Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed. (Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 13.12.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Forslaget her handler om utryghedsskabende lejre. Det handler om de personer, der slår sig ned i teltlejre, presenninglejre eller lignende på rekreative områder, under broer eller andre steder i vores samfund, og som dermed skaber stor utryghed, ofte fordi de er mange forsamlet på ét sted.

Lovforslaget har til formål at give justitsministeren hjemmel til at fastsætte administrative regler om, at politiet kan meddele zoneforbud omfattende op til en hel kommune til de personer, der etablerer og opholder sig i de utryghedsskabende lejre, og det er et forslag, som vi i Socialdemokratiet kan støtte. For med de administrative regler får politiet et langt bedre redskab og dermed langt bedre mulighed for at sætte ind over for de her utryghedsskabende lejre, som også tit har et hygiejnemæssigt efterspil, fordi det efterlader en række efterladenskaber og affald på de her rekreative områder. Samtidig gøres det klart for tilrejsende og andre, at det altså ikke er tilladt at komme her til Danmark og etablere sig og opholde sig i de utryghedsskabende lejre på offentlige steder.

I Socialdemokratiet mener vi sådan set ikke, at folk skal bosætte sig under presenninger på offentlige arealer. Vi har herberger, der kan huse de danske hjemløse, og vi har et socialvæsen, der skal sikre, at de kommer ud af hjemløsheden, og sådan skal det fortsat være, og den indsats vil vi meget gerne medvirke til at styrke, men løsningen er altså ikke, at man bare lader folk overnatte rundtomkring i vores samfund. Indsatsen, som handler om vores socialvæsen og vores herberger, er primært rettet mod de danske hjemløse, og sådan mener vi også det skal være. For vi kan ikke hjælpe hele Europa, uagtet at vi har stor medfølelse med de mennesker, der er i en økonomisk ugunstig situation. Meningen med de åbne grænser i Europa har set med vores briller altid været at sikre varers og arbejdskraftens fri bevægelighed, men altså ikke at skabe fri camping på offentlige arealer i vores samfund.

Vi har læst høringssvarene, bl.a. fra KL og en række omegnskommuner til hovedstaden, og de peger jo på det her problem, der kan opstå, når man eksempelvis sætter ind med zoneforbuddet i hovedstaden, og at man så bare flytter problemet, og det mener vi der er grund til at være meget opmærksom på. For det her er jo ikke løsningen på problemet. Altså, det er jo ikke løsningen på problemet, at vi bare rykker mennesker, men det kan forhåbentlig få nogle til ikke at vælge at tage til Danmark og ernære sig gennem forskellige mere eller mindre ulovlige erhverv og bosætte sig rundtomkring i vores samfund.

Men vi støtter altså forslaget her. Vi mener, at det er et nødvendigt redskab i forhold til at komme den utryghed til livs, som de her lejre skaber rundtomkring i vores samfund, og også komme de hygiejneproblemer til livs, som det er, når man slår lejr uden afløb og mulighed for at aflevere sit affald og den slags.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten synes vi ikke, at folk skal bo i lejre, uanset om det er danske eller udenlandske hjemløse. Der skal tages fat om den problematik med værdighed. Og det er selvfølgelig sådan, at hvis man kommer til Danmark fra andre dele af Europa, er det jo ikke meningen, at man skal komme her for at bo i en lejr. Så skal man finde en værdig måde at hjælpe folk videre i deres liv på og hjælpe de folk til at komme hjem til de lande, hvori de er statsborgere. Det kunne være gennem et transithus, som vi f.eks. ser det i København. Det kunne være en mulighed for ligesom at hjælpe folk videre i deres liv.

Det problem, vi har med det her lovforslag, er, at det udvider zoneforbuddet til ikke bare at kunne gå op til 800 m, men til at kunne være en hel kommune. Og vi har den situation, hvilket nogle af høringssvarene også gør opmærksom på, at det i realiteten vil være en kriminalisering af hjemløshed og en kriminalisering af fattigdom. Hvordan har den socialdemokratiske ordfører det med det?

Ordføreren.

Vi mener ligesom Enhedslisten, og det sagde jeg også i min tale, at man skal hjælpe de folk, der er hjemløse. Det har vi et socialvæsen til, det har vi herberger til. Derfor er det vigtigt, at vi bruger det som en løftestang ud af hjemløshed og ikke bare tillader, at man kan overnatte rundtomkring og slå lejr. Det er jo det, det her handler om. Det handler om lejre. Vi mener ikke, at det er løsningen på problemerne – hverken problemet med hjemløshed eller fattigdom – at man eksempelvis opstiller presenninger eller telte eller andet, som dermed også skaber den større utryghed. Så vi mener sådan set, at det her går meget målrettet på de lejre, som vi har set rundtomkring i parker og på andre rekreative arealer. Det synes vi er rimeligt.

Hr. Rune Lund.

Det her lovforslag bygger på nogle definitioner på lejre, som er ekstremt uklare og udvandede: Altså, én person, der bor under et bordtennisbord i en park, udgør også en lejr, har vi set i nogle af de sager, der har været. Og oven i det vil man så udvide zoneforbuddet til ikke bare at kunne være på op til en radius på 800 m, men faktisk kunne dække en hel kommune. Jeg synes, det er kriminalisering af fattigdom. Jeg vil egentlig gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, hvordan den socialdemokratiske ordfører har det med, at det her ikke kun kommer til at ramme udenlandske hjemløse, altså folk, der er hjemløse i Danmark, som har et udenlandsk pas, men også kommer til at ramme danske statsborgere. Hvordan har fru Trine Bramsen det med det?

Ordføreren.

Det, Socialdemokratiet har det værst med, er, at vi har mennesker i det her samfund, som ikke har et sted at bo, og som lever i fattigdom. Det er jo dér, vi skal sætte ind. Det gør vi jo ikke ved at tillade, at de bare kan slå lejr et eller andet sted i vores samfund. Det gør vi ved at hjælpe dem til at få en værdig tilværelse. Det mener vi altså ikke er at bo på nogle af vores rekreative arealer eller under en bro. De skal løftes ud af fattigdom, og de skal anvises et sted at bo. Det er måden at hjælpe dem på. Det er sådan set det spor, vi gerne vil forfølge. Det var også det, jeg understregede i min tale at vi egentlig synes der bør gøres mere for.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne følge op på Enhedslistens spørgsmål om lejre, hvad en utryghedsskabende lejr er. Jeg er sådan set enig i det med mange mennesker og telte osv., men jeg kunne godt tænke mig at høre fru Trine Bramsen definere, hvad der skal til, for at der er tale om en lejr. Altså, hvor mange skal der til, for at det er en lejr, hvilke typer af etableringsformer skal der til, for at man kan tale om, at det er en lejr?

Værsgo, fru Trine Bramsen.

Jamen det er jo sådan set det samme, som der allerede i dag er ulovligt, og det er, når man eksempelvis slæber madrasser eller presenninger eller andet ind og etablerer sig et sted i vores samfund på et offentligt areal. Det er sådan set ulovligt allerede i dag.

Det er jo ikke det, lovforslaget som sådan ændrer på, det er, hvilken sanktion det er forbundet med, og der er det, at man indfører zoneforbuddet, fordi man så kan sige: Når du en gang er blevet taget for at slå lejr ét sted, kan du ikke bare flytte 400 m væk og så slå lejr et nyt sted, uden det har en konsekvens. Det er den del af det, som vi jo egentlig behandler i dag. I forvejen er det ulovligt at lave teltlejre og lægge madrasser rundtomkring. Det er jo også derfor, at folk, der eksempelvis camperer ved Søerne i København, pænt får en henstilling. Det er der af og til turister der tror at man bare kan gøre. De får en henstilling om at finde en rigtig campingplads at slå deres telt op på.

Værsgo, fru Zenia Stampe.

Men skal jeg så forstå det sådan, at en lejr for Socialdemokratiet og fru Trine Bramsen er, når én person vælger at sove på gaden? Det er sådan, jeg hører det. Det, jeg så synes er vanskeligt, er, at vi jo ikke har forbudt hjemløshed som sådan, men hvis en lejr i virkeligheden er defineret som, at folk sover udenfor, så har jeg lidt svært ved at forene de to ting. Men mit spørgsmål er: Er en lejr bare, når et menneske vælger at sove under åben himmel?

Ordføreren.

Altså, det har jeg jo sådan set lige svaret på. Det, som der i dag defineres som en lejr, er også det, der gælder fremover, og det er, at du har madrasser, at du har presenninger, og at du har forskelligt udstyr, du har stillet op. Det gælder i dag, og det kommer det også til at gøre i fremtiden. Det, vi diskuterer her, er jo zoneforbuddet.

Så er det fru Josephine Fock.

Tak til ordføreren. Jeg deler jo ordførerens holdning til, at det er uværdigt for mennesker at være nødt til at bo i lejre ude i det fri osv. Det, jeg så nok bare ikke forstår, er, at det her udvidede zoneforbud er løsningen på det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få ordførerens uddybning af, hvordan vi så imødegår det – at det ikke skal være nødvendigt, at folk opholder sig i de her lejre. Kan ordføreren ikke uddybe det mere sådan forebyggende aspekt, eller hvad vi skal kalde det, et mere socialt aspekt end bare at udvide forbuddet?

Ordføreren.

Vi mener jo ikke, at forbuddet her løser problemet med eksempelvis danske hjemløse. Der skal vi ind med en social indsats og sørge for, at de her mennesker bliver kontaktet og får tilbud om steder at bosætte sig, og at de også får en bedre hjælp, end de gør i dag. For sandheden er jo, at mange af de mennesker, som i dag ender på gaden, ikke kan få en tilværelse i eksempelvis en lejlighed til at fungere, og derfor bliver de ved med at ende på gaden. Der skal vi da gøre meget mere og udvide den indsats.

Men når det kommer til udenlandske hjemløse, er løsningen en anden. Så er det jo at hjælpe dem tilbage til det land, de kommer fra. Det er også derfor, vi har en række transitcentre rundtomkring i Danmark, særlig i København, for det er der, flest udenlandske hjemløse kommer til. Og så skal de have hjælp i det land, de kommer fra. For vi kan ikke hjælpe alle Europas hjemløse, og løsningen er i hvert fald slet ikke at lade dem overnatte i det fri. Zoneforbuddet her er ikke løsningen, men vi mener, det er et godt signal om, at man altså ikke bare kan flytte 400 m, når man én gang har fået at vide, at ens lejr var ulovlig.

Fru Josephine Fock.

Tak. Jeg forstår nok bare ikke, hvorfor Socialdemokratiet støtter forbuddet, hvis det i virkeligheden er de andre tiltag, vi ved hjælper, altså de mere forebyggende indsatser og netop transitprogrammerne, som jeg jo også er meget enig med ordføreren om i forhold til de udenlandske hjemløse. Det, jeg er bekymret for her, er de konkrete personer, men det er også det, som netop KL adresserer, og som ordføreren også selv adresserede i sin ordførertale, at vi bare flytter problemet. Hvordan vil ordføreren imødegå det, at vi bare flytter problemet ud over de 800 m til andre bydele?

Ordføreren.

Så vidt jeg kunne høre, var der to spørgsmål der. Hvorfor støtter Socialdemokratiet det her forslag? Det gør vi, fordi det er et problem i dag, at der er mennesker, der slår lejr på rekreative områder. Det har altså nogle store konsekvenser i forhold til utryghed for de andre mennesker, der bruger de her rekreative områder. Jeg er blevet kontaktet af flere borgere, der ikke tør komme i deres lokale park, fordi der er etableret lejre; fordi de kan se, at der inde i buskene bor mennesker, at der er presenninglejre; og fordi det jo også har nogle hygiejnemæssige konsekvenser. Når en offentlig park bliver brugt som toilet, og når der bliver smidt affald gennem længere perioder, så har det altså konsekvenser. Det er derfor, vi støtter det her.

Vi siger tak til fru Trine Bramsen og går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med forslaget her vil regeringen lade justitsministeren kunne fastsætte regler, der giver politiet mulighed for at meddele zoneforbud, der omfatter en hel kommune, hvorimod de nuværende regler begrænser sig til nogle få hundrede meter, i sager, der omhandler utryghedsskabende lejre i det offentlige rum. Det er så defineret nærmere som værende f.eks. i parker og på offentlige veje.

I Dansk Folkeparti støtter vi regeringens forslag. Man skal så ifølge forslaget kunne bruge de her muligheder i særlige situationer. I bemærkningerne til forslaget fremgår det, at der i de særlige situationer sigtes efter forhold, hvor bl.a. udenlandske tilrejsende etablerer og opholder sig i en utryghedsskabende lejr på et offentligt sted. Vi synes, det er fint, at man får muligheden for pænt at vise folk væk og uddele et zoneforbud, der er mere vidtgående end det zoneforbud, man allerede kan uddele i dag, og det er jo sådan set det, forslaget handler om – alene om at udvide det her zoneforbud

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig, at regeringen gjorde noget mere. For hvis der specifikt sigtes efter udenlandske tiggere, der etablerer sig i lejre, som man så definerer som utryghedsskabende, så forstår jeg ikke, hvorfor vi kun skal have et zoneforbud, der sender dem til nabokommunen. Så lad os dog få et zoneforbud for hele vores land. For det vil jo være mest rimeligt, at folk, der kommer fra andre lande – det vil typisk være EU-lande – selvfølgelig hjælpes i deres egne lande, der, hvor de er statsborgere, ligesom Danmark selvfølgelig bør tage hånd om vores egne statsborgere, der måtte være hjemløse.

Vi har jo også været meget påvirkede af de historier, som er kommet de seneste par år, og som har været fremme i pressen, hvor folk har følt sig skræmt over at færdes i det offentlige rum, fordi der pludselig var kommet en eller anden lejr, hvor folk boede ude i det fri med madrasser og presenninger og telte og det hele. Det har altså gjort folk i nogle områder dybt bekymrede, og de har også følt sig magtesløse. Derfor kan vi selvfølgelig godt støtte, at man får nogle yderligere muligheder for at kunne fjerne den her slags lejre.

Jeg tror og håber også, at det her kan være med til at have et afskrækkende signal over for de mennesker, der i andre lande kunne være tiltrukket af at søge mod Danmark og etablere lejre, eventuelt ernære sig gennem tiggeri eller begå kriminalitet. Der tror jeg og håber på, at det her i hvert fald er et skridt i den rigtige retning, fordi signalet i sig selv vil være afskrækkende. Men i hvert fald: Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Rune Lund. Værsgo.

Den her skærpelse af zoneforbuddet vil jo på trods af de mange bemærkninger i lovforslaget, som kun refererer til, at det her skulle omfatte udlændinge, også ramme danske statsborgere, danske statsborgere, der er hjemløse. F.eks. hvis man er hjemløs og ligger på noget pap, fordi det isolerer mod kulden, er der et etableringselement, og så kan det blive defineret som en lejr, også selv om man ligger alene. Hvordan har hr. Peter Kofod Poulsen det med, at også danske statsborgere, som er hjemløse, vil kunne blive ramt af den her meget store stramning, i forhold til at zoneforbud nu ikke bare kan gå i en radius af op til 800 m, men faktisk kan omfatte en hel kommune?

Ordføreren.

Jeg har to svar til hr. Rune Lund, fordi for det første ændres der jo egentlig ikke på kriterierne for, hvad der måtte være en lejr. Det handler altså alene om, om man skal udvide et zoneforbud med nogle flere meter til en kommunegrænse, eller om man ikke skal. Det er den ene ting. Det ændres der jo ikke på. Det er kun ligesom vidden i forslaget.

Den anden ting handler så om, hvordan jeg så har det med, at det her også kan ramme danske hjemløse. Jamen det er jo en følge. Sådan er det jo allerede med de nuværende regler, at reglerne gælder for alle. De gælder for danskere, de gælder for udlændinge, og sådan er det. Så synes jeg, det er pudsigt, at vi ikke kan tage ekstra hånd om statsborgere, altså danske statsborgere, fordi jeg har egentlig som udgangspunkt den holdning, at danske statsborgere er den danske stats ansvar i den her sammenhæng. Så må andre lande påtage sig deres ansvar for deres egne statsborgere.

Hr. Rune Lund.

Det sidste er jeg sådan set enig i. Jeg mener bare ikke, at udvidelsen af zoneforbuddet er den rigtige måde at gøre det på, bl.a. fordi det kan ramme mange danske statsborgere rigtig hårdt.

Hvis man, efter at man f.eks. har fået en dom for at have sovet på et stykke pap i en lejr og man er blevet ramt af et zoneforbud, efterfølgende får mulighed for at få en bolig i Københavns Kommune, hvor man er blevet idømt zoneforbuddet, hvordan har hr. Peter Kofod Poulsen det så med, at man måske ikke kan deltage i kulturelle aktiviteter, hvis det er det, man måtte ønske, eller man bliver begrænset i sin bevægelsesfrihed i forhold til en lang række aktiviteter, som vi må antage vil høre under zoneforbuddet? Det er jo en kraftig indskrænkning af bevægelsesfriheden for danske borgere, som er blevet ramt af et meget voldsomt zoneforbud.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Der vil være nogle, der bliver ramt af det her. Det er en indskrænkning, fordi vi gør zoneforbuddet større – det har hr. Rune Lund fuldstændig ret i – og så må vi jo hjælpe de danske statsborgere, der eventuelt måtte blive ramt af det her. Det synes jeg vi skal gøre, fordi jeg som sagt synes, at det er statens forpligtelse, og sådan må det så være.

Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg er godt klar over, at det er zoneforbuddet og udvidelsen af zoneforbuddet, som er på dagsordenen i dag. Men når jeg alligevel spørger ind til definitionen af lejre, er det jo, fordi det er med til at definere, hvor stor en gruppe det her rammer. Og derfor vil jeg spørge hr. Peter Kofod Poulsen om noget, som jeg også spurgte fru Trine Bramsen om, nemlig hvad der skal til, for at det er en lejr. Og jeg tænker særlig på de danske hjemløse, som jeg ved ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, og som man endda har givet partimidler til. Hvor meget skal der til? Altså, hvis man er dansk hjemløs i København, hvordan kan man så sove på gaden uden at blive ramt af det her forbud?

Ordføreren.

Spørgeren har spurgt fru Trine Bramsen om det her i en tidligere runde, og jeg er egentlig ret enig med fru Trine Bramsen i hendes definition. Hun var f.eks. inde på madrasser, det kunne være telte, det kunne være presenninger. Det kunne være en måde at definere det på.

Men jeg synes, det er væsentligt at tage med, at definitionerne på det her jo ikke er ændret. Altså, det, vi tager stilling til, er, om man skal kunne gå over de 800 m, der i dag er begrænsningen. Og skal man så kunne gå fra de 800 m og hele vejen til kommunegrænsen? Det synes vi i Dansk Folkeparti godt man kan.

Fru Zenia Stampe.

Når jeg spørger, er det også, fordi man i høringssvarene kredser om den her problemstilling. SAND skriver, at de savner en præcisering af, hvad en lejr er, da hjemløse søger tryghed og varme sammen, og de kan så ende med at blive kriminaliseret. Derfor vil jeg gerne spørge: Er det så hr. Peter Kofod Poulsens holdning, at to danske hjemløse, der ruller en sovepose ud i en park og sover sammen, er omfattet af det her forbud?

Ordføreren.

Jamen begrænsningerne er jo ikke ændret. Altså, kriterierne, der måtte gælde i dag – og det må man jo formode allerede i dag håndhæves af politiet, forskellige myndigheder, forskellige organisationer, der måtte kende til de her begrænsninger, Justitsministeriet – har jo ikke ændret sig. Det er jo ikke det, vi diskuterer, fru Zenia Stampe. Men jeg synes da, at det er væsentligt, og man kan jo spørge om det i udvalgsbehandlingen. Så kan man jo få den helt stramme definition. Jeg synes umiddelbart, at det i forslagets bemærkninger er sådan okay defineret.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. I dag er lovgivningen sådan, at politiet i henhold til ordensbekendtgørelsen – det var det, der tidligere hed politivedtægten – kan udstede et zoneforbud. Zoneforbuddet indebærer, at en person ikke må etablere eller tage ophold i lejre, der skaber utryghed. Første gang man får zoneforbud, kan det udstrækkes til 400 m, anden gang til en radius på 800 m. Zoneforbuddet medfører ikke, at den pågældende ikke kan vise sig eller gå igennem den pågældende zone. Det medfører, at vedkommende ikke kan tage ophold i zonen.

Med det her forslag, som vi behandler i dag, udvides politiets mulighed for at udstede forbuddet til nu at omfatte en hel kommune, og det er korrekt, som også tidligere ordførere har sagt, at det jo dybest set er det eneste, der ændres i forslaget her, nemlig den geografiske udstrækning. Det er jo ikke sådan, at man ændrer definitioner på lejre eller andet, som spørgsmålene jo i øvrigt har indikeret her i dag. Det er sådan, og det er jo ingen hemmelighed, at de hjemløse, der sover under åben himmel og i lejre osv., er nogenlunde ligeglade med en forvisning, om man kan bruge det udtryk, på 400 eller 800 m, bare der er den aktivitet i byen, som de har brug for, og det er typisk at samle flasker. Det er sørgeligt, men sådan er det.

