Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 120:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 13.12.2017).

Mødet er genoptaget. Vi er nået til dagsordenens punkt 5, som er en første behandling af lovforslag nr. L 120.

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Sidste sommer indgik Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative en aftale under overskriften »Flere år på arbejdsmarkedet«. I den forbindelse blev det aftalt at nedsætte integrationsydelsen med 3 pct. og begrænse antallet af måneder, som modtageren af ydelsen kan få tillæg for for at kunne dansk på et vist niveau. Forslaget er, at tillægget omlægges til en bonus, der kun kan udbetales i 6 måneder. Ifølge lovforslaget, vi nu skal diskutere, er det en besparelse på ca. 10-20 mio. kr. årligt.

Socialdemokratiet er enig i, at niveauet for de sociale ydelser har betydning for tilstrømningen til Danmark, og Socialdemokratiet er også enig i, at der skal være et væsentligt incitament for at komme i arbejde og uddannelse for de nyankomne, hvis vi skal have brudt det, at alt for mange af vores nye medborgere går arbejdsløse. Socialdemokratiet mener også, at det kan være fornuftigt at have optjeningsprincipper for nogle ydelser, sådan som vi allerede har det med folkepension og førtidspension og senest med børnechecken. Alt det vejer i den ene vægtskål for integrationsydelsen.

Men vi har også siden integrationsydelsens start i sommeren 2015 fastholdt, at nogle børnefamilier bliver ramt alt for hårdt. De børn har simpelt hen for mange afsavn. Det er ikke kun samfundets ansvar, men det er også samfundets ansvar, at de kan komme på lejrskole og få en ordentlig skoletaske eller noget varmt tøj til det danske januarvejr. Det har været det her hensyn til børnene, som har fået Socialdemokratiet til at stemme imod integrationsydelsen, og det er med de samme argumenter og bekymringer, vi nu også afviser det her lovforslag. Vi ser frem til en god debat.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Vi går videre i rækken, og så er det Dansk Folkeparti, og det er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan allerede nu røbe, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Det er jo heller ikke så mærkeligt, da det er en udmøntning af en aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, og den står vi selvfølgelig bag. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke kan støtte lovforslaget, for det havde vi da fra Dansk Folkepartis side gerne set, så der var kommet et endnu bredere flertal bag nogle af de stramninger, som vi taler om her i dag. Men det, som det bl.a. helt grundlæggende handler om for Dansk Folkeparti, er, at det skal være mindre attraktivt at komme til Danmark som asylansøger og som flygtning og som familiesammenført, og det bidrager det her lovforslag til.

Vi har jo allerede genindført starthjælpen, vi kalder det så for integrationsydelsen, men det er jo dybest set en genindførelse af starthjælpen, og så kom der så et dansktillæg oveni. Det var ikke noget, der skete med Dansk Folkepartis gode vilje, men det var en del af et kompromis. Så vi har genindført starthjælpen eller startydelsen. Det bliver så reduceret yderligere med 3 pct., som dybest set betyder et par hundrede kroner for de fleste af dem, der modtager integrationsydelsen. Så sker der så også det, at noget af dansktillægget bliver omlagt til en danskbonus, fordi man i nogle tilfælde har set, at der har været nogle enkelte på integrationsydelsen, som, fordi de har fået dansktillægget, har fået mere, end hvad en dansk kontanthjælpsmodtager har fået, men det retter man op på med det her forslag.

Så alt i alt synes vi, det er et ganske udmærket forslag, og Dansk Folkeparti kan naturligvis stemme for.

Tak til ordføreren. Vi er klar til at gå videre i rækken, og det er Venstres ordfører, som er hr. Marcus Knuth.

Hr. formand, tak for ordet. Da regeringen indførte integrationsydelsen i 2015, var det både for at gøre det mindre attraktivt at søge om asyl i Danmark, men også for at få flere af de nyankomne flygtninge og udlændinge i arbejde. Det fællesskab, som man møder på en arbejdsplads, er nemlig med til at styrke de kompetencer, som kan bidrage til, at man bedre kan hjælpe i sit hjemland, når det er muligt at vende hjem igen. En nedsættelse af integrationsydelsen vil dog betyde, at integrationsydelsesmodtagere vil få mere plads under de nuværende loftstørrelser til yderligere boligstøtte osv. Derfor foreslår regeringen, at der foretages konsekvensændringer af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, så de tilpasses den nye ydelsessats.

Dansktillægget fra 2015 er en anden ydelse, som skal tilskynde nyankomne udlændinge til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Regeringen foreslår nu også med det her forslag, at dansktillægget fremover skal udbetales som seks rater på ca. 1.500 kr. pr. måned. Til slut foreslår regeringen, at der i integrationsloven indføres en skattefri danskbonus på 6.000 kr. til udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.

