Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om Vækstfonden.

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 20.12.2017).

Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Det lovforslag, vi skal behandle her i dag, er grundlæggende godt, og i Socialdemokratiet er vi tilhængere af klare og sammenlignelige rammer for vores statslige virksomheder. Derfor støtter vi også, at Vækstfonden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed ligesom f.eks. Eksport Kredit Fonden og Investeringsfonden for Udviklingslande.

En selvstændig offentlig virksomhed varetager traditionelt set en bestemt del af den statslige forvaltning og har selvstændige indtægter og formue. Staten tilser, at der er en selvstændig bestyrelse og en direktion, der udøver den strategiske og daglige ledelse af virksomheden og ansætter medarbejdere. Ejerministeriet sikrer, at bestyrelsessammensætningen, der er passende i forhold til den selvstændige offentlige virksomheds forretning og situation, overordnet følger og tager stilling til udviklingen i virksomheden. I Vækstfondens tilfælde mener vi at det giver rigtig god mening at omdanne den til en selvstændig offentlig virksomhed. De specialiserede kompetencer, som der er behov for i Vækstfonden, gør virksomhedsformen ganske brugbar.

Lovforslaget, vi behandler, har sit udgangspunkt i Nordsøaftalen, som Socialdemokratiet indgik med regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF sidste år. Baggrunden for Nordsøaftalen var og er jo, at Tyrafeltet er nødlidende. Det er skidt nyt, fordi Tyrafeltet jo står for op til 90 pct. af den danske gasproduktion, og ved at renovere feltet forventes det, at vi muliggør en stor ekstra indvinding af gas. Derfor støtter Socialdemokratiet op om Nordsøaftalen.

For at få renoveringsprojektet til at løbe rundt besluttede vi med Nordsøaftalen en lempelse af kulbrintebeskatningen for alle selskaber i Nordsøen i perioden 2017-2025, og den lempelse skal hentes ind andetsteds, og dette lovforslag har så som formål at etablere hjemmel til, at staten kan hjemtage udbytter fra Vækstfonden jævnfør § 18, og det støtter vi naturligvis.

Men vi har med Nordsøaftalen ikke givet regeringen lov til at stække Vækstfondens vinger. Vækstfonden har gjort det rigtig godt for dansk erhvervsliv. Vækstfonden har bl.a. sikret, at Danmark teknologisk og innovativt fortsat er godt med på vognen, f.eks. kan robotklyngen i Odense for en stor dels vedkommende tilskrives Vækstfonden. Det var nemlig Vækstfonden, der investerede i robotklyngens fyrtårn, Universal Robots, da andre tøvede.

Så har jeg slet ikke nævnt, at Vækstfondens aktiviteter jo har stor betydning for de dele af Danmark, der ikke har kunnet følge med den vækst, der f.eks. har været her i hovedstadsområdet. Vækstfonden spiller nemlig en væsentlig og tålmodig rolle i forhold til at finansiere vækst og fornyelse i små og mellemstore virksomheder, særlig der, hvor private investorer tøver.

Derfor bekymrer det os, at man i lovforslaget har lagt begrænsninger ind i de lånemuligheder, der var tiltænkt at kompensere Vækstfonden for det likviditetsdræn, som udbyttebetalingen vil føre med sig. Vi ønsker ikke, at loven medfører, at Vækstfondens aktivitetsniveau begrænses. I aftalen, der ligger til grund for lovforslaget, er det aftalt, at Vækstfonden skal kompenseres for det likviditetsdræn, som udbyttepolitikken efterlader.

Så lad mig præcisere: Socialdemokratiet støtter udbyttebetaling til staten, men Socialdemokratiets støtter ikke, at Vækstfondens vinger skal stækkes, hvorfor udbyttebetaling ikke må blive begrænsende for Vækstfondens aktivitet. Vi ønsker, at det skal være tydeligere i lovforslaget, at Vækstfonden kan lånefinansiere sin fremadrettede aktivitet inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr., og at der kompenseres for likviditetsdræn, som betalingen af udbytte medfører. Helt konkret er det formuleringen om § 16 og 17, jeg undrer mig noget over, og derfor vil jeg lægge stor vægt på, at vi får belyst den del af lovforslaget under udvalgsbehandlingen.

Jeg vil i øvrigt også sige, at de mange bekymrede høringssvar om samme paragraffer gør stort indtryk på mig. Dansk Erhverv, FSR, IDA og mange andre er bekymrede, og i høringsnotatet giver ministeren desværre ikke fyldestgørende svar på de spørgsmål, som høringsparterne rejser. Derfor synes jeg, at ministeren under udvalgsbehandlingen skal råde bod på det og give nogle klare svar på de spørgsmål, der rejses.

Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Socialdemokraternes ordfører var inde på, hvad lovforslaget omhandler. Det er også rigtigt, at det er en opfølgning på den del af Nordsøaftalen, som vi jo også har været med til at indgå i marts måned 2017. Den var mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. Med det her lovforslag lægger ministeren så op til, at vi skal sikre, at der bliver hånd i hanke med selve udbyttebetalingen set i forhold til, at det er en del af finansieringen af den nye Nordsøaftale.

