Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 120 Bilag 1
Offentligt
1835853_0001.png
Notat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (nedsæt-
telse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet
herefter ” i isteriet”
har ved e-mail af
16. oktober 2017 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til
lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskelli-
ge andre love, dvs. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ligningsloven (ned-
sættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg) med høringsfrist den
13. november 2017. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsporta-
len.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudka-
stet:
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Udbetaling Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Dignity
Dansk Institut mod Tortur, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i
Lovgivningen, Dansk Flygtningehjælp, Lederne, Institut for Menneskerettigheder,
Dansk Røde Kors, Statsforvaltningen, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Uddannelsesforbundet, Landsorganisationen i Danmark (LO), FTF
Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd, SOS mod Racisme, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Ankestyrelsen, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), Datatil-
synet, BDO Statsautoriseret revisionsselskab, Lægeforeningen og UNHCR.
Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til
lovudkastet:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, AOF-Danmark, Beskæftigel-
sesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kulturchefsforeningen,
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, De
Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings-
centret om Racediskrimination, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk So-
cialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, FOA
Fag og Arbejde,
FOF’s La dsorga isatio , Fore i ge af Ledere ved Da skudda elser, Fore i -
gen Nydansker, Indvandremedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-
vandrerådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk
Forening og Rådet for Socialt Udsatte.
I følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en
15. december 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Telli Betül Karacan
Mail
[email protected]
Side
1/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de ved-
lagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1 Generelle bemærkninger
En række organisationer bemærker, at indførelsen af integrationsydelsen efter
deres opfattelse næppe er i overensstemmelse med den grundlovssikrede ret til
forsørgelseshjælp, næppe lever op til Danmarks internationale forpligtelser, samt
at den foreslåede yderligere reduktion af ydelsen med 3 pct. forstærker denne
generelle opfattelse. Organisationerne fremhæver bl.a., at ydelsen er forholdsvis
lav, og at den er udtryk for forskelsbehandling af udlændinge i forhold til landets
egne borgere.
Blandt andet konkluderer
UNHCR,
at ændringsforslaget i dets nuværende form
har nogle mangler i forhold til de krav, som Flygtningekonventionen af 1951 stil-
ler, da forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den specielle situation,
flygtninge befinder sig i, og fordi forslaget dermed leder til forskelsbehandling.
UNHCR
anbefaler, at det opholdskrav, regeringen indførte pr. 1. september 2015
ved lov nr. 1000 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, og som blev udvidet til
pr. 1. april 2016 til at omfatte en større persongruppe ved lov nr. 300 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love, fjernes for
så vidt angår anerkendte flygtninge.
Ministeriet skal hertil henvise til lovbemærkningerne i lov nr. 1000 af 30. august
2015, pkt. 2.8. (L 2), om forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og andre konventioner og lovbemærkningerne til
lov nr. 300 af 22. marts 2016, pkt. 4. om forhold til grundloven og Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
2.2 Ydelsesnedsættelse
UNCHR, Socialchefforeningen, Rådet for Etniske Minoriteter, Dignity, Aktionsgrup-
pen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Dansk Flygtningehjælp, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, FTF, LO og FAU
påpeger, at en
ydelsesnedsættelse vil indebære udfordringer for ydelsesmodtagerne som følge
af relativ lav indkomst.
Dignity
påpeger, at en stor andel af de nytilkomne flygtninge har voldsomme
traumer, der påvirker deres evne til at fungere i samfundet på lige fod med andre
borgere. Derudover anfører
Dignity,
at økonomiske vanskeligheder, som er afledt
af lave ydelser, vil skygge for den egentlige traumebearbejdning, hvilket vil sætte
en i forvejen udsat gruppe under yderligere pres.
Rådet for Etniske Minoriteter
påpeger, at integrationsydelsen på grund af dens
relativt lave niveau vil være integrationshæmmende, da den vil gøre en sårbar
gruppe endnu mere sårbar.
Side
2/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
UNHCR
henviser til organisationens høringssvar til L2 om indførelsen af integrati-
onsydelsen fra 2015 og L111 om udvidelse af persongruppen for modtagelse af
integrationsydelse m.v. fra 2016, hvor organisationen udtrykte bekymring over
ydelsesnedsættelsen. Organisationen gentager i nærværende høringssvar dens
bekymring for flygtninges mulighed for at finde sig til rette og blive integreret i
Danmark, fordi de som nytilkomne ikke har samme muligheder som hjemvendte
danskere for at opnå en rimelig levestandard her i landet. Ydermere påpeges det,
at en ydelsesnedsættelse vil forringe flygtninges levevilkår, da integrationsydelsen
i forvejen er lavere end andre ydelser.
