager stilling til, hvad der skal

ske når Vækstfondens låneadgang for Vækstlån, Ansvarlige Lån og

Vækstgarantier udløber i 2020. Desuden bemærkes, at det ikke fremgår,

hvad der skal ske med tabsrammen til Vækstkautioner, som er programsat

til og med 2020. FSR

–

Danske Revisorer noterer desuden, at Vækstkau-

tioner ikke er nævnt i lovbemærkningerne og spørger til, hvad der skal

ske med denne ordning. Endelig bemærker FSR

–

Danske Revisorer, at

det politiske mandat for Vækstlån til iværksættere udløb i 2017, og at der

ikke er sket en forlængelse af denne lånemulighed, hvilket de ser som

beklageligt.

IDA skriver, at der i udkast til Lov om Vækstfonden savnes en afklaring

af Vækstfondens ramme for lånemuligheder i Staten, som udløber i 2020.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er vigtigt, at Vækstfondens fi-

nansieringstilbud opretholdes som varige finansieringsløsninger for land-

bruget. Landbrug & Fødevarer skriver, at Vækstfondens långivning bør

afhænge af behovet herfor i erhvervet frem for fastsatte lovkrav. Land-

brug & Fødevarer anbefaler, at sidste del af lovens §16, stk. 2 udgår, så

det ikke i lov fastlægges et loft over fondens lånebeløb på 500 mio. kr.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/10

SMVdanmark noterer sig, at Vækstfonden i dag har adgang til at lånefi-

nansiere en del af sine låne

–

og kautionsaktiviteter. Set i den sammen-

hæng bemærker SMVdanmark, at det vil være oplagt, om der i forbindel-

se med det aktuelle lovforslag tages stilling til en forlængelse af denne

låneramme.

Kommentar

Vækstfonden har i dag adgang til at lånefinansiere en række af sine akti-

viteter

–

primært inden for Vækstfondens låneforretning. Her er Vækst-

fondens adgang til likviditet afgørende for at imødekomme virksomheder-

nes efterspørgsel efter risikovillig lånefinansiering. I dag modtager om-

kring 350 virksomheder årligt et Vækstlån eller et ansvarligt lån fra

Vækstfonden, og Vækstfonden oplever stigende efterspørgsel. De lovmæs-

sige hjemler for Vækstfonden til at lånefinansiere udstedelsen af lån til

virksomheder udløber i 2020. Det er imidlertid ikke formålet med dette

lovforslag at tage stilling til en videreførsel af disse låneadgange. Ligele-

des er det ikke formålet med lovforslaget at tage stilling til en videreførsel

efter 2020 af den årlige tabsramme på 23,6 mio. kr., der er målrettet fi-

nansiering af Vækstfonden Vækstkautionsordning. Det årlige beløb afsat

til tabsramme for Vækstkautionsordningen overføres hvert år til Vækst-

fonden som et kapitalindskud. Det er i forbindelse med udarbejdelse af

lovforslaget vurderet, at kapitaloverførslen grundet finansieringskarakte-

ren fortsat hører hjemme på finansloven.

3.5. Formål og målgruppe

Dansk Industri skriver, at forslag til §4 giver Vækstfonden mulighed for

at agere som rådgiver for at opnå sit formål. DI mener ikke, at det fremgår

på hvilket niveau eller hvordan Vækstfonden skal yde rådgivning. Det er

DI’s holdning, at Vækstfondens formål bør fastholdes

til primært at være

kapitalformidler.

FSR

–

Danske Revisorer skriver, at det tidligere fremgik, at Vækstfon-

dens primære målgruppe var små og mellemstore virksomheder. Dette

ændres til, at målgruppen er virksomheder med vækstpotentiale især små

og mellemstore virksomheder. Da det primært er de små virksomheder,

som oplever udfordringer med at få finansiering i det private marked, vil

FSR

–

Danske Revisorer gerne understrege vigtigheden af, at der trods

ændringen af formuleringen

–

og i tråd med lovbemærkningerne - fast-

holdes et primært fokus på små og mellemstore virksomheder.

IDA skriver, at IDA anerkender, at kapitalmarkedet er globalt, og at

Vækstfonden i den sammenhæng fortsat kan spille en central rolle ved at

indgå i samarbejder med udenlandske investorer. IDA bemærker i den

forbindelse, at det primære formål med Vækstfonden bør være at skabe

udvikling og job i virksomheder beliggende i Danmark, da det er offentli-

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/10

ge midler der investeres for. Vækstfonden bør derfor så vidt muligt undgå

at være med til at fremme, at danske virksomheder sælges og flyttes til

udlandet.

