L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 12 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Jura og Internatio-

nal

Sagsbehandler

Maria Schultz

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat

over

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v.

og lov om psykologer m.v.

(Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det

sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen, forenk-

ling af rammeaftalekonceptet og demensmærkning m.v.)

Sagsnr.

2017 - 1734

Doknr.

492818

Dato

12-09-2017

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2017 til den 10. august 2017

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri - landsforeningen

for pårørende, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Børne- og Kulturchefforenin-

gen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKo-

ordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet, Domstolsstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutfor-

eningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen

af Socialchefer i Danmark, Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium,

HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KFUK's Sociale Arbejde, KFUM's

Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte (KTO), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af Kvin-

dekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen for Børn og

Forældre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvska-

de (LMS), LO, LO 's Faglige Seniorer, LOS - De private sociale tilbud, Lægeforenin-

gen, National Videnscenter for Demens, PLO, Polioforeningen, Psykolognævnet, På-

rørendegruppen for svage ældre, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i

Danmark, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiks-

berg Kommune), Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune), Socialtilsyn Nord (Hjørring

Kommune), Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune), Socialtilsyn Øst (Holbæk

Kommune), Spastikerforeningen, Statsforvaltningen, UlykkesPatientForeningen, Ve-

stre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demenskoordinatorer i Danmark,

Forbrugerrådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Færøernes Sundheds- og

Indenrigsministerium, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Landsforeningen af Socialpædagoger, LOS - De private sociale tilbud,

National Videnscenter for Demens, Psykolognævnet, Retslægerådet, Selveje Dan-

mark, Socialtilsyn Nord, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre

Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Forbrugerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Psykolognævnet,

Retslægerådet, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Præcisering af reglerne om ret til udvidet lån til handicapbil

Danske Seniorer, Danske Ældreråd

Foreningen af Socialchefer i Danmark

støtter op om de foreslåede ændringer.

Dansk Handicap Forbund

er positive over for de foreslåede ændringer, men mener

dog, at ”ganske særlige forhold” fortsat skal nævnes i servicelovens § 114, stk. 3, da

der ellers ikke vil være overensstemmelse mellem lovbestemmelsen og § 7 i bekendt-

gørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven.

Danske Handicaporganisationer

er positive over for de foreslåede ændringer. Dog

bemærker de, at der fortsat er lang sagsbehandlingstid i sager om støtte til køb af bil

efter serviceloven, og at lovforslaget ikke ændrer på dette.

Dansk Socialrådgiverforening

kan tilslutte sig de foreslåede ændringer. Dansk So-

cialrådgiverforening noterer sig, at der med lovforslaget ikke gives øget økonomisk

kompensation, men at bestemmelserne er DUT-forhandlet med KL i anden sammen-

hæng. Det er Dansk Socialrådgiverforenings forventning, at det dermed er sikret, at

der ikke sker en skævvridning i den sociale indsats, hvor de øgede udgifter skal findes

på andre områder inden for det sociale område.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår overensstemmelsen mellem lovbestemmelsen og § 7 i bekendtgø-

relse om støtte til køb af bil efter serviceloven, bemærkes det, at der den 1. januar

2018 træder en ny bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven i kraft -

dvs. samtidig med

den foreslåede ændringslov. Præmissen ”ganske særlige forhold”

foreslås taget ud af servicelovens § 114 for at præcisere, at der skal foretages én

samlet behovsvurdering frem for to separate. Såfremt lovforslaget vedtages, foretages

der en konsekvensrettelse i bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter serviceloven,

således at ”ganske særlige forhold” også udgår af denne.

For så vidt angår bemærkningen om lange sagsbehandlingstider, bemærkes det, at

ministeriet er enigt i, at dette lovforslag ikke indeholder elementer, der nedbringer

sagsbehandlingstiderne. De bekendtgørelsesændringer, der træder i kraft den 1. ja-

nuar 2018, indeholder imidlertid sådanne elementer. Derudover har ministeriet for

nyligt i samarbejde med Ankestyrelsen udfærdiget en best practice undersøgelse af

kommunernes sagsbehandling i bilstøttesager med henblik på nedbringelse af sags-

behandlingstiderne.

L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

2.2. Forenkling af rammeaftalekonceptet

Dansk Socialrådgiverforening

Foreningen af Socialchefer i Danmark

udtrykker

støtte til denne del af forslaget.