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
henviser til en
række udtalelser fremsat af Maher Jokhadars i Politiken den 26. august 2015 og
den 11. november 2017, om, at en ydelsesnedsættelse ikke vil øge jobincitamen-
tet, men kun øge fattigdom og stress.
Institut for Menneskerettigheder
henviser til tidligere høringssvar af henholdsvis 8.
januar 2016 og 12. januar 2016 og påpeger, at forslaget vil være indgribende for
en stor gruppe borgere, herunder børnefamilier og persongrupper, som i forvejen
kan være udsatte.
Institut for Menneskerettigheder
henviser endvidere til, at den
grundlovssikrede ret til forsørgelseshjælp skal opfylde et vist eksistensminimum.
Røde Kors
oplyser, at organisationen dagligt er i kontakt med fattige mennesker i
Danmark og på første hånd oplever, hvad fattigdom betyder for samfundsdelta-
gelse og udviklingsmuligheder
ikke mindst for børn, der ikke har mulighed for at
deltage i fritidsaktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klasse-
kammeraterne.
Røde Kors
venter en tilsvarende effekt ved nedsættelsen af integrationsydelsen og
påpeger, at energien og tiden i familier ramt af fattigdom i stedet for opkvalifice-
ring og jobsøgning bruges på at tænke på, hvordan hverdagen skal hænge sam-
men med husleje, mad, tøj osv.
FTF
finder, at en ydelsesnedsættelse yderligere vil vanskeliggøre betalingen af
basale og nødvendige leveomkostninger.
Uddannelsesforbundet
mener, at en nedsættelse af ydelsesniveauet udgør en
forhindring for asylansøgeres sprogindlæring.
Foreningen af udlændingeretsadvokater (FAU)
finder, at ydelsesnedsættelsen på 3
pct. er en yderligere forværring af en allerede eksisterende forskelsbehandling.
FAU
savner dokumentation for, at en ydelsesnedsættelse vil bringe flere i beskæf-
tigelse.
Ministeriet bemærker hertil, at baggrunden for at indføre integrationsydelsen var
at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønskede regeringen
at give nytilkomne et større incitament til at arbejde og blive integreret i det dan-
ske samfund.
Side
3/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
Baggrunden for at udvide persongruppen for modtagelse af integrationsydelse i
2016 var blandt andet, at antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
var steget med 20 procent siden 2011, og at antallet af ægtepar på kontanthjælp
var steget med 50 procent. Det høje ydelsesniveau var efter regeringens opfattel-
se stærkt medvirkende til, at ikke-vestlige indvandrere havde en markant lavere
arbejdsmarkedstilknytning end andre. Denne udvikling fandt regeringen uholdbar,
især i lyset af, at der i de seneste to år forud for lovforslaget generelt havde været
en stigende beskæftigelse i Danmark. Dette illustrerede efter regeringens opfat-
telse, at der var behov for at se på ydelsesniveauerne for at få flere væk fra passiv
forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
Ikke-vestlige indvandrere, som udgør hovedparten af målgruppen, har fortsat en
væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og er
overrepræsenterede blandt modtagere af integrationsydelse, kontanthjælp og
førtidspension.
Efter regeringens opfattelse er der behov for en yderligere styrkelse af incitamen-
tet til at arbejde. Først og fremmest af hensyn til indvandrernes integration og
samfundets sammenhængskraft, men også af hensyn til, at det samfund, vi ken-
der i dag, kan bevares, og ikke pådrager sig meget høje sociale udgifter til menne-
sker, der står uden for samfundet. Det er ligeledes vigtigst, at børn vokser op med
forældre, der har et arbejde, så de vokser op i et miljø med gode rollemodeller.
2.3. Omlægning af nuværende dansktillæg i lov om aktiv socialpolitik til tidsbe-
grænset danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskeret-
tigheder, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Dansk
Røde Kors, Uddannelsesforbundet, FTF, LO, Dignity, SOS mod Racisme og Forenin-
gen af Udlændingeretsadvokater (FAU)
påpeger, at omlægningen af dansktillæg-
get til en danskbonus af en varighed på 6 måneder vil betyde en væsentlig ydel-
sesreduktion, der yderligere vil vanskeliggøre modtagernes tilværelse, så længe
disse er ydelsesmodtagere.
Dansk Flygtningehjælp
efterlyser en begrundelse for tidsbegrænsningen af den
nuværende ekstraydelse ved bestået danskprøve 2. Organisationen savner en
begrundelse for, hvorfor danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er skatteplig-
tig, mens danskbonus efter integrationsloven ikke er skattepligtig. Endelig anbefa-
ler Dansk Flygtningehjælp, at danskbonus også skal kunne opnås af personer, der
består prøve i Dansk 1, samt at egenbetalingen for at gå til danskprøve afskaffes.
