L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 119 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Laura Brogaard

Poulsen

Sagsnr.

2016-3656

Doknr.

520077

Dato

04-12-2017

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

over

forslag til lov om ændring af lov om social service

(Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse

af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afde-

linger)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 6. oktober 2017 med svarfrist den 6. november 2017

sendt i høring hos:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Civilstyrelsen, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog-

forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicap-

råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-

eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Læ-

geforeningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillings-

nævnet, Region Sjælland, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtil-

syn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Socialt Lederforum, Statsforvaltningen,

Vestre Landsret og Østre Landsret.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og organisa-

tioner:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, byretterne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Handi-

caporganisationer, Institut for Menneskerettigheder, KL, LEV, Politiforbundet, Region

Sjælland, Retslægerådet, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,

Socialtilsyn Øst, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-

gende ændringer efter høringsrunden:

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at eksterne personer, der fore-

tager personundersøgelser, skal have den fornødne fagkyndige ekspertise til

at forestå undersøgelsen.

Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede bestemmel-

se om anvendelse af scannere ikke kan anvendes over for boformens perso-

nale.

Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at der, såfremt en affektpræ-

get beboer er anbragt i et afskærmningslokale, skal opholde sig et persona-

lemedlem ude foran afskærmningslokalet under hele anbringelsen, så perso-

nalemedlemmet kan føre hyppige tilsyn og vurdere de lyde, der eventuelt ud-

går fra afskærmningslokalet.

3. Høringssvarene

Ankestyrelsen, byretterne, Politiforbundet, Socialtilsyn Nord og Statsforvaltningen har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget

Dansk Psykiatrisk Selskab

er positive overfor lovforslaget og finder de foreslåede

indgrebsmuligheder nødvendige.

Region Sjælland

er tilfreds med de foreslåede indgrebsmuligheder, der ifølge regio-

nen bidrager til, at den sikrede boform, Kofoedsminde, bedre kan varetage opgaven

med at forhindre beboerne i at begå ny kriminalitet.

Socialpædagogerne

finder det positivt, at lovforslaget alene omfatter boformer med

sikrede afdelinger.

Socialtilsyn Øst

ser det som en nødvendighed, at personalet på Kofoedsminde har

mulighed for at få redskaber til kontrol i dagligdagen og har ikke derfor ikke indvendin-

ger mod de foreslåede indgrebsmuligheder.

Institut for Menneskerettigheder

mener ikke, at der er redegjort tilstrækkeligt for,

hvorfor det er nødvendigt at udvide adgangen til at foretage indgreb.

mener, at der er tale om omfattende magtbeføjelser.

Danske Handicaporganisationer

LEV

udtrykker en generel bekymring for udvi-

delse af magtanvendelse.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at der siden 2013 har været tilfælde, hvor personer an-

bragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken-

delse har været i stand til at fortsætte deres kriminelle adfærd, f.eks. ved at en pædofi-

lidømt anbragt, der har en dom om overvåget adgang til internettet, har haft kontakt til

mindreårige via internettet. Det fremgår også, at institutionen Kofoedsminde er særligt

udfordret på grund af målgruppen for dens sikrede afdelinger. På baggrund af dette og

på baggrund af ministeriets dialog med Region Sjælland, som er driftsherre for Kofo-

edsminde, finder regeringen, at der er behov for at supplere indgrebsmulighederne i

servicelovens kapitel 24 a med yderligere indgrebsmuligheder. Ministeriet vurderer, at

der er redegjort tilstrækkeligt for dette behov i lovforslaget.

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

For så vidt angår det anførte om bekymringen for udvidelse af magtanvendelse, be-

mærkes det, at det er vigtigt at understrege forskellen på de foreslåede indgrebsmu-

ligheder og reglerne om magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven. Hvor mål-

gruppen for magtanvendelse efter kapitel 24 er personer med betydelig og varigt ned-

sat psykisk funktionsevne, er målgruppen for de foreslåede indgrebsmuligheder efter

kapitel 24 a personer med nedsat psykisk funktionsevne, der har

en dom

til anbringel-

se. Der er tale om personer med vidtgående psykiske handicap, herunder mentalt

retarderede personer, der må anses for udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende

risiko for personfarlige handlinger.

Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering fra 2015 af virkninger af kapitel 24 a i ser-

viceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at de eksisterende

indgrebsmuligheder kun anvendes i et begrænset omfang. De steder, de er anvendt,

drejer det sig om en relativt snæver gruppe af anbragte borgere, og der er således

ofte tale om, at det er de samme anbragte borgere, som indgrebene er udført overfor

ad flere omgange, eller også er flere indgrebsmuligheder anvendt overfor den samme

anbragte borger i samme situation.

Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,

at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed

for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme

og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-

derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet

søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op

med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne

vurderer, at lovændringen i 2013 ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor

borgere i målgruppen eller de øvrige beboere.

Da antallet af indgreb efter de eksisterende indgrebsmuligheder således er meget

begrænset, er det ministeriets vurdering, at der ved indførelse af supplerende ind-

grebsmuligheder ikke vil ske en øget brug af magtanvendelse. Derudover er der tale

om supplerende indgrebsmuligheder til et eksisterende regelsæt, hvis formål er at øge

kommunernes mulighed for at håndtere arbejdet med den pågældende personkreds.

Indgrebsmulighederne vurderes i et vist omfang at kunne substituere anvendelsen af

nogle af de eksisterende indgrebsmuligheder, men valgmulighederne bliver med lov-

forslaget større. Dertil kommer, at nærværende lovforslag er begrænset til kun at om-

fatte boformer med sikrede afdelinger.

Det bemærkes i øvrigt, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene på de

pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommunalbestyrelse skal føre

tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtilsyn. Dette fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget. Endelig skal alle indgreb fortsat registreres og indberettes til den

kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp.

Endelig bemærkes det, at ministeriet i 2021 vil iværksætte forskellige opfølgningsini-

tiativer. For det første vil ministeriet se på udviklingen i antallet af magtanvendelser og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten, da det er hensigten, at hjemlen til anbringel-

se af udadreagerende beboere i afskærmningslokale skal formindske antallet af

magtanvendelser og øvrige indgreb i selvbestemmelsesretten. For det andet vil mini-

steriet tage stilling til, om der fortsat er behov for den foreslåede hjemmel. Dette skal

ses i lyset af, at det på dette tidspunkt er undersøgt, om der er mulighed for at jamme

internetsignalet.

3.1.2. Lovforslagets anvendelsesområde

mener, at det skal fremgå tydeligt, at de foreslåede indgrebsmuligheder alene

gælder for Kofoedsminde.

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

LEV

opfordrer til, at de foreslåede indgrebsmuligheder kun skal omfatte sikrede og

ikke åbne afdelinger.

Region Sjælland

foreslår, at lovforslaget udvides til også at omfatte andre boformer

efter servicelovens § 108, der huser domfældte borgere.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår det anførte om, at det bør fremgå tydeligt, at lovforslaget alene om-

fatter den sikrede institution Kofoedsminde, bemærkes det, at det er hensigten, at

lovforslaget skal gælde i boformer, der har sikrede afdelinger, hvilket på nuværende

tidspunkt alene er Kofoedsminde. Såfremt der på et senere tidspunkt etableres andre

boformer med sikrede afdelinger, vil disse boformer imidlertid blive omfattet af lov-

forslaget. Dette finder ministeriet ikke problematisk.

Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at de foreslåede indgrebsmuligheder

kan anvendes på samtlige afdelinger i boformer med sikrede afdelinger, dvs. både på

åbne og sikrede afdelinger. Dette vurderes på baggrund af ministeriets dialog med

Region Sjælland. Det er nemlig et stort problem på den sikrede institution, Kofoeds-

minde, at de anbragte på tværs af de forskellige afdelinger udveksler genstande, her-

under smartphones og andre enheder med adgang til internettet. Derfor har persona-

let brug for yderligere redskaber, der kan sikre, at domsvilkår om overvåget adgang til

telefon og internet overholdes, og som kan anvendes overalt i boformen. I forhold til

indgrebsmulighederne om personundersøgelse, åbning og kontrol af post, undersø-

gelse og opbevaring af effekter for besøgende og brug af afskærmningslokale, frem-

går det tydeligt af lovforslaget, at indgrebet skal være proportionalt. Ministeriet vurde-

rer det derfor ikke problematisk, at lovforslaget også omfatter Kofoedsmindes åbne

afdelinger.

I forhold til det anførte om, at lovforslaget bør udvides til også at omfatte andre bofor-

mer efter servicelovens § 108, der huser domfældte borgere, bemærkes det, at der er

et politisk ønske om at begrænse lovforslagets anvendelsesområde til boformer med

sikrede afdelinger. Der er tale om indgribende foranstaltninger, som kun bør anven-

des, når det er absolut nødvendigt af hensyn til ordenen og sikkerheden i en boform.

Denne grad af nødvendighed foreligger primært i boformer med sikrede afdelinger,

idet disse boformer huser de mest udfordrende domfældte. Målgruppen for boformer,

der udelukkende har åbne afdelinger, er ikke lige så udfordrende, hvorfor det vurde-

res, at det er for vidtgående at lade lovforslaget omfatte disse boformer.

3.1.3. Forholdet til menneskeretten

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder

LEV

mener,

at lovforslaget bør indeholde en nærmere redegørelse for de menneskeretlige kompli-

kationer, som de foreslåede indgrebsmuligheder giver anledning til.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ved udarbejdelsen af lovforslag forholder ministeriet sig til relevante internationale

konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, således at der sik-

res overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dette er også sket ved udar-

bejdelsen af dette lovforslag. Sædvanligvis henvises der dog ikke hertil i lovbemærk-

ningerne, hvilket der heller ikke findes grundlag for i dette tilfælde.

3.1.4. Registrering og indberetning, afgørelseskompetence og klageadgang

mener, at det bør fremgå tydeligt, at der ved hver enkelt indgrebsmulighed skal

foretages indberetning til handlekommune, driftsherre samt Socialtilsyn Øst, at perso-

nalet kun kan træffe beslutning i uopsættelige situationer, at handlekommunen orien-

teres om foretagne indgreb, at borgerens klageadgang sikres og fremgår tydeligt af

lovforslaget, at det tydeliggøres, hvordan en eventuel værge orienteres, når der er

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

anvendt magt, og at det tydeliggøres, at den begrundede mistanke skal fremgå af

indberetningen, ligesom det bør fremgå hvilke pædagogiske tiltag, der er foretaget

forud for magtanvendelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår det anførte om registrering og indberetning af indgreb, bemærkes

det, at de foreslåede indgrebsmuligheder skal supplere de eksisterende indgrebsmu-

ligheder i servicelovens kapitel 24 a. Derfor gælder der de samme regler om registre-

ring og indberetning for de foreslåede indgrebsmuligheder, som gælder for de eksiste-

rende. Reglerne fremgår af servicelovens § 137 m, som altså også kommer til at gæl-

de for de foreslåede indgrebsmuligheder, og som omfatter det i høringssvaret anførte.

Ligeledes kommer servicelovens § 137 f, ifølge hvilken lederen af boformen og lede-

rens stedfortræder kun kan træffe foreløbige afgørelser i uopsættelige situationer,

også til at gælde for de foreslåede indgrebsmuligheder.

I forhold til det anførte om klageadgang, bemærkes det, at det fremgår tydeligt af be-

mærkningerne til lovforslaget, hvornår der er klageadgang, ligesom den gældende

bestemmelse i servicelovens § 137 l om klageadgang også kommer til at gælde for de

foreslåede indgrebsmuligheder.

Det følger af den gældende bestemmelse i servicelovens § 137 l, stk. 2, at en værge,

bistandsværge, ægtefælle eller pårørende eller en anden repræsentant for den per-

son, som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den pågældende ikke

selv er i stand til at klage. En klage fra ægtefælle m.v. forudsætter, at den pågælden-

de er bekendt med, at der er anvendt magt over for beboeren. Det vil fremgå af vej-

ledningen til servicelovens kapitel 24 a, at personalet skal oplyse ægtefællen m.v. om,

at der er foretaget indgreb efter bestemmelserne, og at dette f.eks. kan gøres ved, at

personalet tager ægtefællen m.v. til side og fortæller om den/de pågældende episo-

de(r).

3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.2.1. Indførelse af mulighed for nedlæggelse af forbud mod enheder, der mu-

liggør internetadgang

Retslægerådet

finder muligheden for nedlæggelse af forbud relevant og nødvendig.

Advokatrådet

er enig i, at det bør sikres, at anbragte med domsvilkår om overvåget

adgang til telefon og internet, ikke får uovervåget adgang hertil. Advokatrådet finder

det dog retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at begrænse alle beboeres adgang til

internettet uden begrundelsespligt, uden at iagttage proportionalitetsprincippet og

uden, at der er klageadgang.