Danske Regioner

finder denne del af forslaget positivt, men ønsker det præciseret, at

der med ”alle regionale tilbud” menes, at også de private tilbud, som regionen indgår

aftale med, er omfattet af rammeaftalerne.

Danske Seniorer

har i udgangspunktet ingen indvendinger over for denne del af for-

slaget, men ønsker at muligheden for at relevante ministre kan udmelde et særligt

tema til behandling i rammeaftalerne bevares.

Landsforeningen af Socialpædagoger

tilslutter sig denne del af forslaget, men me-

ner ikke, at opdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale skal ophæves.

LOS

–

De private sociale tilbud

finder, at der stadig er behov for, at der fastsættes

minimumskrav til rammeaftalen i rammeaftalebekendtgørelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Børne- og Socialministeriet bemærker til Danske Regioners høringssvar, at private

tilbud ikke kan defineres som regionale tilbud, selv om de har indgået driftsaftale med

en region.

Til Danske Seniorers høringssvar bemærker ministeriet, at det behov, der kan være,

for at sætte fokus på særlige emner, efter ministeriets opfattelse er dækket med etab-

leringen af den nationale koordinationsstruktur, hvoraf det følger, at rammeaftalepar-

terne skal behandle eventuelle særlige udmeldinger fra Socialstyrelsen i forbindelse

med indgåelse af rammeaftalerne.

Til høringssvaret fra Landsforeningen af Socialpædagoger bemærker ministeriet, at et

formelt krav om opdeling af rammeaftalerne i en udviklingsstrategi og en styringsaftale

ikke giver tilstrækkeligt mening. Rammeaftalerne vil stadig skulle have fokus på både

faglig udvikling af indsatser og tilbud og på de mere styringsmæssige forhold. Dette vil

komme til at fremgå af rammeaftalebekendtgørelsen.

Til høringssvaret fra LOS

–

De private sociale tilbud bemærker ministeriet, at der også

fremover af rammeaftalebekendtgørelsen vil fremgå en række minimumskrav til ram-

meaftalerne.

2.3. Udvidelse af mulighederne for forsøg på det sociale område

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Landsfor-

eningen af Socialpædagoger, LOS

Selveje Danmark

udtrykker støtte til denne

del af lovforslaget.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker dog, at kommunalbestyrelsen som ansvar-

lig myndighed bør høres, involveres og godkende ansøgninger om forsøgsordninger.

Danske Handicaporganisationer

finder ikke, at der er behov for den foreslåede ud-

videlse af mulighederne for at gennemføre forsøg. Danske Handicaporganisationer

finder endvidere, at det ikke fremgår tydeligt, hvad kravet om, at et forsøg ikke må

stille borgerne dårligere end loven, indebærer. Danske Handicaporganisationer opfor-

drer i den forbindelse til, at der i lovforslaget opstilles retningslinjer for vurderingen af,

om borgerne vil blive dårligere stillet og for borgernes mulighed for at fravælge at ind-

gå i forsøg.

L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Danske Ældreråd

opfordrer til, at ministerier udarbejder en vejledning med kriterier

for forsøg samt vurdering af private tilbuds økonomiske soliditet.

Landsforeningen af Socialpædagoger

er enig i skærpelsen af kriterierne for at opnå

forsøgsgodkendelse, men finder, at også overholdelse af FN's Handicapkonvention

bør skrives ind i loven. Endvidere bemærker Landsforeningen, at evalueringer af for-

søg bør offentliggøres.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Børne- og Socialministeriet finder det ikke relevant at opstille et generelt krav om, at

kommunalbestyrelsen skal høres i alle sager, inden et regionsråd eller et privat tilbud

indsender en ansøgning om forsøgsgodkendelse. Dette skyldes, at ikke alle forsøg vil

have betydning for en eller flere kommunalbestyrelser. Ministeriet vil i sin vurdering af

ansøgninger om forsøgsgodkendelse lægge vægt på, om der er etableret et samar-

bejde med en eller flere kommunalbestyrelser, når dette findes hensigtsmæssigt for

gennemførelsen af forsøget.