De lovændringer, som regeringen her foreslår, skal sikre, at nyankomne asylansøgere og andre udlændinge får et større incitament til at arbejde i det tidsrum, hvor de er i Danmark. Det er ikke alene vigtigt for vores økonomi, men også for hele vores samfundsstruktur. Derfor støtter Venstre forslaget, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Kiel, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvis man mener, at det her fører til, at flere kommer i arbejde, hvor mange forestiller man sig så at der kommer i arbejde ved at nedsætte ydelsen med 3 pct.? Og et andet spørgsmål er: Hvis det ikke hjælper, er der så en eller anden nedre grænse for, hvornår man synes at folk simpelt hen bliver for fattige i det her land, eller vil man fortsætte, indtil folk ingen penge har?

Ordføreren.

Jeg har ikke et præcist tal på, hvor mange flere det er på grund af nedsættelsen på de 3 pct., men vi har jo set, at reformen af integrationssystemet, som vi er kommet med over de sidste 2½ år, herunder integrationsydelsen, har bidraget til, at massivt flere er kommet i arbejde. Det er i runde tal, hvis man kigger på flygtninge, der har været her i 3 år, gået fra at være en ud ti til at være omkring tre ud af ti. Det er jo en massiv forøgelse. Jeg forventer ikke, at den her justering vil bidrage med så meget, men jeg forventer, at den vil bidrage positivt i den rigtige retning.

I forhold til om der er en nedre sats: Målet her er ikke, at folk skal sidde parkeret på sociale ydelser. Målet er, at i det tidsrum, hvor folk er i Danmark, skal en far og en mor ud på arbejdsmarkedet. De skal ikke sidde parkeret derhjemme på sociale ydelser. Jeg synes, at det er en langt, langt større katastrofe at sidde derhjemme, end det er at gå ud og bidrage på arbejdsmarkedet.

Hr. Jesper Kiel, værsgo.

Vi har prøvet at være kontaktfamilie for nogle flygtninge. Jeg har faktisk talt rigtig meget med de her flygtninge, og det er altså virkelig ikke min oplevelse, at det er nogle, der sidder hjemme. De tager hver dag på arbejde. De afleverer deres lille barn i vuggestue eller børnehave og tager hver dag på arbejde. De får bare ikke én krone for det, for det er virksomhedspraktik efter virksomhedspraktik og skole og virksomhedspraktik. Der er jo ikke nogen af dem her, der ikke vil arbejde. Der er bare ikke nogen af dem, som har dem i virksomhedspraktik, der ansætter dem. Hvad skulle det hjælpe, at de nu bliver endnu fattigere og skal jagte ugens tilbud og gratis bleer hos Venligboerne og alt muligt andet? Hvordan skal det hjælpe dem til at få et arbejde? For de er hver dag på arbejde, og de har ikke ferie, for de er også i virksomhedspraktik i hele deres ferie.

Ordføreren.

Jeg synes, at tallene meget fint taler for sig selv. Vi så desværre for nylig, at blot 12 pct. af kvinderne fra Syrien, som er kommet til Danmark, er ude på arbejdsmarkedet efter 3 år – sådan som jeg husker tallene. Det er ikke for at gentage mig selv, men den integrationsindsats, vi er kommet med, har jo netop bidraget til, at vi er gået fra, at rundt regnet en ud af ti til at tre ud af ti af flygtningene generelt er kommet i arbejde efter 3 år. Men det er jo slet ikke nok. Tre ud af ti er ikke nok. Vi skal have langt flere ud på arbejdsmarkedet. Vi kan se, at integrationsydelsen, siden vi indførte den, har haft en rigtig positiv effekt. Det her vil være et yderligere skridt i den rigtige retning.

Den næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til ordføreren. Da man indførte integrationsydelsen i 2015, var der jo rigtig stærk kritik af den fra bl.a. FN's Flygtningehøjkommissariat, Institut for Menneskerettigheder og stort set samtlige ngo'er. FN's Flygtningehøjkommissariat vurderede på det tidspunkt, at integrationsydelsen ikke levede op til flygtningekonventionens artikel 23 og 24 og til Danmarks øvrige internationale forpligtelser om ikke at diskriminere. Det, som jeg undrer mig over, er, at man slet ikke tager højde for de bemærkninger i lovforslaget.

Jeg vil egentlig høre, hvordan ordføreren ser på, at man, når man nu vedtager det her lovforslag, hvor man så begrænser integrationsydelsen yderligere, går ind og diskriminerer en række borgere i forhold til de øvrige borgere her i Danmark.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at man på nogen måde diskriminerer. Tværtimod giver man mennesker et større incitament til at komme ud og have et rigtigt arbejde i den virkelige verden, og der er altså ikke noget sundere for en børnefamilie end at have en far og en mor, der ikke sidder derhjemme parkeret på sociale ydelser, men som går ud og tager et rigtigt arbejde, bidrager til samfundet og engagerer sig i samfundet. Og det er jo det, vi har set integrationsydelsen gøre.

Så kommer ordføreren ind på, hvorvidt det her er konventionsstridigt osv. Altså, integrationsydelsen er jo en form for videreskabelse af starthjælpen, som vi havde under den tidligere blå regering, og den blev, som jeg husker det, afprøvet ved Højesteret, og der var absolut intet at komme efter. Det, man kunne sige om starthjælpen og nu integrationsydelsen, er, som jeg tidligere har sagt, at den har bidraget meget positivt til, at massivt flere er kommet i arbejde, og jeg håber da, ordføreren er enig med mig i, at det er sundt, at folk kommer ud på arbejdspladserne og bidrager til samfundet i stedet for at sidde derhjemme.

Spørgeren.

Det sidste er jeg enig i, og jeg tror også, ordføreren ved, at jeg synes, det er en rigtig god idé, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at integrere folk i samfundet, og at de også får mulighed for at komme ud og arbejde. Jeg er jo bare ikke enig i, at den der meget lave ydelse bidrager til det.

Nu nævner ordføreren selv starthjælpen. Det, det her lovforslag handler om, er jo at nedsætte integrationsydelsen med yderligere 3 pct. Er ordføreren slet ikke bange for, at det kan have sociale konsekvenser bl.a. for de her familiers børn i forhold til at kunne have et værdigt børneliv, om man så må sige?

Ordføreren.

Jamen jeg håber da i høj grad, det har sociale konsekvenser, nemlig at det har den konsekvens, at der er flere, der går ud og får sig et arbejde, således at vi ikke ser de her parallelsamfund, ghettoområder osv., hvor man ser folk, der er kommet hertil ofte fra ikkevestlige lande, som ikke bidrager til det danske arbejdsmarked med hele den katastrofe af ting, som det medfører: børn, der ikke lærer ordentligt dansk; forældre, der ikke arbejder; kriminalitet. Altså, det er jo alt det, vi skal til livs, hvis vi vil have, at det danske samfund er et homogent samfund, som alle deltager aktivt i.

Med det siger vi tak til Venstres ordfører. Vi går videre til Enhedslisten, nemlig hr. Jesper Kiel. Værsgo.

Lovforslaget her rummer en grov forringelse af vilkårene for nogle af de økonomisk dårligst stillede og de mest udsatte mennesker i Danmark, vores flygtninge og indvandrere. Integrationsydelsen nedsættes med 3 pct., og det svarer til 370 kr. om måneden for en enlig forsørger, 260 kr. om måneden for en gift forsørger, 185 kr. for en enlig udeboende og 80 kr. for en hjemmeboende under 30 år. Det kunne man mene ikke er mange penge, hvis man er typen, der gerne spenderer et par tusind kroner på et par nye sko, men det er rigtig mange penge, hvis man er på integrationsydelse og som enlig forsøger kun får 12.300 kr., som gift forsøger 8.600 kr. om måneden, som enlig udeboende 6.200 kr. om måneden eller som hjemmeboende under 30 år 2.660 kr. De her skal nu have endnu færre penge, og man må jo spørge: Er der ikke en nedre grænse for nederdrægtigheden?

Omlægningen, som er den anden del, af dansktillægget til en bonus er også en klar forringelse. Man kan i dag opnå tillægget, hvis man har tilegnet sig nogle danskkundskaber i et vist omfang, og man kan så få den her ydelse hver måned. Fremover kan man kun få den i 6 måneder. Det er positivt, at dem, der så ikke er på offentlig forsørgelse, som noget nyt kan få en skattefri bonus for at deltage i det, men det ændrer jo ikke på, at der samlet set er tale om et fattigdomsskabende forslag fra regeringens side, som selvfølgelig bliver bakket op af regeringens støtteparti, som sætter en særlig ære i at forringe vilkårene for flygtninge og indvandrere.

Vi skal også her for en god ordens skyld minde om, at nedsættelsen af integrationsydelsen jo også rammer danske statsborgere, der ikke opfylder kravet om at have holdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år.

Begrundelsen er efter min mening som sædvanlig absurd, som den plejer at være, når det drejer sig om forringelser af økonomiske vilkår for arbejdsløse og syge mennesker. Det skal kunne betale sig at arbejde, hedder det. Som om det ikke kunne det i forvejen for de mennesker, der har så lave ydelser, som der her er tale om.

Man skal heller ikke glemme, at der også er en stor gruppe af de her mennesker, der bliver ramt, som ikke er i stand til at arbejde på grund af fysiske eller psykiske lidelser. Vi er i lovforslaget dog blevet forskånet for luftige regnestykker om, hvor mange der kommer i arbejde. Det er nok i en erkendelse af, at det bliver svært at dokumentere, at ringere og ringere ydelser bringer folk i arbejde, og at man ikke har været i stand til at dokumentere, at det generelt er et redskab, der virker.

Særlig omkring den anden del, omlægning af dansktillægget, synes jeg, at det er absurd, at man har hængt en gulerod op for nogle: Hvis de bliver bedre til dansk, får de flere penge. Mange har faktisk ikke været i stand til at række ud efter guleroden på grund af deres uddannelsesbaggrund eller andet, men dem, der nu har gjort det, fratager man så guleroden efter 6 måneder. Jeg tror, det er stærkt demotiverende for, at flere skal blive bedre til dansk.

Hvad er det så, det her indeholder? Der kommer ikke flere i arbejde. Der kommer ikke mere velstand i Danmark. Der kommer ikke en bedre udnyttelse af ressourcerne hos de mennesker, der kommer hertil, men øget fattigdom og dårligere integration. Enhedslisten stemmer ind imod lovforslaget.

Tak til hr. Jesper Kiel. Så går vi videre i rækken, og det er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Lovforslaget, som vi behandler her, følger jo aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni sidste år, og selv om forslaget har fået kritik med på vejen, ændrer det ikke ved Liberal Alliances grundholdning. Vi er nemlig helt overbeviste om, at en god integrationsproces sker med en fod inden for arbejdsmarkedet. Derfor mener vi, at det både er meningsfuldt og fornuftigt at reducere satserne for integrationsydelsen med de 3 pct., som der lægges op til med dette forslag. Ydelsesniveauet har betydning for incitamentet og tilskyndelsen til at tage et arbejde og blive selvforsørgende, og i Liberal Alliance ser vi det som et helt naturligt skridt i integrationsprocessen at blive selvforsørgende.

Lovforslaget indeholder jo også en omlægning af danskbonustillægget, hvor der fortsat vil være et økonomisk incitament til at lære dansk, samtidig med at man bevarer incitamentet til at komme i arbejde og bidrage til det danske samfund. Det er altid god logik at sørge for, at det kan betale sig at arbejde.

I Liberal Alliance stemmer vi naturligvis for lovforslaget, og det er sådan set, fordi vi har en helt oprigtig tro på, at det vil betyde, at endnu flere træder ind på arbejdsmarkedet til gavn for den enkelte såvel som til gavn for samfundet.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Jesper Kiel. Værsgo.

Jeg vil også gerne have lov at spørge fru Laura Lindahl, om der er en nedre grænse. Hvis man mener, at det her virker, vil man bare fortsætte med at sænke integrationsydelsen hvert eneste år, og så mener man, at der kommer flere og flere i arbejde?

Ordføreren.

Nej, det er klart, at der er en nedre grænse. Det tror jeg det giver sig selv at der er. Jeg synes sådan set, at vi, når vi taler om niveauet for integrationsydelsen for enlige ikkeforsørgere, er nede ved en nedre grænse. Men jeg synes stadig væk, at det er vigtigt at have fokus på, at vi generelt set har høje ydelser i Danmark, og at det har haft nogle konsekvenser, i forhold til at incitamentet til at tage et arbejde ikke har været i det omfang, som vi mener det skal være.

Spørgeren.

Jeg vil gerne spørge om noget igen. Jeg kan forstå, at man for de enlige ikkeforsørgere mener, at man nu har ramt bunden. Hvor langt er der så ned til bunden for forsørgerne? Hvor meget længere skal de ned i deres ydelser, før man mener, at de har et incitament til at få arbejde? Jeg har faktisk ikke mødt nogen flygtninge endnu, som ikke rigtig gerne vil have et arbejde. Men det har jeg stadig væk til gode. Men hvor langt ned vil man presse forældrene og gøre endnu flere børn fattige, før man mener, at man har ramt bunden?

Ordføreren.

Jeg tror bare, vi grundlæggende er uenige om, om vi gør nogle fattige med det her. Med det her, selv med reduktionen på de 3 pct., er det jo altså stadig sådan, at enlige forsørgere har et rådighedsbeløb på over 10.000 kr. om måneden, og det er eksklusiv dansktillægget, hvor man kan få 1.500 kr. skattefrit oveni. Så jeg synes sådan set ikke, at man kan tillade sig at kalde en enlig forsørger, der efter at have betalt vand, el, varme og husleje – og som har en friplads i daginstitutionen – har 10.000 kr. om måneden til forbrug, for fattig. Så jeg er uenig i præmissen om, at de her mennesker er fattige.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi står jo her i dag for at behandle et forslag, som vil nedsætte integrationsydelsen med 3 pct. og omlægge det nuværende dansktillæg til en tidsbegrænset danskbonus og indføre en skattefri danskbonus til personer, som er omfattet af et integrationsprogram, men som ikke modtager integrationsydelse.