Den udvidelse, vi nu gennemfører, må vi forvente har en vis præventiv virkning, idet forstadskommuner ikke vil være så attraktive for de pågældende som eksempelvis Københavns centrum. Vi ved jo, at eksempelvis kirkerne har været hjemsøgt med deraf følgende hepatitisproblemer. Det har som sagt været nødvendigt at vaccinere personalet. Jeg kan kun henvise til det, som også tidligere ordførere har sagt, specielt fru Trine Bramsen: Det medfører jo hygiejneproblemer, det medfører problemer med, at folk, der ellers lever deres liv omkring de pågældende steder på, om jeg så må sige, normal vis, ikke tør vise sig der, og det synes jeg faktisk ikke at vi kan være tjent med her i Danmark.

Forslaget som sådan vil med den formulering, det har nu, medføre en risiko for 7 dages fængsel. Jeg forventer, at det har en afskrækkende effekt. Det vil være et signal til tilrejsende om, at her må der altså ikke være lejre på offentlige steder, her er man henvist til campingpladser og de for campingpladserne gældende regler. Vi har selvfølgelig problemer, det er der slet ingen grund til at negligere, med folk, der sover udendørs. Jeg kan kun henvise til det, der tidligere er sagt. Vi har et socialvæsen, og vi har et herbergsvæsen, som i givet fald tager hånd om de her problemer. Så på det foreliggende grundlag kan Venstre fuldt ud støtte det pågældende forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Rune Lund.

I bemærkningerne står der meget om udlændinge og udenlandske hjemløse. Hvis det nu var det problem, man ville løse, kunne man måske i stedet for at komme med populistiske forslag om at kriminalisere tiggeri og yderligere kriminalisere hjemløshed, som man gør med det her, kigge på nogle af de regler, vi har i dag om arbejdskraftens fri bevægelighed. Vi har nogle regler om f.eks. vandrende arbejdstagere. Hvis det er de regler, man bruger for at komme til Danmark, er der f.eks. nogle betingelser om, at man skal være aktivt jobsøgende, at man skal kunne forsørge sig selv, hvilket bliver defineret som, at du skal have en vis mængde penge på dig svarende til kontanthjælpssatsen. Hvis det er de udenlandske hjemløse, man gerne vil hjælpe videre og ikke vil have laver lejre f.eks. på Amager Fælled i København eller inde i indre by i København, hvorfor bruger vi så ikke de regler, der er, om vandrende arbejdstagere i EU, hvor der jo faktisk er sat nogle grænser op, i stedet for at kriminalisere fattigdom, sådan som det her forslag jo åbenlyst gør?

Ordføreren.

Det var jo lidt at lægge ordene i munden på en, altså det sidste med, at det her forslag kriminaliserer fattigdom. Det her forslag kriminaliserer da ikke fattigdom. Jeg ved da ikke, hvor man får bøde eller fængsel for at være fattig. Det er da i hvert fald et par år siden, at det fandt sted her i Danmark. Forslaget indebærer, at den mulighed, der er i dag for at udstede et zoneforbud, udvides geografisk.

Hr. Rune Lund var inde i en forklaring om EU og arbejdskraftens bevægelighed osv. Jeg kan egentlig ikke se, at det har særlig relevans for det forslag, som vi behandler i dag, og jeg må da lige understrege, at det jo ikke er et forslag, som kun gælder udlændinge. Det gælder jo også danskere. Der står ingen steder, at det kun er udlændinge, det drejer sig om.

Hr. Rune Lund.

Det her forslag vil gøre det sværere at være hjemløs, uanset om man er dansk statsborger eller udenlandsk statsborger; det er rigtigt.

Vi vil fra Enhedslistens side gerne hjælpe de udenlandske statsborgere, som opretter lejre, videre til et værdigt liv, fordi vi ikke mener, at fremtiden for udenlandske hjemløse er f.eks. at bo under en presenning på Amager Fælled her i København. Det synes vi ikke, men vi synes, de skal hjælpes værdigt videre. Vi vil simpelt hen ikke være med til, at det, man i realiteten gør med det her forslag, er en yderligere kriminalisering af hjemløshed og fattigdom. Så mit spørgsmål er igen: Kunne vi ikke se lidt mere på EU's regler om vandrende arbejdstagere i stedet for at komme med den her form for populistiske forslag, som jo i virkeligheden bare handler om at kriminalisere fattigdom?

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Rune Lund i, at udenlandske hjemløse skal hjælpes. Det må være noget, udlandet skal sørge for. Det kan da ikke være meningen, at man bare kan slå sig ned i Danmark og så appellere til Enhedslisten om hjælp. Jeg synes, vi skal koncentrere os om at hjælpe danskerne, og så skal vi lave et forslag, der sørger for, at der kommer færrest mulige udlændinge herop med henblik på at etablere lejre i Danmark, og det er det her jo et glimrende eksempel på.

Så har hr. Naser Khader bedt om en kort bemærkning. (Naser Khader (KF): Nej det har jeg ikke). Jo, det har du, men det var nok en fejl. Sådan er det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Rune Lund som ordfører.

Det her forslag omhandler, som flere ordførere har været inde på, en udvidelse af reglerne om zoneforbud, sådan at et zoneforbud, såfremt man får påbudt et sådant, ikke længere går op til en radius af 800 m. Det kan være inden for en hel kommune.

Hvis vi starter med diskussionen om lejre, vil jeg sige, at vi fra Enhedslistens side har det sådan, at man ikke skal bo i en lejr. Det er ikke værdigt for nogen, hverken for danske statsborgere eller for udenlandske statsborgere. Vi synes, at folk skal hjælpes videre. For danske statsborgere vil det være én indsats, for udenlandske statsborgere vil det være en anden indsats. Det er jo sådan, at mange af de mennesker, som kommer herop og lever under forhutlede forhold i en lejr eller som hjemløse på gaderne i f.eks. København, ofte er kommet for at søge arbejde, men de finder hurtigt ud af, at det ikke er så nemt bare lige at finde et arbejde i Danmark, f.eks. i København. Så ender mange af de her mennesker i social deroute, og de ender måske som hjemløse, og så har vi en situation, hvor vi i Danmark skal hjælpe de mennesker videre forstået på den måde, at de skal hjælpes videre tilbage til det land, hvor de er statsborgere, på en værdig måde.

Det er der, indsatsen burde være, men det, vi i stedet for har set i forbindelse med de lovforslag, der har været her i Folketingssalen, har jo været en skærpelse af straffen for tiggeri, som rammer både udenlandske og danske statsborgere. Og det er jo så endnu en stramning af zoneforbudsreglerne, som der ligger i det her lovforslag. Vi synes fra Enhedslistens side, at det her i realiteten er en yderligere kriminalisering af hjemløshed. Vi har jo også på adskillige spørgsmål stillet her i Folketinget – jeg har i hvert fald stillet utrolig mange – fået det svar, at en lejr netop kan bestå af helt ned til en enkelt person, som f.eks. kan ligge under en presenning eller ligge på et stykke pap.

Hvorfor er zoneforbud i det hele taget nødvendigt, hvis det er problemet med udenlandske hjemløse, man gerne vil håndtere eller løse? Der synes jeg, det er vigtigt, at vi erkender, at der faktisk er nogle regler, som kunne være en måde at løse problemet på frem for at vedtage yderligere stramninger. Det er netop EU's regler om vandrende arbejdstagere, hvor der er nogle klart definerede regler om, at man skal være aktivt jobsøgende, og at man skal kunne dokumentere det, og at man også skal kunne vise, at man er selvforsørgende, ved at fremvise et kontantbeløb, som man kan leve for. I stedet for at vedtage alle de her populistiske stramninger, som er en kriminalisering af fattigdom, synes vi hellere fra Enhedslistens side, at man skulle se på de regler, der er, uden at lave disse yderligere stramninger.

Vi har læst en hel del af de høringssvar, der er, f.eks. dem fra Kirkens Korshær og fra Gadejuristen, som jo bl.a. konstaterer, at det her reelt er et forbud mod hjemløshed. Kirkens Korshær oplever også – og det er i forhold til de regler om lejre, som det her lovforslag bygger oven på – at mennesker ikke tør sove sammen af frygt for at blive anset for at udgøre en lejr, og at hjemløse derfor nu sover alene. Det øger risikoen for vold og overfald og fører til øget utryghed og stress. Kirkens Korshær anfører, at mennesker får bøder for at etablere og opholde sig i en lejr, selv om de er alene, og at det begrundes med et såkaldt etableringselement i form af en madras eller et stykke pap, der isolerer mod kulden. Dette øger risikoen for sygdomme, idet mennesker nu undlader at bruge effekter, der kan blive set som etableringselementer, og Kirkens Korshær kender nu til eksempler, hvor mennesker er begyndt at forsøge at stå op og sove eller sove siddende på bænke og stole for at undgå at overtræde lejrforbuddet. Det fører selvfølgelig til overbelastning, udmattelse og manglende ressourcer til at tænke langsigtet. Disse konsekvenser er efter Kirkens Korshærs og også efter Enhedslistens opfattelse foruroligende og bør tages meget alvorligt.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at de finder det afgørende, at den her lovændring – og det er jo nok også set i forlængelse af den praksis, vi har set omkring skærpelsen af straf for tiggeri – ikke fører til en diskriminerende forvaltning ved meddelelse af zoneforbud. Forbuddet mod diskrimination omfatter både direkte og indirekte diskrimination, uanset om diskriminationen sker på baggrund af lovgivning eller administrativ praksis. Så en målrettet indsats mod tilrejsende udlændinge, som skaber ordensmæssige problemer i det offentlige rum, må ikke betyde, at der opstår diskrimination i anvendelsen af ordensbekendtgørelsens lejr- og zoneforbud, sådan at udlændinges overtrædelse af lejrforbuddet medfører strafpåstand og meddelelse af zoneforbud i tilfælde, hvor sådanne overtrædelser ikke ville medføre strafforfølgelse eller meddelelse af zoneforbud over for danske borgere i en tilsvarende situation.

Vi har en lang række spørgsmål til teknikken i det her, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen, men jeg stopper foreløbig her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rune Lund og går videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak. Det er for Liberal Alliance altafgørende, at man som borger i Danmark kan færdes trygt og frit overalt i det offentlige rum. Desværre har vi de seneste år set eksempler på, at grupper slår lejr på offentlige steder, forstyrrer den offentlige orden og skaber utryghed for omkringboende og for forbipasserende. Det er selvfølgelig uholdbart og en situation, som kræver løsninger. Og regeringen har allerede taget forskellige initiativer i den retning.

Vurderingen er dog, at der er behov for at styrke indsatsen yderligere, og det er det, der lægges op til med dette lovforslag. Med lovforslaget ønsker regeringen nemlig at udvide politiets mulighed for at fastsætte et såkaldt zoneforbud, ligesom straffen for overtrædelse af loven skærpes. Det er et hårdt, men nødvendigt, middel, som politiet gives her. Og det er vigtigt at slå fast, at forslaget gælder en helt særlig og konkret situation, som forhåbentlig er midlertidig. Derfor glæder vi os også i Liberal Alliance over den solnedgangsklausul, som er en del af forslaget, hvorved loven automatisk udløber den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden har besluttet sig for andet. Det betyder, at vi igen om ikke så lang tid skal tage stilling til lovens nødvendighed og virke.

I Liberal Alliance støtter vi lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Rune Lund. Værsgo.

Gadejuristen har lavet et grundigt høringssvar og anfører bl.a., at forbud mod ophold i utryghedsskabende lejre sammen med strafskærpelsen for betleri primært ser ud til at blive brugt mod udenlandske hjemløse. Dog er en enkelt dansk statsborger dømt for betleri efter de nye bestemmelser, men samlet set finder Gadejuristen – og det er det, jeg godt kunne tænke mig at få fru Christina Egelunds kommentar til – at meget tyder på, at de tiltag, som regeringen og Folketinget gennemfører mod utryghedsskabende lejre, administreres diskriminerende. Hvordan ser fru Christina Egelund på det?

Ordføreren.

I første omgang er det selvfølgelig sådan, at loven gælder for alle, for vi skal ikke og vi bør ikke og vi må ikke lave diskriminerende love i det her land, som gælder for særlige grupper eller særlige nationaliteter, etniciteter, andre grupper. Hvis det er rigtigt, at det administreres i en diskriminerende ånd, synes jeg absolut, at det er et problem, for det er selvfølgelig et helt grundlæggende princip i et retssamfund, at alle er lige for loven og loven håndhæves ens for alle.

Hr. Rune Lund.

Hvis det kommer frem, at den her lov rent faktisk er blevet administreret diskriminerende, altså i strid med principperne for dansk lovgivning og internationale konventioner, hvordan vil Liberal Alliance så følge op på det som en del af regeringen? Er det noget, som Liberal Alliance vil acceptere, eller hvordan vil fru Christina Egelund forholde sig til en sådan situation?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis det kommer for dagen, at loven er håndhævet i strid med international ret af den ene eller den anden art, så er det ikke noget, som vi bare siger »nå« til, så er det selvfølgelig noget, som vi vil tage op fra den placering, som vi har. Det siger sig selv.

Vi siger tak til fru Christina Egelund og går videre i ordførerrækken til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Med det her lovforslag ønsker regeringen at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om zoneforbud, og det vil man, fordi man ønsker at sørge for, at udenlandske tilrejsende ikke kan slå sig ned i en lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje.

I dag er der jo allerede mulighed for at give et zoneforbud til personer, som har etableret sig i en såkaldt utryghedsskabende lejr, og det har man haft siden sidste år, hvor et flertal af Folketinget vedtog den lov. Dengang stemte Alternativet imod den, og det kan jeg røbe at vi også kommer til at gøre her. Vi problematiserede sidste år, at begrebet utryghedsskabende lejr i virkeligheden er defineret enormt uklart. Hvad betyder det egentlig? Hvordan og hvornår fastslår man, om en lejr er utryghedsskabende? Vi synes også, at det her forslag kriminaliserer hjemløse medborgere, som i virkeligheden forsøger at skabe sig en base, eventuelt sammen med andre, hvor de kan sove, og hvor de kan opbevare deres ejendele osv.

Så er der også rigtig mange organisationer, som taler de hjemløses sag, og som lige præcis af den grund også advarer om at støtte forslaget. FN's Menneskerettighedsråd har også generelt kritiseret flere af de tiltag, som regeringen har barslet med på det her område – en kritik, som vi i Alternativet tager meget alvorligt. Hvis jeg skal vende mig mere specifikt mod indholdet af det her lovforslag, vil jeg sige, at jeg synes, at det er nogle meget hårde stramninger og sanktioner mod hjemløse, der findes, og som vi ikke bifalder. Det gælder f.eks. tiltaget om, at visse hjemløse skal kunne tildeles et udvidet zoneforbud for hele kommunen, hvis de overtræder et eksisterende zoneforbud. Generelt er Alternativet ikke tilhænger af, at man forsøger at løse hjemløshed med straf og kriminalisering. Hjemløse hører til en gruppe af de allermest udsatte i vores samfund, og vi mener i Alternativet, at der er brug for helt andre redskaber, hvis vi skal skabe en god hjemløseindsats.

I efteråret 2017 præsenterede vi i Alternativet et andet svar på, hvordan man kan styrke hjemløseindsatsen i Danmark. Det gjorde vi i samarbejde med de hjemløse selv og nogle af de mennesker, som arbejder med de hjemløse på gadeplan, fordi vi mener, at det er vigtigt, at de hjemløse selv bakker op om de indsatser, der bliver iværksat over for dem. I vores eget udspil »Et alternativ til gaden« foreslår vi bl.a., at man afskaffer strafskærpelsen for tiggeri, at man etablerer flere billige midlertidige boformer, og at man øger støtten til de civilsamfundsorganisationer, som arbejder med eller inkluderer hjemløse. Samtidig indeholder vores udspil en række forslag, som skal forbedre hjemløseindsatsen herhjemme, f.eks. ideen om borgerstyrede budgetter og indførelsen af et socialt frikort, som jeg jo også ved at Radikale og LA tidligere har foreslået, og som også delvis er kommet med i regeringsudspillet. Derudover har vi også et øget fokus på transitprogrammer, som også den socialdemokratiske ordfører nævnte, i forhold til netop at hjælpe de hjemløse, som er af udenlandsk herkomst, tilbage til der, hvor de kommer fra, på en god måde.

Jeg vil gerne udtrykke en bekymring for, at lovforslaget, selv om det er neutralt formuleret, bliver forvaltet diskriminerende, i virkeligheden præcis ligesom vi har set med tiggerloven, som vi også skal diskutere her senere i dag, som jo udelukkende bliver anvendt til udenlandske personer. Det er jeg alvorligt bekymret for at det her lovforslag også sigter mod at gøre, og det er noget af det, jeg synes vi skal tage rigtig alvorligt.

Så vil jeg egentlig gerne – for det har jeg lige lidt tid til – afslutte med at pege på noget af det, Gadejuristen påpeger, altså at de i virkeligheden synes, at det er enormt problematisk, og at det også kan blive opfattet som diskriminerende. Jeg synes, det er positivt – det er jo også noget af det, Gadejuristen har påpeget – at der er blevet indsat en solnedgangsklausul, men de ting, som Gadejuristen foreslår, er, at man skærper selve lovteksten, så eksempelvis den længste straf for overtrædelse fastslås i loven og ikke i den tilhørende bekendtgørelse, at man indfører opsættende virkning ved klage, at man indfører ret til domstolsprøvelse af zoneforbuddet, og at man lovfastsætter en tidsgrænse på, hvor lang tid der må gå fra klage til domstolsprøvelse, alternativt at forbuddet bortfalder, og at man oversætter lovteksten til sprog, som forstås af målgruppen, herunder bl.a. rumænsk.

Med de ord skal jeg sige tak for taletiden.

Vi siger tak til fru Josephine Fock. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre.

Vi er enige i, at vi som samfund ikke skal eller skal kunne acceptere deciderede hjemløselejre. Det gælder for så vidt, uanset om det er danske hjemløse eller udenlandske hjemløse, for det skaber en utryghed, når en større gruppe på den måde overtager en park eller en tunnel eller andre lignende opholdssteder. Derfor er det udmærket for os, at der er et forbud mod lejre, og at der også kan udstedes et zoneforbud, både det nuværende og for så vidt også et fremtidigt større zoneforbud, der gælder i en hel kommune. Men vi har et problem med den måde, som lejre defineres på. Jeg ved godt, at det ikke er det, der er til diskussion i dag, men det bliver det nødt til at være, for det er alligevel det, der definerer, hvad det område, vi taler om, er. Når jeg siger, at vi er imod lejre, er det jo, når flere mennesker tager ophold og så at sige erobrer gaden eller parken, eller hvad det er, men med den måde, som vi kan se loven administreres på i dag, er det jo ikke lejre, for der er det jo alle, der sover udendørs. Det er jo ikke engang sådan, at det behøver være to mennesker, det kan også bare være, fordi man ruller et liggeunderlag eller en presenning ud i regnvejr, og derfor er det ikke et forbud mod lejre eller utryghedsskabende lejre, det er jo et forbud mod hjemløshed eller i hvert fald et forbud mod hjemløshed der, hvor hjemløsheden kommer til udtryk ved, at man skal sove.

For hvad gør man egentlig som hjemløs? Så kunne man jo, som nogle hjemløse gør, sige, at man sover alene – det er der nogle hjemløse der gør, fordi de tror, de skal være flere, for at stedet kan betragtes som en lejr – men det giver rigtig god mening at være flere, når man er hjemløs; måske ikke en stor lejr, men bare en lejr med to, så man kan holde varmen sammen, og så man i øvrigt kan skabe tryghed for hinanden. For hvem er de mest utrygge her? Det er jo de hjemløse. Men for at skabe tryghed sover de typisk sammen. Jeg er helt enig i, at de ikke skal sove i store lejre, men der er flere hjemløse, der nu er holdt op med at sove sammen to og to, fordi de er bange for, at deres sted bliver betragtet som en lejr. Men det at sove alene er så ikke engang nok til, at det ikke bliver opfattet som en lejr, for det at rulle liggeunderlaget ud eller tage presenningen over sig gør, at det betragtes som en lejr. Det synes jeg simpelt hen anbringer vores danske hjemløse – det er dem, jeg taler om nu – i en helt uholdbar og urimelig situation.

Hvad skal de gøre? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig svar på, for hvad skal de gøre, hvis ikke de har familie? Hvor skal de sove henne? Skal de så bare sove i den ene kommune og så i den anden kommune og så den tredje kommune? Det er simpelt hen uværdigt. Jeg er fuldstændig enig i, at der skal gøres noget i forhold til de udenlandske hjemløse, men jeg synes simpelt hen, at prisen i forhold til omkostningerne for vores egne hjemløse er alt for stor.