På baggrund af Danske Handicaporganisationers bemærkninger vedrørende kravet

om, at forsøg ikke må indebære, at borgere stilles dårligere, er bemærkningerne til

bestemmelsen uddybet og præciseret. Ministeriet finder det dog ikke muligt udtøm-

mende at beskrive alle tænkelige forsøg og deres mulige indvirkning på den enkelte

borger, og det er derfor heller ikke muligt i lovforslaget at opstille konkrete udtømmen-

de retningslinjer for vurderingen af, om et forsøg indebærer, at borgere stilles dårlige-

re. Dette gør sig tillige gældende for Danske Ældreråds forslag om en vejledning med

kriterier for opnåelse af forsøgsgodkendelse.

For så vidt angår Danske Ældreråds bemærkning vedrørende private tilbuds økono-

miske soliditet bemærker Børne- og Socialministeriet, at der ikke med den foreslåede

bestemmelse om forsøg, vil kunne oprettes private tilbud, som ikke er under et drifts-

orienteret tilsyn. Dette tilsyn vil afhængig af typen af tilbud blive varetaget af enten en

kommune efter § 148 a i serviceloven eller af et socialtilsyn efter lov om socialtilsyn.

Tilsynet omfatter i begge tilfælde tilsyn med tilbuddets økonomi. Børne- og Socialmini-

steriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at ministeriet i forbindelse med ansøg-

ning om forsøg skal foretage en vurdering af et privat tilbuds økonomiske soliditet, idet

dette allerede foretages løbende i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn med

tilbuddet.

Til forslaget fra Landsforeningen af Socialpædagogers om, at overholdelse af FN's

Handicapkonvention indskrives som et selvstændigt krav for opnåelse af forsøgsgod-

kendelse, bemærker Børne- og Socialministeriet, at det er en forudsætning for god-

kendelse af et forsøg, at forsøget overholder Danmarks internationale forpligtelser,

herunder men ikke udelukkende FN's Handicapkonvention. Da også andre internatio-

nale forpligtelser, herunder særligt den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

FN's Børnekonvention, er relevante for vurderingen af, om der kan gives en forsøgs-

godkendelse, finder Børne- og Socialministeriet det ikke hensigtsmæssigt at fremhæ-

ve en enkelt international konvention.

2.4. Stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-

ner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, KL, Landsforeningen af Socialpæ-

dagoger, Selveje Danmark

Socialtilsyn Nord

kan tilslutte sig de foreslåede æn-

dringer i denne del af lovforslaget.

Foreningen af Socialchefer i Danmark

udtrykker dog bekymring for, at der ikke bli-

ver tale om et dialogbaseret tilsyn, som det oprindeligt var hensigten i socialtilsynslo-

ven. Foreningen af Socialchefer i Danmark ønsker samtidigt, at handlekommunen

orienteres om afgørelser om påbud truffet, hvis indberettede oplysninger ikke er i

L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

overensstemmelse med de faktiske forhold, eller ikke er indberettet i overensstem-

melse med Tilbudsportalens systematik.

LOS

finder det ikke proportionalt, at der med lovforslaget gives mulighed for at marke-

re på Tilbudsportalen, at et tilbuds oplysninger ikke er i overensstemmelse med de

faktiske forhold eller er indberettet i strid med Tilbudsportalens systematik. LOS finder

endvidere, at der bør indføres en klagemulighed.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Børne- og Socialministeriet skal til bemærkningerne fra Foreningen af Socialchefer i

Danmark understrege, at de foreslåede ændringer ikke har betydning for socialtilsy-

nets driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud. De foreslåede ændringer har alene

betydning for tilsynet med rigtigheden af de indberettede oplysninger i Tilbudsportalen.

Dette tilsyn føres af Socialstyrelsen på vegne af Børne- og Socialministeriet.

Ministeriet skal til Foreningen af Socialchefer i Danmarks opfordring til at orientere

samtlige handlekommuner om en afgørelse om påbud efter den foreslåede bestem-

melse understrege, at der alene er tale om påbud vedrørende rigtigheden og systema-

tikken i oplysninger indberettet til Tilbudsportalen. At oplysningerne på Tilbudsportalen

ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold eller ikke er indberettet i overens-

stemmelse med Tilbudsportalens systematik kan have betydning for sagsbehandler

og borger, når der skal vælges et tilbud til borgeren. Derimod vurderes det ikke at

have nogen videre betydning for de borgere, der allerede modtager det pågældende

tilbud. Ministeriet finder det derfor tilstrækkeligt, at forholdet markeres på Tilbudsporta-

len, hvor det er synligt for sagsbehandlere og borgere, der skal anvende de pågæl-

dende oplysninger, og at den myndighed, som fører det driftsorienterede tilsyn med

tilbuddet, modtager afgørelsen i kopi. Ministeriet ser derfor ingen grund til, at samtlige

handlekommuner skal modtage en kopi af afgørelsen.

