L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 117 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 117

Folketinget 2017-18

Fremsat den 6. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven har til formål i forbindelse med overgangen til

et nyt feriesystem, jf. ferielovens § 48, stk. 2, at sikre løn-

modtagernes krav på tilgodehavende feriemidler og at give

arbejdsgiverne mulighed for at beholde de tilgodehavende

feriemidler, indtil de forfalder til betaling.

Stk. 2.

Til sikring af lovens formål oprettes Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) som en

særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

der forestår midlernes indbetaling, forvaltning og udbeta-

ling.

Stk. 3.

Ved tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 1, forstås

feriebetaling opgjort efter § 2.

Stk. 4.

Fonden indtræder ved indberetning efter § 3 i løn-

modtagerens indberettede krav på tilgodehavende feriemid-

ler, jf. stk. 3, mod arbejdsgiveren, hvorefter arbejdsgiveren

alene kan betale med frigørende virkning til fonden, og løn-

modtageren alene kan rette sit krav mod fonden. Indtil fon-

den er indtrådt i lønmodtagerens indberettede krav på tilgo-

dehavende feriemidler, er kravet et forhold imellem lønmod-

tager og arbejdsgiver, som forældes efter § 4 i forældelseslo-

ven.

Kapitel 2

Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemidler

§ 2.

Feriedage og feriebetaling optjent i perioden fra 1.

september 2019 til 31. august 2020 efter lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret

ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ferie, opgøres

for hver enkelt lønmodtager pr. den 31. august 2020.

Stk. 2.

Feriebetalingen beregnes som feriegodtgørelse

med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsperioden, jf. § 26 i lov

om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,

som ændret ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om fe-

rie, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

For en lønmodtager, der er antaget månedsvis eller

for længere tid, og som i den periode under ansættelsen, der

er nævnt i stk. 1 har haft orlov efter barselsloven, hvor ar-

bejdsgiveren skal betale delvis løn, beregnes feriebetalingen

for orlovsperioden på grundlag af lønmodtagerens sædvanli-

ge løn i de seneste 4 uger, hvor fuld løn er udbetalt.

Stk. 4.

Har en lønmodtager med ret til ferie med løn ifølge

kollektiv aftale krav på pensionsbidrag af feriegodtgørelse

ved fratræden, indgår disse midler i opgørelsen efter stk. 1.

§ 3.

Der skal for hver enkelt lønmodtager ske indberet-

ning til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter §

2 senest den 31. december 2020. Arbejdsgiver kan ved und-

skyldelige fejl gøre indsigelse imod indberetningen på

samme måde som angivet i § 4, stk. 3.

Stk. 2.

Indberetningen foretages af den arbejdsgiver, hos

hvem optjeningen af de tilgodehavende feriemidler er sket.

For tilgodehavende feriemidler, som er indberettet til Ferie-

Konto i henhold til § 28 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, eller som er indberettet til en

privat feriekasse i henhold til en kollektiv overenskomst,

foretages indberetningen dog af henholdsvis FerieKonto og

den private feriekasse.

Stk. 3.

Indberetningen skal for hver enkelt lønmodtager

indeholde oplysning om

1) navn og CPR-nummer eller anden entydig identifika-

tion,

2) det beløb, de tilgodehavende feriemidler er opgjort til,

samt

3) antallet af opsparede feriedage.

Stk. 4.

Fonden kan afvise indberetningen, hvis arbejdsgi-

veren ikke ved påkrav kan dokumentere, at de tilgodehaven-

de feriemidler er opgjort i overensstemmelse med § 2.

Stk. 5.

Undlader arbejdsgiver at foretage indberetning i

overensstemmelse med stk. 1-4, kan fonden pålægge ar-

bejdsgiveren straks at indsende de manglende oplysninger.

Undlader arbejdsgiver på trods af pålæg herom at indsende

de manglende oplysninger, kan fonden træffe afgørelse om,

at arbejdsgiveren skal foretage indbetaling af tilgodehaven-

BE007456

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2017-7883

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de feriemidler inden for en frist på fire uger, hvorved ar-

bejdsgiver mister retten efter § 6, stk. 1, til at beholde mid-

lerne. Rykkerskrivelsen kan pålægges gebyr.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om indberetningen, herunder om dens indhold og form,

samt nærmere regler om opkrævning af et administrationsbi-

drag ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4,

herunder om opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser og

niveauet herfor.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden og vilkårene for sank-

tioner og håndhævelse i forbindelse med mangelfuld indbe-

retning af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 5.

§ 4.

Fonden underretter arbejdsgiveren og efterfølgende

lønmodtageren om de indberettede oplysninger m.v., jf. §§ 3

og 28, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Forud for underretningen af arbejdsgiveren efter

stk. 1 skal fonden undersøge, om arbejdsgiveren har foreta-

get fuldstændig indberetning for alle lønmodtagere. Identifi-

cerer fonden lønmodtagere, for hvilke der må antages ikke

at være indberettet oplysninger om tilgodehavende feriemid-

ler, foretager fonden høring af arbejdsgiveren og lønmodta-

geren over den manglende indberetning.

Stk. 3.

En lønmodtager, der er uenig i en opgørelse efter §

3 skal gøre indsigelse til arbejdsgiveren senest den 30. juni

2025. Ved orientering af fonden om indsigelsen skal løn-

modtageren dokumentere, at lønmodtageren og arbejdsgive-

ren er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende fe-

riemidler eller dokumentere, at lønmodtageren har foretaget

de nævnte skridt i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

§ 5.

FerieKonto og private feriekasser skal til fonden

overføre de tilgodehavende feriemidler, der er indberettet til

fonden, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., senest den 31. december 2020,

jf. dog stk. 2. Tilgodehavende feriemidler, som en arbejdsgi-

ver har indberettet til FerieKonto eller en privat feriekasse,

men i strid med reglerne ikke har indbetalt hertil, kan fon-

den forlange betalt inden fire uger med tillæg af renter efter

§ 28, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af

9. oktober 2015.

Stk. 2.

Senest den 1. april 2020 skal FerieKonto overføre

de feriemidler, der er indbetalt til FerieKonto for perioden 1.

september 2019 til 31. december 2019, til fonden.

Kapitel 3

Arbejdsgivers betaling

§ 6.

Arbejdsgiver indbetaler i forbindelse med indberet-

ningen efter § 3 tilgodehavende feriemidler for hver løn-

modtager til fonden, medmindre arbejdsgiver i forbindelse

med indberetningen tilkendegiver, at denne ønsker at behol-

de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, indtil de for-

falder til betaling efter §§ 8 og 9, jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 2.

En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige til-

godehavende feriemidler til fonden, skal årligt senest den

31. august bekræfte over for fonden, at arbejdsgiver fortsat

vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i

virksomheden, jf. stk. 1.

Stk. 3.

En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige til-

godehavende feriemidler til fonden, kan til enhver tid frivil-

ligt indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler

tillagt de foretagne årlige indekseringer, jf. stk. 4 og § 7.

Stk. 4.

Feriemidler, der indbetalt efter stk. 3, indekseres

efter § 7. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra

den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den må-

ned, hvori indbetaling finder sted.

Stk. 5.

Ved arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmod-

tagers tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering,

jf. stk. 4 og § 7, ophører arbejdsgivers forpligtelser over for

fonden vedrørende den pågældende lønmodtager.

§ 7.

Fonden giver arbejdsgiver meddelelse om størrelsen

af indekseringen af de tilgodehavende feriemidler.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren eller den, som beskæfti-

gelsesministeren bemyndiger hertil, fastsætter hvert år se-

nest den 31. maj størrelsen af den indeksering, arbejdsgiver-

ne skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemid-

ler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om fondens meddelelse til arbejdsgiver.

§ 8.

Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned

afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt

eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1.

marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned

i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af

arbejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelses-

året, jf. dog § 28, stk. 4. I 2021 træffes endvidere afgørelse

om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler, som i

medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves

udbetalt den 1. oktober 2021.

Stk. 2.

Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli må-

ned afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i pe-

rioden fra den 1. marts i det forudgående år og frem til ud-

gangen af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt

til lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af ar-

bejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelses-

året, jf. dog § 28, stk. 4. I 2021 træffes endvidere afgørelse

om indbetaling af tilgodehavende feriemidler, hvorom fon-

den inden udgangen af februar måned 2021 har bestemt, at

der skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober

2021, jf. § 15, stk. 5.

Stk. 3.

Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli må-

ned afgørelse om, at forholdsmæssig indeksering efter § 6,

stk. 4, som vedrører perioden fra den 1. juni i det forudgåen-

de år til den 31. maj i afgørelsesåret, skal indbetales af ar-

bejdsgiver til fonden senest den 1. september i afgørelses-

året.

§ 9.

Tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver forfal-

der uanset § 8 til betaling til fonden senest samtidig med, at

arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den

tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på

tilgodehavende feriemidler. Tilgodehavende feriemidler for-

falder i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling,

eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Ar-

bejdsgiver skal endvidere indbetale tilgodehavendet ved af-

vikling af sine aktiviteter.

Stk. 2.

I forbindelse med hel eller delvis overdragelse af

en virksomhed kan overdrager og erhverver i fælleskab

meddele fonden, at erhverver overtager overdragers forplig-

telse vedrørende tilgodehavende feriemidler over for fon-

den.

§ 10.

Undlader arbejdsgiver, der ikke har indbetalt tilgo-

dehavende feriemidler, at tilkendegive, at denne ønsker at

beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6,

stk. 1, eller at bekræfte, at denne fortsat ønsker at beholde

ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden,

jf. § 6, stk. 2, skal fonden umiddelbart efter fristen for ind-

beretning, jf. § 3, stk. 1, eller fristen for bekræftelse jf. § 6,

stk. 2, sende en rykkerskrivelse til den pågældende arbejds-

giver. Foreligger der ikke svar inden fire uger fra modtagel-

se af rykkerskrivelsen, forfalder samtlige tilgodehavende fe-

riemidler hos arbejdsgiveren, medmindre manglende tilken-

degivelse eller rettidig bekræftelse er undskyldelig og uden

betydning for udsigten til, at der vil ske betaling. Fonden

kan fastsætte en frist for dokumentation heraf. Rykkerskri-

velsen kan pålægges gebyr.

Stk. 2.

Undlader arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende

feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk.

1, 2. pkt., §§ 8 og 9 og § 10, stk. 1, skal fonden, når dette

ikke allerede er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgi-

ver med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende fe-

riemidler inden fire uger. Kravet om rykkerskrivelse gælder

dog ikke ved forfald som følge af arbejdsgivers konkurs el-

ler arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om in-

solvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved boudlæg uden

skiftebehandling. Rykkerskrivelsen kan pålægges gebyr.

§ 11.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler

efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der

skal ledsage indbetalingen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgi-

ver vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i

virksomheden, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden og vilkårene for sanktioner og

håndhævelse i forbindelse med mangelfuld indbetaling af

tilgodehavende feriemidler, herunder om hvornår der fore-

ligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., samt om

opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser efter § 10 og ni-

veauet herfor.

Kapitel 4

Lønmodtagers krav og årlig regulering

§ 12.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler

efter denne lov omfatter indberettede tilgodehavende ferie-

midler, jf. § 3, med tillæg af den årligt tilskrevne regulering

efter § 13, jf. dog § 28, stk. 3.

§ 13.

Fondens resultat tilskrives én gang årligt pr. 30. juni

de enkelte lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i for-

hold til deres andel i den samlede formue.

§ 14.

