Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen, forenkling af rammeaftalekonceptet og demensmærkning m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav ser ikke ud til at være til stede, så vi går videre. Og så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. L 12 omhandler en række ændringer af serviceloven, almenboligloven og lov om psykologer. Der sker en præcisering vedrørende reglerne om loven om betaling af handicapbil. Det bliver præciseret, at der skal foretages en samlet vurdering af, hvilken bil der er billigst og bedst egnet til at opfylde behovet. Den del er en del af voksenbestemmelserne, som er indgået i en fælles aftale. Mange af høringssvarene er positive over for præciseringerne. Dog bemærkes det, at såfremt man fjerner ganske særlige forhold, vil det ikke være i overensstemmelse med lovbestemmelsen og bekendtgørelsen om støtte til bil. Og jeg tænker, at der bliver embedsværket nødt til at kigge nærmere på den præcisering.

I Dansk Folkeparti finder vi det fuldstændig uacceptabelt med de lange sagsbehandlingstider, der er i nogle kommuner i forbindelse med ansøgning og genbevilling af handicapbiler. Ankestyrelsen har jo lavet en undersøgelse på området, og den viser, at sagsbehandlingstiden varierer fra 11,79 uger i den hurtigste kommune til 81,13 uger i den kommune, der er længst tid om at behandle sagerne. Dansk Folkeparti finder, at det er et område, som ministeren skal følge tæt, herunder implementeringen og også, i forhold til at best practice bliver udbredt.

Vi finder det rimeligt, at man øger brugen af tro og love-erklæringer, hvor borgeren skriver under på, at man stadig har det samme behov, og at ens funktionsevne ikke er blevet forbedret. Så kunne genbevillingssagerne gå lidt hurtigere. Den bekendtgørelse, der kommer til at omhandle den her del, skal også afspejle den aftale, vi indgik, om servicelovens voksenbestemmelser, hvor netop det står indskrevet i aftalen – det, at der indføres obligatorisk brug af tro og love-erklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis funktionsevnen i al væsentlighed er uændret. Og så er det også sagt højt fra talerstolen, når ministeren skal kigge på den del.

Der er jo lavet en aftale mellem KL og regeringen, hvor de er blevet enige om at forenkle rammeaftalekonceptet på socialområdet, så det også tilpasses den udvikling, der er sket lokalt i kommuner og regioner. Derudover er det også med det her lovforslag foreslået at give Socialstyrelsen en kompetence, som indebærer, at de kan udstede påbud til et tilbud, hvis indberettede oplysninger, som offentliggøres på Tilbudsportalen, ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Angående forsøgsordninger, som omhandler den forsøgsbestemmelse, som er fra 1982, hvor man vil udvide mulighederne for forsøg på det sociale område, således at også regionsråd og private tilbud kan ansøge om en forsøgsgodkendelse, er det en del af det her forslag, som vi i Dansk Folkeparti har haft fokus på, altså netop at der ikke skal gives mulighed for forsøg til noget, som stiller borgerne ringere i forhold til den lovgivning, vi har i dag, og at man ikke skal fravige servicelovens regler om klageadgang, idet der er tale om en helt grundlæggende retssikkerhedsgaranti. Jeg bemærker dog, at Danske Handicaporganisationer ikke finder, at det fremgår tydeligt nok af lovforslaget, så derfor kan jeg allerede nu sige, at det spørgsmål vil jeg stille skriftligt, så vi kan få det med i betænkningen.

Som led i aftalen om en demenshandlingsplan blev der afsat midler til udvikling af en national mærkningsordning for demensegnede boliger, som hører under transport-, bygnings- og boligministeren, og derfor bliver den midlertidige hjemmel til ministeren gjort permanent med dette lovforslag, så ministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af en mærkningsordning. I Dansk Folkeparti mener vi selvfølgelig, det er en betingelse, at aftalekredsen om demenshandlingsplanen også er indforstået med dette.

Dette lovforslag omhandler også psykologloven, og det drejer sig om, at psykologlovens beslutningsmyndighed ændres, så ikke alle af Psykolognævnets medlemmer behøver at være til stede. Nævnet bliver beslutningsdygtigt, når formanden eller stedfortræderen for formanden samt fire ud af de seks øvrige medlemmer er til stede.

