L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 120 Bilag 1
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring

af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (nedsæt-

telse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)

1. Indledning

Udlændinge- og Integrationsministeriet

herefter ” i isteriet”

har ved e-mail af

16. oktober 2017 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til

lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskelli-

ge andre love, dvs. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven (ned-

sættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg) med høringsfrist den

13. november 2017. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsporta-

len.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudka-

stet:

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Udbetaling Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i

Lovgivningen, Dansk Flygtningehjælp, Lederne, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Røde Kors, Statsforvaltningen, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,

Uddannelsesforbundet, Landsorganisationen i Danmark (LO), FTF

–

Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd, SOS mod Racisme, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Ankestyrelsen, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), Datatil-

synet, BDO Statsautoriseret revisionsselskab, Lægeforeningen og UNHCR.

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til

lovudkastet:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, AOF-Danmark, Beskæftigel-

sesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kulturchefsforeningen,

Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, De

Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings-

centret om Racediskrimination, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk So-

cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, FOA

–

Fag og Arbejde,

FOF’s La dsorga isatio , Fore i ge af Ledere ved Da skudda elser, Fore i -

gen Nydansker, Indvandremedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-

vandrerådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk

Forening og Rådet for Socialt Udsatte.

I følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en

15. december 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Telli Betül Karacan

Mail

[email protected]

Side

1/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de ved-

lagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1 Generelle bemærkninger

En række organisationer bemærker, at indførelsen af integrationsydelsen efter

deres opfattelse næppe er i overensstemmelse med den grundlovssikrede ret til

forsørgelseshjælp, næppe lever op til Danmarks internationale forpligtelser, samt

at den foreslåede yderligere reduktion af ydelsen med 3 pct. forstærker denne

generelle opfattelse. Organisationerne fremhæver bl.a., at ydelsen er forholdsvis

lav, og at den er udtryk for forskelsbehandling af udlændinge i forhold til landets

egne borgere.

Blandt andet konkluderer

UNHCR,

at ændringsforslaget i dets nuværende form

har nogle mangler i forhold til de krav, som Flygtningekonventionen af 1951 stil-

ler, da forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den specielle situation,

flygtninge befinder sig i, og fordi forslaget dermed leder til forskelsbehandling.

UNHCR

anbefaler, at det opholdskrav, regeringen indførte pr. 1. september 2015

ved lov nr. 1000 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, og som blev udvidet til

pr. 1. april 2016 til at omfatte en større persongruppe ved lov nr. 300 om ændring

af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love, fjernes for

så vidt angår anerkendte flygtninge.

Ministeriet skal hertil henvise til lovbemærkningerne i lov nr. 1000 af 30. august

2015, pkt. 2.8. (L 2), om forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og andre konventioner og lovbemærkningerne til

lov nr. 300 af 22. marts 2016, pkt. 4. om forhold til grundloven og Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

2.2 Ydelsesnedsættelse

UNCHR, Socialchefforeningen, Rådet for Etniske Minoriteter, Dignity, Aktionsgrup-

pen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Dansk Flygtningehjælp, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, FTF, LO og FAU

påpeger, at en

ydelsesnedsættelse vil indebære udfordringer for ydelsesmodtagerne som følge

af relativ lav indkomst.

Dignity

påpeger, at en stor andel af de nytilkomne flygtninge har voldsomme

traumer, der påvirker deres evne til at fungere i samfundet på lige fod med andre

borgere. Derudover anfører

Dignity,

at økonomiske vanskeligheder, som er afledt

af lave ydelser, vil skygge for den egentlige traumebearbejdning, hvilket vil sætte

en i forvejen udsat gruppe under yderligere pres.

Rådet for Etniske Minoriteter

påpeger, at integrationsydelsen på grund af dens

relativt lave niveau vil være integrationshæmmende, da den vil gøre en sårbar

gruppe endnu mere sårbar.

Side

2/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

UNHCR

henviser til organisationens høringssvar til L2 om indførelsen af integrati-

onsydelsen fra 2015 og L111 om udvidelse af persongruppen for modtagelse af

integrationsydelse m.v. fra 2016, hvor organisationen udtrykte bekymring over

ydelsesnedsættelsen. Organisationen gentager i nærværende høringssvar dens

bekymring for flygtninges mulighed for at finde sig til rette og blive integreret i

Danmark, fordi de som nytilkomne ikke har samme muligheder som hjemvendte

danskere for at opnå en rimelig levestandard her i landet. Ydermere påpeges det,

at en ydelsesnedsættelse vil forringe flygtninges levevilkår, da integrationsydelsen

i forvejen er lavere end andre ydelser.

Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

henviser til en

række udtalelser fremsat af Maher Jokhadars i Politiken den 26. august 2015 og

den 11. november 2017, om, at en ydelsesnedsættelse ikke vil øge jobincitamen-

tet, men kun øge fattigdom og stress.

Institut for Menneskerettigheder

henviser til tidligere høringssvar af henholdsvis 8.

januar 2016 og 12. januar 2016 og påpeger, at forslaget vil være indgribende for

en stor gruppe borgere, herunder børnefamilier og persongrupper, som i forvejen

kan være udsatte.

Institut for Menneskerettigheder

henviser endvidere til, at den

grundlovssikrede ret til forsørgelseshjælp skal opfylde et vist eksistensminimum.

Røde Kors

oplyser, at organisationen dagligt er i kontakt med fattige mennesker i

Danmark og på første hånd oplever, hvad fattigdom betyder for samfundsdelta-

gelse og udviklingsmuligheder

–

ikke mindst for børn, der ikke har mulighed for at

deltage i fritidsaktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klasse-

kammeraterne.

Røde Kors

venter en tilsvarende effekt ved nedsættelsen af integrationsydelsen og

påpeger, at energien og tiden i familier ramt af fattigdom i stedet for opkvalifice-

ring og jobsøgning bruges på at tænke på, hvordan hverdagen skal hænge sam-

men med husleje, mad, tøj osv.

FTF

finder, at en ydelsesnedsættelse yderligere vil vanskeliggøre betalingen af

basale og nødvendige leveomkostninger.

Uddannelsesforbundet

mener, at en nedsættelse af ydelsesniveauet udgør en

forhindring for asylansøgeres sprogindlæring.

Foreningen af udlændingeretsadvokater (FAU)

finder, at ydelsesnedsættelsen på 3

pct. er en yderligere forværring af en allerede eksisterende forskelsbehandling.

FAU

savner dokumentation for, at en ydelsesnedsættelse vil bringe flere i beskæf-

tigelse.

Ministeriet bemærker hertil, at baggrunden for at indføre integrationsydelsen var

at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønskede regeringen

at give nytilkomne et større incitament til at arbejde og blive integreret i det dan-

ske samfund.

Side

3/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

Baggrunden for at udvide persongruppen for modtagelse af integrationsydelse i

2016 var blandt andet, at antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

var steget med 20 procent siden 2011, og at antallet af ægtepar på kontanthjælp

var steget med 50 procent. Det høje ydelsesniveau var efter regeringens opfattel-

se stærkt medvirkende til, at ikke-vestlige indvandrere havde en markant lavere

arbejdsmarkedstilknytning end andre. Denne udvikling fandt regeringen uholdbar,

især i lyset af, at der i de seneste to år forud for lovforslaget generelt havde været

en stigende beskæftigelse i Danmark. Dette illustrerede efter regeringens opfat-

telse, at der var behov for at se på ydelsesniveauerne for at få flere væk fra passiv

forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Ikke-vestlige indvandrere, som udgør hovedparten af målgruppen, har fortsat en

væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og er

overrepræsenterede blandt modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp og

førtidspension.

Efter regeringens opfattelse er der behov for en yderligere styrkelse af incitamen-

tet til at arbejde. Først og fremmest af hensyn til indvandrernes integration og

samfundets sammenhængskraft, men også af hensyn til, at det samfund, vi ken-

der i dag, kan bevares, og ikke pådrager sig meget høje sociale udgifter til menne-

sker, der står uden for samfundet. Det er ligeledes vigtigst, at børn vokser op med

forældre, der har et arbejde, så de vokser op i et miljø med gode rollemodeller.

2.3. Omlægning af nuværende dansktillæg i lov om aktiv socialpolitik til tidsbe-

grænset danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik

Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskeret-

tigheder, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Dansk

Røde Kors, Uddannelsesforbundet, FTF, LO, Dignity, SOS mod Racisme og Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

påpeger, at omlægningen af dansktillæg-

get til en danskbonus af en varighed på 6 måneder vil betyde en væsentlig ydel-

sesreduktion, der yderligere vil vanskeliggøre modtagernes tilværelse, så længe

disse er ydelsesmodtagere.

Dansk Flygtningehjælp

efterlyser en begrundelse for tidsbegrænsningen af den

nuværende ekstraydelse ved bestået danskprøve 2. Organisationen savner en

begrundelse for, hvorfor danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er skatteplig-

tig, mens danskbonus efter integrationsloven ikke er skattepligtig. Endelig anbefa-

ler Dansk Flygtningehjælp, at danskbonus også skal kunne opnås af personer, der

består prøve i Dansk 1, samt at egenbetalingen for at gå til danskprøve afskaffes.

