Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 758
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 758 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 758:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 9. maj 2017 fra Foreningen Social
Anstændighed vedr. integrationsydelsen (UUI alm. del
–
bilag 183)?”
Svar:
I henvendelsen fra Foreningen Social Anstændighed sættes der spørgsmålstegn
ved, om integrationsydelsen er i overensstemmelse med EU-retten,
Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Henvendelsen tager udgangspunkt i Udlændinge- og Integrationsministeriets
orienteringsbrev af 24. november 2016 og Ankestyrelsens principafgørelse 103-16
og refererer dele af EU-Domstolens hovedkonklusioner i de forenede sager
C523/11 og C 585/11, Prinz og Seeberger. Der argumenteres i den forbindelse for,
at det er i strid med EU-retten at lade danske statsborgere være omfattet af
opholdskravet på mindst 7 år ud af de seneste 8 år.
For så vidt angår integrationsydelsens overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen henvises der til
bemærkningerne til L 2, 2014-15 (2. samling), afsnit 2.8. Her henvises til
Højesterets dom af 15. februar 2012, U 2012.1761H, hvoraf fremgår, at Højesteret
ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de regler om introduktions-
ydelse og starthjælp, der var blevet gennemført ved lov nr. 361 af 6. juni 2002, i
den konkrete sag indebar en indirekte forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De
øvrige påberåbte konventioner, herunder Flygtningekonventionen, kunne ikke
føre til en anden vurdering. Integrationsydelsen er en videreførelse af den
dagældende introduktionsydelse og starthjælp og er efter regeringens opfattelse i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
I bemærkningerne til L 2, 2014-15 (2. samling) og L 111, 2015-16 er der endvidere
redegjort nærmere for EU-rettens betydning for kravet om lovligt ophold her i
12. juni 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 8025
242590
Side
1/2