Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 171
Doknr.
541693
Dato
29-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 119) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes oversende en redegørelse for personalesammensætningen på
Kofoedsminde, herunder hvad personalets uddannelsesmæssige baggrund er. Mini-
steren bedes på den baggrund desuden redegøre for, om hun mener, at Kofoedsmin-
de har ansat tilstrækkeligt med personale med en relevant faglig uddannelse til at løse
den vanskelige pædagogiske opgave på stedet.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Region Sjælland til besvarelsen af spørgsmålet. Region
Sjælland har oplyst følgende:
”Kofoedsminde er en specialinstitution, der gennem 30 år har opbygget specialkapaci-
tet og kompetencer til at håndtere de dilemmaer, det giver at arbejde med pædagogi-
ske indsatser, retslige regler og sikkerhedsmæssige aspekter, på én og samme tid. En
vanskelig opgave, som Kofoedsminde er nødt til at specialuddanne hver enkelt med-
arbejder indenfor, da ingen af de sociale- eller sundhedsfaglige uddannelser rækker til
den indsats Kofoedsminde udfører i forhold til de domsanbragte udviklingshæmmede
borgere.
Kofoedsminde har gennem de sidste tre år oplevet en særlig stor tilgang af borgere.
Dette har afstedkommet en betydelig udvidelse af personalestaben på ca. 30 %.
Da Kofoedsminde samtidig har modtagepligt og borgerne nogle gange ankommer
med få timers varsel, har den tilsigtede og hensigtsmæssige normering med 50 %
faglærte og 50 % omsorgsmedhjælpere i en periode været under pres, så Kofoeds-
minde på et tidspunkt havde 33 % faglærte og 67 % omsorgsmedhjælpere.
En målrettet indsats med faste ansættelsesudvalg, der er specialuddannet til opgaven,
i forhold til rekruttering, har det seneste år medført, at denne nedadgående kurve er
vendt, og Kofoedsminde har igen 50 % faglærte og 50 % omsorgsmedhjælpere. For
omsorgsmedhjælpernes vedkommende vægtes det ved ansættelser, hvad de har af
anden faglig baggrund og kompetencer, der er relevant i det pædagogiske felt.
Derudover har Kofoedsminde en stab af administrative medarbejdere med særlig vi-
den på områder, hvor afdelingerne har brug for sparring.
Fordelingen af personalets uddannelsesmæssige baggrund er som følger: