L 118 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentarer til henvendelse af 21/2-18 fra Gadejuristen, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 118
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. marts 2018

Politikontoret

Rune Bæk Krogh

2018-0037-0017

670533

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til at fast-

sætte regler om zoneforbud) (L 118), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 22. februar 2018.

Søren Pape Poulsen

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 118 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentarer til henvendelse af 21/2-18 fra Gadejuristen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed (Udvidet bemyndigelse til

at fastsætte regler om zoneforbud) (L 118):

”Ministeren

bedes kommentere henvendelse af 21. februar 2018

fra Gadejuristen, jf. L 118 - bilag 6.”

Svar:

For så vidt angår afsnittet om hjælp til hjemløse i henvendelsen fra Gadeju-

risten, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”Af

servicelovens § 110 fremgår det, at kommunalbestyrelsen

skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med sær-

lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig

i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om

aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne be-

stemmelse forpligter kommunerne til at tilbyde personer, der le-

ver i hjemløshed og har behov herfor, midlertidigt ophold på et

forsorgshjem eller herberg, når andre hjælpemidler er udtømt.

Det er imidlertid ikke hensigten, at personer, der lever i hjem-

løshed, skal tildeles en plads på forsorgshjem eller herberg og

forblive der. De skal i stedet have hjælp og støtte, så de kan for-

bedre deres situation og komme i egen bolig.

Regeringen har et mål om, at færre skal være hjemløse. Derfor

afsatte partierne bag satspuljen 154 mio. kr. til en handlingsplan

til bekæmpelse af hjemløshed med satspuljeaftalen for 2018-

2021. Handlingsplanen skal sikre, at flere personer, der lever i

hjemløshed eller er i risiko herfor, får en indsats, der gør en for-

skel. Formålet er, at indsatsen på hjemløseområdet skal være

mere forebyggende og helhedsorienteret, så færre rammes af og

flere kommer ud af hjemløshed.”

For så vidt angår afsnittet om transitcentre og -programmer i henvendelsen

fra Gadejuristen, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet en udtalelse fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Det

er regeringens holdning, at udenlandske hjemløse, som

ikke har lovligt ophold, skal hjemrejse.

Udenlandske hjemløse, som har lovligt ophold, har ret til hjælp

efter serviceloven på lige fod med andre, der har lovligt ophold.

L 118 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentarer til henvendelse af 21/2-18 fra Gadejuristen, til justitsministeren

Det er dog regeringens holdning, at hjemløse fra andre EU-lande

ikke skal opholde sig i Danmark. Kan man ikke finde arbejde

eller forsørge sig selv, skal man ikke ligge opholdslandet til last.

Det er ikke en værdig tilværelse, og det skaber utryghed i sam-

fundet.”

For så vidt angår afsnittene om lejrbegrebet og gadesoveres sikkerhed i hen-

vendelsen fra Gadejuristen, bemærkes, at det fremgår af ordensbekendtgø-

relsens § 3, stk. 4, at det

–

på steder, hvortil der er almindelig adgang

–

forbudt at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed

i nærområdet. Ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 4, indebærer ikke en krimi-

nalisering af hjemløshed eller overnatning på steder, hvor der er almindelig

adgang. Formålet med bestemmelsen er derimod at kriminalisere utrygheds-

skabende lejre i det offentlige rum.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 3. februar

2017 af spørgsmål nr. 213 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og til pkt.

2.2. i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget, hvori de-

finitionen af en utryghedsskabende lejr er nærmere beskrevet.

For så vidt angår afsnittet om diskrimination af udlændinge i henvendelsen

fra Gadejuristen, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.4. i den kommen-

terede høringsoversigt vedrørende lovforslaget. Det fremgår bl.a. heraf, at

Justitsministeriet er enig i, at reglerne vil skulle anvendes på en sådan måde,

at der ikke sker diskrimination, og at det således forudsættes, at reglerne i

praksis anvendes på en sådan måde, at der ikke sker diskrimination i strid

med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel

14.