SMVdanmark skriver, at formålsbestemmelsen er foreslået let revideret,

idet bestemmelsen om,

at fonden skal fremme ”innovation og fornyelse”

ændres til at fremme ”vækst og fornyelse”. SMVdanmark

ønsker at præ-

cisere, at det ikke bør være et succeskriterie for en investering, at en virk-

somhed altid og på kort sigt skal gennemgå et vækstforløb.

Kommentar

Vækstfondens formål foreslås med lovforslaget formuleret som at fremme

vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst mu-

ligt samfundsøkonomisk afkast i form af vækst, innovation og jobskabelse.

Vækstfondens formål er i den eksisterende regulering angivet i flere for-

skellige bestemmelser, og i flere tilfælde er formålet så tæt forbundet med

målgruppen og produktet, at disse ikke kan adskilles fra hinanden. Den

foreslåede formålsbestemmelse i lovforslaget samler og moderniserer de

eksisterende formuleringer, men hensigten er ikke at foretage et skifte i

Vækstfondens formål.

Vækstfondens målgruppe foreslås med lovforslaget defineret som virk-

somheder med et vækstpotentiale, dvs. fortsat primært nye små og mel-

lemstore virksomheder med vækstpotentiale. Det indebærer, at Vækstfon-

dens hovedfokus fortsat er på finansiering af små og mellemstore virk-

somheder, men det giver samtidig Vækstfonden mulighed for som en lang-

sigtet og tålmodig investor at kunne fortsætte finansiering af virksomhe-

der, som vokser ud af SMV-definitionen. Dermed kan Vækstfonden være

med til at sikre, at danske virksomheder med stort vækstpotentiale kan få

adgang til den fornødne kapital til at realisere deres potentiale, samtidig

med at de bibeholder en væsentlig aktivitet i Danmark.

Lovforslaget har ikke til hensigt at udvide Vækstfondens nuværende ram-

mer for at yde rådgivning. Den type rådgivning, Vækstfonden udøver,

ligger i naturlig forlængelse af fondens finansieringsaktiviteter og de sær-

skilte mandater, som Vækstfonden administrerer. Et eksempel på en type

vejledning, som Vækstfonden foretager idag, er i forbindelse med due

diligence på fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden deler analyse-

materiale med private institutionelle investorer igennem samarbejdet i

Dansk Vækstkapital I og II. Et andet eksempel er virksomheder, som

Vækstfonden ikke har mulighed for at understøtte. I den situation forsøger

Vækstfonden at vejlede og henvise de pågældende virksomheder til andre

finansieringsmuligheder. Endelig kan nævnes den rådgivning, Vækstfon-

den yder til andre finansielle institutioner om de garantimuligheder, som

den Europæiske Investeringfond udbyder.

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/10

Ligeledes er de partnerskaber, som Vækstfonden indgår, integreret i

Vækstfondens finansieringsaktiviteter. Muligheden for at indgå partner-

skaber fremgår af forslag til § 5, stk. 1, og en sproglig opdatering af den

gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk. 7,

nr. 1 og stk. 11. Bestemmelsen giver fx Vækstfonden mulighed for at indgå

partnerskaber med iværksættermiljøer med det formål at udbrede kend-

skabet til Vækstfondens produkter hos målgruppen.

3.6. Sammensætning af Vækstfondens bestyrelse

Finansforbundet forslår, at §14, stk. 3, vedr. medarbejderrepræsentation i

Vækstfondens bestyrelse ændres, så medarbejderne har ret til at vælge et

antal medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til

halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen, dog minimum 2 med-

lemmer.

Kommentar

Med lovforslaget er det besluttet at udvide Vækstfondens bestyrelsen, så

Vækstfondens medarbejdere kan udpege op til to medlemmer af bestyrel-

sen. Bestyrelsens sammensætning skal reflektere en bred erhvervsmæssig

indsigt i ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, teknologi

samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksom-

heder. Sammensætningen af bestyrelsen tager således udgangspunkt i at

sikre et bredt kompetence- og et erfaringsgrundlag, der kan bidrage til

den bedst mulige varetagelse af Vækstfondens forretning, samtidig med at

den samlede bestyrelse holdes på et antal, der sikrer en fortsat agil ar-

bejdsform. Det er i den forbindelse vurderet, at to medarbejdere er til-

strækkeligt til at repræsentere de samlede medarbejderinteresser i besty-

relsen.