Dansk Folkeparti er jo med i forliget. Vi er selvfølgelig også helt klart med på, at det skal gennemføres. Jeg har jo også læst nogle af de høringssvar, vi har fået, i forbindelse med det her lovforslag, og jeg undrer mig også lidt over nogle af de ting, der bliver fremsat. Det gælder bl.a. set i forhold til det her med, at hvis man kigger i § 17 i loven, så står der, at finansministeren skal bemyndiges til fremover at kunne tillade Vækstfonden at optage et statsligt genudlån hos Danmarks Nationalbank på op til 1 mia. kr., i forbindelse med hvis der opstår en likviditetskrise i Vækstfondens regi.

Vi er helt med på, at hvis der opstår kriser, skal vi selvfølgelig også håndtere dem, sådan som det må være. Vækstfondens likviditet kommer under pres, eksempelvis i forbindelse med lavkonjunktur eller et frosset venturemarked, som der står. Der tænker jeg også lidt på, som også nogle af høringssvarene nævner: Hvordan vurderer man det? Er det ministeren alene, der skal vurdere det, eller er det aftalepartierne, som skal vurdere det? Hvad lægger den nuværende erhvervsminister i et såkaldt frosset venturemarked, og hvad lægger en kommende finansminister i et fastfrosset venturemarked? Hvad lægger man i en definition af, hvor langt man skal gå, inden det hedder lavkonjunktur? Hvornår hedder det højkonjunktur? Hvornår hedder det normal konjunktur? Det ville jo være interessant at vide. Og derfor er vi altså ikke er særlig glade for den del af det, hvor der står, at ministeren skal have en ministerbemyndigelse.

Jeg mener heller ikke, at det er en del af den aftale, som egentlig, i hvert fald i forhold til finansieringsaftalen, er blevet indgået. Hvis det er en del af en implementeringsproces, vil vi selvfølgelig gerne være med til at diskutere det med ministeren, men vi mener ikke, at vi har sagt ja til, at der skal være sådan en udvidet form for ministerbemyndigelse.

Med de ord håber jeg selvfølgelig, at ministeren vil tage det til sig, så vi også får et svar på det. Socialdemokraternes ordfører var inde på det i forhold til § 16. Det vil jeg ikke gå nærmere ind i, men jeg håber selvfølgelig, at vi får det afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Da Venstres ordfører er blevet forhindret, har jeg lovet at fremføre ordførertalen, og den lyder således:

Hovedformålet med dette lovforslag er at sikre finansiering af Nordsøaftalen, som blev indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF den 22. marts 2017. Det gøres konkret ved at skabe en lovhjemmel for en udbyttebetaling mellem Vækstfonden og staten, således at afkastet fra Vækstfonden medvirker til finansieringen af Nordsøaftalen.

Med lovforslaget får Vækstfonden også en ny hovedlov. Vækstfonden har grundlæggende til formål at sikre forskellige finansieringskilder til særlig små og mellemstore virksomheder, som ikke kan skaffe kapital på det private marked. Det kan skyldes, at der er større risiko forbundet med investeringen, eller at virksomhedens ideer ikke er så fremskredne, at traditionelle lånemuligheder kan finde anvendelse. Så Vækstfonden er grundlæggende med til at sikre finansiering, som ikke kan tilvejebringes på markedsvilkår, umiddelbart.

Men Vækstfonden er som bekendt ikke bare velmenende lån, der skal også være udsigt til, at der kan skabes et overskud, og det har Vækstfonden gjort med succes, og da staten har indskudt kapitalen i Vækstfonden, ja, så er det grundlæggende også en god idé, at staten kan få et udbytte af investeringen. Det er vigtigt at understrege, at med muligheden for at udbetale udbytte vil det fortsat være muligt for Vækstfonden at fastholde det nuværende niveau for investeringer i virksomheder, stille garantier m.v. Det understreges bl.a. af, at der maksimalt kan udbetales udbytte på 50 pct. af det årlige overskud.

Forslaget indebærer, at Vækstfonden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, en såkaldt SOV. Det vil fremover sikre klare rammer for Vækstfondens virksomhed og statens ejerskab af fonden. Det vil også skabe det mest hensigtsmæssige juridiske grundlag for, at Vækstfonden kan bidrage til finansieringen af Nordsøaftalen gennem udbyttebetalingsordningen.

Med lovforslaget lægges der også op til en generel ensretning og sanering i Vækstfondens lovgrundlag samt en mere entydig organisering af Erhvervsministeriets selskaber, idet hovedparten heraf er etableret og drives som SOV'er i dag. Det gør alt andet lige de juridiske rammer for Vækstfondens virke mere effektivt.

Forslaget gør det også muligt for Vækstfonden at gøre brug af den statslige genudlåningsordning inden for en ramme på 1 mia. kr. i tilfælde af lavkonjunktur m.v. Adgangen til genudlåningsordningen supplerer de eksisterende muligheder, Vækstfonden har for at lånefinansiere sine aktiviteter.