Men vi har endnu ikke gjort vores stilling op, for vi synes heller ikke, at de udenlandske hjemløse skal være i Danmark. Vi har ikke noget imod at give et zoneforbud, når der er tale om deciderede lejre, men vi kan jo bare se, at den her lov altså også rammer de danske hjemløse, som simpelt hen ikke bare kan rejse hjem til deres land, for hvor skal de tage hen? Det kan vi ikke finde et svar på, og det lyder heller ikke, som om dem, som er tilhængere af den her lov, kan svare på det.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne sende en opfordring til justitsministeren, for hvis der sådan er bred enighed om, at vi ikke mener, at den fri bevægelighed skal gælde for udenlandske hjemløse, hvorfor prøver man så ikke at gå nogle flere veje i forhold til at sætte ind der? Jeg synes, at Enhedslistens ordfører var rigtig god til at skitsere en mulig vej at gå. Det, at man ikke har et opholdsgrundlag, at man ikke er arbejdssøgende, at man ikke har penge og dermed ikke kan forsørge sig selv, er her som turist, hvorfor kunne det ikke være en vej at gå, så vi på den måde kan møde de udenlandske hjemløse, undersøge, om de har et opholdsgrundlag og så på det grundlag sende dem hjem, i stedet for at vi skal lave lovgivning, som rammer vores egne hjemløse så ubarmhjertig hårdt?

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Vi kender jo alle til de uheldige situationer, hvor hjemløse af forskellige nationaliteter samler sig i noget, der kan ligne lejre, og jeg kan da sagtens forstå ønsket om at skride ind over for de forskellige udfordringer, der opstår. Fri bevægelighed i EU handler jo om, at virksomheder og lønarbejdere skal kunne bevæge sig på tværs af grænserne, og samtidig er det nemt at forstå, hvorfor fattige fra f.eks. Østeuropa gerne vil flytte til Danmark, men det er ikke holdbart, hverken for den fattige eller for det danske samfund.

Men uanset social status skal retssikkerheden jo være den samme for os alle sammen, og vi skal også tro på, hvorfor en udvidelse af zoneforbuddet faktisk også vil virke. Men når vi udvider et zoneforbud, vil det sandsynligvis bare føre til, at hjemløse presses ud i omegnskommunerne, og så er vi lige vidt. Og det er måske netop kernen i diskussionen, altså troen på, at det at skubbe, presse og bortvise fattige og hjemløse skulle løse noget som helst. Og når så samtidig retssikkerheden er på spil, når man ikke engang er i stand til at definere, hvad der udgør en lejr, så er resultatet jo bare, at der flyttes rundt på problemet, og vi kan især også se af høringssvaret fra Kirkens Korshær, hvilke konsekvenser det vil få.

SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Vi har desværre set en udvikling de senere år, hvor en stor gruppe udlændinge rejser til Danmark og lever som hjemløse. I aviserne, bl.a. Weekendavisen her den 2. juni i år, har man kunnet læse, hvordan disse grupper ofte er organiseret i kriminelle netværk, hvor de penge, som bliver skaffet gennem tiggeri og flaskepant, går til bagmænd i hjemlandet. I disse netværk bliver kvinder og børn udnyttet og tvunget til at tigge. Mændene stjæler pantflasker fra lokale beværtninger. Vi har sågar set eksempler på, at almindelige hjemløse bliver opkrævet beskyttelsespenge for at få lov til at sove på gaden. Det er forkasteligt.

Efter en periode i Danmark rejser de hjem igen med de penge, det er lykkedes dem at samle sammen. Det er ikke nødvendigvis småbeløb – det er store beløb i forhold til hjemlandenes standarder. Og der er med andre ord tale om en god forretning. Det er en forretning, hvor udsatte bliver udnyttet, og hvor almindelige borgere ikke føler sig trygge på offentlige stræder og pladser.

Disse grupper har bosat sig i lejre i parker og på pladser, hvor det offentlige rum bliver deres domæne. Det sker til gene for omgivelserne i form af støj, uro, uhygiejniske forhold og ikke mindst forstyrrelse af den offentlige orden. Det skal vi have sat en stopper for. Danskere skal kunne færdedes trygt i det offentlige rum.

Zoneforbud har været et værktøj i forhold til denne tendens siden den 1. juli i år. Ifølge politiet har det været effektivt, og vi har fået nedbragt antallet af lejre meget – tallene er fra den 15. oktober.

Med dette lovforslag får politiet et endnu mere effektivt værktøj. Vi vil gerne give politiet mulighed for at indføre zoneforbud, der gælder i hele kommunen. Det vil først og fremmest gøre det nemmere for politiet at holde disse grupper helt ude af de belastede byområder. Byerne er særlig hårdt ramt, da mulighederne for at tigge og samle pant er bedre. Det er også nemmere at kontrollere en fast defineret zone frem for de 400- og 800-meterszoner, som har været gældende siden juni.

Så med dette lovforslag får politiet et effektivt værktøj mod disse grupper, og vi sender et klart signal om, at Danmark ikke ønsker de her aktiviteter. Tak.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger, så vi overlader ordet til justitsministeren.

Tak til ordførerne for de mange positive indlæg, vi har hørt i dag. Det tegner til, at der er et markant flertal her i Folketinget, der vil gennemføre denne lovgivning.

Det er afgørende for regeringen, at borgerne kan færdes trygt i det offentlige rum. Det er derfor en klar prioritet for regeringen at sætte ind mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr på offentlige steder, og som ved deres ophold skaber utryghed og gener for lokale beboere og forbipasserende. Regeringen har allerede taget en række skridt for at komme disse forhold til livs, bl.a. ved at kriminalisere etablering af og ophold i lejre, som er egnet til at skabe utryghed i nærområdet, og vi har styrket politiets mulighed for at meddele zoneforbud til personer, der overtræder forbuddet. De utryghedsskabende lejre kan imidlertid udgøre en alvorlig trussel mod det normale samfundsliv i de områder, hvor de bliver etableret. På den baggrund finder regeringen, at der er behov for at styrke indsatsen mod de utryghedsskabende lejre endnu mere.

Med forslaget vil regeringen udvide muligheden for at fastsætte zoneforbud til områder, der dækker en hel kommune. Forslaget skal give politiet bedre værktøjer til at sætte effektivt ind over for utryghedsskabende lejre, og der sendes et stærkt signal til potentielle tilrejsende og andre om, at det i Danmark ikke er tilladt at etablere sig og opholde sig i utryghedsskabende lejre på offentlige steder. Forslaget skal gælde i særlige situationer, hvor personer etablerer og opholder sig i en utryghedsskabende lejr på et offentligt sted. Et eksempel kunne være personer, som opholder sig i parker eller på offentlige veje i længere tid ad gangen, og som skaber utryghed i området.

Den foreslåede ændring af politiloven ophæves automatisk den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden har forlænget gyldigheden af den foreslåede ændring.

Det foreslås også, at straffen for overtrædelse af zoneforbuddet skærpes. Konkret vil det betyde, at straffen i udgangspunktet udgør 7 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde, og det skal sende et klart signal til potentielle tilrejsende og andre om, at utryghedsskabende lejre ikke kan accepteres.