Fonden oplyser hvert år en saldoopgørelse af de til-

godehavende feriemidler inklusiv den årlige regulering, jf. §

13, til hver enkelt lønmodtager, uanset om de tilgodehaven-

de feriemidler beror hos arbejdsgiver eller er indbetalt til

fonden.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om indhold af og formkrav til saldoopgørelser efter stk.

Kapitel 5

Udbetaling til lønmodtager

§ 15.

Fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler med

tillæg af årlige reguleringer, jf. § 13, til lønmodtageren, når

lønmodtageren har nået folkepensionsalderen i henhold til

kapitel 1 i lov om social pension, jf. dog stk. 2-5. Lønmodta-

geren og fonden kan aftale, at tilgodehavende feriemidler

udbetales på et senere tidspunkt.

Stk. 2.

Fonden udbetaler efter ansøgning tilgodehavende

feriemidler til lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarke-

det, når lønmodtageren

1) har fået tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i

lov om social pension,

2) er overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11

a i lov om arbejdsløshedsforsikring,

3) har fået tilkendt fleksydelse efter kapitel 2 i lov om

fleksydelse,

4) har fået udbetalt alderspension oprettet som led i et an-

sættelsesforhold eller

5) har taget varigt ophold i udlandet.

Stk. 3.

Ved lønmodtagers død udbetaler fonden tilgodeha-

vende feriemidler til dødsboet.

Stk. 4.

Fonden skal udbetale tilgodehavende feriemidler

til lønmodtagere, hvis samlede tilgodehavende feriemidler

på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.

Stk. 5.

Fonden har ikke pligt til at opfylde krav på udbeta-

ling af tilgodehavende feriemidler efter stk. 1-4 før den 1.

oktober 2021.

Stk. 6.

Fonden kan kræve udbetalte tilgodehavende ferie-

midler, som lønmodtageren ikke har krav på, tilbagebetalt.

§ 16.

Lønmodtagers krav på udbetaling efter § 15, stk. 1

og 3, forældes som fordringer omfattet af forældelseslovens

§ 4, dog tidligst 5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens

tilgodehavende feriemidler er blevet endelig, jf. § 4.

§ 17.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. § 15.

Kapitel 6

Administration m.v.

§ 18.

Fonden drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter de tilgodehavende

feriemidler i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3, 4

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og 5 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, så de berettige-

de lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.

Stk. 2.

Fondens forvaltning og administration af midler ef-

ter denne lov indgår i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds regn-

skabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter kapitel 5 i lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fondens administration

og kapitalforvaltning vedrørende de opsparede feriemidler

skal være specificeret i årsrapporten for Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

§ 19.

Driften af fonden varetages med teknisk og admini-

strativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension yder bistand på omkost-

ningsdækket basis. Der indgås en administrationsaftale mel-

lem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Udgifter til dækning af teknisk og administrativ bi-

stand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bi-

drag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for de-

res ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkræv-

ning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles opkræv-

ning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiver-

ne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkræv-

ning. Øvrige udgifter dækkes af fonden.

Stk. 3.

Sker indbetaling af bidrag efter stk. 2 ikke rettidigt,

skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget fra forfaldsda-

toen med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør

af § 5 i renteloven.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant-

ningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning, jf.

stk. 2. Dette gælder også for renter og ekspeditionsgebyrer.

Stk. 5.

I tilfælde af fejl under udførelsen af administratio-

nen bærer arbejdsgiverne, jf. stk. 2, det økonomiske ansvar.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse

det økonomiske tab og berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets

Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for

fonden om væsentlige fejl.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bi-

dragets størrelse, jf. stk. 2, efter indstilling fra Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions bestyrelse. Ministeren fastsætter

desuden regler om beregning af bidraget og nærmere regler

om opkrævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions mulighed for at give henstand med be-

taling og eftergive bidrag og renter heraf.

§ 20.

Fonden kan indhente og behandle oplysninger om

lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af

og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder foreta-

ge registersamkøring. Arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige

organisationer og a-kasser skal efter anmodning give fonden

alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administra-

tion og kontrol efter denne lov.

Stk. 2.

Fonden kan til brug for administration af og kon-

trol med denne lov få terminaladgang til oplysninger i ind-

komstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Adgan-

gen omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder mod-

tagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode og

ferie m.v.

Stk. 3.

Fonden kan indhente nødvendige person- og virk-

somhedsoplysninger fra andre offentlige myndigheder i

elektronisk form til brug for administration og kontrol, her-

under fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Fonden kan til brug for administration af denne lov

foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne

registre, herunder af data der er indhentet i medfør af stk.

1-3.

Kapitel 7

Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler

§ 21.

Lønmodtagernes Garantifond sikrer fondens krav på

tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver efter reglerne i

lov om Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde omfattet af §

3, stk. 5, § 5 og § 10.

Stk. 2.

Lønmodtagernes Garantifond foretager indbetaling

af tilgodehavende feriemidler til fonden. Det er uden betyd-

ning, om betingelserne for udbetaling af de tilgodehavende

feriemidler til lønmodtager er indtrådt.

§ 22.

Fonden anmelder krav på tilgodehavende feriemid-

ler til Lønmodtagernes Garantifond snarest efter, at fonden

er blevet bekendt med forhold omfattet af § 3, stk. 5, § 5 og

§ 10. Fonden vedlægger dokumentation for kravet.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om fondens anmeldelse af krav til Lønmodtagernes

Garantifond, herunder hvad der kan udgøre dokumentation

for kravet.

§ 23.

Lønmodtager kan ikke gyldigt overdrage sit krav på

tilgodehavende feriemidler, og kravet kan ikke gøres til gen-

stand for retsforfølgning.

Kapitel 8

Digital kommunikation

§ 24.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at

fondens kommunikation med myndigheder, juridiske perso-

ner og borgere skal ske digitalt i forbindelse med varetagel-

se af opgaver efter denne lov. Ministeren kan herunder fra-

vige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital

kommunikation.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at digitale

meddelelser anses for at være kommet frem, når de er til-

gængelige for modtageren.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

undtagelse fra kravet om digital kommunikation, jf. stk. 1.

Kapitel 9

Tilsyn og klageadgang

§ 25.

Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at besty-

relsen for fonden udfører sit hverv i overensstemmelse med

lovgivningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet påser, at Lønmodtagernes Dyrtids-

fond overholder § 18, stk. 1, ved forvaltningen af midlerne.

Reglerne i kapitel 5 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

finder tilsvarende anvendelse.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 26.

Klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter i

denne lov, skal indgives til fonden inden 4 uger fra den dag,

hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er

grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Giver

fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden kla-

gen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen vide-

re til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 10

Straf

§ 27.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes med bøde den arbejdsgiver, der uden rime-

lig grund undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter

§ 6, stk. 1 og 2, og §§ 8 og 9.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-

ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 3.

Der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af

forskrifter udstedt i henhold til denne lov.

Kapitel 11

Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på

arbejdsmarkedet i 2019

§ 28.

En lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten

efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved det samtidigt frem-

satte forslag til lov om ferie, til at afholde op til 8,3 ferieda-

ge optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebeta-

ling fra fonden, skal indgive ansøgning til fonden herom.

Stk. 2.

Feriebetaling efter stk. 1 udgør 12,5 pct. af lønind-

komsten i optjeningsperioden fra den 1. september 2019 til

den 31. december 2019.

Stk. 3.

Udbetaling efter stk. 2 fratrækkes lønmodtagerens

krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.

Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fon-

den undersøge, om lønmodtageren har fået udbetalt feriebe-

taling efter stk. 2, som skal fratrækkes ved opgørelsen af

lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler.

Stk. 4.

Udbetaling efter stk. 2 og fradrag efter stk. 3 er

uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning,

opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter ka-

pitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodehaven-

de feriemidler, jf. stk. 3, skal ikke indgå i opgørelsen af,

hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.

Stk. 5.

Feriebetaling efter stk. 2 medregnes ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den træder i

stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortord-

ninger uden feriekasser. Feriebetalingen medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den

træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse. Udbetalingen som

nævnt i 1. pkt. henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelo-

vens § 43, og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkeds-

bidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens

§ 49 B finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om særlige fondsferiedage, herunder nærmere regler

for opgørelse og afholdelse af fondsferiedage, regler om

lønmodtagerens ansøgning og ansøgningsfrist ud fra hensyn

til bl.a. ferieplanlægning, samt fondens administration.

Kapitel 12

Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og territorial

gyldighed

§ 29.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§ 30.

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som senest ændret

ved § 12 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages føl-

gende ændring:

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere dri-

ve Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i

henhold til lov om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler.«

§ 31.

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i

lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende æn-

dringer:

Før § 1 indsættes som ny overskrift:

»Lovens formål«

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Lønmodtagernes Garantifond skal endvidere sikre

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c.«

Før § 2 indsættes som ny overskrift:

»Lønmodtagerkrav m.v.«

§ 5, stk. 1,

ændres »afgørelser om udbetaling fra fon-

den« til: »administrationen af denne lov«.

§ 5, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »insolvent arbejdsgi-

ver«: »samt til brug for administration af og kontrol med §§

8 a-8 c«.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysnin-

ger fra fondens egne registre, herunder af oplysninger, der er

indhentet efter stk. 1 og 2, til brug for administration og

kontrol efter denne lov.«

Efter § 8 indsættes:

»Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav

§ 8 a.

Lønmodtagernes Garantifond sikrer Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgode-

havende feriemidler i de tilfælde, hvor et krav ikke er indbe-

talt til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler efter forfald i henhold til lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Beløbet, jf. stk. 1, omfatter krav på tilgodehavende

feriemidler med indeksering efter § 7 i lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler. Beløbet, jf.

stk. 1, omfatter endvidere gebyrer efter § 3, stk. 5, og § 10 i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler. Beløbet, jf. stk. 1, omfatter ikke, hvad der svarer

til en fast afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler,

jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 8 b.

Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling,

når kravet er anmeldt og dokumenteret over for Lønmodta-

gernes Garantifond.

§ 8 c.

Lønmodtagernes Garantifond indtræder i Lønmod-

tagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod

arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Krav efter stk. 1 skal være påtegnet af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis dette er en forudsæt-

ning for, at kravet er eksigibelt i andre EU- og EØS-lande.

Stk. 3.

Ved indbetaling af garantimidler, efter regler fast-

sat i medfør af stk. 5, fastsættes en årlig rente, der svarer til

den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som refe-

rencesats anvendes den officielle udlånsrente, som National-

banken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det på-

gældende år. Renten beregnes fra tidspunktet for fondens

indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler og til indbetaling af garantimidler er sket. Den

maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med

hjemmel i stk. 3, er 3 år.

Stk. 4.

Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk.

1, herunder for renter, gebyrer og omkostninger, der pålæg-

ges efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om

fremgangsmåden og vilkårene for indbetaling af garantimid-

ler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet

med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivel-

se af sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo. Be-

skæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodta-

gernes Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden

ved opkrævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller

dennes bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selv-

betjeningsløsning.

Arbejdsgivers bidragspligt«

Efter § 9 indsættes:

»Administration, straf m.v.«

»§ 9 a.

Staten indbetaler hvert år i perioden fra 2020 til

2078 et beløb til delvis dækning af udgifter i Lønmodtager-

nes Garantifond.«

Før § 14 indsættes som ny overskrift:

»Ikrafttræden m.v.«

§ 32.

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. ja-

nuar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar

2014, § 3 i lov nr. 737 af 25. juni 2014, § 16 i lov nr. 573 af

4. maj 2015 og § 3 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages

følgende ændring:

§ 95, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

lers krav på tilgodehavende feriemidler.«

§ 33.