Endelig sikrer lovforslaget den før omtalte udbyttebetaling til fremtidige investeringer i Nordsøen. Investering og udvikling i Nordsøen er til stor gavn for vækst og arbejdspladser i olie- og gasindustrien, og vedblivende investering i infrastruktur giver forretningen i Nordsøen en fremtid. På denne måde sikrer vi ikke blot vækst i industrien, vi sikrer også, at de oliereserver, der er i Nordsøen, udvindes, og dermed sikrer vi også indtægter til statskassen.

På den baggrund støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi generelt vældig positive over for Vækstfonden, som jo reelt er det, som højrefløjen ellers altid siger de er imod, nemlig en offentligt drevet bank og i virkeligheden også en offentligt drevet investeringsfond. Det er positivt, at staten på den måde spiller en aktiv rolle i at sikre kapital og investeringer til virksomheder, som ikke kan opnå kapital på normal vis. Men generelt set i forhold til det her lovforslag er der tale om et forslag, som vi er imod, fordi forslaget handler om at sikre finansieringen af den skatterabat til A.P. Møller – Mærsk, som ligger i forlængelse af Nordsøaftalen fra marts 2017, hvor der blev givet en skatterabat i omegnen af 5 mia. kr. over en årrække fra 2017 til 2025. Der flyttes midler med det her lovforslag, som kunne have været brugt på enten velfærd eller på nystartede og nyskabende små og mellemstore virksomheder, og de bliver så flyttet over til store etablerede udenlandske virksomheder, som opererer inden for et klimafjendsk erhverv, og som vi om få årtier formentlig kun kender fra historiebøgerne.

Vækstfonden er interessant. Den blev etableret i 1991, og den investerer i, giver lån, garantier eller kautioner til primært små og mellemstore virksomheder, som ikke kan finde finansiering på almindelige kommercielle vilkår, og det sker direkte eller via fonde og typisk i samarbejde med offentlige og private investorer. Som sagt støtter vi generelt fra Enhedslistens side Vækstfonden, fordi det er fornuftigt, at staten kan gå aktivt ind og investere i virksomheder, som ikke kan opnå kapital på normal vis, og det vil selvfølgelig i særdeleshed være en fordel, hvis der igen skulle ske en nedfrysning af kapitalmarkedet og der skulle opstå en ny kreditklemme som den, der opstod i forlængelse af finanskrisen. Vi så dog gerne, hvis vi kunne lave ændringer af Vækstfonden, at Vækstfonden i højere grad anlagde sociale og miljømæssige hensyn i sin investeringspolitik. Fonden har siden en lovændring i 2001 neddroslet lån og tilskud til virksomheder og er i stedet i stigende grad begyndt at investere i virksomhederne, hvilket har givet fonden del i virksomhedernes overskud, og det er så baggrunden for, at fonden i dag har et overskud, som kan udbetales som udbytte til staten.

Det er jo så ærgerligt, at det udbytte bliver udbetalt til A.P. Møller – Mærsk på baggrund af en skatteaftale, som i forvejen er alt for gunstig. Det er en skatteaftale, der blev lavet tilbage i 2003 på et grundlag om, at prisen på en tønde olie ville være 22 dollars, stigende til 36 dollars i 2042, men vi har siden set olieprisen stige gevaldigt, den nåede helt op over 100 dollars, mens den nu ligger på omkring 50 dollars. Den stigende oliepris har betydet et milliardoverskud efter skat hvert eneste år siden indgåelsen af aftalen i 2003, og på den baggrund er det også forkasteligt at se, hvordan den her ekstra skatterabat i marts 2017 i forbindelse med renoveringen af Tyrafeltet betød, at A.P. Møller – Mærsk fik en yderligere skatterabat – en skatterabat, som så blev brugt til at bøffe prisen op på A.P. Møller – Mærsk, som nu planlægges solgt til det franske olieselskab Total. Så at Vækstfonden på den her måde bliver brugt til at give den her skatterabat, er ganske uanstændigt.

Der er også andre aspekter i det her lovforslag, som går ud over Nordsøaftalen, bl.a. at fonden ændres fra en selvstændig offentlig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed, og det vil betyde, at f.eks. indtægter og omkostninger ikke vil fremgå af finansloven. Det er vi imod, ligesom vi er imod, når det foreslås, at offentligheden, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven ikke længere skal være gældende for Vækstfondens generelle arbejde, mens kun personalesager og organisatoriske skal stadig være omfattet af disse love. I dag er Vækstfondens konkrete aktiviteter i praksis ofte undtaget for aktindsigt, men det sker efter en konkret vurdering, men nu skal området helt generelt undtages for aktindsigt. Det er Enhedslisten imod, og jeg vil også mene, at der burde være et folketingsflertal imod at lave en yderligere stramning af offentlighedsloven. Blandt partierne er der ikke flertal for denne yderligere stramning af offentlighedsloven eller burde ikke være det. Set fra alle andre end olieselskabernes side er det her et erhvervsfjendtligt forslag. Det svækker investeringerne i vores vækstvirksomheder, og det er et faktum.

Det triste er jo, at noget af det, som Vækstfonden faktisk har haft succes med at investere i, er vores grønne teknologier, vores grønne virksomheder, men dem bliver der altså færre penge til nu. Så vi diskuterer altså her et forslag, som vil tage penge fra vækstvirksomheder og iværksættere og overføre dem til hovedrige olieselskaber. Det er det, vi diskuterer. Det er erhvervsfjendtligt, det er klimafjendtligt, og det er kronen på værket på, at en tåbelig aftale om Nordsøolien er indgået, som danskerne desværre kommer til at lide under mange år endnu. Som det måske fremgår af ordførertalen, kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Nu er der jo ikke noget nyt i det, som ordføreren siger på vegne af Enhedslisten; det har vi respekt for, det er politik. Men det undrer mig bare, at ordføreren altså så mange gange, som det nærmest er muligt, vælger at gå på Folketingets talerstol for decideret at nævne lokale danske virksomheder og beskylde dem for at være både det ene og det andet – altså fjendtligt, fjendtligt, fjendtligt. Jeg hørte ikke ordføreren sige, at de skabte arbejdspladser. Jeg hørte ikke ordføreren sige, at de havde skabt lærlinge- og praktikpladser. Jeg hørte ikke ordføreren sige, at de faktisk også betaler skat i Danmark, hvilket jeg ved Enhedslisten går meget op i.

Men ordføreren brugte ordet forkasteligt – forkasteligt, forkasteligt, forkasteligt – og der vil jeg gerne spørge ordføreren: Synes ordføreren ikke også selv, at det så er forkasteligt, at man i Enhedslisten har så travlt med at kritisere nogen, der bidrager og finansierer den danske velfærd? For Enhedslisten vil jo gerne være med til at bruge pengene, når det kommer til, at vi skal diskutere finanslov og diskutere flere penge til ungdomsuddannelser og universiteter osv. og alt mulig andet. Man vil gerne være med til at bruge pengene, og det synes ordføreren ikke er forkasteligt. I min optik er det bare dobbeltmoral.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, hvad der skulle være dobbeltmoral i det her. Det handler om, at vi har en Vækstfond, som laver et overskud, som er nogle frie midler, som kan bruges på investeringer i nye virksomheder, i grøn teknologi, i robotvirksomheder i Odense, eller som man kan bruge, som man vælger i forlængelse af det her lovforslag og Nordsøaftalen, på en skatterabat til sort energi og selskaber, som producerer sort energi eller hiver sort energi op af undergrunden. Det synes jeg er en forkert prioritering.

Jeg kan i virkeligheden slet ikke forstå, at man lader nogle dele af erhvervslivet, som ikke er multinationale selskaber, og som hiver sort energi op af undergrunden, betale en skatterabat til disse energiselskaber, når pengene i stedet for kunne have været brugt til udvikling af nye virksomheder. Det er da erhvervsfjendtligt, og det synes jeg hr. Hans Kristian Skibby skulle forholde sig til.

Spørgeren.

Jeg takker for svaret, men jeg synes bare ikke, der var noget svar i det. Altså, ordføreren brugte ordet fjendtligt – fjendtligt, fjendtligt, fjendtligt – både om miljø og klima og alt muligt andet. Men jeg spørger bare i al almindelighed: Hvordan kan det så være, at Enhedslisten gerne vil være med til at bruge alle de penge, som de virksomheder bidrager med, også på bundlinjen, når det drejer sig om at finansiere den danske finanslov. Det er bare for at sige, at man ikke hos Enhedslisten siger nej tak til de der 24 mia. kr. fra den sorte energi og de mennesker, som man ikke kan lide osv. Nej, det gør man ikke i Enhedslisten. Man vælger at sige: Ja tak, vi vil gerne tage imod pengene, og vi vil gerne være med til at lege julemand og bruge pengene til alle mulige andre forkromede projekter. Det er det, jeg anklager Enhedslisten for.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at Enhedslisten ikke vil nægte at modtage skattebetalingen fra f.eks. A.P. Møller - Mærsk A/S i en situation, hvor skattebetalingen i forvejen er alt for lav. Det er jo det, der er problemet, nemlig at der blev lavet Nordsøaftale tilbage i 2003, som byggede på nogle forkerte forudsætninger, nemlig at en tønde olie skulle koste 22 dollar stigende til 36 dollar i 2042, og at olieprisen efterfølgende ligger meget højere. Vi kan se på tal, som vi har fået, fordi vi har stillet mange spørgsmål, at Dansk Undergrunds Consortium, som A.P. Møller - Mærsk A/S er en del af, efter skat får udbetalt 10 mia. kr. mere om året, end der oprindelig var lagt op til i Nordsøaftalen fra 2003. Så har vi at gøre med en meget gunstig skatteaftale, og så er det da et problem, at man tager penge, der kunne have været brugt på iværksættervirksomheder, og bruger dem til at give en yderligere skatterabat til de virksomheder. Det er forkasteligt, det er også skørt, og det er i hvert fald ikke særlig erhvervsvenligt.