Ja, det her lovforslag er lidt af en pose blandede bolsjer. I Dansk Folkeparti ser vi selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen, og vi støtter også forslaget for nærværende, medmindre der dukker et eller andet uforudset op. Og så synes jeg, at man fra ministeriets side selvfølgelig skal overveje ikke at samle så mange forskellige forslag, der vedrører så mange områder, i ét lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hvis man kommer for sent, kommer man til sidst i rækken, sådan er det. Men man får ordet. Værsgo.

Venstre kan støtte forslaget, og hvis tilhørerne og seerne tænker, hvad er det egentlig for et forslag med en vis undren, kan jeg godt forstå det, fordi det er et samleforslag, der drejer sig om alt lige fra handicapbiler til psykologers beslutningsdygtighed.

Det er konsekvensændringer i forhold til en række eksisterende love, hvor man hensigtsmæssigt kan lave nogle tilpasninger, som den foregående ordfører så ganske fremragende har redegjort for. Tak for det til fru Karina Adsbøl. Samme ordfører gør så opmærksom på, at der i forhold til forsøgsgodkendelserne og tilpasningen af de regler er nogle bekymringer, og jeg er enig med ordføreren i, at det skal vi selvfølgelig følge op på.

Men jeg har umiddelbart en anden tilgang til det, nemlig, at de nuværende forsøgsregler for alternative måder at arbejde på inden for det sociale område, er skrevet i en tid – jeg tror, at de fra begyndelsen af 1980'erne – hvor man ikke havde det samme blik på nogle af de ting, som vi bør have blik for, f.eks. fokus på retssikkerheden. Retssikkerhed, det at blive partshørt i kontakt med offentlige myndigheder, er utrolig vigtigt og noget fundamentalt, som vi skal værne om, og derfor er jeg glad for, at det element, nemlig retssikkerheden, bliver indføjet som en del af forsøgsordningerne i det her samlelovforslag, som Venstre kan støtte. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg sige det samme, som de to foregående ordførere har været inde på, nemlig at det her er noget af en blandet landhandel. Jeg vil også sige, at jeg synes, der er tale om en uskik. Og vi har faktisk for ganske nylig haft diskussioner i forbindelse med Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer, der mundede ud i, at det her med at sammenbringe forslag, der dybest set ikke har en pind med hinanden at gøre, er en uskik. Det kan jo bringe partier en situation, hvor man sådan set synes, at meget af det, der foreligger i et givent lovforslag, er fornuftigt, men at der kan være elementer, som man er betænkelig ved. Og derfor kan man komme i den dumme situation, at man ved afstemningen om et forslag i virkeligheden kommer til at stemme imod en række forslag, som man sådan set er enig i. Og jeg vil ikke udelukke, at det vil kunne være tilfældet for vores vedkommende med det her forslag.

Vi kan tilslutte os hovedparten af de forslag, der er indeholdt i lovforslaget her. Det gælder forslaget om lån til handicapbiler, det gælder Socialstyrelsens stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen, det gælder forenklingen af rammeaftalerne på socialområdet, det gælder den nationale mærkningsordning for demensegnede boliger, og det gælder de foreslåede regelændringer for Psykolognævnet. Det synes vi er nogle fornuftige justeringer alle sammen, selv om de ikke er dramatiske på nogen måde.

Til gengæld er vi altså noget skeptiske over for den del af forslaget, som udvider forsøgsbestemmelsen på det sociale område. I det høringssvar, vi har fået fra Danske Handicaporganisationer, skriver man det sådan, at man ikke kan se et behov for den foreslåede udvidelse. Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg tror, at der er behov for at justere forsøgsbestemmelsen. Venstres ordfører var inde på, at den var ganske gammel, og at der kunne være behov for at justere den i forhold til den udvikling, der er sket de sidste ca. 35 år. Men jeg vil sige, at jeg godt kan forstå, at der er den her uklarhed, for det fremgår ikke helt, hvad det er, man vil opnå med ændringen.