Med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling og står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte være.

Der er lige nogle korte bemærkninger, først fra hr. Rune Lund.

Det er lidt uklart for mig, hvad man præcis må og ikke må i forbudszonen, hvis man er blevet pålagt et zoneforbud. Så derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig, at justitsministeren her i dag kunne oplyse mig om, hvorvidt en person, som har bopæl i forbudszonen, f.eks. må deltage i aktiviteter med henblik på politiske tilkendegivelser. Det kan f.eks. være demonstrationer eller møder.

Ministeren.

Nu er det folk, der slår lejr, så derfor er de jo ikke bosiddende. Man må godt gå igennem området, og man må godt være i området, men man må ikke sådan tage ophold i området. Man kan godt bevæge sig igennem området. Hvis vi nu tænkte os den situation, at man havde job der, hvor man havde fået et zoneforbud, så må man passe det og gå ud igen.

Hr. Rune Lund.

Hvis man nu er en dansk statsborger, der er hjemløs, og man får et zoneforbud i op til 2 år og man efterfølgende får tilbudt en bolig i København, hvor man har et zoneforbud, hvordan må man så bevæge sig rundt? Det er stadig væk uklart for mig. Altså, må man deltage i en demonstration eller et politisk møde f.eks., eller må man deltage i en religiøs ceremoni? Det kunne være en højmesse, det kunne også være en kirkelig handling som en begravelse eller et bryllup. Jeg tænkte, at justitsministeren måske kunne oplyse mig om det her i dag.

Ministeren.

Jamen man må ikke gøre ophold. Man må godt gå igennem zonen, man må godt købe ind, men man må ikke opholde sig i zonen i længere tid. Og får man et zoneforbud i en hel kommune, må man ikke opholde sig der eller slå lejr der. Hvis du har en bolig, en lejlighed, så slår du ikke lejr der.

Så er det fru Zenia Stampe.

Hvis jeg nu er dansk hjemløs i København – det kunne også være en anden kommune – og altså ikke har nogen bolig selv og heller ikke kan tage hjem til min familie, fordi de måske bor i Jylland, eller fordi jeg er uvenner med dem, hvordan skal jeg så sove uden at komme i karambolage med det her lejrforbud?

Ministeren.

Jeg vil gerne henvise til side 3 under punkt 2.1.1.4, hvor der i tredje afsnit står, hvordan ordet lejr skal forstås, og hvad en lejr er. Der er lidt forskellige opfattelser. Det er jo ikke sådan – det er en konkret vurdering – at det som udgangspunkt er nok, hvis man lægger sig med sin madras og sin sovepose, til at sige, at det er en lejr. Hvis man begynder at etablere sig med presenninger og udstyr – og det kan også være, at der kan konstateres rod omkring dette – ja, så kan én person godt udgøre en utryghedsskabende lejr.

Men hvis den enkelte hjemløse lægger sig på noget pap eller i en sovepose eller på en madras, er det som udgangspunkt ikke nok til, at man kalder det en lejr.

Fru Zenia Stampe ønsker ordet igen. Værsgo.

Undskyld, jeg glemmer at trykke.

Jeg er glad for det svar, og jeg vil spørge, om justitsministeren vil være imødekommende over for muligheden for at præcisere det her endnu mere, for det er jo også noget af det, vi ser i høringssvarene, altså at det ikke er præciseret nok. I hvert fald er der rigtig mange danske hjemløse, der efterhånden ikke ved, hvad de kan, og der er nogle, der slet ikke tør sove, fordi de tror, at forbuddet handler om at ligge vandret. Jo, der er også nogle, der sover, men så står de op og sover, fordi de så ikke er omfattet af det der forbud. For os vil det i hvert fald være temmelig afgørende, at vi får præciseret, hvad det betyder, så de danskere, der af uransagelige årsager ender på gaden og ikke har et sted at bo, ikke bliver omfattet af det her forbud.

Ministeren.

Det er jo i det hele taget en ulykkelig begivenhed for dem, der nu står og ikke har et sted at bo, og derfor skal vi selvfølgelig være så præcise, vi kan. Jeg skal gerne bidrage til, at vi i udvalgsbehandlingen kan gøre det her endnu tydeligere – eller i hvert fald til, at vi får op under udvalgsbehandlingen, hvad det er, der mangler her. Der står en lang række tilfælde her, og hvis de ikke er udtømmende, må vi jo se, om vi kan gøre det tydeligere

Så er det fru Josephine Fock. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil høre, hvad justitsministeren vil gøre for at sikre sig, at der ikke kommer til at foregå diskrimination her. For jeg synes, at det ligger slet skjult mellem linjerne, at det særlig er udenlandske hjemløse, man vil til livs, præcis som i det forslag, vi også skal behandle efterfølgende i dag, om utryghedsskabende tiggeri, hvor man jo har gået målrettet efter udenlandske tiggere.

Så hvordan vil justitsministeren sikre sig, at der ikke foregår diskrimination i forhold til den her lovgivning?

Ministeren.

To ting: Grunden til, at vi overhovedet har indført loven om tiggeri og den her lov, er jo, at der har været et problem med tilrejsende kriminelle, der har levet i lejre og har tigget – det er jo virkeligheden. Så laver vi en lov, og den lov gælder for alle, for alle mennesker er lige for loven, og den gælder også de danske hjemløse.

Så har jeg selvfølgelig en tro på, at vores myndigheder selvfølgelig ikke optræder diskriminerende. Altså, jeg har jo fået nogle spørgsmål omkring det her, og det undrer mig meget, at man mener, at lige her skulle vores politi og andre optræde meget diskriminerende. Det tager jeg som en fuldstændig forudsætning at de selvfølgelig ikke gør – det skal de jo heller ikke.

Fru Josephine Fock.

Det er jeg jo helt enig med justitsministeren i. Og som udgangspunkt har jeg også stor tiltro til vores myndigheder – det skal der slet ikke herske tvivl om. Men i forhold til utryghedsskabende tiggeri har det jo været nødvendigt at holde et møde med, jeg tror det var politidirektøren i forhold til at indskærpe, at der skal gælde lighed for loven. Så kunne man forestille sig et tilsvarende møde i forbindelse med implementering af den her lovgivning? Det var det ene spørgsmål.

Det andet er helt kort: I forhold til lejren skal det jo ikke nødvendigvis være en utryghedsskabende lejr. Det skal være en lejr, der skal være egnet til at skabe utryghed, det vil sige, at den ikke nødvendigvis er utryghedsskabende. Kunne det ikke blive uddybet i bemærkningerne, hvad der skal til, for at den reelt er utryghedsskabende, som er det, regeringen ønsker at gå med i det her lovforslag?

Ministeren.

Jeg synes, at vi i fjerde afsnit på side 3 prøver at gøre det ret tydeligt, men igen, som jeg også sagde til fru Zenia Stampe, så har jeg jo ikke noget problem med, at vi anstrenger os så meget, vi kan, med at gøre det så klart som muligt, og hvis det er en mulighed under udvalgsbehandlingen, synes jeg bestemt vi skal forfølge det synspunkt.

Vi siger tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.