Tak til Enhedslistens ordfører.

Den næste i rækken er hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er en udløber af den Nordsøaftale, som blev indgået mellem regeringen, DF, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Hensigten med lovforslaget er at skabe rammer om en udbyttebetaling fra Vækstfonden.

Jeg vil starte med at sige, at hele ideen med Vækstfonden ikke er en idé, som har groet i vores have. Det er vores opfattelse, at skatteborgernes penge ikke skal investeres i private virksomheder, blot fordi markedet ikke ønsker at investere i dem. Det er jo at løbe en risiko med borgernes penge, og det synes vi ikke man bør. I stedet for bør man tænke i kapitalbeskatning, således at flere investerer i danske virksomheder. Det gælder både andre virksomheder og borgere. Det mener vi sådan set er vejen frem. Men nu har vi jo en Vækstfond, og derfor må vi også sørge for, at der er en god regulering af den, at reguleringen er så hensigtsmæssig, som det er muligt.

Med det her lovforslag omdannes Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed. Det muliggør, at Vækstfonden kan begynde at betale udbytte til staten, som altså kan bidrage til at finansiere Nordsøaftalen. Lovforslaget giver Vækstfonden adgang til maksimalt 1 mia. kr. via den statslige genudlåningsordning. Det kommer oven i de ca. 6 mia. kr., som Vækstfonden kan låne på markedet med statsgaranti. At Vækstfonden kan låne med statsgaranti, burde jo få borgerlige politikere til at overveje hele konstruktionen, men den debat må vi nok tage en anden gang.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Det her lovforslag kan vi ikke bakke op om i Alternativet. Der er flere årsager. Den ene er, at vi også gerne vil have en grøn og progressiv udvikling af vores erhvervsliv, og det kan vi ikke se i det her forslag. Vi har sagt nej til den aftale om yderligere investeringer i Nordsøen via en skatterabat – den har vi talt meget om – og vi har også sagt, at vi ville være meget pragmatiske i forhold til de beslutninger, der allerede er foretaget, truffet her i salen. Dem må vi jo tage med og arbejde videre med konstruktivt.

Så hvis der nu lå noget i det her forslag, som vi syntes var rigtig interessant, på trods af at man så vil føre investeringerne over i Nordsøaftalen, måtte vi jo kigge pragmatisk på det og måske tage en beslutning om at støtte lovforslaget alligevel.

Men de øvrige elementer, der ligger i lovforslaget, er vi på nuværende tidspunkt heller ikke positive over for. Vi ser faktisk ikke positivt på den her kanalisering og det her ønske om, at der skal være et afkastkrav hos Vækstfonden – en institution, som vi synes rigtig godt om i Alternativet, fordi det er en risikovillig og etableret og respekteret institution i Danmark, som gør, at man netop kan prioritere innovation og fornyelse. Derfor er der ikke ret meget i det her lovforslag, som vi umiddelbart synes er fornuftigt.

Det kan være, der kommer det i udvalgsbehandlingen, men jeg hæfter mig ved de mange kritiske høringssvar, der er, og kan faktisk ikke se, at det gavner netop dansk erhvervsliv og iværksætteriet. Der bliver ført nogle midler over til statskassen, som vi kan bruge fornuftigt, bl.a. i udviklingen af Nordsøaftalen, og det er vi jo så principielt imod.

Formålsparagraffen for Vækstfonden – det er en lille kuriositet – ønsker man at ændre, så den ikke indeholder »fornyelse« længere, men »vækst« i stedet for. Og det er jo Vækstfonden, så det er der jo egentlig ikke noget galt i, men jeg tænker, at udskiftningen af »fornyelse« med »vækst« – nej, undskyld, det er »innovation og fornyelse«. Der står »innovation og fornyelse« i dag, og så vil man gerne have, at der skal stå »vækst og fornyelse«, tror jeg. Det synes vi også der er et eller andet kendetegnende ved. Det er vi faktisk ikke interesserede i. Det er godt nok bare et ord, men vækst for vækstens skyld kan vi i det her øjemed godt se nogle risici i.

Fornyelse og innovation i en så god institution som Vækstfonden er netop vigtigt, for at vi udvikler iværksættervirksomhederne og de mindre virksomheder i Danmark, der rent faktisk kan gå ud og skabe mange nye arbejdspladser. Så alene det lille kunstgreb med at skrive »vækst« i stedet for »innovation« synes vi udstikker en ærgerlig retning. Så vi er imod i Alternativet, men håber da, at vi kan se nogle positive elementer under udvalgsbehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke den radikale ordfører i salen. Derfor går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Formålet med lovforslaget er jo at udmønte den del af aftalen, som SF også var med i, i forhold til Nordsøolien. Til det skal vi bruge noget finansiering, og der har vi så lavet en aftale om, at en del af finansieringen skal komme fra dele af Vækstfondens overskud, altså maks. 50 pct.

I det nuværende lovgrundlag for Vækstfonden er der jo ikke hjemmel til at trække en del af overskuddet ud, og det er baggrunden for, at vi i dag debatterer det her lovforslag. Når vi alligevel er i gang med at diskutere Vækstfonden, har jeg dog også nogle kommentarer og forslag til det.