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser til dets høringssvar af 31. juli 2015, hvoraf

fremgår, at reglerne for dansktillæg og dispensation er for stramme. Det påpeges,

at en tidsbegrænsning på 6 måneder for danskbonus vil medføre en reduktion i

indtægtsgrundlaget over en længere tidsperiode. Endelig nævnes, at også bestået

prøve i Dansk 1 burde medføre udbetaling af danskbonus.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at omlægningen af dansktillægget til

en tidsbegrænset danskbonus vil mindske forskelsbehandlingen, men at det sam-

Side

4/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

tidig vil betyde en reduktion i den løbende indtægt for de personer, der i dag kan

supplere integrationsydelsen med et dansktillæg.

Dansk Røde Kors

er enig i, at en vigtig forudsætning for at blive integreret i det

danske samfund er, at man har tilegnet sig det danske sprog. Men da organisatio-

nen ikke finder, at dansktillægget har haft en reel effekt, finder den, at det kan

virke præmaturt allerede nu at omlægge tillægget til en tidsbegrænset bonus.

Endelig anfører organisationen, at mange flygtninge reelt ikke får mulighed for at

få tillægget udbetalt, da flygtninge ofte visiteres til danskuddannelse 1, mens kra-

vet til dansktillægget er bestået Prøve i Dansk 2.

Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

opfordrer til at

bibeholde tillægget og lade det gælde for alle kursister uanset danskniveau.

Uddannelsesforbundet

finder det uhensigtsmæssigt at stramme tidsrammen og

dermed sætte et loft for dansktillægget, da hensigten er, at udlændinge skal lære

dansk. Desuden er organisationen uforstående over for, hvorfor kursister på

danskuddannelse 1 ikke har mulighed for at modtage dansktillæg.

For så vidt angår omlægningen af dansktillægget til en danskbonus støtter

FTF

den

kritik, som fremgår af høringssvaret fra Uddannelsesforbundet, der er refereret

ovenfor.

finder det betænkeligt, at danskbonus udløber 6 måneder efter den første

udbetaling, blandt andet fordi en ordinær ansættelse i en kortere periode dermed

vil indebære, at ydelsesmodtageren ikke kan opnå danskbonus i 6 måneder. I for-

længelse heraf foreslår LO indførelsen af et klippekort med 6 danskbonusklip, som

kan anvendes af vedkommende på en fleksibel måde.

Dignity

bemærker, at det er paradoksalt, at der er mulighed for at få en dispensa-

tion for danskprøvekravet. Organisationen påpeger, at der er en gruppe med en

langvarig funktionsnedsættelse, der ikke kan bestå danskprøve og at denne per-

songruppe nu begrænses i at opnå en supplerende ydelse, idet danskbonus efter

lov om aktiv socialpolitik gøres tidsbegrænset.

Dignity

mener, at man rammer de

mest udsatte flygtninge urimeligt hårdt.

SOS mod Racisme

betragter omlægningen af dansktillægget til en danskbonus i 6

måneder som endnu et led i en lang række af fattiggørelsesprojekter. Endelig kri-

tiserer organisationen dispensationsordningen, da det tvinger ydelsesmodtagere,

der lider af en sygdom, til at bevise deres uformåen, hvilket ikke er i overens-

stemmelse med gældende pædagogiske principper.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

påpeger, at muligheden for at til-

dele hjemvendte danske statsborgere et dansktillæg på grund af deres dansk-

kundskaber understreger, at den nuværende ordning er udtryk for usaglig, indi-

rekte forskelsbehandling i forhold til nytilkomne udlændinge.

Ministeriet bemærker hertil, at regeringen indførte dansktillægget med henblik på

at give et positivt økonomisk incitament til personer, som viser vilje til at integrere

Side

5/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

sig i det danske samfund ved at lære dansk, eller til at forbedre sine danskkund-

skaber gennem eksempelvis forberedende voksenundervisning (FVU) for at kom-

me nærmere en plads på det danske arbejdsmarked.

Samtidig indebærer dansktillægget, at personer, der supplerer integrationsydel-

sen med et dansktillæg, har et tilsvarende mindre incitament til at komme i arbej-

de. Med forslaget om omlægning af dansktillægget til en tidsbegrænset danskbo-

nus fastholdes det direkte økonomiske incitament til at lære dansk. Samtidig styr-

kes incitamentet for udlændinge til at komme i arbejde, da gevinsten ved at lære

dansk afkobles fra modtagelsen af integrationsydelse.

For så vidt angår bemærkningerne om, at bestået Prøve i Dansk 1 burde medføre

udbetaling af dansktillæg/danskbonus finder regeringen, at der med kravet om en

bestået Prøve i Dansk 2 og de dispensationsmuligheder, der findes for handicap-

pede mv., er fastsat et rimeligt niveau for opnåelse af sprogbonus.

For så vidt angår spørgsmålet om, at danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er

skattepligtig, mens den efter integrationsloven ikke er skattepligtig, henvises til

aftalen om Flere år på arbejdsmarkedet, hvoraf det fremgår, at det nuværende

skattepligtige dansktillæg på 1.500 kr. pr. måned omlægges til en tidsbegrænset

bonus (danskbonus), der udbetales af 6 rater af 1.500 kr. efter samme kriterier og

til samme målgruppe som i dag, herunder danske statsborgere på integrations-

ydelse.

Derudover indføres der en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til

udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager inte-

grationsydelse. Der er således taget udgangspunkt i, at 9.000 kr. før skat nogen-

lunde vil svare til 6.000 kr. efter skat.

2.4. Danskbonus i Integrationsloven

Dansk Røde Kors

FAU

udtaler sig positivt om, at selvforsørgende udlændinge

får mulighed for at modtage danskbonus efter integrationsloven.

Dansk Flygtnin-

gehjælp

foreslår obligatorisk vejledning af udlændinge om muligheden for bonus.

Dansk Flygtningehjælp

efterspørger endvidere en forklaring på, hvorfor danskbo-

nus efter lov om aktiv socialpolitik er skattepligtig, mens danskbonus efter inte-

grationsloven ikke er skattepligtig.

Dansk Røde Kors

ser umiddelbart positivt på, at man indskriver en skattefri dansk-

bonus i integrationsloven for flygtninge og familiesammenførte, som ikke modta-

ger integrationsydelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

finder det rigtigt, at også selvfor-

sørgende nytilkomne udlændinge må formodes at have behov for at lære dansk

og derfor også bør kunne få en præmie for at tilegne sig det danske sprog. På den

baggrund kan

FAU

ud fra et ligestillingsperspektiv tilslutte sig den nye ordning

med muligheden for at opnå danskbonus for de selvforsørgende.

Side

6/7

L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet skal hertil bemærke, at der i bemærkningerne under pkt. 2.3 er anført,

hvorfor danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er skattepligtig, mens dansk-

bonus efter integrationsloven ikke er skattepligtig.

2.5. Indrettelseshensyn, overgangsperiode og administrative byrder

Socialchefforeningen

bemærker, at der med det fremlagte lovforslag bliver øget

kompleksitet i reglerne om forsørgelsesydelser, da antallet af kontanthjælpslofter

stiger, samt at der bliver to forskellige ordninger vedrørende danskbonus, som

kommunerne skal administrere, herunder at den ene ordning tidsbegrænses. For-

eningen påpeger, at kommunerne skal gennemgå alle de eksisterende sager og

endelig skal de borgere, for hvem dansktillægget ophører pr. 1. juli 2018, oriente-

res.

Udbetaling Danmark

påpeger, at forslaget kræver en systemændring i Udbetaling

Danmarks boligstøttesystem (UDKBO) og i kommunernes kontanthjælpssystem

(KMD aktiv). Der bliver refereret til tidligere erfaringer, der har vist, at systemæn-

dringer hos KMD Aktiv kan medfører uhensigtsmæssigheder, potentielle fejlleve-

rancer i datasæt, forringet datakvalitet og at det kan have en direkte indflydelse

på Udbetaling Danmarks administration af kontanthjælpsloftet.

Dansk Flygtningehjælp

peger på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at det er

udlændingens eget ansvar at ansøge om danskbonus og at kommunen kan vejlede

om muligheden for at opnå danskbonus. Organisationen foreslår, at kommunens

vejledning om muligheden for at opnå danskbonus, der efter forslaget som nævnt

er fakultativ, bør ændres, så den bliver obligatorisk.

Ministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede seks særskilt fastsatte kontant-

hjælpsloftsstørrelser for modtagere af integrationsydelse er nødvendige, da re-

duktionen af integrationsydelsen med 3 pct. ellers ville betyde, at integrations-

ydelsesmodtagere ville få plads under de nugældende loftsstørrelser til yderligere

boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Denne

gruppe ville således med de nugældende loftsstørrelser kunne få et højere rådig-

hedsbeløb end modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.

Det er præciseret i lovforslaget, at kommunen får pligt til at vejlede om mulighe-

den for danskbonus.

Hvad angår

Udbetaling Danmarks

påpegning af, at systemændringer kan medføre

uhensigtsmæssigheder i forhold til ydelsessystemet kan ministeriet oplyse, at

ministeriet og forligspartierne, som også omtalt i KLs høringssvar, har sikret it-

leverandørerne ekstra tid til at implementere de nye regler i it-systemerne.

Side

7/7