Altså, i dag ligger der jo en afgrænset mulighed for ændring. Det er bestemte regler, bestemte dele af serviceloven, man kan lave forsøg med, mens der i forslaget her ligger, at man vil kunne lave forsøg med alt inden for servicelovens rammer. Det er muligt, man skal kunne gøre det på yderligere områder end dem, der er bestemt af de nuværende regler. Men vi vil altså have et behov for at få belyst fra ministerens side: Hvad er det for forsøg, som den her lovændring giver adgang til, som der ikke er adgang til i dag, og hvad er egentlig behovet for det?

Vi deler den bekymring for borgernes retssikkerhed, der udtrykkes i høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer. Ministeriet adresserer jo sådan set selv problemstillingen, og jeg synes, at de bemærkninger, som Danske Handicaporganisationer er kommet med forud for lovforslagets endelige affattelse, er blevet nogenlunde imødekommet. Der er en lang række eksempler, hvor man beskriver, hvordan man også konkret vil sikre borgernes retssikkerhed, men vi synes altså stadig væk ikke, at det, der ligger, er helt betryggende. Vi har behov for at få de mulige konsekvenser af den udvidede forsøgsadgang belyst nærmere.

En anden betænkelighed ved forslaget gælder udvidelsen af forsøgsbestemmelserne, altså at man udvider kredsen, der kan ansøge om at igangsætte forsøg, til også at omfatte private tilbud. Vi har læst bekymringerne, der gives udtryk for fra Dansk Socialrådgiverforening, og vi mener sådan set, at der er grund til betænkelighed ved, at private tilbud, som jo i lovbemærkningerne også beskrives som tilbud, der kan drives af private koncerner eller koncernlignende foretagender, skal kunne få en forsøgsadgang uden om kommunen. Og som et minimum synes jeg, man kunne pege på at gribe til det forslag, som Dansk Socialrådgiverforening har i deres høringssvar, nemlig at kommunen også skal godkende et sådant forsøg, inden det tilgår Socialministeriet.

Så alt i alt hermed en melding om, at det vist må være fem ud af seks af de foreliggende forslag, vi synes er udmærkede. Vi er stærkt bekymret for det forslag, der handler om forsøgsadgangen. Og vi vil stille en række spørgsmål og ser frem til at få belyst konsekvenserne nærmere, inden vi kan tage endelig stilling til, hvordan vi forholder os til det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg glæder mig over det, som ordføreren kan støtte, og undrer mig lidt over det, som ordføreren er betænkelig ved, og jeg konstaterer, at det er på den måde, ordføreren formulerer sig, og derfor er det jo legitimt, at vi i det videre forløb får det afdækket. Når jeg alligevel beder om ordet, er det, fordi der er en lille diskrepans imellem det, jeg som ordfører giver udtryk for, og det, som Enhedslistens ordfører giver udtryk for.

Med hensyn til forsøg vil jeg for det første spørge: Kunne det tænkes, at ordføreren kunne redegøre lidt for, hvorfor det er, at man mener, at kommuner kan være omfattet af forsøg, men ikke regioner, som jo også er det nye i lovforslaget? For det andet: Anerkender ordføreren ikke, at en række institutioner, der i dag gør en stor indsats for socialt udsatte medborgere, er forankret i fonde og selvejende institutioner, som vi ikke kan lave forsøg med i dag, men som vi gerne vil kunne i fremtiden?

Værsgo.

Jeg nævnte ikke regionerne. Men vi vil ikke have det fjerneste imod, at regionerne også bliver omfattet af forsøgsadgangen. Vi synes sådan set, det er problematisk, at der kan være private virksomheder i en kommune, som uden om det, der jo faktisk er myndigheden på området, er i stand til at søge en forsøgsadgang direkte hos ministeriet. Vi synes, det er rigtigt, at den lokale myndighed, der også har det økonomiske ansvar, er inde over.

Hr. Carl Holst.

Det er klart, at når man er driftsherre – som en frivillig organisation, som en selvejende organisation eller som en privat organisation – så er de ansvarlige for driften dem, der laver kontrakten, altså kommunerne. Hvis vi kan få det på plads, synes jeg, man skal overveje det med forsøget. For så behøver man ikke den der privatiseringsretorik, men så kan man stilfærdigt forholde sig til, at borgeren går op i, at der bliver leveret en ydelse. Hvem der leverer den, er ikke det væsentligste, bare den er i orden, og at det er driftsherren i dit eksempel, kommunen, der er ansvarlig. Jeg tror godt, vi kan få landet den her.