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder

LEV

mener

ikke, at det vil være proportionalt at nedlægge et sådant forbud, idet formålet bør kun-

ne opnås med mindre indgribende midler.

finder det væsentligt, at der, såfremt et sådant forbud nedlægges, etableres et

internetrum på såvel de sikrede som de åbne afdelinger.

Socialtilsyn Midt

mener, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, hvor-

dan forbuddet kan håndhæves, herunder at det ikke kan håndhæves ved anvendelse

af magt.

Socialtilsyn Øst

mener, at det skal tydeliggøres, hvilke reaktionsmuligheder persona-

let har, hvis beboere uden domsvilkår om telefon og internet misbruger internettet.

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Der er kun én boform i Danmark, som har sikrede afdelinger for udviklingshæmmede -

Kofoedsminde i Lolland Kommune. Kofoedsminde huser personer, som har fået en

dom, eller som er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø. I skrivende stund

har Kofoedsminde en åben afdeling med ca. 5 beboere og 14 sikrede afdelinger med

ca. 65 beboere.

Tre af beboerne på Kofoedsminde har et vilkår i deres straffedom, som forbyder dem i

at have uovervåget adgang til telefon og internet. De resterende ca. 67 beboere har

ikke et sådant domsvilkår, og de har således ret til at være i besiddelse af telefoner,

computere og andre enheder med netværks- og internetadgang. For at forhindre at

beboere med domsvilkår om overvåget adgang til telefon og internet får fat i telefoner,

smartphones eller lignende fra beboere uden et sådant domsvilkår, er beboerne med

domsvilkår om telefon og internet anbragt på en separat sikret afdeling.

I praksis sker det dog alligevel af og til, at en beboer med domsvilkår om overvåget

adgang til telefon og internet får fat i en telefon, smartphone eller lignende via en af de

andre beboere. Dette sker, fordi beboerne omgås hinanden under beskæftigelse.

På den baggrund vurderes det, at der er behov for hjemmel til, at der i boformer med

sikrede afdelinger kan nedlægges et forbud mod enheder, der muliggør internetad-

gang. Dette skal især ses i lyset af de sager, hvor pædofilidømte anbragte har haft

kontakt til mindreårige piger over internettet fra Kofoedsminde. Et andet eksempel på

en situation, der kan forhindres med det pågældende forbud, er situationer, hvor pæ-

dofilidømte anbragte bestiller voldtægter af mindreårige over nettet. Derudover vil

forbuddet også kunne forhindre de anbragte i at bestille ulovlige genstande over inter-

nettet, som f.eks. euforiserende stoffer og våben.

Børne- og Socialministeriet har været i dialog med Justitsministeriet om proportionali-

teten af det pågældende forbud. Justitsministeriet vurderer, at forbuddet er proportio-

nalt. Dette vurderes på baggrund af det legitime formål, som er at forebygge yderlige-

re kriminalitet samt det forhold, at dette formål ikke i samme grad vil kunne nås ved

mindre indgribende midler. Dertil kommer, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at

driftsherren, såfremt et generelt forbud nedlægges, skal sørge for, at de anbragte i

boformen på anden vis har adgang til internettet, for eksempel ved at der etableres et

lokale med computere med internetadgang, som de anbragte kan benytte sig af i et

nærmere fastsat tidsrum.

I forhold til det anførte om, at der bør etableres et internetrum på såvel de sikrede som

de åbne afdelinger, bemærkes det, som nævnt ovenfor, at det fremgår tydeligt af lov-

forslaget, at driftsherren, såfremt et generelt forbud nedlægges, skal sørge for, at de

anbragte i boformen på anden vis har adgang til internettet, for eksempel ved at der

etableres et lokale med computere med internetadgang, som de anbragte kan benytte

sig af i et nærmere fastsat tidsrum. Driftsherren har således pligt til at sikre, at de an-

bragte har adgang til internettet, men det vil være op til driftsherren selv at afgøre,

hvordan en sådan internetadgang skal tilrettelægges.

For så vidt angår det anførte om håndhævelse af forbuddet, bemærkes det, at perso-

nalet, såfremt en anbragt nægter at aflevere den forbudte enhed, skal kontakte politi-

et. Ministeriet finder det ikke nødvendigt at præcisere dette i lovforslaget, men det vil

blive præciseret i vejledningen.