Jeg kan jo starte med at sige, at Alternativet ikke kan stemme for forslaget. Og årsagen til det er, at man med det her forslag altså vil reducere integrationsydelsen yderligere og omlægge dansktillægget til en tidsbegrænset danskbonus. Integrationsydelsen er i forvejen væsentlig lavere end andre sociale ydelser og har efter Alternativets og min opfattelse en fattigdomsskabende effekt. Vi har for så vidt ikke nogen bemærkninger til den del af forslaget, der handler om, at man vil indføre en skattefri danskbonus til de personer, som er omfattet af et integrationsprogram, men som ikke modtager integrationsydelse.

Helt overordnet er Alternativet ikke tilhænger af integrationsydelsen, og derfor stemte vi også imod dens indførelse tilbage i 2015. Da et flertal i Folketinget vedtog at indføre integrationsydelsen, var det på trods af skarp kritik fra FN's Flygtningehøjkommissariat, Institut for Menneskerettigheder og en lang række ngo'er, og i Alternativet er vi helt på linje med den kritik. FN's Flygtningehøjkommissariat har vurderet, at integrationsydelsen ikke lever op til bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 23 og 24 og til Danmarks øvrige internationale forpligtelser om ikke at diskriminere.

Når jeg læser lovforslaget og dets bemærkninger, ser jeg slet ikke nogen vurdering af, om de foreslåede bestemmelser stemmer overens med vores internationale forpligtelser. Så jeg kunne godt tænke mig, når det bliver ministerens tur, at høre ministerens vurdering af, om den reduktion af integrationsydelsen korresponderer med Danmarks internationale forpligtelser – særligt vores forpligtelser om ikke at diskriminere, men også i forhold til den kritik, som FN's Flygtningehøjkommissariat har rejst i forhold til flygtningekonventionen.

Jeg synes, det er vigtigt at holde sig for øje, at de mennesker, som kommer hertil, er tvunget på flugt. De har ikke de samme muligheder for hurtigt at etablere sig i det danske samfund, som øvrige danske borgere har. Og med integrationsydelsen og den foreslåede reduktion af ydelsen risikerer vi at marginalisere flygtninge i det danske samfund yderligere.

Det er lige præcis det, FN's Flygtningehøjkommissariat også påpeger, nemlig at det her forslag vil have en negativ indvirkning på integrationen. Det har tidligere undersøgelser af den daværende starthjælp, som integrationsydelsen jo minder meget om, også vist. Her har konklusionen været, at reducerede sociale ydelser rent faktisk har en fattigdomsskabende effekt. Og det er min og Alternativets klare holdning, at integrationsydelsen for en stor gruppe flygtninge faktisk betyder det modsatte af integration, nemlig eksklusion, både for flygtninge og særligt for deres børn.

I 2016 lavede Rockwool Fonden og Center for Alternativ Samfundsanalyse en undersøgelse af, hvor meget det koster at leve på et absolut minimum i Danmark. Og det beløb, man kom frem til, svarer nogenlunde til de gældende kontanthjælpsydelser, efter at loftet blev indført. Men integrationsydelsen udgør jo altså kun cirka det halve. Og nu vil man så reducere integrationsydelsen yderligere og gøre dansktillægget, som i dag er muligt at få i hele den periode, man modtager integrationsydelse, til en tidsbegrænset danskbonus på 6 måneder. Og det skal også ses i forlængelse af en række andre tiltag, som kraftigt reducerer sociale ydelser til flygtninge, som altså i forvejen jo er en meget sårbar og udsat gruppe.

Derfor mener jeg, det er relevant igen at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det stillede forslag stemmer overens med den grundlovssikrede ret til forsørgelseshjælp, som skal opfylde et vist eksistensminimum, hvilket Institut for Menneskerettigheder også påpegede, da integrationsydelsen blev indført. Og det kunne jeg også godt tænke mig at høre ministerens vurdering af. For forslaget gør i min optik kun det, at det forstærker den fattigdomsskabende effekt, som integrationsydelsen har.

Så vil jeg tilføje, at jeg bestemt tror, at langt størstedelen af de flygtninge, der kommer til Danmark, jo har et stærkt ønske om at kunne klare sig selv og blive en del af det danske samfund. Men her risikerer vi altså at ekskludere en stor gruppe. Og vi ønsker, at alle mennesker behandles lige og med lige værd.

Derfor kan vi ikke stemme for en forringelse af ydelserne for en gruppe, som i forvejen er svagere stillet økonomisk, og hvoraf mange har været tvunget på flugt og har været udsat for traumatiserende oplevelser. I stedet bør vi skabe de bedste forudsætninger for, at mennesker på flugt, som kommer til Danmark, kan blive integreret i det danske samfund. Og det mener vi altså ikke vi gør ved at forskelsbehandle. Vi mener, at integrationsydelsen skal afskaffes, og det også det, vi har foreslået i vores eget fuldt finansierede finanslovsforslag.

Tak til fru Josephine Fock. Den næste i rækken er fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Da Det Radikale Venstres ordfører ikke kan deltage i mødet her i dag, skal jeg fremføre partiets synspunkter ganske kort.

Som vi allerede har hørt det fra de foregående ordførere, drejer lovforslaget sig om at nedsætte de ydelser, der i dag tildeles flygtninge og andre udlændinge for at give dem – og jeg citerer: et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Citat slut.

Det er bemærkelsesværdigt, at et flertal her bliver ved med at tro på, at den nuværende lave integrationsydelse kan fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Nu nedsætter man den altså med 3 pct., og så kan man jo tillade sig at overveje, om man i flertallets gruppe tror, at man dermed tilskynder de pågældende, der bliver berørt af det, til at blive 3 pct. mere integreret på arbejdsmarkedet i det danske samfund – for ellers må man kalde det symbolpolitik af værste skuffe. Og der er selvfølgelig konsekvensændringer for de gældende kontanthjælpslofter, så de også må følge med ned.

Det, der er tankevækkende, er, at vi ellers i den senere tid har hørt medlemmer af Dansk Folkeparti give klart udtryk for, at man slet ikke skal forsøge at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, men at man i stedet for skal holde dem adskilt fra resten af samfundet og sørge for, at de bliver sendt hjem hurtigst muligt uden at få egentlig forbindelse med det danske samfund. Men det er altså måske kun til nytårstaler, man hører den slags for tiden.

Det er ikke en værdig politik over for de mest sårbare mennesker i Danmark. Det Radikale Venstre mener ikke, at fattigdom kombineret med traumer og alt det, der følger af være flygtning og skulle klare sig med sin familie under fantastisk vanskelige forhold, inden man kommer til et land som f.eks. Danmark – eller et andet europæisk land – hvor man så kan prøve at få et andet liv, en anden verden, er vejen til integration på arbejdsmarkedet, og vi stemmer imod.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er vi nået til hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi kan ikke støtte det her lovforslag. Vi mener, at det betyder yderligere fattigdomsgørelse af mennesker, der i forvejen er meget, meget svage og er i en meget svær situation. Argumentet med, at de kommer ud på arbejdsmarkedet, køber vi ikke. Derfor kan man sige, at det skyldes den uhellige alliance, der er lavet mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at det her forslag er blevet fremsat og er et yderligere led i den politik, lige så vel som vi ikke kan se, at det er særlig hensigtsmæssigt, at tilskyndelserne til at lære dansk, bliver forringet, som det er tilfældet her.

Derfor synes vi, at det her er et ualmindelig skidt lovforslag, som vi stemmer imod.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er vi nået til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for denne, må man sige, lidt korte debat her i Folketingssalen i dag. Men rigtig meget af kritikken af det her lovforslag handler i virkeligheden om et for eller imod integrationsydelsen som sådan, og min holdning er jo ganske velkendt: Det høje ydelsesniveau har været en hindring for at få nye flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, fordi det simpelt hen ikke har kunnet betale sig at arbejde. Og så er det for mig helt grundlæggende ikke rimeligt, at man fra dag et får adgang til et tag selv-bord af meget høje danske velfærdsydelser.

Derfor indførte vi jo i 2001 i VK-regeringen med stærk støtte fra Dansk Folkeparti start- og introduktionsydelsen, som gav et betydeligt løft i beskæftigelsen i målgruppen. I 2015 genindførte den nytiltrådte Venstreregering så starthjælpen i form af en integrationsydelse, og jeg er af den klare opfattelse, at integrationsydelsen kan tildeles en stor del af æren for den fremgang, der har været i beskæftigelsen blandt flygtninge her på det seneste.

Med det her lovforslag styrker vi incitamentet til at gøre en aktiv indsats for at komme i arbejde, fordi vi jo netop har en tiltro til, at det vil medføre, at endnu flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, når ydelsen bliver sat ned. De fleste har jo været vant til at arbejde og klare sig selv der, hvor de kom fra, og derfor mener jeg ganske enkelt – og regeringen mener det – at vi gør de her mennesker en bjørnetjeneste i ordets oprindelige betydning ved at tage ansvaret fra dem.