3.7 Vækstfondens årsrapport

Dansk Industri bemærker, at for at sikre transparens om Vækstfondens

virke kan det med fordel overvejes at indføje et særligt afsnit i årsrappor-

ten, hvor den valgte risikoprofil kommenteres.

Kommentar

Vækstfondens aktiviteter bliver løbende evalueret med det formål at vur-

dere, om Vækstfonden lever op til sit formål om at medfinansiere lønsom

og risikobetonet vækst for dermed at fremme innovation og fornyelse i

erhvervslivet og opnå større samfundsøkonomisk afkast.

I den seneste evaluering fra EY konkluderes det, at Vækstfondens indsats

har været relevant, fordi der investeres i virksomheder, som ellers ville

have svært ved at opnå adgang til kapital, hvormed der gennem disse

investeringer kan skabes et større samfundsøkonomisk afkast. Denne lø-

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/10

bende og eksterne evaluering af, om Vækstfonden lever op til sit formål,

vil fortsat være højt prioriteret.

I dag beror vurderingen af, om Vækstfonden påtager sig tilstrækkelig

risiko, således på en evaluering af, om Vækstfonden finansierer virksom-

heder, som ellers ikke vil have kunne få adgang til kapital. Det er en om-

fattende analyse, fordi Vækstfonden finansierer mange forskellige seg-

menter af virksomheder med forskellige produkter lige fra lån, ansvarlige

lån til egenkapital og gennem fondsinvesteringer. Der vil være en række

faldgrupper ved blot at se på virksomheders økonomiske nøgletal

–

og det

vil svært at konstruere den relevante kontrolgruppe af virksomheder, som

ligeledes har behov for finansiering. Det gælder især for de mange poten-

tielle vækstvirksomheder, som Vækstfonden er med til at finansiere på et

stadie, hvor de netop ikke har tilstrækkelig regnskabsmæssig historik til,

at de kan opnå den ønskede finansiering.

3.8

Omfattelse af FNs 17 verdensmål

IDA mener, at Vækstfondens forpligtelse skal udvides til at gælde FNs 17

konkrete verdensmål.

Kommentar

Vækstfondens formål foreslås med lovforslaget fortsat at være at fremme

vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst mu-

ligt samfundsøkonomisk afkast i form af vækst, innovation og jobskabelse.

Vækstfonden opnår i henhold til lovforslaget sit formål ved at bidrage til

finansieringen af danske SMV’er

i den udstrækning, som det private mar-

ked ikke normalt vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten,

omfanget eller risikoen forbundet hermed.

Dermed viderefører lovforslaget Vækstfondens overordnede formål og

målgruppe, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af de kompetencer, der

over en årrække er opbygget i Vækstfonden.

Vækstfonden vurderes ikke at have opbygget særlige kompetencer i for-

hold til at bidrage til realisering af FNs 17 verdensmål. Det vurderes der-

for ikke hensigtsmæssigt at målrette Vækstfondens virke mod opfyldelse af

disse mål.

3.9

Evaluering af Vækstfonden

L 123 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/10

SMVdanmark foreslår, at fonden med passende mellemrum skal gennem-

føre en evaluering.

Kommentar

Det er fortsat hensigten, at Vækstfonden skal evalueres løbende.

4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danmarks National-

bank, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bio-

tek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsfor-

ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DVCA- Danish

Venture Capital and Private Equity Association, Den Danske Finansana-

lytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejerlederne, Er-

hvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FinansDanmark, Finansfor-

bundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revi-

sorer, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, Garantifonden for

indskydere og investorer, Håndværksrådet, IDA, InvesteringsForenings-

Rådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater,

Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale

Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)og Rigsrevisionen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:



Dansk Industri.



Ingeniørforerningen, IDA.



Dansk Erhverv.



DVCA

–

Danish Venture Capital and Private Equity Association.



SMVdanmark.



FSR - Danske Revisorer.



Finans Forbundet



Dansk Metal.



Finans Danmark.



Landbrug & Fødevarer.