Til lovforslag nr.
L 12
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. november 2017
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger
m.v. og lov om psykologer m.v.
(Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af
indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
1. behandling den 10. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 26.
juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
2016-17) SOU alm. del – bilag 278. Den 4. oktober 2017
sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af
udvalgets spørgsmål og børne- og socialministerens svar er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag. ]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at
lovforslaget indebærer en udvidelse af mulighederne for for-
søg på det sociale område, således at også regionsråd og pri-
vate tilbud kan ansøge om en forsøgsgodkendelse. DF me-
ner, at forsøgsordninger, som generelt kan hjælpe borgerne
mere, er godt. DF er dog bekymret for de retssikkerheds-
mæssige aspekter af disse forsøg, og har derfor i spørgsmål
2 bedt børne- og socialministeren om at bekræfte, at der ik-
ke kan gives tilladelse til forsøg til noget, som stiller borgere
ringere i henhold til lovgivningen eller fraviger servicelo-
vens regler om klageadgang. Dette har børne- og socialmini-
steren bekræftet. DF har bedt om, at svar på spørgsmål 2 op-
trykkes i betænkningen som en tryghed for de bekymringer,
der har været rejst angående forsøgsordningerne.
DF støtter det samlede lovforslag.
[Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag. ]
Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at lov-
forslaget er udformet som et samlelovforslag, der kæder en
stillingtagen til lovændringer på en række vidt forskellige
områder sammen. På baggrund af lovforslagets ændring af
bestemmelser vedrørende forsøg på det sociale område kan
EL således ikke stemme for lovforslaget. Der er efter EL’s
opfattelse ikke behov for at udvide den eksisterende ord-
ning, og der er i forslaget ikke tilvejebragt den nødvendige
DokumentId
Journalnummer