2.5. Hjemmel til fastsættelse af regler om demensmærkning

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Seniorer, DemensKoordinatorer i Dan-

mark, Landsforeningen af Socialpædagoger

Nationalt videnscenter for de-

mens

støtter op om forslaget.

Dansk Industri

bemærker, at organisationen ønsker at blive inddraget i arbejdet med

fastlæggelse af kriterierne for, hvad der kendetegner forskellige typer af demensegne-

de plejeboliger.

Danske Seniorer

udtrykker forundring over, at mærkningsordningen ikke er obligato-

risk for friplejeboliger.

Danske Ældreråd

anmoder om, at det kommer til at fremgå, at der på alle plejecentre

bør være mulighed for 2-rums boliger, ligesom man ønsker, at det kommer til at frem-

gå udtrykkeligt af lovteksten, at mærkningsordningen alene vil vedrøre de fysiske

rammer. Endvidere ønskes mærkningen gennemført af særligt demenskyndige, og

der ønskes fastsat en gyldighedsperiode for mærkningen.

Foreningen af Socialchefer i Danmark

finder, at samspillet mellem demensmærk-

ningsordningen og plejeboliggarantien er uklart. Borgere med demens kan ikke altid

garanteres en demensegnet bolig inden for garantiperioden, og det er vigtigt, at det

tydeliggøres, at den nye mærkningsordning ikke ændrer herpå.

opfordrer til, at mærkningsordningen af de eksisterende plejeboliger bliver så sim-

pel på mulig, således, at den tid, kommunerne skal bruge på registrering, står mål

med den effekt, man kan få ud af mærkningsordningen og ikke tager for meget tid fra

kerneopgaven.

L 12 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Denne del af lovforslaget hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der

har tydeliggjort forholdet mellem plejeboliggarantien og demensmærkningen i lov-

forslagets bemærkninger.

En obligatorisk ordning omfattende friplejeboliger vil påføre friplejeboligleverandørerne

arbejde og omkostninger, som de ikke har mulighed for at få godtgjort. Hertil kommer,

at det ikke er alle friplejeboliger, der henvender sig til demente. Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet vurderer, at hovedparten af de friplejeboligleverandører, der hen-

vender sig til demente, frivilligt vil tilslutte sig mærkningsordningen, idet dette vil kunne

være en konkurrencemæssig fordel, når en borger skal vælge plejebolig. Der er derfor

ikke foretaget ændringer i lovudkastet på denne baggrund.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at den konkrete udmøntning af ord-

ningen vil ske ved bekendtgørelse. Det forventes, at det af bekendtgørelsen bl.a. vil

komme til at fremgå, at mærkningsordningen alene vil omfatte de fysiske rammer.

Danske Ældreråds høringssvar har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer

i lovteksten, men det er i bemærkningerne nævnt, at ordningen alene vil komme til at

angå de fysiske rammer.

Til KL’s høringssvar oplyses, at KL’s ønsker til mærkningsordningen

af de eksisteren-

de plejeboliger søges imødekommet i den bekendtgørelse, hvor den konkrete ud-

møntning af mærkningsordningen fastsættes.

2.6. Ændringer af psykologloven

Dansk Psykolog Forening

er enige i de foreslåede ændringer af kravene til Psyko-

lognævnets beslutningsdygtighed. Dog mener foreningen, at mindst to af de tilstede-

værende medlemmer af nævnet bør være psykologer og heraf bør ét medlem være

børnesagkyndig.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

På baggrund af høringssvaret fra Dansk Psykolog Forening er der foretaget en æn-

dring af lovforslaget, således at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at Psykolog-

nævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets formand eller dennes stedfortræder samt 4

af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, dog således at

mindst 2 af de tilstedeværende har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed

ligestillet eksamen, og at mindst 1 af de tilstedeværende har erfaring som børnesag-

kyndig.