I forhold til spørgsmålet om, hvilke reaktionsmuligheder personalet har, hvis beboere

uden domsvilkår om telefon og internet misbruger internettet, bemærkes det, at bebo-

ere uden et sådant domsvilkår ikke skal overvåges, når de anvender internettet. Så-

fremt personalet, trods dette, opdager ulovlig internetaktivitet, skal personalet reagere,

som de ellers ville gøre, såfremt en anbragt foretager sig noget ulovligt, nemlig kon-

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

takte politiet. Ministeriet finder det ikke nødvendigt at præcisere dette i lovforslaget,

men det vil blive præciseret i vejledningen.

3.2.2. Indførelse af mulighed for anvendelse af scannere

LEV

ønsker en præcisering af, hvem der kan undersøges med scanner, herunder om

personalet er omfattet af personkredsen.

Socialtilsyn Midt

anbefaler, at det præciseres, om de betingelser for undersøgelse af

den anbragtes opholdsrum og ejendele, som fremgår af den gældende bestemmelse i

servicelovens § 137 h, skal være opfyldt, hver gang der anvendes scannere.

Socialtilsyn Øst

mener, at det skal tydeliggøres, hvilke reaktionsmuligheder persona-

let har, hvis den anbragte modsætter sig undersøgelsen med scanner.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det fremgår direkte af den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 2, at der kan an-

vendes scannere for at forhindre, at de anbragte eller besøgende til de anbragte be-

sidder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden eller anvendes til at begå kri-

minalitet med. Det er på baggrund af høringssvaret præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse ikke kan anvendes overfor boformens

personale.

Det fremgår allerede tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at anvendelse af

scanner ikke forudsætter opfyldelse af materielle betingelser, ligesom der ikke knytter

sig formkrav til anvendelsen. Heri ligger, at de betingelser for undersøgelse af den

anbragtes opholdsrum og ejendele, som fremgår af den gældende bestemmelse i

servicelovens § 137 h, ikke skal være opfyldt.

I forhold til spørgsmålet om, hvilke reaktionsmuligheder personalet har, hvis den an-

bragte modsætter sig undersøgelsen med scanner, bemærkes det, at personalet i

denne situation skal kontakte politiet. Ministeriet finder det ikke nødvendigt at præcise-

re dette i lovforslaget, men det vil blive præciseret i vejledningen.

3.2.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person

LEV

savner en tydeligere beskrivelse af begreberne ”begrundet mistanke”, ”proportio-

nalitetsprincippet” og ”skånsomhedsprincippet”.

Retslægerådet

finder det uacceptabelt, at der, i situationer hvor personundersøgel-

sen indebærer afklædning og beføling på legemet, ikke stilles krav om, at der skal

være en læge til stede.

Socialtilsyn Midt

anbefaler, at der, såfremt det ønskes, at eksternt personale skal

foretage personundersøgelse, stilles krav til det eksterne personale, som der f.eks.

stilles ved anvendelse af private hundefører efter lov om voksenansvar.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

En definition af begreberne

”mistanke”, ”begrundet

mistanke”,

”skånsomhedsprincip-

pet” og

”proportionalitetsprincippet”

fremgår allerede af lovforslaget i bemærkningerne

til de enkelte bestemmelser. Da der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og

individuel vurdering af, om den pågældende grad af mistanke foreligger, og om ind-

grebet vil overholde de pågældende principper, vurderes det uhensigtsmæssigt at

definere dem yderligere.

Ministeriet finder det ikke nødvendigt, at der er en læge til stede, når der foretages en

personundersøgelse, der indebærer afklædning og beføling på legemet. Baggrunden

for dette er, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at forslaget ikke skaber mulighed

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

for, at personalet kan undersøge den anbragtes kropsåbninger. Det fremgår også, at

undersøgelsen ikke må gennemgøres, hvis det efter indgrebets formål og den kræn-

kelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholds-

mæssigt indgreb, samt at undersøgelsen skal foretages så skånsomt, som omstæn-

dighederne tillader.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er en betingelse for, at en eks-

tern person skal kunne foretage personundersøgelse, at den eksterne person er hyret

til opgaven. Det er på baggrund af høringssvaret tilføjet, at den eksterne person skal

have den fornødne fagkyndige ekspertise til at forestå undersøgelsen.

3.2.4. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte

mener, at det bør være en betingelse for åbning og kontrol af post, at der forelig-

ger begrundet mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller

sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. KL mener endvidere, at

handlekommunen bør modtage en skriftlig kopi af den begrundede mistanke hver

gang, der foretages indgreb efter bestemmelsen, ligesom det bør fremgå, hvilke ulov-

lige genstande, der evt. er fundet ved indgrebet.