Udviklingen går præcis i den retning, som vi ønskede, for der er fra august 2015 og frem til august 2017 sket en markant stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra 20 til 36 pct., efter man har været i Danmark i 3 år. Andelen af jobparate er gået fra 3 pct. i januar 2016 til 74 pct. i november 2017. Og det synes jeg sådan set klart bekræfter, at integrationsydelsen og for den sags skyld også både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har været den helt rigtige vej at gå, samtidig med at en stram udlændingepolitik og selvfølgelig også, vil jeg sige, gode konjunkturer og massiv virksomhedsrettet fokus i kommunerne ser ud til at have skabt en grobund for en bedring i forhold til at få de her mennesker ud på arbejdsmarkedet.

Så vil jeg bare sige, at helt grundlæggende må man da forvente, at så længe folk er her i Danmark, forsørger de sig selv. Det er nogle af de stærkeste fra flygtningeområderne, der kommer hertil. De har alle sammen forsørget sig selv, inden de kom hertil, og derfor må vi også forvente, at det gør man også, når man er i Danmark.

Tak. Der er par korte bemærkninger, og først er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til ministeren. Jeg ville egentlig have spurgt om noget andet, men talen får mig til at stille det her spørgsmål: Jamen med den argumentation er der så planer i regeringen om at nedsætte kontanthjælpen yderligere? For hvis det er det eneste saliggørende, der får folk til at komme ud på arbejdsmarkedet, så ligger det jo lige for. Eller er det kun flygtninge, vi skal udsætte for en nedtrapning i størrelsen?

Ministeren.

Jeg synes egentlig, at det er noget underligt noget at sige, når man spørger: Er det kun flygtninge, vi skal udsætte for, at der skæres i ydelsen, og nu er det så her i integrationsydelsen, men altså i ydelsen generelt? Altså, for mig at se er der bare en anden side af den mønt. Det handler om, at man skal forsørge sig selv, og at man skal tage aktivt del i arbejdsmarkedet. Og når så fru Josephine Fock spørger om, om man også kunne skære i kontanthjælpen, og om ikke det ligesom ville være i lige forlængelse, kan man sige, af det her, vil jeg sige: For mig at se er der en kæmpestor forskel på, om man lige er kommet til landet, eller om man f.eks. er født og opvokset her i landet, for er man lige kommet til landet, mener jeg ganske enkelt ikke, at man skal have det her store tag selv-bord af velfærdsydelser, som man så kan gå om bord i. Jeg mener, at man skal gøre sig fortjent til det.

Men allerbedst ville det jo være, at man forsørgede sig selv, og derfor har vi lagt ydelsen, som vi har lagt den, nemlig sådan, at det meget, meget hurtigt kan betale sig at komme ud på arbejdsmarkedet i stedet for at sidde derhjemme og ikke være en del af det her samfund.

Fru Josephine Fock, værsgo.

Tak for det. Jeg håber, at ministeren er enig med mig i, at det jo ikke er det eneste, der er blevet sat i verden, for at vi netop prøver at få mennesker ud på arbejdsmarkedet i Danmark. Der er bl.a. også lavet integrationsgrunduddannelsen, som jeg også går ud fra ministeren tænker er en ordning, der sikrer beskæftigelse. Jeg er jo af den opfattelse, at det i hvert fald ikke er den lave integrationsydelse, som er det, der får folk ud på arbejdsmarkedet. Jeg er sådan set af den opfattelse, at de flygtninge, der kommer til Danmark, rigtig gerne vil det.

Men mit spørgsmål vil så egentlig gå på, om ikke ministeren anerkender, at det, at man er flygtet og eventuelt er traumatiseret osv., også kan have nogle konsekvenser, der gør, at man aldrig nogen sinde, ligegyldigt hvor lav ydelsen så måtte blive, vil kunne varetage et job.

Ministeren.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er nogle, der kan have det svært, når de kommer hertil, og det skal vi nok tage hensyn til, nøjagtig som vi gør for danskere, der f.eks. har psykisk eller fysisk sygdom. Det skal vi nok tage hensyn til. Men man skal også bare huske på, at det altså er de allerstærkeste, der er kommet hertil. De allersvageste kommer slet ingen steder, de sidder stadig væk i Homs eller i Aleppo og lever en kummerlig tilværelse, i det omfang de overhovedet overlever, sådan groft sagt.

Hvis man groft deler det op i tre grupper og tager mellemgruppen, er mellemgruppen den, der er i nærområderne, hvorimod de allerstærkeste er dem, der er nået hertil, og de har alle sammen forsørget sig selv forinden, og derfor skal man da også forsørge sig selv, når man kommer til Danmark.