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret senest ved § 14 i

lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 14 A indsættes før overskriften før § 15:

»§ 14 B

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med til-

læg af årlige reguleringer, jf. § 15 i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang,

de hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af § 19, stk.

5, jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15 i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst.

Stk. 2.

Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i §

8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, som Løn-

modtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om

Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke til lønmodta-

gerens skattepligtige indkomst. Af kravet betaler arbejdsgi-

veren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke anvendelse på

denne afgift.«

§ 19

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

en arbejdstager medregnes ikke beløb, der indbetales af ar-

bejdsgiveren til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler efter §§ 6, 8 og 9 i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 34.

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1531 af 27. december 2014, § 3 i lov nr. 1883 af 29. de-

cember 2015 og § 8 i lov nr. 1888 af 29. december 2015,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1, litra b,

indsættes efter »Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond (LD), «: »herunder i Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler,«.

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 14:

»14) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler.«

§ 6, stk. 1,

ændres »9 og 13« til: »9, 13 og 14«.

§ 6

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midler er ikke skattepligtig af indeksering efter § 7 i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler.«

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 35.

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12.

juni 2009, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1888 af 29.

december 2015, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

14 B, stk. 1, 1. pkt.«

§ 36.

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af

29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1884 af

29. december 2015 og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni

2017, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 2, litra f,

indsættes efter »Indkomstskattepligti-

ge udbetalinger som nævnt i«: »§ 14 B,«.

§ 49 A, stk. 2,

indsættes som

nr. 13:

»13) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.«

49 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og 12« til: », 12 og 13«.

§ 37.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslaget

2.1.

Oprettelse af fonden og anvendelsesområde

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.1.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.

Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemidler

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.2.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.

Indbetaling af tilgodehavende feriemidler

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.3.2.1.

Likviditetssikring i virksomhederne

2.3.2.2.

Forrentning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne

2.3.2.3.

Opkrævning af tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiverne

2.3.2.4.

Sikkerhed for lønmodtagernes midler

2.3.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.4.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.

Udbetaling til lønmodtager af tilgodehavende feriemidler

2.5.1.

Gældende ret

2.5.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.5.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.

Administration m.v.

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.6.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.

Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.7.2.1.

Lønmodtagernes Garantifond

2.7.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.

Omgåelse

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.8.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9.

Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejdsmarkedet i 2019

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.9.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.

Ændringer i lov om Lønmodtagernes Garantifond og konkursloven

2.10.1.

Gældende ret

2.10.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.10.2.1.

Bidrag til dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond

2.10.3.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11.

Ændringer i skattelovgivningen

2.11.1.

Gældende ret

2.11.2.

Udvalgets overvejelser og forslag

2.11.2.1.

Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.11.2.1.1.

Beskatning af lønmodtagere

2.11.2.1.2.

Vedrørende fastlæggelse af fast afgift

2.11.2.1.3.

Arbejdsgivers fradrag

2.11.2.2.

Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler

2.11.3.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11.3.1.

Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes tilgodehavende

2.11.3.2.

Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1.

Konsekvenser for offentlige finanser

3.1.1.

Direkte virkninger af en ny ferieordning

3.1.1.1.

Selskabsskat af erhvervslivets forøgede renteudgifter som følge af likviditetstab

3.1.1.2.

Beskatning af lønmodtagernes gevinst

3.1.2.

Midlertidige virkninger knyttet til overgangsordningen

3.1.2.1.

Direkte skatter og tilbageløb

3.1.2.2.

Samlet saldovirkning

3.1.2.3.

Forslag til kompensation af arbejdsgiverne

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1.

Lønmodtagernes Garantifond

4.2.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

• En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodta-

gernes feriemønster og arbejdsgivernes likviditet.

Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere en fond, der vil

skulle administrere den overgangsordning, der er foreslås i §

49, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ferie.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og

aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alter-

nativet, Radikale Venstre, og Socialistisk Folkeparti) indgik

den 31. oktober 2017 aftale om en ny ferielov. Aftalepartier-

ne er enige i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017

om ny ferielov og overgang til samtidighedsferie i sin hel-

hed og udmønter på den baggrund de lovforslag og forslag

til følgelovgivning, som indgår i udvalgets betænkning med

følgende hovedpunkter:

• Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbagevendte

på arbejdsmarkedet.

• Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdel-

sesperiode.

• Fortsat to former for feriebetaling.

• Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsnin-

ger.

Det fremgår af den politiske Aftale om at alle lønmodtagere

skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidig-

hedsferie, at aftalepartierne er enige om, at det i forlængelse

af Ferielovsudvalgets anbefaling til en ny ferielov med over-

gang til samtidighedsferie er nødvendigt med en overgangs-

ordning, der reducerer det likviditetstab, som arbejdsgiverne

vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie.

Ifølge aftalepartierne skal overgangsordningen desuden sik-

re, at samtlige lønmodtagere overgår til samtidighedsferie på

samme tid, således at virksomhederne alene skal administre-

re én ferieordning. Der skal være en passende lang periode

fra vedtagelse af en ny ferielov med samtidighedsferie til lo-

vens ikrafttræden, således at arbejdsmarkedets parter får

mulighed for at tilpasse overenskomsterne.

Overgangsordningen skal derudover blandt andet tage højde

for, at feriemønsteret i den nuværende ferieordning så vidt

muligt kan opretholdes i overgangsåret, samt at lønmodta-

gerne bevarer deres ret til den feriebetaling, som de har op-

tjent.

Aftalepartierne er enige om, at der oprettes en fond til for-

valtning og administration af lønmodtagernes tilgodehaven-

de feriemidler, hvor de tilgodehavende feriemidler udbetales

ved lønmodtagerens pension, eller når lønmodtageren forla-

der arbejdsmarkedet.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har sammen med det samtidig fremsatte for-

slag til lov om ferie til formål at udmønte den politiske afta-

le om en ny ferielov, som aftalepartierne ønsker gennemført

i indeværende folketingsår.

For en nærmere beskrivelse af aftalen om ny ferielov i øv-

rigt henvises der til det nævnte lovforslag.

Med lovforslaget indføres en ny lov, der har til formål at

sikre, at den beskrevne overgangsordning, der foreslås i det

samtidig fremsatte forslag til lov om ferie, vil kunne gen-

nemføres ansvarligt og med fokus på arbejdsgivernes likvi-

ditet og lønmodtagernes ret til den feriebetaling, de har op-

tjent.

2. Lovforslaget

2.1. Oprettelse af fonden og anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i den gældende ferielov optjener lønmodtagerne

fem ugers betalt ferie pr. kalenderår til afholdelse i ferieåret,

som løber fra den 1. maj året efter optjeningsåret til den 30.

april i det næstfølgende år.

Så længe lønmodtageren er i ansættelse, vil lønmodtageren

løbende optjene ny ferie frem til det tidspunkt, hvor lønmod-

tageren forlader arbejdsmarkedet. På det tidspunkt vil løn-

modtageren få udbetalt den ferie, som ikke er afholdt, jf. fe-

rielovens § 30, stk. 1. Lønmodtagere forlader arbejdsmarke-

det f.eks. ved pensionering eller ved fraflytning til udlandet.

I de tilfælde, hvor en lønmodtager ophører i én ansættelse,

men fortsætter i en ny ansættelse, vil lønmodtageren kunne

få optjente feriepenge udbetalt via FerieKonto, når

vedkommende holder ferie hos den nye arbejdsgiver, jf. fe-

rielovens § 29. Desuden vil der i særlige tilfælde være mu-

lighed for at få udbetalt feriegodtgørelse, når lønmodtageren

ikke er i et ansættelsesforhold og ikke modtager visse of-

fentlige ydelser.

I den eksisterende ferieordning påvirkes lønmodtagerens ret

til at afholde ferie med betaling således som udgangspunkt

kun af forskydningen mellem optjening og afholdelse af be-

talt ferie ved indtræden på arbejdsmarkedet, samt når løn-

modtageren forlader arbejdsmarkedet. Derudover vil der i

forbindelse med længerevarende, midlertidigt fravær fra ar-

bejdsmarkedet være situationer, hvor lønmodtageren igen

vil skulle optjene ret til betalt ferie, før denne kan afholdes.

2.1.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår i sin betænkning, at der indføres samtidig-

hedsferie. Konkret foreslås en model for samtidighed, hvor

ferien optjenes i ferieåret fra den 1. september til den 31. au-

gust året efter og afholdes samtidig, men med en forlænget

afholdelsesperiode til den 31. december. Ferie optjenes såle-

des over en periode på et år, men kan afholdes over en peri-

ode på 16 måneder.

Som led i udvalgets forslag om samtidighedsferie, har ud-

valget overvejet, hvordan overgangen til et nyt feriesystem

kan ske. Udvalget bemærker, at ved overgangen til en ny fe-

rieordning med samtidighed, vil lønmodtageren have optjent

ferie efter de gældende regler, som endnu ikke er afholdt, og

på overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny fe-

rie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det

vil medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene to års – i

alt ti ugers – ferie til samtidig afholdelse i det første år med

samtidighedsferie. Figur 1 nedenfor viser, hvordan den ferie,

der optjenes efter de gældende regler, vil være i ”overskud”,

når lønmodtageren får ret til at holde den ferie, der bliver

optjent med samtidighedsferie.

Figur 1. Lønmodtagerens ferieret ved overgangen til

samtidighedsferie

Udvalget bemærker, at det vil have stor betydning for sam-

fundsøkonomien og for arbejdsgivernes likviditet, hvis der

skal ske betaling af op til ti ugers ferie i løbet af ét år. Ud-

valget anfører på den baggrund, at det er nødvendigt at over-

veje en overgangsordning, som tager højde herfor. Desuden

er det ifølge udvalget afgørende, at feriemønsteret i den nu-

værende ferieordning så vidt muligt kan opretholdes i over-

gangsåret, samt at lønmodtagerne bevarer deres ret til den

feriebetaling, som de har optjent.

Udvalget har overvejet en overgangsordning, som sikrer, at

der som udgangspunkt skal være fem ugers betalt ferie til rå-

dighed for lønmodtageren i overgangsåret, og at den feriebe-

taling, der optjenes forud for overgangsåret, kommer til ud-

betaling til lønmodtageren. Samtidig skal lønmodtagerne

ifølge udvalgets overvejelser i videst muligt omfang have

mulighed for at fastholde deres eksisterende feriemønster.

Udvalgets overvejelser om en overgangsordning berører

desuden et overordnet princip om at søge økonomisk balan-

ce, herunder for arbejdsgiverne, hvilket samtidig indebærer,

at udvalget anbefaler, at den enkelte arbejdsgiver skal kunne

beholde den tilgodehavende feriebetaling indtil udbetalingen

til lønmodtageren.

I henhold til udvalgets overvejelser vil en overgangsordning

betyde, at ferie optjent i det sidste år efter de gældende reg-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ler hensættes indtil det tidspunkt, hvor lønmodtageren efter

gældende regler ville få udbetalt sin ikke-afholdte ferie, dvs.

ved lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet. Udvalgets

overvejelser går desuden på, at lønmodtagernes feriemidler

skal sikres mod f.eks. arbejdsgivers konkurs frem til udbeta-

lingen, og at der i den mellemliggende periode skal ske en

forrentning af de hensatte midler. Udvalget foreslår, at der

oprettes en særlig fond, der får til opgave at forvalte og ad-

ministrere de tilgodehavende feriemidler.

Fonden etableres som en særskilt enhed under Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, som varetager fondens opgaver med ad-

ministrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension (ATP), der således får til opgave at stå for den dag-

lige drift af fonden.

Udvalget foreslår, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv vil

skulle stå for kapitalforvaltning af de tilgodehavende ferie-

midler, der er indbetalt til fonden.

Fonden kaldes ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler” (fonden).