Som min kollega fra Enhedslisten også var inde på, er det jo en statsbank, vi har med at gøre, og der morer jeg mig jo tit over, når vi diskuterer de her ting, også på andre områder, at man får at vide, at den slags kommunisme kan man ikke engang overveje. Men vi har altså flere statsbanker i Danmark, og der er Vækstfonden en af dem, og den har jo på en række parametre også været rigtig succesrig. Jeg tror, det var min socialdemokratiske kollega, der var inde på, at netop det her roboteventyr i Odense jo i den grad har vokset sig stort og også har sikret rigtig meget kapital til Vækstfonden på grund af den succes, der var i det.

En af de bekymringer, som vi har fra SF's side i forhold til at ændre Vækstfonden til en SOV, er netop det her, som min kollega fra Enhedslisten også var inde på, altså at man så også ændrer reglerne for offentlighed, og det synes vi ville være rigtig ærgerligt, og det vil jeg også gerne stille nogle spørgsmål til ministeren om. For nu bliver det jo netop umuligt at søge indsigt i de dispositioner, der kan være i Vækstfonden. Det er jo, også selv om vi nu skal ændre selskabsformen til en SOV, nogle statslige midler, som vi, synes jeg, bruger til et meget fornuftigt formål.

Der vil jeg dog godt lige sige, at jeg synes, at man, hvis man ønsker sig en landbrugsbank, så skal gøre det med det formål. Der vil jeg bare gerne lige indskyde, når vi alligevel diskuterer Vækstfonden i dag, at vi ser, at en større og større del af de midler, der bliver brugt, bliver brugt på landbrug, og det er også en diskussion, som vi har kunnet se i nogle af høringssvarene, altså at der er sket en ændring fra at have været et meget stærkt fokus på innovation, til at det nu er vækst og fornyelse, og at Vækstfonden skal bruge milliarder på at sikre landbruget. Det kan jo i sig selv være fint nok at sikre dansk landbrug, men er det Vækstfondens formål? Det mener vi ikke fra SF's side, og når man alligevel skal lave den her lovændring, så mener vi også, at man i højere grad kan skrive ind, at der er en række udfordringer i de kommende år. Derfor synes vi også specielt, at man, når man har Vækstfonden, kan sætte nogle forpligtelser ind. Bl.a. derfor støtter vi også Ingeniørforeningen, IDA's, forslag om at skrive de 17 verdensmål ind som en forpligtelse, men også, at man skriver ind, at der er en forrang til virksomheder, der mangler kapital, og som har et socialt, grønt og bæredygtigt fokus.

Jeg vil lige vende tilbage til den her mangel på offentlighed, der bliver, når vi laver Vækstfonden om til en SOV, og sige, at desto mere vigtigt synes jeg også det er, at der bliver etableret en whistleblowerordning. Det har vi tit diskuteret i forbindelse med lov om finansiel virksomhed, og det synes jeg også kunne være godt vi fik ind her. Der er trods alt rigtig mange penge og projekter under Vækstfonden.

Dansk Industri siger også i bemærkningerne, at det for at sikre transparens om Vækstfondens virke med fordel kan overvejes at indføre et særligt afsnit i årsrapporten, hvor den valgte risikoprofil kommenteres. Det er i hvert fald et forslag, som vi gerne vil støtte fra SF's side i forhold til at skabe transparens, men også for at offentliggøre, hvad det er for en type projekter man har kastet sig ind i. Det var ordene for nu.

Vi støtter det selvfølgelig. Det er en del af en aftale, men aftalen indebar jo, at vi skulle sikre, at der kunne komme noget finansiering fra Vækstfondens overskud, og når vi alligevel er i gang med det, vil vi også tillade os at stille nogle ændringsforslag på nogle af de andre områder, som jeg har været inde på.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Lovforslaget har, som de tidligere ordførere også har nævnt, til formål at udmønte den såkaldte Nordsøaftale, som skal sikre, at Tyrafeltet bliver genopbygget, så vi kan få skabt et grundlag for den tocifrede milliardinvestering i vores olie- og gasudvinding i Nordsøen. Det er noget, der er med til at sikre dansk eksport, danske skatteindtægter og danske arbejdspladser og på længere sigt også sikre en øget dansk forsyningssikkerhed. Det Konservative Folkeparti er med i aftalen, så det er noget, vi kan bakke op om, og vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Med lovforslaget foreslås det også, at Vækstfonden skal omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, så man fremover kan sikre klare rammer for Vækstfondens virksomheder. Eksempelvis sikres det også med lovforslaget, at der kan udbetales udbytte til staten, og det jo er en forudsætning i forhold til finansieringen af Nordsøaftalen. Vækstfondens overordnede formål ændres ikke med lovforslaget, men til gengæld forenkles og moderniseres det, og så styrkes fondens nuværende formål og lovgrundlag, så det bliver tilpasset de opgaver, som fonden forventes at have i fremtiden.

Det er vigtigt for os, at Vækstfonden ikke konkurrerer med de private investorer eller andre finansieringskilder, og derfor er det også afgørende for os, at fonden kun kan yde finansiering til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville blive gennemført, eller at aktiviteter, som bliver væsentlig fremskyndet på grund af Vækstfondens medvirken, bliver videreført. Det står også i lovbemærkningerne, men det er i hvert fald vigtigt for os, at det er med.

Når man spørger iværksættere, hvad deres største udfordring er, når de skal etablere virksomheder eller skalere en eksisterende virksomhed op, er svaret jo tit, at en af de største udfordringer er det her med risikovillig kapital, og derfor har vi også fra konservativ side et stort fokus på, hvordan vi kan få bragt endnu mere kapital til investeringer i spil til iværksættere og SMV'er. Det er også derfor, vi har arbejdet for det her investorfradrag og en reduktion af beskatningen ved investeringer, f.eks. i forhold til en aktiesparekonto, og generelt arbejder vi selvfølgelig for en lavere kapitalbeskatning, så vi kan få mere aktivitet og flere investeringer i spil.

Vækstfonden spiller selvfølgelig også en vigtig rolle i forhold til at skaffe kapital til at udvikle vores iværksættervirksomheder og SMV'er og selvfølgelig også i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre på de frie markeder, men vi bakker selvfølgelig også op om det her med, at man i de situationer, hvor der f.eks. er lavkonjunktur eller venturemarkederne er frosset til, har en mulighed for at træde til og kunne sikre, at danske virksomheder kan finansiere sig. Det er jo også en del af lovforslaget, og det bakker vi også op om. Men samlet set støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne høre Konservative, om man kan støtte det forslag fra Dansk Industri, altså at man for at sikre transparens indfører et særligt afsnit i årsrapporten, hvor den valgte risikoprofil bliver fremhævet, netop i forhold til at se, hvilken udvikling der er i Vækstfondens portefølje.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at der er transparens, i forhold til hvilken risikoprofil man vælger. Jeg vil ikke konkret sige ja eller nej til det, men jeg vil sige, at det da er noget, som jeg også synes er væsentligt at have en overvejelse om. Det, man bare skal holde sig for øje, er, at man måske også hurtigt kan komme til at bygge noget bureaukrati op, i forhold til at man så skal til at dokumentere nogle ting. Så jeg vil godt gå ind i diskussionen om det, men at stå her og sige ja eller nej til det vil jeg ikke.

Spørgeren.

Det er også helt fair.

I forhold til det med bureaukratiet vil jeg sige, at i en organisation som Vækstfonden eller en privat virksomhed har man af strategiske grunde jo valgt en bestemt risikoprofil. Så det er noget, man må have liggende – man famler jo ikke i blinde, man har selvfølgelig en strategi om, hvilken vej man skal. Og der synes jeg jo bare at spørgsmålet er, om det er noget, som vi skal have kendskab til, så man kan diskutere, om man synes, det går i den rigtige retning, om der måske f.eks. bliver for lidt fokus på innovation og nye virksomheder og måske for meget fokus på allerede etablerede virksomheder, der skal vokse osv., altså, at det er en diskussion, man godt kan have, selv om det bliver en selvstændig offentlig virksomhed.

Ordføreren.

Jamen selvfølgelig kan man det. Altså, som jeg sagde i mit svar før, vil jeg ikke stå her og sige, om vi skal lægge os fast på den ene eller den anden model, i forhold til hvordan man skal tilrettelægge sin risikoprofil, eller hvilken strategi man vælger. Der skal også udpeges en bestyrelse, som skal have mulighed for at udstikke nogle retningslinjer. Det, jeg bare synes er vigtigt, er, at der i hvert fald også bliver en vis smidighed, i forhold til at man kan arbejde relativt ubureaukratisk med at investere i gode danske projekter. Det synes jeg er det væsentligste. Og selvfølgelig skal man også have et overblik over, hvordan risikoprofilen er, men hvordan det konkret skal stykkes sammen, skal vi nok ikke stå og afgøre lige her og nu. Men vi ser konstruktivt på forslaget.

Tak til den konservative ordfører, og så giver jeg ordet til erhvervsministeren.

Tak for jeg, synes jeg, de mange positive bemærkninger. Jeg har lovet den socialdemokratiske ordfører at sige, at Radikale Venstre også kan støtte forslaget. Det er meget naturligt, fordi det jo er en aftale, som vi har indgået: regeringen, Socialdemokraterne, DF, Radikale Venstre og SF.

Hele formålet er jo, at vi får skabt den rigtige ramme, juridiske ramme, for etablering af en udbyttepolitik for Vækstfonden. Med lovforslaget her får Vækstfonden en ny hovedlov. Ud over at skabe en bedre ramme for udbyttebetaling er hensigten med forslaget også, at vi samtidig får moderniseret, tilpasset og styrket den juridiske ramme for Vækstfonden og statens ejerskab af fonden. Lovforslaget indebærer bl.a., at Vækstfonden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed. Det vil skabe det mest hensigtsmæssige juridiske grundlag for, at Vækstfonden kan bidrage til finansieringen af Nordsøaftalen i form af udbyttebetaling inden for aftalens rammer. For at sikre, at Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor virksomhedens likviditet kommer under pres – det kan jo være, at vi får lavkonjunktur eller et frossent venturemarked – så har Vækstfonden samtidig fået tilsagn om adgang til den statslige genudlånsordning inden for en ramme af 1 mia. kr.

Her synes jeg det er vigtigt også at påpege, også i forhold til det, som Socialdemokratiet nævnte under behandlingen, og som DF også var inde på i forhold til § 17, at det er rigtig nok, at det er finansministeren, der formelt forestår optag af genudlån i Nationalbanken, fordi finansministeren har ressortansvar for statens låntagning og gæld, men i praksis får Vækstfonden bemyndigelsen til at anmode om trækket på genudlånsadgang af erhvervsministeren, og træk på genudlånsadgangen sker efter anmodning fra Vækstfondens bestyrelse. Adgangen til genudlånsordningen supplerer de eksisterende muligheder, Vækstfonden har for at lånefinansiere sine aktiviteter, herunder muligheden for at låne op til 6 mia. kr. i markedet med en statsgaranti i ryggen til finansiering af udstedelse af vækstlån, vækstgarantier og ansvarlige lån.

Så med det her bidrager vi til en ansvarlig finansiering af Nordsøaftalen og får samtidig skabt den moderniserede og effektive ramme for statens ejerskab af Vækstfonden, som vil være med til at bidrage til at understøtte Vækstfondens fremtidige arbejde.

Med de ord ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget, og vi kan også tage nogle af de spørgsmål op, som er blevet nævnt af ordførerne her i dag, så vi får en konstruktiv drøftelse af det i udvalget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak. Jeg har nogle forskellige spørgsmål, og det er også nogle af de forslag, jeg var inde på, altså DI's forslag om transparens om risikoprofil i årsregnskabet, IDA's, altså Ingeniørforeningens forslag om forpligtelser til at bidrage til at løse FN's 17 verdensmål, og så et helt konkret spørgsmål om det her med, at der nu bliver en undtagelse i forhold til offentlighed. Det bekymrer mig meget. Det er jo den måde, som offentlighedsloven er skruet sammen på, nemlig at den type virksomheder bliver helt undtaget. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Hvis vi tager det sidste først, forstår jeg ikke helt spørgsmålet, for Vækstfonden har altid været undtaget fra offentlighedsloven i forhold til de kommercielle aktiviteter. Det er jo kommercielle aktiviteter, som det selvfølgelig er nødvendigt man kan holde for sig selv, hvis man er inde i nogle fortrolige forhandlinger. Så der bliver ikke ændret med hensyn til det.

Med hensyn til forslaget, som DI har været fremme med, om mere transparens, vil jeg sige, at jeg altid er for mere transparens. Det må man jo afveje med, at Vækstfonden løbende bliver evalueret, senest er de også lige blevet evalueret, men jeg er da villig til at diskutere, om der kan skabes mere transparens, for det er statens penge, og jo mere man kan være åben omkring det, jo bedre. Jeg er som udgangspunkt positiv over for mest mulig transparens. Det skal selvfølgelig gå hånd i hånd med, at man skal kunne forhandle og man skal kunne lave nogle aftaler, uden at nogen af dem, man ligesom konkurrerer med, får adgang til nogen informationer, som det ikke er hensigtsmæssigt de får adgang til.

Spørgeren.

Tak. Så vil jeg også gerne stille et konkret spørgsmål nu, hvor vi diskuterer Vækstfonden. Der har de senere år været en diskussion om, at Vækstfonden i højere og højere grad blev en landbrugsbank. Fra 2014 til 2017 skete der en fordobling til 2,5 mia. kr., som man skød ind, og man var med til at sikre finansiering på 10 mia. kr. til landbruget. Det er jo rigtig godt for landbruget, det er ikke den diskussion, men er det det rette sted? Altså, er det Vækstfonden, der skal gå ind og være en landbrugsbank på den måde? Det synes jeg er en legitim diskussion at have.

Ministeren.

I den tid, jeg har siddet som minister både i sidste periode og i den her periode, har der ikke været noget specielt pålæg om, at man skulle gøre noget specielt for nogen bestemte industrier, f.eks. landbruget. Men det er jo rigtigt, at man har lavet nogle konstruktioner med hensyn til landbruget, da de var i stor knibe for et par år siden under den daværende S-RV-SF-regering, hvor man skabte en konstruktion. Den tidligere V-regering var jo også lidt inde på det, men det er ikke sådan, at vi har givet et pålæg til Vækstfonden om, at de skal tage specielle hensyn til specielle brancher. Jeg synes, at Vækstfonden er til for at støtte nogle projekter, som det traditionelle banksystem ikke kan støtte, og det gør de aldeles glimrende. Det kan man også se med den succes, som de har haft med de investeringer, de har foretaget, hvor mange af dem ikke ville være forløbet på en ordentlig måde, hvis Vækstfonden ikke var gået ind i det.

Tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.