Værsgo.

Som forslaget ser ud nu, fremgår det jo meget tydeligt, at man kan gå uden om den kommunale myndighed. Det synes vi ikke man skal kunne.

Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som de foregående ordførere også har været inde på, er det her ganske rigtigt et lovforslag, som strækker sig i både øst og vest. Der er virkelig mange forskelligartede forslag i det her samlede forslag. Men overordnet set er vi positivt indstillet i Liberal Alliance.

Vi synes, det er positivt, at man vil præcisere, hvordan man skal vurdere en ansøgning om hjælp til handicapbil. Vi synes, det er en god idé at skabe klare regler for Socialstyrelsens stikprøvekontrol. Vi synes, det er rigtig fint at udvide mulighederne for at udføre forsøg på det sociale område. Vi synes også, det er en god idé at smidiggøre rammeaftalerne på socialområdet. Vi synes, det er fint at give den her bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om den her mærkningsordning for demensboliger, som er aftalt med den seneste aftale om satspuljen, og vi synes også, det giver mening, at man vil gøre Psykolognævnet beslutningsdygtigt, selv om alle medlemmer ikke er til stede, hvilket er efter ønske fra bl.a. Psykolognævnet selv.

Så overordnet set tilslutter vi os de bemærkninger, der er faldet om sådan indholdet og at pakke så meget sammen i ét lovforslag, men vi synes, at det er nogle rigtig positive tiltag, og vi støtter samlet set lovforslaget.

Tak. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Der er ikke noget i det her, vi ikke kan støtte. Det er ganske vist pakket sammen som seks forslag i ét. Det er værst, når det er sådan, at der er nogle rigtig slemme tidsler; så er det, man kan få lidt af et dilemma. Men at der er en eller anden form for pakning, kan jo også være interessant, for det er også en ordentlig omgang, hvis vi skal herop seks gange alle sammen for at få sådan nogle forslag her vedtaget.

Vi synes, det er fint, hvis der bliver gået en runde i forhold til det med forsøgsvirksomhed, men vi synes også, det er et fint forslag fra SL om, at kommunerne måske skulle godkende forsøgene. Men alt i alt, selv om det er en pakke på seks forslag, kan vi sagtens støtte dem alle sammen.

Tak for det. Fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Som tidligere ordførere netop har sagt, er L 12 en samlelov, som består af en hel masse forskellige delelementer. Dem har tidligere ordførere også redegjort for, og det vil jeg derfor ikke gøre, men blot meddele, at Radikale Venstre kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak for det. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at tilslutte mig koret af de mange, som siger, at det desværre sådan er blevet mere reglen end undtagelsen, at man blander alle mulige forslag sammen i en pærevælling, i det her tilfælde både på handicapområdet under serviceloven, rammeaftaler på social- og boligområdet, forsøgsregler på socialområdet, beslutningsdygtighed i Psykolognævnet og regler for stikprøvekontrol i forhold til Tilbudsportalen. Det synes jeg også er en uskik, som i nogle tilfælde kan sætte os i en kattepine, fordi man kan komme til at stemme imod ellers fornuftige forslag, fordi der er elementer, som man er imod.

Heldigvis er det dog ikke overvejende tilfældet i den her omgang. I det store hele kan SF støtte lovforslaget, hvori der jo også er delelementer af et par aftaler, som vi selv står bag. I den forbindelse vil vi især fremhæve, at det er godt, at det nu bliver præciseret, hvornår en borger har ret til et udvidet lån til betaling af en handicapbil, så det fremover udelukkende er et egnethedskriterium, som er gældende, og at vi nu får implementeret en national mærkningsordning for demensegnede boliger. Dog vil jeg tillade mig her at opfordre socialministeren til at genoverveje de helt regulære, synes jeg, bemærkninger fra interessenter i forhold til handicapbiler, nemlig at søge at løse problemet med de alt for lange sagsbehandlingstider.