Der henvises til betænkningens s. 177-182.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet bemærker vigtigheden i, at der i

forbindelse med overgangen til samtidighedsferie, hvor der

ville kunne ske optjening af op til ti ugers ferie til afholdelse

i løbet af overgangsåret, lægges vægt på betydningen af det-

te for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes likviditet.

Det er derfor nødvendigt at overveje en overgangsordning,

som tager højde herfor.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser om en overgangs-

ordning berører ligesom udvalget et overordnet princip om

at søge økonomisk balance. Ministeriet er enig i udvalgets

anbefaling om, at den enkelte arbejdsgiver skal kunne be-

holde den tilgodehavende feriebetaling indtil udbetalingen

til lønmodtageren.

Desuden er det af afgørende betydning, at hele den feriebe-

taling, der optjenes i løbet af overgangsåret, kommer til ud-

betaling til lønmodtageren.

På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet enig i udval-

gets overvejelser og forslag.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Opgørelse og indberetning af tilgodehavende feriemid-

ler

2.2.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, hvortil der skal op-

gøres og indberettes tilgodehavende feriemidler. Der er ikke

i dag regulering heraf.

2.2.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår, at den enkelte arbejdsgiver på tidspunktet

for overgangen til en ny ferieordning den 1. september 2020

vil skulle opgøre det skyldige beløb for hver enkelt af ar-

bejdsgiverens ansatte for perioden fra den 1. september

2019 til den 31. august 2020.

Der skal ske opgørelse af de skyldige beløb for både ansatte

med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgørelse i ga-

rantiordninger. For løn under ferie opgøres beløbet som fe-

riegodtgørelse med 12,5 pct. efter de gældende regler.

For ansatte med feriegodtgørelse hos FerieKonto indbetaler

arbejdsgiveren eventuelle udeståender til FerieKonto, som

opgør den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende

hos FerieKonto og indberetter beløbet til fonden.

For lønmodtagere, hvor en såkaldt feriekasse står for admi-

nistrationen af en feriekortordning, opgør feriekassen den

enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende og indberetter

beløbet til fonden.

Fonden skal orientere arbejdsgiverne og lønmodtagerne om

deres individuelle opgjorte beløb.

Udvalgets forslag indebærer, at når fonden har modtaget en

indberetning, vil fonden skulle underrette den enkelte ar-

bejdsgiver om de samlede indberetninger, som arbejdsgive-

ren har foretaget for hver enkelt lønmodtager, som har tilgo-

dehavende feriemidler til gode hos arbejdsgiveren.

Herefter vil fonden skulle underrette den enkelte lønmodta-

ger om den indberetning af tilgodehavende feriemidler, der

er foretaget for den enkelte lønmodtager.

Udvalget foreslår, at fonden først vil skulle indtræde i løn-

modtagerens krav mod arbejdsgiveren, når fonden er blevet

gjort bekendt med kravet og dets størrelse. Fonden vil såle-

des først indtræde i lønmodtagers krav ved indberetning.

Det betyder, at det fortsat vil være lønmodtagerens ret at gø-

re krav på tilgodehavende feriemidler, der ikke er indberet-

tet til fonden, gældende over for arbejdsgiveren.

Der henvises til betænkningens s. 181-182.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 2-5 og bemærkningerne

hertil.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.3. Indbetaling af tilgodehavende feriemidler

2.3.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, hvortil arbejdsgiver,

FerieKonto og private feriekasser skal indbetale tilgodeha-

vende feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.

2.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår, at arbejdsgiverne vil skulle indbetale til-

godehavende feriemidler for hver lønmodtager til fonden i

forbindelse med indberetningen af midlerne til fonden.

2.3.2.1. Likviditetssikring i virksomhederne

Det overordnede princip om at søge balance, herunder for

arbejdsgiverne, indebærer, at udvalget foreslår, at arbejdsgi-

verne vil få mulighed for at beholde de opsparede feriemid-

ler som likviditet i virksomhederne, således at de først skal

indbetale feriemidlerne, når lønmodtageren når folkepensi-

onsalderen, forlader arbejdsmarkedet af helbredsmæssige år-

sager eller ved fraflytning til udlandet – på samme måde

som efter de gældende regler, jf. ferielovens § 30.

Arbejdsgiveren kan på ethvert tidspunkt vælge at indbetale

det skyldige beløb for en lønmodtager til fonden, herunder

ved ordningens start. Indbetalingen frigør arbejdsgiveren fra

betalingsforpligtelsen overfor fonden.

Udvalget foreslår, at midler, der er indbetalt til FerieKonto

og private feriekasser efter den gældende ferielov, indbeta-

les til fonden senest den 31. december 2020.

Der henvises til betænkningens s. 183.

2.3.2.2. Forrentning af tilgodehavende feriemidler hos ar-

bejdsgiverne

Udvalget foreslår, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde

opsparede feriemidler som likviditet i virksomhederne, vil

skulle forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksre-

guleringssats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet ind-

betales, hvilket senest sker på det tidspunkt, hvor lønmodta-

geren skal have beløbet udbetalt. Dette vil være, når løn-

modtageren når folkepensionsalderen eller forlader arbejds-

markedet f.eks. som følge af førtidspension, efterløn, udbe-

taling af en alderspension oprettet som led i et ansættelses-

forhold eller ved fraflytning til udlandet.

Udvalget foreslår, at den årlige lønindeksering tilskrives af

fonden og opgøres på baggrund af de seneste oplysninger

om den årlige faktiske lønudvikling. Det foreslås, at fastlæg-

gelse af lønudviklingen følger DA’s strukturstatistik. Der

anvendes én fælles procentregulering af de skyldige beløb.

I det omfang lønmodtagerens arbejdsgiver har indbetalt de

tilgodehavende feriemidler til fonden, påhviler det fonden at

forrente midlerne. Forrentningen vil afhænge af det årlige

resultat af kapitalforvaltningen i Lønmodtagernes Dyrtids-

fond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte mid-

lerne inden for rammerne af den gældende lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond.

Den årlige tilskrivning til en lønmodtagers saldoopgørelse

vil være den samlede forrentning på baggrund af arbejdsgi-

vernes tilskrivning med lønudviklingen, samt fondens inve-

steringsafkast af de indbetalte midler, med fradrag af admi-

nistrations- og forvaltningsomkostninger m.v. Det samlede

beløb vil på baggrund af saldoopgørelsen hos fonden blive

fordelt mellem alle lønmodtagere i forhold til deres andel i

den samlede formue. Alle lønmodtagere vil årligt modtage

oplysning om deres saldoopgørelse hos fonden via ATP.

2.3.2.3. Opkrævning af tilgodehavende feriemidler hos ar-

bejdsgiverne

Såfremt en arbejdsgiver har valgt at beholde opsparede fe-

riemidler som likviditet i virksomhederne, foreslår udvalget,

at fonden vil skulle opkræve det skyldige beløb hos arbejds-

giveren, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er

forfaldet til udbetaling fra fonden. Der henvises til pkt. 2.4.

nedenfor.

Udvalget foreslår, at fondens opkrævning hos arbejdsgiver

sker én gang årligt via ATP. Opkrævningen skal indeholde

opgørelse af arbejdsgiverens udestående efter indbetaling og

indeksering.

Udvalget foreslår, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde

tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomhederne,

under alle omstændigheder vil skulle indbetale de tilgodeha-

vende feriemidler til fonden i tilfælde, hvor arbejdsgivers

virksomhed ophører, opløses eller opgiver tilknytningen til

Danmark.

Der vil være administrationsudgifter m.v. forbundet med

driften af fonden. ATP’s udgifter til teknisk og administrativ

bistand til fonden dækkes af arbejdsgiverne. Øvrige udgifter

til fondens administration og kapitalforvaltning dækkes af

investeringsresultatet fra kapitalforvaltningen i fonden.

Der henvises til betænkningens s. 182-184.

2.3.2.4. Sikkerhed for lønmodtagernes midler

For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomheder-

ne foreslår udvalget, at fonden træder ind i lønmodtagerens

krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garanti-

fond dækker det indberettede beløb, samt den indeksering

som arbejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs el-

ler anden manglende betaling fra arbejdsgiver. Dette forslag

vil medføre krav om ændringer af lov om Lønmodtagernes

Garantifond samt konkursloven. Der henvises til pkt. 3.1.

nedenfor.

Det forudsættes af udvalget, at alle arbejdsgivere – som det

fremgår af de gældende regnskabsregler – skal opgøre de til-

godehavende feriemidler som enten en kortfristet eller lang-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fristet gældsforpligtelse i arbejdsgiverens regnskab, afhæn-

gigt af det forventede udbetalingstidspunkt.

Udvalget foreslår, at i forbindelse med eventuelle virksom-

hedsoverdragelser kan erhverver og overdrager i fællesskab

meddele fonden, at erhverver overtager overdragers forplig-

telse vedrørende de tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås derudover, at de tilgodehavende feriemidler og

forrentningen heraf omfattes af de samme regler ved kon-

kurs som skyldige ferieforpligtelser efter gældende ret. Det

betyder, at de tilgodehavende feriemidler – ligesom ferie

med løn og ferietillæg, feriegodtgørelse m.v. – vil skulle væ-

re dækket af konkurslovens lønprivilegium og Lønmodta-

gernes Garantifond.

Der henvises til betænkningens s. 184-185.

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Beskæftigelsesministeriet har i sine overvejelser om indbe-

taling af de tilgodehavende feriemidler til fonden lagt vægt

på flere forhold. Det har blandt andet været afgørende, at ar-

bejdsgivernes likviditet bliver sikret, samtidig med at løn-

modtagernes feriemidler sikres i videst muligt omfang.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig udvalgets overve-

jelser i forhold til arbejdsgivernes mulighed for at beholde

de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomhe-

derne, således at midlerne som hovedregel først skal indbe-

tales, når lønmodtageren når folkepensionsalderen.

I den forbindelse har Beskæftigelsesministeriet desuden no-

teret sig udvalgets overvejelser om, at virksomheder, der har

valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler, vil skulle

forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksregule-

ringssats, indtil beløbet indbetales. For så vidt angår allerede

indbetalte feriemidler, påhviler det fonden at forrente de til-

godehavende feriemidler.

Som nævnt er det afgørende for Beskæftigelsesministeriet,

at lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler sikres i til-

strækkelig grad. Beskæftigelsesministeriet er derfor enig

med udvalget i, at Lønmodtagernes Garantifond dækker de

beløb, der er indberettet til fonden, herunder den indeksering

som arbejdsgiverne skylder, i tilfælde af konkurs eller anden

manglende betaling fra arbejdsgiver.

Der henvises til lovforslagets §§ 6-11 og bemærkningerne

hertil.

2.4. Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler

2.4.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække løn-

modtageres krav på tilgodehavende feriemidler. Der er ikke

i dag regulering heraf.

2.4.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår, at arbejdsgiver, på tidspunktet for over-

gangen til en ny ferieordning den 1. september 2020, for

hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte vil skulle opgøre krav

på tilgodehavende feriemidler for perioden fra den 1. sep-

tember 2019 til den 31. august 2020. Der skal ske opgørelse

af de skyldige beløb for både ansatte med løn under ferie og

for ansatte med feriegodtgørelse i garantiordninger. For løn

under ferie opgøres beløbet som feriegodtgørelse med 12,5

pct. efter de gældende regler.

For ansatte med feriegodtgørelse hos FerieKonto indbetaler

arbejdsgiveren eventuelle udeståender til FerieKonto, som

opgør den enkelte lønmodtagers samlede tilgodehavende

hos FerieKonto.

For lønmodtagere, hvor en såkaldt feriekasse står for admi-

nistrationen af en feriekortordning, vil der også ske indbeta-

ling af det opgjorte beløb til fonden umiddelbart efter opgø-

relsen. Fonden skal orientere lønmodtagerne om deres indi-

viduelle opgjorte beløb.

Udvalget foreslår, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde

tilgodehavende feriemidler i virksomheden, vil skulle for-

rente det skyldige beløb med en årlig lønindeksregulerings-

sats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet indbetales,

hvilket senest sker på det tidspunkt, hvor lønmodtageren

skal have beløbet udbetalt. Dette vil være, når lønmodtage-

ren når folkepensionsalderen eller f.eks. forlader arbejds-

markedet som følge af førtidspension, efterløn, udbetaling af

en alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold el-

ler ved fraflytning til udlandet.

Den årlige lønindeksering tilskrives af fonden og opgøres på

baggrund af de seneste oplysninger om den årlige faktiske

lønudvikling. Det foreslås, at fastlæggelse af lønudviklingen

følger DA’s strukturstatistik. Der anvendes én fælles pro-

centregulering af de skyldige beløb.

Udvalget foreslår desuden, at det, i det omfang lønmodtage-

rens arbejdsgiver har indbetalt de tilgodehavende feriemid-

ler til fonden, påhviler fonden at forrente midlerne. Forrent-

ningen vil afhænge af det årlige resultat af kapitalforvaltnin-

gen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond vil skulle forvalte midlerne inden for rammerne af

den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Udvalget foreslår således, at lønmodtagernes krav på tilgo-

dehavende feriemidler årligt vil skulle tilskrives den samle-

de forrentning på baggrund af arbejdsgivernes tilskrivning

med lønudviklingen, samt fondens investeringsafkast af de

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indbetalte midler, med fradrag af administrations- og for-

valtningsomkostninger m.v. Det samlede beløb vil blive for-

delt mellem alle lønmodtagere i forhold til deres andel i den

samlede formue. Tilskrivningen vil fremgå af en saldoopgø-

relse, som alle lønmodtagere årligt vil modtage fra fonden

via ATP.

Der henvises til betænkningens s. 181-182 og 183-184.

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Beskæftigelsesministeriet er herunder enig i, at lønmodta-

gernes krav på tilgodehavende feriemidler årligt vil skulle

tilskrives den samlede forrentning på baggrund af arbejdsgi-

vernes tilskrivning med lønudviklingen, samt fondens inve-

steringsafkast af de indbetalte midler, med fradrag af admi-

nistrations- og forvaltningsomkostninger m.v. Det samlede

beløb vil blive fordelt mellem alle lønmodtagere i forhold til

deres andel i den samlede formue på baggrund af saldoop-

gørelsen hos fonden.

Det vil efter Beskæftigelsesministeriets vurdering medføre,

at lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler for-

valtes på en forsvarlig måde frem til udbetalingen.

Der henvises til lovforslagets §§ 12-14 og bemærkningerne

hertil.

2.5. Udbetaling til lønmodtager af tilgodehavende feriemid-

ler

2.5.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal udbetale

lønmodtageres krav på tilgodehavende feriemidler. Der er

ikke i dag regulering heraf.

2.5.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår, at der foretages automatisk udbetaling

ved opnået folkepensionsalder, og at der efter ansøgning kan

foretages udbetaling, når lønmodtageren får tildelt førtids-

pension, efterløn eller fleksydelse, når lønmodtageren får

udbetalt arbejdsmarkedspension, eller når lønmodtageren

tager varigt ophold i udlandet.

2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den anledning, at der i

forbindelse med udmøntning af lovforslaget skal laves en

teknisk løsning i samarbejde med ATP og SKAT, der sikrer,

at udbetalingen af tilgodehavende feriemidler ikke indgår i

indtægtsgrundlaget for folkepension eller førtidspension.

Der henvises til lovforslagets §§ 15-17 og bemærkningerne

hertil.

2.6. Administration m.v.

2.6.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal forvalte, ad-

ministrere og udbetale lønmodtageres krav på tilgodehaven-

de feriemidler. Der er ikke i dag regulering heraf.

2.6.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget foreslår, at der oprettes en særlig fond ”Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler” (fonden), der

får til opgave at forvalte og administrere de tilgodehavende

feriemidler.

Fonden etableres som en særskilt enhed under Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, som varetager fondens opgaver med ad-

ministrativ og teknisk bistand fra ATP, der således får til op-

gave at stå for den daglige drift af fonden.

Udvalget foreslår, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil være

ansvarlig for fonden, men som administrator vil ATP tegne

den del af fonden, som arbejdsgivere og lønmodtagere kom-

mer i kontakt med.

Fonden vil ved overgangen til samtidighedsferie modtage

arbejdsgivernes indberetninger af tilgodehavende feriemid-

ler, som skal kontrolleres og godkendes af lønmodtagerne.

Indberetningen sker via ATP. Indbetalte beløb overføres til

kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal herefter foretage automatisk udbetaling af det

opgjorte beløb reguleret med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

afkast til den enkelte lønmodtager, når den pågældende når

folkepensionsalderen, og i øvrigt efter ansøgning foretage

udbetaling på et tidligere tidspunkt, når visse betingelser er

opfyldt. Udbetalingen sker via ATP.

Fonden skal desuden opkræve det skyldige beløb hos ar-

bejdsgiveren. Opkrævningen sker én gang årligt via ATP.

Opkrævningen skal indeholde opgørelse af arbejdsgiverens

udestående efter indbetaling og indeksering.

Der vil være administrationsudgifter m.v. forbundet med

driften af fonden. ATP’s udgifter til teknisk og administrativ

bistand til fonden dækkes af arbejdsgiverne.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Øvrige udgifter til fondens administration og kapitalforvalt-

ning dækkes af investeringsresultatet fra kapitalforvaltnin-

gen i fonden.

Der henvises til betænkningens s. 182-183.

2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den anledning, at det

følger af den politiske Aftale om at alle lønmodtagere skal

have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidigheds-

ferie, at aftalepartierne er enige om, at der oprettes en fond

til forvaltning og administration af lønmodtagernes tilgode-

havende feriemidler, hvor de tilgodehavende feriemidler ud-

betales ved lønmodtagerens pension, eller når lønmodtage-

ren forlader arbejdsmarkedet.

Der henvises til lovforslagets §§ 18-20 og bemærkningerne

hertil.

2.7. Beskyttelse af tilgodehavende feriemidler

2.7.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække løn-

modtageres krav på tilgodehavende feriemidler. Der er ikke

i dag regulering heraf.

2.7.2. Udvalgets overvejelser og forslag

2.7.2.1. Lønmodtagernes Garantifond

For at sikre lønmodtagerens tilgodehavende i virksomheder-

ne, foreslår udvalget, at fonden træder ind i lønmodtagerens

krav overfor arbejdsgiveren, og at Lønmodtagernes Garanti-

fond dækker det indberettede beløb samt den indeksering,

som arbejdsgiveren skylder fonden, i tilfælde af konkurs el-

ler anden manglende betaling fra arbejdsgiver.

Udvalget bemærker, at dette forslag vil medføre krav om

ændringer af lov om Lønmodtagernes Garantifond samt

konkursloven.

Det har alternativt været overvejet, at lønmodtager bevarer

kravet, indtil arbejdsgiver har indbetalt til fonden. Dette vil

imidlertid blandt andet medføre, at arbejdsgiverne vil skulle

indbetale feriemidlerne til fonden, før fonden vil kunne ud-

betale til lønmodtager. Det vil medføre administration enten

i form af enkeltopkrævninger eller ved en samlet opkræv-

ning, at alle indbetalingerne vil skulle ske forud og dermed

for alle disse uden ét års regulering. Der lægges op til, at ar-

bejdsgiverne skal indbetale én gang årligt den 1. september.

Beløbet vil bestå af de tilgodehavende feriemidler, som for-

falder til betaling i perioden fra marts i opkrævningsåret til

februar året efter. Det vil betyde, at når arbejdsgiveren ind-

betaler de forfaldne tilgodehavende feriemidler for det på-

gældende år den 1. september, vil en del af beløbet allerede

være udbetalt til lønmodtagerne i den første halvdel af pe-

rioden og den resterende del af beløbet vil blive udbetalt til

de berørte lønmodtagere i den anden halvdel af perioden.

Udvalget foreslår, at hvis arbejdsgiveren ikke indbetaler en

lønmodtagers tilgodehavende feriemidler i henhold til afgø-

relse om, at arbejdsgiveren skal indbetale de pågældende

midler, vil Lønmodtagernes Garantifond skulle dække kra-

vet og søge det inddrevet.

Det foreslås derudover, at de tilgodehavende feriemidler og

forrentningen heraf omfattes af de samme regler ved kon-

kurs som skyldige ferieforpligtelser efter gældende ret. Det

betyder, at de tilgodehavende feriemidler – ligesom ferie

med løn og ferietillæg, feriegodtgørelse m.v. – vil skulle væ-

re dækket af konkurslovens lønprivilegium og Lønmodta-

gernes Garantifond.

Der henvises til betænkningens s. 184-185.

2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Der henvises til lovforslagets §§ 18-20 og bemærkningerne

hertil.

2.8. Omgåelse

2.8.1. Gældende ret

Der er tale om oprettelse af en ny fond, der skal dække løn-

modtageres krav på tilgodehavende feriemidler. Der er ikke

i dag regulering heraf.

2.8.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Adgangen til udbetalinger fra fonden kan medføre en risiko

for misbrug eller omgåelse af ordningen.

Udvalget er opmærksomt på disse risici, og det forudsættes,

at fondens administration og bestyrelse løbende vurderer,

om ordningen misbruges eller forsøges misbrugt, og om der

er behov for tiltag i den forbindelse.

Udvalget foreslår, at fonden kan afvise en indberetning, hvis

arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere, at de til-

godehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse med

de foreslåede regler om opgørelse og indberetning.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget indebærer, at hvis fonden bliver opmærksom på, at

en indberetning har til formål at misbruge eller omgå fon-

den, vil fonden kunne afvise den pågældende indberetning.

Formålet hermed er at mindske risikoen for, at der sker om-

gåelse med krav på tilgodehavende feriemidler, som vil kun-

ne betyde, at der sker uretmæssige udbetalinger fra fonden.

Det bemærkes i den anledning, at handlinger, der har til for-

mål at misbruge eller omgå fonden, efter omstændighederne

vil kunne være strafbare efter straffeloven.

2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Beskæftigelsesministeriet er ligesom udvalget opmærksomt

på, at adgangen til udbetalinger fra fonden kan medføre en

risiko for misbrug eller omgåelse af ordningen.

Beskæftigelsesministeriet er enig i de foranstaltninger, ud-

valget foreslår med henblik på at mindske risikoen for, at

der sker omgåelse med krav på tilgodehavende feriemidler.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 4, og bemærkningerne

hertil.

2.9. Særlig mulighed for fondsferiedage for nye på arbejds-

markedet i 2019

2.9.1. Gældende ret

Der er tale om en ny særlig mulighed for fondsferiedage for

nye på arbejdsmarkedet i 2019. Der er ikke i dag regulering

heraf.

2.9.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget har gjort sig overvejelser om, at der i overgangs-

året vil være en særlig problemstilling for nye (og tilbage-

vendte) på arbejdsmarkedet, idet en gruppe af disse vil kun-

ne opleve først at kunne afholde optjent betalt ferie senere,

end de ville kunne efter de gældende regler. De vil til gen-

gæld efter ikrafttrædelse af en ny ferielov have fuld samti-

dighedsferie og dermed kunne holde deres ferie tidligere end

i dag.

Udvalget bemærker, at der vil være en mindre gruppe af

lønmodtagere med begrænset tilknytning til arbejdsmarke-

det i 2019 (nye og tilbagevendte), der vil få mindre ferie i

sommeren 2020, end efter den gældende ferielov. F.eks. vil

en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en stilling

den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019,

hvor vedkommende efter den gældende ferielov ville have

kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1.

maj 2020, jf. forslaget til overgangsbestemmelse i § 48 a,

stk. 1, i den gældende ferielov. En lønmodtager, der ansæt-

tes f.eks. 1. august 2019, vil således få indefrosset den ferie,

der optjenes i perioden 1. september-31.december 2019, og

vil kun kunne afholde de 2,08 dage, der optjenes i august

2019, i perioden 1. maj-31.august 2020. Efter de gældende

regler ville den pågældende have kunnet afholde op til 10,4

betalte feriedage i perioden fra den 1. maj 2020.

Udvalget foreslår, at denne gruppe skal have mulighed for at

kunne afholde betalte feriedage i perioden fra 1. maj 2020 til

30. september 2020. Gruppen af lønmodtagere, der er om-

fattet af ordningen, afgrænses til lønmodtagere, der 1) optje-

ner ret til indefrysning af feriemidler i perioden fra 1. sep-

tember 2019 frem til 31. december 2019, og 2) i perioden

fra 1. januar til 31. august 2019 optjener ret til mindre end

8,3 betalte feriedage, herunder personer der ingen ansættelse

og dermed ingen optjening har forud for den 1. september

2019. Hvad der optjenes i perioden fra 1. januar 2019 til 31.

august 2019 skal være mindre end 8,3 feriedage for, at en

lønmodtager kan blive omfattet af ordningen om særlige

fondsferiedage – om optjeningen sker f.eks. fra 1. juni til 31.

august eller fra 1. marts til 31. maj er uden betydning.

Udvalget foreslår yderligere, at lønmodtagere ansat fra den

1. september 2019 i løbet af 2020 vil kunne afholde 8,3

”fondsferiedage” med betaling optjent efter den gældende

ferielov. Fondsferiedage dækker over, at der ikke er tale om

feriebetaling svarende til ferielovens opgørelser, men en

fremskudt udbetaling af tilgodehavende feriemidler. Grup-

pen vil desuden kunne optjene 8,3 feriedage efter den nye

ferielov, hvor der i 2020 vil kunne afholdes 6,2 dage af dis-

se. Samlet set vil de omfattede lønmodtagere kunne afholde

14,5 feriedage med betaling i 2020, hvor de gældende regler

giver mulighed for 8,3 feriedage. Det bemærkes, at det, der

optjenes i perioden 1. januar - 31. august 2019, udløser ferie

i perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020, uanset om

muligheden for fondsferiedage udnyttes eller ej. Det bety-

der, at man kan afholde op til 8,3 fondsferiedage samt op til

8,3 almindelige feriedage med betaling i perioden 1. maj -

31. august 2020.

Udbetalingen til brug for fondsferiedage foreslås at svare til

12,5 pct. af den opgjorte lønindkomst i perioden og følge

opgørelsen af tilgodehavende feriemidler. Antallet af dage

og opgørelsen af betalingen vil blive foretaget af fonden på

baggrund af oplysninger i eIndkomst og hos ATP. Ordnin-

gen forudsætter således ikke nye eller yderligere indberet-

ninger fra arbejdsgiver til eIndkomst.

Afholdelse og varsling vil følge den gældende ferielovs reg-

ler, dog således at det tilpasses perioden for afholdelse af

fondsferiedage m.v. Ordningen indebærer heller ikke i øv-

rigt yderligere ferierettigheder i forhold til den gældende fe-

rielov.

Det vil være frivilligt for lønmodtageren at benytte sig af

den foreslåede ordning. Ønsker en lønmodtager at benytte

sig af ordningen, skal denne give besked til fonden. Det

foreslås, at lønmodtageren vil skulle rette henvendelse til

fonden vedrørende opgørelse af mulig ret til betalte fondsfe-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

riedage pr. 1. maj 2020. Ansøgningstidspunktet fastlægges

ud fra hensyn til ferieplanlægning og fondens administra-

tion.

Udbetaling til brug for de betalte fondsferiedage vil ske fra

fonden. Fonden vil i den forbindelse kunne anvende over-

førte midler fra FerieKonto. Det praktiske arbejde med

fondsferiedage forestås af ATP, som yder teknisk bistand til

fonden.

Fonden vil skulle fratrække det udbetalte beløb fra opgørel-

sen af lønmodtagerens tilgodehavende i fonden. Der vil så-

ledes for lønmodtageren være et mindre beløb til forrentning

i fonden.

Arbejdsgiveren vil som for de øvrige tilgodehavende ferie-

midler skulle indbetale disse til fonden, senest ved lønmod-

tagerens fratræden fra arbejdsmarkedet. Det fulde beløb vil

fortsat blive indekseret hos arbejdsgiveren frem til indbeta-

ling til fonden.

Der henvises til betænkningens s. 179 og 190-191.

2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Skatteministeriet bemærker, at udbetalingen af fondsferieda-

ge vil være arbejdsmarkedsbidragspligtig og vil skulle med-

regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det

omfang, feriebetalingen træder i stedet for ferie med løn el-

ler feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser,

henset til at der er tale om en fremrykket udbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler fra fonden. Udbetalingen af fondsfe-

riedage undergives således den samme skattemæssige be-

handling som udbetalinger fra fonden i forbindelse med løn-

modtagerens afgang fra arbejdsmarkedet. Fonden vil således

skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag og kildeskat af udbe-

talingen på baggrund af lønmodtagerens skattekort.

Hvis fondsferiedagene træder i stedet for feriegodtgørelse

under FerieKontosystemet eller feriegodtgørelse fra en ferie-

kasse, vil udbetalingen derimod være skatte- og arbejdsmar-

kedsbidragsfri, idet udbetalingen af fondsferiedage undergi-

ves den samme skattemæssige behandling som udbetalinger

fra fonden i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra ar-

bejdsmarkedet. Det sikres dermed, at der ikke indeholdes

skat to gange af den samme indkomst, idet arbejdsgiveren i

forbindelse med indbetalingen til FerieKonto eller feriekasse

vil skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det bemærkes, at der - når fondsferiedagene træder i stedet

for feriegodtgørelse under FerieKontosystemet eller ferie-

godtgørelse fra en feriekasse - ved opgørelsen af fondsferie-

dagene vil skulle tages højde for, at udbetalingen er skatte-

og arbejdsmarkedsbidragsfri. Det foreslås, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen

af feriebetalingen knyttet til fondsferiedage, herunder om

denne korrektion.

Der henvises til lovforslagets § 28 og bemærkningerne her-

til.

2.10. Ændringer i lov om Lønmodtagernes Garantifond og

konkursloven

2.10.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond sik-

rer fonden lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af kon-

kurs, arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om in-

solvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skif-

tebehandling, ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgø-

res, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, el-

ler under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.

Efter konkurslovens kapitel 10 dækkes krav mod et kon-

kursbo efter en særlig rækkefølge (konkursordenen). Efter

gældende ret omfatter privilegiet i konkurslovens § 95, stk.

1, nr. 1-4, krav på løn m.v., krav på erstatning for afbrydelse

af arbejdsforholdet, krav på godtgørelse og krav på ferie-

godtgørelse.

2.10.2. Udvalgets overvejelser og forslag

Udvalget bemærker, at overgangsordningens fondsmodel

forudsætter, at der er sikkerhed for, at de tilgodehavende fe-

riemidler faktisk tilgår Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler, således at fonden får de fornødne midler

til at betale lønmodtagernes krav.

På den baggrund foreslår udvalget i tilknytning til fondsmo-

dellen følgende ændringer i lov om Lønmodtagernes Garan-

tifond og konkursloven:

Når Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

ikke kan få betaling fra en arbejdsgiver af forfaldne krav på

tilgodehavende feriemidler omfattet af ordningen, kan fon-

den kræve betaling af Lønmodtagernes Garantifond. Der er

ingen beløbsmaksimering af Lønmodtagernes Garantifonds

garanti overfor fonden. Lønmodtagernes Garantifond ind-

træder i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midlers krav mod arbejdsgiver. Udvalget foreslår, at der ind-

sættes bestemmelser herom i lov om Lønmodtagernes Ga-

rantifond.

Efter konkurslovens § 95, stk. 1, er der fortrinsret i konkurs-

boet for følgende krav:

1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens

tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder

før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsva-

rende gælder krav ifølge en uforrentet opsparingsord-

ning (frit valg-ordning), jf. stk. 3, der kræves udbetalt i

samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

før konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt ef-

ter dette tidsrum.

Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet,

men dog ikke erstatning for krav på løn og andet veder-

lag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før

fristdagen.

Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbry-

delsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de

sidste 6 måneder før fristdagen.

Krav på feriegodtgørelse.

Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end

angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren

efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført

uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at fore-

tage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.

rantifond er indtrådt i, er optjent under omstændigheder som

angivet i konkurslovens § 95, stk. 2.

Der er i udvalget enighed om, at dette konkursprivilegium

ikke skal være underlagt nogen beløbsbegrænsning, heller

ikke hvis en sådan måtte blive indført for andre privilegere-

de lønkrav m.v. omfattet af konkurslovens § 95 som foreslå-

et i Konkursrådets betænkning nr. 1555/2015 om ansattes

retsstilling under insolvensbehandling. Der er tale om et

krav af ganske særegen karakter, som er optjent af lønmod-

tagerne, og som arbejdsgiverne via fondsordningen får mu-

lighed for også i den samlede kreditormasses interesse at be-

holde i op til 60 år.

Der henvises til betænkningens s. 416-417.

2.10.2.1. Bidrag til dækning af udgifter i Lønmodtagernes

Garantifond

Udvalget foreslår, at den varige forbedring af den offentlige

saldo samt det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten

tilbageføres til arbejdsgiverne som kompensation for ar-

bejdsgivernes merudgifter. Forslaget indebærer, at de priva-

te arbejdsgivere kompenseres fuldt ud for deres merudgifter

frem til 2040. Udvalget foreslår blandt andet, at kompensati-

onen til de private arbejdsgivere ydes ved, at staten indbeta-

ler et årligt beløb som bidrag til dækning af udgifterne i

Lønmodtagernes Garantifond og dækker dermed de merud-

gifter i Lønmodtagernes Garantifond, der følger af en ny fe-

rieordning.

De økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag i forhold

til kompensationen fremgår af pkt. 3.1.2.3. nedenfor.

Der henvises til betænkningens s. 198-199.

2.10.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet er enig i udvalgets overvejelser og

forslag.

Som det fremgår af pkt. 2.2.1. ovenfor, foreslår udvalget, at

der oprettes en fond med det formål at forvalte og admini-

strere lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler.

Som det fremgår af pkt. 2.6.2. ovenfor, foreslår udvalget, at

Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle drive fonden.

På den baggrund foreslår Beskæftigelsesministeriet at udvi-

de Lønmodtagernes Dyrtidsfonds opgaver, således at det i

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremgår, at Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond vil få til opgave at stå for driften af Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Der henvises til lovforslagets §§ 30-32 og bemærkningerne

hertil.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler mod arbejdsgiver fore-

slås tillagt konkursprivilegium ved indsættelse af nyt nr. 6

herom i konkurslovens § 95, stk. 1.

Når Lønmodtagernes Garantifond betaler Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod arbejdsgi-

ver, vil Lønmodtagernes Garantifond dermed indtræde i fon-

dens privilegerede krav i konkursboet. Det følger allerede af

konkurslovens § 99, at man ved overførelse af et privilegeret

krav bevarer privilegiet. Når det foreslås eksplicit at medta-

ge Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav i konkurslovens § 95, skyldes det primært, at kravet på

tilgodehavende feriemidler er en særlig type krav, og at der

ikke må kunne rejses tvivl om, hvorvidt denne type krav er

omfattet af konkurslovens § 95.

Som følge af kravets særlige karakter foreslås privilegiet ik-

ke betinget af, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler har forfulgt kravet uden ugrundet ophold. Privi-

legium vil dog fortsat kunne nægtes efter konkurslovens §

95, stk. 2, for den del af fondens krav, som udgøres af krav

fra nærtstående ansatte, hvis dette er rimeligt begrundet som

følge af den nærtståendes arbejds- og lønvilkår og eventuel-

le økonomiske interesse i virksomheden.

Det bemærkes, at lønmodtagerens krav mod Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler alene er afhængig

af, at kravet er omfattet af ferieloven og registreret i fonden.

Det bemærkes endvidere, at Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidlers krav på dækning hos Lønmodta-

gernes Garantifond alene er afhængig af, at betingelserne

for, at Lønmodtagernes Garantifond skal dække Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav er op-

fyldt, jf. forslagets § 21, stk. 1. Begrænsningen i konkurslo-

vens § 95, stk. 2, er således kun af betydning for konkurs-

boets dækning af Lønmodtagernes Garantifonds regreskrav.

Der kan altså tænkes en situation, hvor Lønmodtagernes Ga-

rantifond ikke kan gøre regres mod konkursboet, fordi løn-

modtagerens krav, som først Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler og dernæst Lønmodtagernes Ga-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.11. Ændringer i skattelovgivningen

2.11. 1. Gældende ret

Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse fra FerieKon-

to, en feriekasse eller en feriekortordning uden feriekasser,

er skattepligtige af feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Løn-

modtagere, der holder ferie med løn, er skattepligtige af løn-

nen, når den udbetales.

Arbejdsgiverne har som udgangspunkt ikke fradrag for ud-

gifter, før de afholdes. Det gælder både feriegodtgørelse og

løn under ferie. Efter fast praksis kan arbejdsgiverne vælge

at foretage fradrag for stigninger i forpligtelsen til at betale

løn under ferie, dvs. at de allerede vil kunne foretage fradra-

get, når lønmodtagerens ret til ferie med løn optjenes.

Der er ikke skatteregler, der særligt regulerer indbetalinger

til og udbetalinger fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler eller afkastet af fondens midler, idet der

er tale om en ny fond, der skal dække lønmodtageres krav

på tilgodehavende feriemidler.

2.11.2. Udvalgets overvejelser og forslag

2.11.2.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes

tilgodehavende

2.11.2.1.1. Beskatning af lønmodtagere

Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, er efter gæl-

dende ret skattepligtige af feriegodtgørelsen i optjeningsåret,

hvilket også vil gælde den feriegodtgørelse, der via Ferie-

Konto overføres til fonden, og feriegodtgørelse i feriekor-

tordninger med feriekasser. Arbejdsgiveren indeholder i dis-

se tilfælde A-skat af feriegodtgørelsen, så feriegodtgørelsen

vil, ligesom i dag, kun i begrænset omfang påvirke lønmod-

tagerens årsopgørelse. For lønmodtagere, der modtager fe-

riegodtgørelse som anført ovenfor, vil det således være net-

tomidler, der indbetales til fonden. Når lønmodtageren når

folkepensionsalderen eller opfylder en af de øvrige betingel-

ser for udbetaling af de tilgodehavende feriemidler, udbeta-

ler fonden det opgjorte beløb reguleret med den samlede år-

lige tilskrivning skattefrit til lønmodtageren. Udbetalingen

vil således ikke påvirke eventuelle indkomstafhængige over-

førsler til modtageren i udbetalingsåret.

Udvalget foreslår som led i kompensationsforslaget for ar-

bejdsgiverne, jf. pkt. 3.1.2.3. nedenfor, at arbejdsgivere med

feriekortordninger uden feriekasser får mulighed for at be-

handle disse midler på samme måde som ferie med løn, dvs.

som bruttomidler. Dette skal sikres i skattelovgivningen.

Dermed vil det som udgangspunkt alene være indbetalinger

fra FerieKonto og indbetalinger fra feriekasser, der er regi-

streret som nettobeløb i fonden.

For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, tages der ud-

gangspunkt i, at denne gruppe bliver skattepligtige på udbe-

talingstidspunktet af de tilgodehavende feriemidler i forbin-

delse med, at lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, også

selvom de tilgodehavende feriemidler for denne gruppe reg-

nes som 12,5 pct. af den ferieberettigede løn ligesom ved

fratræden. Det skal i den forbindelse sikres i skattelovgiv-

ningen, at lønmodtagerne hverken beskattes af de tilgodeha-

vende feriemidler i overgangsåret eller i forbindelse med, at

arbejdsgiveren senere overfører beløbet til fonden, men først

på udbetalingstidspunktet, jf. princippet for arbejdsgiverind-

betalinger til pensionsordninger, hvorefter arbejdsgivers

pensionsindbetalinger ikke medregnes til lønmodtagerens

skattepligtige indkomst.

For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, vil det heref-

ter være bruttomidler, der overføres til fonden. Når lønmod-

tageren når folkepensionsalderen eller opfylder en af de øv-

rige betingelser for udbetaling af de tilgodehavende ferie-

midler, udbetaler fonden det opgjorte beløb reguleret med

den samlede årlige tilskrivning til lønmodtageren og inde-

holder A-skat. Der vil således være tale om skattepligtig

indkomst, som vil påvirke beregningen af eventuelle ind-

komstafhængige overførsler i udbetalingsåret.

Modellen sikrer den størst mulige ligestilling mellem løn-

modtagere med bruttotilgodehavender og lønmodtagere med

nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den

samme på tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie,

henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det udbetalte

beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodta-

gere.

Der vil derudover være enkelte lønmodtagere, som på grund

af arbejdsgivers konkurs m.v. vil kunne få indbetalt tilgode-

havende feriemidler til fonden af Lønmodtagernes Garanti-

fond. I disse tilfælde vil der være tale om en indbetaling af

”nettomidler”, idet det foreslås, at Lønmodtagernes Garanti-

fond ikke dækker den udestående skat. Det er i den forbin-

delse et ønske, at personer, hvis tilgodehavende feriemidler

indbetales til fonden af Lønmodtagernes Garantifond, ikke

bliver modregnet i eventuel offentlig ydelse, der er ind-

komstafhængig. Dette skyldes hensynet til, at lønmodtage-

ren først vil modtage en udbetaling ved pensionering, og

dermed ikke reelt har en indtægt i det år, hvor beløbet indbe-

tales til fonden.

Dette ønske medfører, at der ikke er mulighed for, at inde-

holdelse af skat sker på baggrund af lønmodtagerens aktuel-

le skatteforhold med anvendelse af den pågældendes træk-

procent, da det skatteteknisk vil svare til, at de tilgodehaven-

de feriemidler var blevet udbetalt til lønmodtageren og der-

med ikke til fonden, hvilket vil betyde, at lønmodtageren vil

skulle beskattes af de tilgodehavende feriemidler på dæk-

ningstidspunktet. Det skyldes, at det indeholdte skattebeløb

af feriemidlerne ikke kan holdes adskilt fra andre indeholdte

skattebeløb i det berørte år. Indkomstbeskatning på dæk-

ningstidspunktet vil dermed påvirke beregningen af offentli-

ge ydelser for de berørte personer. Desuden vil der kunne

opstå restskat for de berørte personer i det aktuelle år.

Denne problemstilling kan håndteres ved, at der i de situati-

oner, hvor Lønmodtagernes Garantifond dækker fondens

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

krav, sker beskatning efter en model med en fast afgift, som

giver en ensartet behandling af alle lønmodtagere i disse si-

tuationer, samt sikrer, at det indbetalte beløb ikke påvirker

personens grundlag for beregning af offentlige ydelser i det

pågældende år. Deraf følger, at udbetaling fra fonden til løn-

modtageren til sin tid er skattefri.

2.11.2.1.2. Vedrørende fastlæggelse af fast afgift

Skatteministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige trækpro-

cent er ca. 38 pct. Denne skattesats svarer til trækprocenten

for en skatteyder i en kommune med en landsgennemsnitlig

kommune- og kirkeskat, der herudover betaler bundskat og

sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten, som i øv-

rigt er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

På den baggrund foreslås det, at Lønmodtagernes Garanti-

fond i alle dækningssituationer alene dækker et nettobeløb

opgjort som 62 pct. af kravet mod arbejdsgiver. Dermed

sker der en endelig afregning af skatten med en fast afgift på

38 pct. Fradraget (afgiften) på 38 pct. indberettes af Løn-

modtagernes Garantifond til SKAT. Beløbet skal overgå til

SKAT som et krav mod arbejdsgiveren med de inddrivelses-

muligheder, som SKAT har for skattegæld.

2.11.2.1.3. Arbejdsgivers fradrag

For så vidt angår de skattemæssige forhold hos arbejdsgiver-

ne, er det skatteretlige udgangspunkt, at der ikke er fradrag

for udgifter, før de afholdes. Der har imidlertid udviklet sig

en fast praksis, hvorefter der er fradrag for stigninger i ar-

bejdsgivers forpligtelse til at betale løn under ferie. Der vil

herefter være fradrag for det samlede beløb, der ved årets

udløb er optjent af de medarbejdere, der på opgørelsestids-

punktet er ansat med ret til løn under ferie. De arbejdsgive-

re, der har valgt at anvende det skatteretlige udgangspunkt,

vil først kunne fratrække udgiften, når ferielønnen faktisk

udbetales, men det står den enkelte arbejdsgiver frit at vælge

det andet princip og dermed fremrykke fradraget. Dette valg

er bindende for alle efterfølgende år. Har en arbejdsgiver

valgt at fratrække ferielønnen i optjeningsåret, vil den på-

gældende ikke på et senere tidspunkt kunne vente med at

fratrække lønnen, til den udbetales.

Ovenstående vil for de tilgodehavende feriemidler, som be-

ror hos arbejdsgiverne, konkret betyde, at arbejdsgivere, der

har valgt at foretage fradrag på tidspunktet for overgang til

samtidighedsferie (optjeningstidspunktet), vil have fradrags-

ret ikke kun for indbetalt feriegodtgørelse m.v., men også

for tilgodehavende løn under ferie, som arbejdsgiver måtte

vælge at beholde indtil lønmodtagerens afgang fra arbejds-

markedet m.v. Det er vurderingen, at der tilsvarende løben-

de vil være fradragsret for den årlige indeksering.

Arbejdsgivere, der har valgt først at fratrække ferielønnen

på udbetalingstidspunktet, vil i forhold til det skatteretlige

udgangspunkt først kunne fratrække det opgjorte tilgodeha-

vende, når beløbet til sin tid overføres til fonden med hen-

blik på udbetaling, eller når arbejdsgiveren i øvrigt måtte

vælge at frigøre sig for sin forpligtelse ved at foretage ind-

betaling til fonden. Det samme vil gælde den årlige indekse-

ring.

Det er vurderingen, at de fleste større arbejdsgivere allerede

i dag foretager fradrag på det tidligst mulige tidspunkt, nem-

lig i takt med at forpligtelsen opstår (lønmodtagerens optje-

ning). Det er forventningen, at arbejdsgivere, der har valgt at

følge det skatteretlige udgangspunkt, på denne baggrund se-

nest i overgangsåret til samtidighedsferie vil vælge at overgå

til at foretage fradrag på optjeningstidspunktet. Dermed vil

de pågældende arbejdsgivere have fradrag for tilgodehaven-

de løn under ferie, som arbejdsgiverne vælger at beholde

indtil lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, og heref-

ter løbende fradrag for den årlige indeksering.