LEV

mener, at det er indbyrdes modstridende, når det af lovforslaget fremgår, at per-

sonalet skal kunne åbne og kontrollere post til den anbragte uden den anbragtes in-

formerede samtykke, og at den anbragte skal høres og have mulighed for at afvise at

modtage posten. LEV ønsker dette præciseret.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 4, at det er en forudsæt-

ning for åbning og kontrol af post, at der foreligger mistanke om, at posten indeholder

effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny

kriminalitet. Det er ministeriets vurdering, at det ved denne indgrebsmulighed bør væ-

re tilstrækkeligt, at der foreligger mistanke frem for begrundet mistanke. Dette skal

først og fremmest ses i lyset af, at det vurderes vigtigt, at personalet på boformen kan

åbne og kontrollere post til den anbragte, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til

ordenen og sikkerheden på boformen og for at forebygge ny kriminalitet. Det skal

endvidere ses i lyset af, at det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at

personalet ikke må læse de anbragtes breve, at indgrebet som udgangspunkt skal

gennemføres i den anbragtes påsyn, samt at den anbragte forud for kontrollen skal

høres og have mulighed for at afvise posten. Dertil kommer, at den anbragte ifølge

den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 6, har ret til ukontrolleret brevveksling med

sin værge, offentlige myndigheder og en eventuel advokat.

For så vidt angår det anførte om fremsendelse af skriftlig kopi af mistanken til handle-

kommunen, bemærkes det, at det fremgår af den gældende bestemmelse i servicelo-

vens § 137 m, stk. 1, at ethvert indgreb efter servicelovens kapitel 24 a skal registre-

res og indberettes til lederen af boformen. Registreringen skal bl.a. indeholde oplys-

ninger om indgrebets varighed og art samt begrundelsen for indgrebet. Det følger

endvidere af servicelovens § 137 m, stk. 3, at lederen ved udgangen af måneden skal

sende en kopi af registreringen til kommunalbestyrelsen. Servicelovens § 137 m

kommer til at gælde for den foreslåede indgrebsmulighed om åbning og kontrol af

post. Ministeriet mener ikke, at der er behov for at stille yderligere krav til registrerin-

gen og indberetningen af indgreb efter den foreslåede bestemmelse, end de krav der

allerede fremgår af servicelovens § 137 m.

I forhold til det anførte om samtykke, bemærkes det, at ministeriet vurderer, at det

fremgår tilstrækkeligt tydeligt af lovforslaget, at personalet, forinden der foretages

åbning og kontrol af post, skal høre den anbragte og give vedkommende mulighed for

at afvise modtagelsen. Såfremt den anbragte ikke ønsker posten åbnet men eller ikke

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

ønsker at afvise modtagelsen, kan personalet åbne posten uden den anbragtes sam-

tykke.

3.2.5. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for be-

søgende

LEV

savner en tydeliggørelse af, hvad der menes med, at der stilles krav om højere

mistanke ved undersøgelse af effekter, som den besøgende bærer på sin krop, end

ved undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på sin krop.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Følgende fremgår direkte af den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 7: ”Det

er en

forudsætning for undersøgelse efter 1. pkt., at der foreligger mistanke om, at den be-

søgende medbringer effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller

bruges til at begå ny kriminalitet, samt at målet er forsøgt opnået ved anvendelse af

scanner efter stk. 2. Det er en forudsætning for undersøgelse af effekter, som den

besøgende bærer på sin krop, at der foreligger begrundet mistanke om, at den besø-

gende vil foretage indsmugling.”

En definition af begreberne ”mistanke” og ”begrundet

mistanke” fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Ministeriet finder ikke, at der

er behov for at tydeliggøre dette yderligere. I øvrigt vil der i hvert enkelt tilfælde skulle

foretages en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende grad af mistanke

foreligger, hvilket gør det uhensigtsmæssigt at definere dem yderligere.

3.2.6. Indførelse af mulighed for brug af afskærmningslokale

Dansk Psykiatrisk Selskab

Socialtilsyn Øst

er positive overfor forslaget om mu-

lighed for brug af afskærmningslokale og bemærker, at brug af afskærmningslokale er

et skånsomt alternativ til fysisk fastholdelse.