Rådet for Etniske Minoriteter
henviser til dets høringssvar af 31. juli 2015, hvoraf
fremgår, at reglerne for dansktillæg og dispensation er for stramme. Det påpeges,
at en tidsbegrænsning på 6 måneder for danskbonus vil medføre en reduktion i
indtægtsgrundlaget over en længere tidsperiode. Endelig nævnes, at også bestået
prøve i Dansk 1 burde medføre udbetaling af danskbonus.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at omlægningen af dansktillægget til
en tidsbegrænset danskbonus vil mindske forskelsbehandlingen, men at det sam-
Side
4/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
tidig vil betyde en reduktion i den løbende indtægt for de personer, der i dag kan
supplere integrationsydelsen med et dansktillæg.
Dansk Røde Kors
er enig i, at en vigtig forudsætning for at blive integreret i det
danske samfund er, at man har tilegnet sig det danske sprog. Men da organisatio-
nen ikke finder, at dansktillægget har haft en reel effekt, finder den, at det kan
virke præmaturt allerede nu at omlægge tillægget til en tidsbegrænset bonus.
Endelig anfører organisationen, at mange flygtninge reelt ikke får mulighed for at
få tillægget udbetalt, da flygtninge ofte visiteres til danskuddannelse 1, mens kra-
vet til dansktillægget er bestået Prøve i Dansk 2.
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
opfordrer til at
bibeholde tillægget og lade det gælde for alle kursister uanset danskniveau.
Uddannelsesforbundet
finder det uhensigtsmæssigt at stramme tidsrammen og
dermed sætte et loft for dansktillægget, da hensigten er, at udlændinge skal lære
dansk. Desuden er organisationen uforstående over for, hvorfor kursister på
danskuddannelse 1 ikke har mulighed for at modtage dansktillæg.
For så vidt angår omlægningen af dansktillægget til en danskbonus støtter
FTF
den
kritik, som fremgår af høringssvaret fra Uddannelsesforbundet, der er refereret
ovenfor.
LO
finder det betænkeligt, at danskbonus udløber 6 måneder efter den første
udbetaling, blandt andet fordi en ordinær ansættelse i en kortere periode dermed
vil indebære, at ydelsesmodtageren ikke kan opnå danskbonus i 6 måneder. I for-
længelse heraf foreslår LO indførelsen af et klippekort med 6 danskbonusklip, som
kan anvendes af vedkommende på en fleksibel måde.
Dignity
bemærker, at det er paradoksalt, at der er mulighed for at få en dispensa-
tion for danskprøvekravet. Organisationen påpeger, at der er en gruppe med en
langvarig funktionsnedsættelse, der ikke kan bestå danskprøve og at denne per-
songruppe nu begrænses i at opnå en supplerende ydelse, idet danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik gøres tidsbegrænset.
Dignity
mener, at man rammer de
mest udsatte flygtninge urimeligt hårdt.
SOS mod Racisme
betragter omlægningen af dansktillægget til en danskbonus i 6
måneder som endnu et led i en lang række af fattiggørelsesprojekter. Endelig kri-
tiserer organisationen dispensationsordningen, da det tvinger ydelsesmodtagere,
der lider af en sygdom, til at bevise deres uformåen, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med gældende pædagogiske principper.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)
påpeger, at muligheden for at til-
dele hjemvendte danske statsborgere et dansktillæg på grund af deres dansk-
kundskaber understreger, at den nuværende ordning er udtryk for usaglig, indi-
rekte forskelsbehandling i forhold til nytilkomne udlændinge.
Ministeriet bemærker hertil, at regeringen indførte dansktillægget med henblik på
at give et positivt økonomisk incitament til personer, som viser vilje til at integrere
Side
5/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
sig i det danske samfund ved at lære dansk, eller til at forbedre sine danskkund-
skaber gennem eksempelvis forberedende voksenundervisning (FVU) for at kom-
me nærmere en plads på det danske arbejdsmarked.
Samtidig indebærer dansktillægget, at personer, der supplerer integrationsydel-
sen med et dansktillæg, har et tilsvarende mindre incitament til at komme i arbej-
de. Med forslaget om omlægning af dansktillægget til en tidsbegrænset danskbo-
nus fastholdes det direkte økonomiske incitament til at lære dansk. Samtidig styr-
kes incitamentet for udlændinge til at komme i arbejde, da gevinsten ved at lære
dansk afkobles fra modtagelsen af integrationsydelse.
For så vidt angår bemærkningerne om, at bestået Prøve i Dansk 1 burde medføre
udbetaling af dansktillæg/danskbonus finder regeringen, at der med kravet om en
bestået Prøve i Dansk 2 og de dispensationsmuligheder, der findes for handicap-
pede mv., er fastsat et rimeligt niveau for opnåelse af sprogbonus.