På samme måde tænker jeg, at der i forhold til en forenkling af rammeaftaler måske også kan blive plads til par overvejelser om en styrkelse af de specialiserede områder, der som bekendt har haft nogle trange kår siden kommunalreformen fra 2007. Og endelig vil vi, som andre også har sagt, stille en række spørgsmål til forsøgene på det sociale område med henblik på at skabe større klarhed over, hvad man helt præcis tænker sig at der er behov for, og for som minimum at sikre, at kommunerne er involveret i beslutningerne omkring de overvejelser, der skal være.

Det håber vi at vi kan få nogle gode drøftelser i udvalget om, men derudover forventer vi at kunne støtte op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som det har været nævnt af de øvrige ordførere, handler det om ændringer i serviceloven, almenboligloven og psykologloven, og det er tekniske ændringer, og så er der ændringer på områder, hvor man har draget nogle erfaringer.

Jeg vil bare lige tage en enkel ting af det her, som jeg synes der er vigtig, og det er omkring det her med forsøg på det sociale område. Der er det sådan, at der i lovforslaget stilles krav om, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, der indebærer, at borgeren stilles dårligere.

Så vil jeg sige lidt om de her tekniske ændringer, altså det, der er samlet i seks forslag på det her område. Det er jo sådan, tror jeg, at når man er i regering, er det en praktisk nødvendighed, at man en gang imellem samler noget i et lovforslag, og når man er i opposition, er man kritisk over for det.

På vores område, på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets område, har vi 24 lovforslag i den her samling, samlet set har Folketinget 222 lovforslag, der er meldt ind nu, og så kunne man tænke sig, hvis det var sådan, at det her skulle specificeres ud i mange lovforslag, hvordan det så ville ende, hvis vi gjorde det på alle områder.

Så Konservative støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal beklage, at de foregående forslag gik hurtigere, end jeg havde kalkuleret med. I forhold til L 12 er vi fra Socialdemokratiets side indstillet på at bakke op – dog ikke uden nogle enkelte kommentarer. Jeg deler opfattelsen af, at det er en køn pærevælling, man her har fået sammensat, og at det ikke er klædeligt. Det kan godt være, at det giver mening for den indsigtsfulde embedsmand, men for borgerne må det være svært at se en sammenhæng i den række af ændringer, som bliver foreslået her. Og i øvrigt er jeg enig i det demokratiske problem, som kan risikere at opstå, ved at man ikke kan stemme imod, selv om der er elementer, som man egentlig gerne vil have fremmet.

Må jeg så sige omkring udvidet lån til betaling af handicapbil, at vi synes, det er fornuftigt at klargøre reglerne for tilkendelse af bil på handicapgrundlag, og at forslaget lægger op til, at der skal ske én samlet vurdering af, hvilken bil der bedst opfylder borgerens behov i den aktuelle sag. Vi vedkender os ønsket om at forenkle, men vi noterer os, at handicaporganisationerne peger på en skævhed i det fremlagte, og det vil vi naturligvis bore i i det følgende udvalgsarbejde.

Vi er åbne over for forsøg på det sociale område, og her gives der mulighed for en bredere gruppe af aktører i løsningen af samfundets socialpolitik. Vores krav til forsøg er naturligvis, at der skal være åbenhed og gennemskuelighed, når man lægger op til forsøg. Det vil vi interessere os for i det kommende udvalgsarbejde.

Med hensyn til stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen gælder vores ønske om åbenhed og gennemskuelighed naturligvis også, når det gælder konstaterede misforhold mellem beskrivelser af tilbud og deres reelle indhold. For os er det fint, at der i Socialstyrelsen er hjemmel til at træffe afgørelser i sådanne sager – og det forekommer helt naturligt, at kendelserne gælder den konkrete institution og ikke dennes myndighed.

Psykologordningen er vi med på ændringer af.

Med hensyn til forenklingen af rammeaftalekonceptet har vi nogle principielle synspunkter, som jeg lige kort skal gøre rede for. Tilrettelæggelsen af opgaverne i den sociale sektor har fået et stort element af aftaleindgåelser. Aftaler er ofte gode og specielt, når det gælder aftaler mellem ligestillede parter. Med indholdet af dette forslag lægges der op til, at de aftaler ikke længere skal gælde for en 1-årig periode, men for en 2-årig. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig udfordringer, der kalder på løsninger. Aftaleparterne – kommunen og regionen – er ikke ligestillede. Kommunerne kan stille krav om taksterne, som regionen skal efterleve – og sker det ikke, har kommunen hjemmel til at overtage tilbuddet. Et sådant aftaleforhold højner ikke kvaliteten. Aftaler kan indgås, så et tilbud i en periode løser specialiserede opgaver for en hel regions kommuner, og i næste aftale kan hjemkommunen stille krav om hjemtagelse af dette tilbud. Det fremmer ikke kontinuiteten. Og af de sidstnævnte årsager vil vi fra Socialdemokratiets side fortsat betinge os retten til at finde bedre måder at løse opgaver på.

Angående demensordningen vil jeg sige, at demens i disse år er et interesseområde for hele vores samfund og ikke mindst for de borgere, der kommer i berøring med en pårørende, der er ramt af demens. Vi ønsker alle at gøre en helhjertet indsats på dette felt, og en del af dette kan være tydeligt at informere om et tilbuds forudsætninger for at løse opgaven med omsorg og pleje af demente borgere. Så det er naturligt at indføre krav om pligt til at informere herom med en mærkningsordning, men vi må undre os over, at det alene er de offentlige tilbud, som bliver pålagt denne pligt til at informere. Vi synes bestemt, og det vil vi arbejde for, at de private tilbud, herunder friplejehjem, skal informere på samme vis. Jeg sidder selv i bestyrelsen for et friplejehjem, og jeg tror sådan set, det vil være en kær pligt for friplejehjemmene også at påtage sig den del. Så skal vi i øvrigt, tror vi, øve os på at få skabt endnu bedre vilkår for vores demente og ældre med andre lidelser. Det nævnes blot for at markere, at der her ligger en stor opgave for vores samfund.

Men ellers går vi konstruktivt ind i det, og vi er langt hen ad vejen indstillet på at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og socialministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil også gerne starte med at kvittere for den konstruktive debat, der har været. Lovforslaget indeholder jo en række forskellige ændringer af den socialretlige lovgivning, og det er blevet kaldt alt fra en køn pærevælling – jeg noterede mig, at den var køn, og at det ikke bare var en pærevælling – til alt godt fra havet.

Man vil kunne sige, at der jo ikke er tale om store ændringer, det er rigtigt nok, men det betyder bestemt ikke, at de er uden værdi. Særlig vigtigt er det, at vi med de foreslåede ændringer skaber tydelighed om reglerne for udvidet lån til borgere, der har brug for en handicapbil, og at vi til gavn for kommuner og regioner forenkler reglerne om rammeaftaler. Så vil vi med lovforslaget også gerne skabe bedre muligheder for forsøg på det sociale område, bl.a. ved at give regioner og private tilbud mulighed for at tænke nyt. Det skal selvfølgelig være med klare grænser for, hvordan de forsøg skal være. Samtidig sikrer vi faktisk med klare krav til forsøgene borgernes retssikkerhed.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er lige et spørgsmål. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg skal bare høre, om ministeren vil bekræfte fra talerstolen, at når vi snakker om forsøgsordninger, så er det altså ordninger, som ikke kan stille borgerne ringere end den lovgivning, vi har i dag, altså servicelovens regler, og at borgernes retssikkerhed i forhold til lov om klageadgang stadig væk er den samme, hvis man laver forsøgsordninger.

Ministeren.

Tak. Det kan jeg fuldt ud bekræfte. Det bliver faktisk meget klart skrevet ind i loven, hvad grænserne er for, hvad der kan gives forsøgsgodkendelse til. Det bliver skrevet ind i loven, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, som lige præcis indebærer, at borgeren bliver stillet dårligere. Der kan heller ikke gives tilladelse til forsøg, som indebærer en fravigelse af reglerne om tilsyn, og der kan heller ikke gives tilladelse til forsøg, som fraviger reglerne om klageadgang. Så det kan jeg fuldt ud bekræfte.

Tak for det. Så siger jeg tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.