Dansk Psykiatrisk Selskab

foreslår, at der stilles krav om, at der, når en affektpræ-

get borger anbringes i afskærmningslokale, befinder sig et personalemedlem foran

afskærmningslokalets dør under hele anbringelsen, så personalemedlemmet kan føre

løbende og jævnligt visuelt tilsyn med beboeren og løbende kan vurdere de lyde eller

ændringer i et lydbillede, der udgår fra afskærmningslokalet.

mener, at det er et voldsomt indgreb at blive anbragt i et afskærmningslokale, og

at der derfor altid skal foretages indberetning til handlekommunen, driftsherren og

Socialtilsyn Øst. Det skal fremgå tydeligt, på hvilken baggrund beslutningen er truffet,

hvor længe borgeren har opholdt sig i afskærmningslokalet, samt hvilket opsyn der

har været i tidsrummet og hvilke eventuelle magtanvendelser, der har været anvendt

forinden.

LEV

er stærkt skeptiske over for indgrebsmuligheden, herunder over for ministeriets

forventning om, at hjemmelen vil kunne formindske antallet af magtanvendelser efter

servicelovens kapitel 24.

Socialpædagogerne

mener, at brug af afskærmningslokale er meget indgribende, og

de vil derfor ikke anbefale det. Hvis en beboer alligevel skal anbringes i et sådant lo-

kale, bør foranstaltningen som minimum være forankret i en retskendelse.

Retslægerådet

mener, at der er tale om en så afgørende nyskabelse i forhold til

dansk lovgivning i øvrigt, at der er behov for nøjere beskrivelse af regelsættet, herun-

der den anbragtes retssikkerhed samt personlige sikkerhed i tilfælde af afskærmning.

Retslægerådet finder det særdeles betænkeligt, hvis en anbragt skulle kunne anbrin-

ges i afskærmningslokale uden kontinuerlig personaleovervågning. Ifølge Retslæge-

rådet vil et sådant tiltag, ud fra en lægelig vurdering, kunne kompromittere den an-

bragtes personlige sikkerhed og helbredsmæssige forhold i ikke ubetydelig grad.

L 119 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

På baggrund af høringssvaret om tilsyn med den anbragte er det tilføjet i lovforslagets

bemærkninger, at der, såfremt det er en affektpræget beboer, der er anbragt i af-

skærmningslokalet, skal opholde sig et personalemedlem ude foran afskærmningslo-

kalet under hele anbringelsen, så personalemedlemmet kan føre hyppige tilsyn og

vurdere de lyde, der eventuelt udgår fra afskærmningslokalet.

For så vidt angår det anførte om registrering og indberetning af indgrebet, bemærkes

det, at den gældende bestemmelse i servicelovens § 137 m om registrering og indbe-

retning kommer til at gælde for brug af afskærmningslokale. Kravene i servicelovens §

137 m omfatter det i høringssvaret anførte.

For så vidt angår det anførte om formodningen om indgrebsmulighedens påvirkning af

antallet af magtanvendelser, bemærkes det, at det fremgår af lovforslaget, at ministe-

riet i 2021 vil se på udviklingen i antallet af magtanvendelser og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten, da det er hensigten, at hjemlen til anbringelse af udadreageren-

de beboere i afskærmningslokale skal formindske antallet af magtanvendelser og

øvrige indgreb i selvbestemmelsesretten.

I forhold til ønsket om at anbringelse i afskærmningslokale skal være forankret i en

retskendelse, bemærkes det, at det fremgår af grundlovens § 72, at husundersøgel-

ser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-,

telegraf- og telefonhemmeligheden alene må, hvor ingen lov hjemler en særegen und-

tagelse, ske efter en retskendelse. Kravet om retskendelse gælder således kun ved

indgreb i boligens ukrænkelighed. Grundloven stiller derimod ikke tilsvarende krav om

indhentelse af retskendelse forud for indgreb i den personlige frihed. Det er derfor

ministeriets vurdering, at det ikke giver mening at tale om retskendelser i forhold til

anbringelse i afskærmningslokale.

For så vidt angår det anførte om, at der er tale om en nyskabelse i forhold til dansk

lovgivning i øvrigt, bemærkes det, at en tilsvarende indgrebsmulighed på børneområ-

det følger af § 14 i lov om voksenansvar (lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017).

Bestemmelsen og betingelserne for brug af afskærmningslokale vil blive præciseret i

vejledningen.