For så vidt angår spørgsmålet om, at danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er
skattepligtig, mens den efter integrationsloven ikke er skattepligtig, henvises til
aftalen om Flere år på arbejdsmarkedet, hvoraf det fremgår, at det nuværende
skattepligtige dansktillæg på 1.500 kr. pr. måned omlægges til en tidsbegrænset
bonus (danskbonus), der udbetales af 6 rater af 1.500 kr. efter samme kriterier og
til samme målgruppe som i dag, herunder danske statsborgere på integrations-
ydelse.
Derudover indføres der en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager inte-
grationsydelse. Der er således taget udgangspunkt i, at 9.000 kr. før skat nogen-
lunde vil svare til 6.000 kr. efter skat.
2.4. Danskbonus i Integrationsloven
Dansk Røde Kors
og
FAU
udtaler sig positivt om, at selvforsørgende udlændinge
får mulighed for at modtage danskbonus efter integrationsloven.
Dansk Flygtnin-
gehjælp
foreslår obligatorisk vejledning af udlændinge om muligheden for bonus.
Dansk Flygtningehjælp
efterspørger endvidere en forklaring på, hvorfor danskbo-
nus efter lov om aktiv socialpolitik er skattepligtig, mens danskbonus efter inte-
grationsloven ikke er skattepligtig.
Dansk Røde Kors
ser umiddelbart positivt på, at man indskriver en skattefri dansk-
bonus i integrationsloven for flygtninge og familiesammenførte, som ikke modta-
ger integrationsydelse.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)
finder det rigtigt, at også selvfor-
sørgende nytilkomne udlændinge må formodes at have behov for at lære dansk
og derfor også bør kunne få en præmie for at tilegne sig det danske sprog. På den
baggrund kan
FAU
ud fra et ligestillingsperspektiv tilslutte sig den nye ordning
med muligheden for at opnå danskbonus for de selvforsørgende.
Side
6/7
L 120 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra udlændinge- og integrationsministeren
Ministeriet skal hertil bemærke, at der i bemærkningerne under pkt. 2.3 er anført,
hvorfor danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik er skattepligtig, mens dansk-
bonus efter integrationsloven ikke er skattepligtig.
2.5. Indrettelseshensyn, overgangsperiode og administrative byrder
Socialchefforeningen
bemærker, at der med det fremlagte lovforslag bliver øget
kompleksitet i reglerne om forsørgelsesydelser, da antallet af kontanthjælpslofter
stiger, samt at der bliver to forskellige ordninger vedrørende danskbonus, som
kommunerne skal administrere, herunder at den ene ordning tidsbegrænses. For-
eningen påpeger, at kommunerne skal gennemgå alle de eksisterende sager og
endelig skal de borgere, for hvem dansktillægget ophører pr. 1. juli 2018, oriente-
res.
Udbetaling Danmark
påpeger, at forslaget kræver en systemændring i Udbetaling
Danmarks boligstøttesystem (UDKBO) og i kommunernes kontanthjælpssystem
(KMD aktiv). Der bliver refereret til tidligere erfaringer, der har vist, at systemæn-
dringer hos KMD Aktiv kan medfører uhensigtsmæssigheder, potentielle fejlleve-
rancer i datasæt, forringet datakvalitet og at det kan have en direkte indflydelse
på Udbetaling Danmarks administration af kontanthjælpsloftet.
Dansk Flygtningehjælp
peger på, at det af lovbemærkningerne fremgår, at det er
udlændingens eget ansvar at ansøge om danskbonus og at kommunen kan vejlede
om muligheden for at opnå danskbonus. Organisationen foreslår, at kommunens
vejledning om muligheden for at opnå danskbonus, der efter forslaget som nævnt
er fakultativ, bør ændres, så den bliver obligatorisk.
Ministeriet skal hertil bemærke, at de foreslåede seks særskilt fastsatte kontant-
hjælpsloftsstørrelser for modtagere af integrationsydelse er nødvendige, da re-
duktionen af integrationsydelsen med 3 pct. ellers ville betyde, at integrations-
ydelsesmodtagere ville få plads under de nugældende loftsstørrelser til yderligere
boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Denne
gruppe ville således med de nugældende loftsstørrelser kunne få et højere rådig-
hedsbeløb end modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.
Det er præciseret i lovforslaget, at kommunen får pligt til at vejlede om mulighe-
den for danskbonus.
Hvad angår
Udbetaling Danmarks
påpegning af, at systemændringer kan medføre
uhensigtsmæssigheder i forhold til ydelsessystemet kan ministeriet oplyse, at
ministeriet og forligspartierne, som også omtalt i KLs høringssvar, har sikret it-
leverandørerne ekstra tid til at implementere de nye regler i it-systemerne.
Side
7/7