Så vil jeg i øvrigt lige sige, at integrationsydelsen jo også er lavet for netop at sikre, at vi ikke bliver en magnet i forhold til at komme til Danmark og søge asyl, fordi vores ydelser er høje. Vi kan jo også se, at det, at vi har halveret ydelsen fra kontanthjælp til integrationsydelse, helt sikkert også har haft en stor betydning for tilstrømningen til Danmark.

Næste spørger er hr. Jesper Kiel.

Jeg har to spørgsmål. Det ene spørgsmål er: Når nu integrationsministeren taler om et tag selv-bord og det her forslag ikke handler om indførelse af integrationsydelsen, men om at reducere integrationsydelsen yderligere, var integrationsydelsen så et tag selv-bord? Det er mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål retter sig til den her bemærkning »i stedet for at sidde derhjemme«. Mange af de tiltag, som man har sat i gang på integrationsområdet, som også er med til at sætte gang i den her bevægelse, betyder jo faktisk, at flygtningene jo enten er på sprogskole, på uddannelse, i virksomhedspraktik eller ude hos en anden aktør eller nogle andre, der er i gang med et integrationsforløb. Hvor mange flygtninge sidder derhjemme? Jeg har ikke mødt nogen endnu. De går på arbejde hver dag. De tager bussen. De cykler. De afleverer deres børn i daginstitution og møder op på arbejde og får integrationsydelse for at gøre det og vil hellere end gerne have et arbejde. Hvor mange flygtninge sidder derhjemme? Jeg har ikke mødt dem endnu.

Ministeren.

Nej, men jeg anerkender da fuldstændig, at der er rigtig mange, der er i virksomhedspraktik, men jeg ved jo så også, at det er noget af det, Enhedslisten ofte stiller sig meget, meget kritisk over for, fordi man mener, at de ligesom skal have en eller anden løn for det. Prøv at høre:

Det er faktisk en hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, at man får noget på sit cv, at man lærer dansk. Man er kommet til et land, hvor man får sprogundervisning gratis. Man er kommet til et land, hvor vi hjælper folk til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er da et kæmpe tag selv-bord, man er kommet til. Vi hjælper folk, lige fra at de er kommet hertil, og til at de skal rejse hjem til deres hjemland igen, hvis der bliver fred. Og det synes jeg faktisk er utrolig flot. Og at man så oven i købet også får en social ydelse oveni, synes jeg faktisk er rigtig, rigtig flot.

Hr. Jesper Kiel, værsgo.

Når ministeren nu anerkender, at flygtningene faktisk er i virksomhedspraktik og er stolt af det, skal vi så ikke holde op med at tale om – som ministeren gjorde det – at flygtningene sidder derhjemme, og at det er det, der er alternativet? For de er jo faktisk i arbejde. Så er det bare et spørgsmål om, hvordan vi skaffer dem et arbejde, de kan få løn for. Det er det, som det her forslag jo ikke svarer på, fordi de er ude i virksomhedspraktik.

Nogle af dem knokler rigtig meget, men stadig væk bare uden at få løn for det. Det synes vi stadig væk er problematisk. Der mangler vi jo så nogle svar på, hvordan vi skaber nogle arbejdspladser, som de faktisk har adgang til. For de kommer på arbejde hver dag. Eller de kommer på sprogskole eller uddannelse. Så kan vi ikke holde op med at tale om, at de sidder derhjemme, for det gør de jo ikke?

Ministeren.

Altså, hvis det er det største problem i dag, synes jeg da det er fint, for så lyder det da, næsten som om Enhedslisten er begyndt at bakke op om den aktive arbejdsmarkedspolitik og den ydelsessammensætning, som vi har. Det er da i hvert fald en nyhed. Det kommer noget bag på mig, og jeg tror også, at jeg hørte forkert.

Men når det er sagt, er det jo rent faktisk sådan, at der er langt flere, der er kommet til at forsørge sig selv. Og jeg tror bare, man må anerkende, at det nok er på grund af en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor vi rent faktisk kræver noget af de her mennesker, bl.a. at man deltager i virksomhedspraktik. Jeg ved godt, at Enhedslisten er imod, men også det, at vi har et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel, og at vi har nogle lave ydelser, betyder, at det kan betale sig arbejde, så man ikke sidder derhjemme.

Tænk, hvis Enhedslisten havde fået lov til at bestemme. Det ville jo være frygteligt. Så ville de netop bare sidde derhjemme. De ville aldrig nogen sinde blive en del af det her samfund. Så jeg er yderst tilfreds – både med sænkelsen her, med den arbejdsmarkedspolitik, vi fører, og generelt, kan man sige, det ydelsesniveau og det fokus, vi har på, at det ikke skal kunne betale sig bare at sidde derhjemme.

Med det siger vi tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.