Der henvises til betænkningens side 185-188.

2.11.2.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler

Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte de overførte

midler i fonden inden for rammerne af den gældende lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond

er skattepligtig på institutniveau, jf. pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 1, stk. 2, af alle former for formueafkast, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Det er således vurde-

ringen, at afkastet i fonden vil være pensionsafkastsskatte-

pligtigt for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, men det foreslås

at præcisere dette ved en ændring af pensionsafkastsbeskat-

ningsloven. For så vidt angår fonden vil den dermed være

skattepligtig af alt formueafkast. Således vil det årlige af-

kast, som kapitalforvaltningen af de tilgodehavende ferie-

midler måtte medføre, løbende blive beskattet på samme

måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige afkast. Be-

skatningen af afkastet vil således ske på linje med den al-

mindelige afkastbeskatning af almindelige pensionsordnin-

ger, i forhold til hvilke overgangsordningen har væsentlige

lighedspunkter.

Ferielovsudvalget er af den opfattelse, at der ikke bør ske

pensionsafkastbeskatning af lønindeksering af fondens tilgo-

dehavender hos arbejdsgiverne. Det vil stille lønmodtagerne

dårligere end i dag, hvor der for lønmodtagere med løn

under ferie alene betales indkomstskat af den forrentning af

midlerne, som lønmodtagerne får ved, at løn under ferie ud-

betales i lønniveauet på afholdelsestidspunktet, som typisk

ligger ca. ét år senere end optjeningstidspunktet. Skal der ik-

ke ske pensionsafkastsbeskatning af lønindeksering af fon-

dens tilgodehavender hos arbejdsgiverne, skal pensionsaf-

kastsbeskatningsloven justeres.

For så vidt angår de midler, der er indbetalt til kapitalfor-

valtning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, har fonden mulig-

hed for at opnå et højere afkast end svarende til lønudviklin-

gen, og det foreslås derfor, at disse midler omfattes af pensi-

onsafkastbeskatning.

Det vil herefter alene være den del af fondens midler, der er

indbetalt til kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, der vil være pensionsafkastskattepligtig.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Provenuet fra pensionsafkastbeskatningen afhænger af, hvil-

ket afkast Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan opnå. Afkastet

afhænger dels af renteniveauet og dels af størrelsen af den

kapital, der indbetales i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I beregningerne af pensionsafkastsskatteprovenuet er det

forudsat, at der placeres 25 mia. kr. i Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond, hvilket i starten af overgangsordningen vil medføre

en årlig indtægt for det offentlige på ca. 75 mio. kr. voksen-

de til ca. 195 mio. kr. i 2050, hvorefter provenuet aftager.

Der henvises til betænkningens side 189.

2.11.3. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.11.3.1. Den skattemæssige behandling af lønmodtagernes

tilgodehavende

På tidspunktet for overgang til en ny ferieordning i 2020 vil

den enkelte arbejdsgiver skulle opgøre det skyldige beløb

for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte for perioden fra

den 1. september 2019 til den 31. august 2020, jf. forslagets

§ 2. Der skal ske opgørelse af de skyldige beløb for både an-

satte med løn under ferie og for ansatte med feriegodtgørel-

se.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere

med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser

foreslås det i forslagets § 6, at arbejdsgiveren indbetaler de-

tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler, medmindre arbejdsgiveren ønsker

at beholde feriemidlerne i virksomheden.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn, får det umiddel-

bart ingen skattemæssige konsekvenser, hvis arbejdsgiveren

ønsker at beholde feriemidlerne i virksomheden, idet løntil-

godehavendet efter gældende ret først beskattes, når det ud-

betales. I feriekortordninger uden feriekasser skal de tilgo-

dehavende feriemidler behandles på samme måde som ferie

med løn, det vil sige som bruttomidler, jf. kompensations-

forslaget for arbejdsgiverne, jf. pkt. 3.1.2.3. nedenfor. Efter

kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 2, beskattes feriegodt-

gørelse imidlertid, når den optjenes. Det vil således blive

sikret i forbindelse med en tilretning af kildeskattebekendt-

gørelsens § 20, stk. 2, at feriegodtgørelse som en del af for-

slaget til en ny ferieordning kun beskattes løbende, hvis der

er tale om feriegodtgørelse under FerieKonto-ordningen el-

ler i feriekasseordninger, mens feriegodtgørelse i feriekort-

ordninger uden feriekasser først beskattes i forbindelse med

udbetaling. Der vil i forvejen skulle foretages konsekvens-

ændringer af kildeskattelovens § 20 som følge af en ny fe-

rielov.

Det foreslås, at arbejdsgiverens indbetaling til Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler af ferietilgode-

havende i form af ret til løn under ferie og i form af ferie-

godtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser ikke med-

regnes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Indbeta-

lingen behandles således på samme måde som arbejdsgiver-

indbetalinger til ansattes pensionsordninger. Det foreslås

dog, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler ikke skal indeholde og afregne AM-bidrag af indbetalin-

gen, men at den i stedet til sin tid skal indeholde AM-bidrag

af udbetalingen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemid-

ler.

Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, enten via Fe-

rieKonto eller via en privat feriekasse, er efter gældende ret

skattepligtige af feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Arbejds-

giveren indeholder i disse tilfælde A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag af feriegodtgørelsen. I forbindelse med overførs-

len fra FerieKonto eller feriekassen til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler, sker der således ikke

yderligere beskatning. For lønmodtagere, der modtager fe-

riegodtgørelse som anført, vil det således være nettomidler,

der indbetales til fonden. Det foreslås, at når nettomidlerne

til sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler, vil det ske skattefrit.

Samlet set indebærer det, at lønmodtagere med ret til ferie

med løn samt lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekor-

tordninger uden feriekasser først beskattes af deres tilgode-

havende feriemidler, når de forlader arbejdsmarkedet m.v.,

mens lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto og

i en feriekasse beskattes på optjeningstidspunktet, jf. retser-

hvervelsesprincippet, men til gengæld får tilgodehavende fe-

riemidler udbetalt skattefrit, når de forlader arbejdsmarkedet

m.v.

Dermed opnås den størst mulige ligestilling mellem løn-

modtagere med bruttotilgodehavender og lønmodtagere med

nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den

samme på tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie,

henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det udbetalte

beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodta-

gere. Det bemærkes, at der med den foreslåede beskatnings-

model ikke er samtidighed mellem beskatningen af lønmod-

tagerne og arbejdsgivernes fradrag for ferietilgodehavendet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 33.

Der vil være lønmodtagere, som får deres krav på tilgodeha-

vende feriemidler dækket af Lønmodtagernes Garantifond,

jf. forslaget til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4.

Der er tale om den situation, hvor en arbejdsgiver, som har

valgt at beholde feriemidlerne i virksomheden, går konkurs

m.v. Her indbetaler Lønmodtagernes Garantifond lønmodta-

gernes krav til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler. Der vil være tale om en indbetaling af netto-

midler, idet Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker den

udestående skat.

Det foreslås at sikre, at personer, hvis tilgodehavende ferie-

midler indbetales til fonden af Lønmodtagernes Garanti-

fond, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomstafhængige

offentlige ydelser, idet der dermed varetages et hensyn til, at

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lønmodtageren først vil modtage en udbetaling af ferietilgo-

dehavendet ved pensionering, og dermed ikke reelt har ind-

tægten i det år, hvor beløbet indbetales til fonden. Det gøres

ved, at kravet på tilgodehavende feriemidler, som Lønmod-

tagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler, ikke medregnes til lønmod-

tagerens skattepligtige indkomst.

I stedet pålægges arbejdsgiveren eller dennes konkursbo i

denne situation en afgift på 38 pct. Afgiftssatsen svarer om-

trent til trækprocenten (efter arbejdsmarkedsbidrag) for en

skatteyder i en kommune med en landsgennemsnitlig kom-

mune- og kirkeskat, der herudover betaler bundskat og

sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten. Afgiften

sikrer en ensartet behandling af alle lønmodtagere i disse si-

tuationer, samt sikrer, at det indbetalte beløb ikke påvirker

personens grundlag for beregning af offentlige ydelser i det

pågældende år.

Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct.

er den endelige afregning af skatten, og at de resterende 62

pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse væ-

ret den fælles forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at

der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Det

har Skatteministeriet taget til efterretning.

2.11.3.2. Beskatningen af afkastet i Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler

Skatteministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag,

jf. den følgende beskrivelse af udmøntningen af udvalgets

forslag.

Det foreslås således, at Lønmodtagernes Fond for Tilgode-

havende Feriemidler, som er en særskilt økonomisk enhed i

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, gøres til et selvstændigt pen-

sionsafkastskattepligtigt skattesubjekt. Fonden vil dermed

være selvstændigt pensionsafkastskattepligtig af afkastet af

fondens midler.

Beskatningen af afkastet vil således ske på linje med afkast-

beskatningen af almindelige pensionsordninger, i forhold til

hvilke overgangsordningen har væsentlige lighedspunkter.

Beskatningen af tilgodehavende feriemidler er således ud-

skudt til udbetalingstidspunktet i det omfang, at der har væ-

ret bortseelsesret for indbetalingerne til fonden, jf. pkt.

2.11.2.1. ovenfor. Det svarer til den skattemæssige behand-

ling af pensionsordninger med løbende udbetalinger og rate-

pensioner. Er der betalt skat i forbindelse med indbetalingen

til fonden, hvilket er tilfældet for den del af midlerne i fon-

den, der hidrører fra FerieKonto og private feriekasser, er

udbetalingerne fra fonden til sin tid skattefri. Det svarer til

den skattemæssige behandling af aldersopsparinger.

Det foreslås, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler er pensionsafkastskattepligtig af alt formueaf-

kast, bortset fra lønindeksering af fondens tilgodehavender

hos arbejdsgiverne. Blev også lønindekseringen pensionsaf-

kastbeskattet, ville det stille lønmodtagerne dårligere end ef-

ter gældende ret, hvor der for lønmodtagere med løn under

ferie alene betales indkomstskat af den forrentning af mid-

lerne, som lønmodtagerne får ved, at løn under ferie udbeta-

les i lønniveauet på afholdelsestidspunktet, som typisk lig-

ger ca. ét år senere end optjeningstidspunktet.

Der henvises til lovforslagets § 33-36 og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

3.1. Konsekvenser for offentlige finanser

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at arbejdsgiverne vil

indberette opsparede feriemidler på i alt ca. 70-75 mia. kr.

til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

svarende til 25 dages optjent feriebetaling. Af disse skønnes

ca. 44 mia. kr. at vedrøre private arbejdsgivere, mens ca. 28

mia. kr. skønnes at vedrøre offentlige arbejdsgivere. Hertil

kommer opsparede feriemidler placeret i FerieKonto, som

skønsmæssigt kan opgøres til 9-10 mia. kr. og som overfø-

res til fonden.

Overgangen til en ny ferieordning med samtidighed medfø-

rer en række direkte virkninger på den primære offentlige

saldo, bl.a. som følge af lavere arbejdsudbud, jf. tabel 3.1.

Hertil kommer en midlertidig effekt knyttet til overgangs-

ordningen, som følger af fremrykkede skattebetalinger på i

alt 27 mia. kr.

Tabel 3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo af ny ferieordning (mio. kr.)

Mio. kr.

Direkte effekter af ny ferieordning:

Lavere selskabsskat som følge af erhvervslivets forøgede

renteudgifter

Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes rentegevinst

inkl. tilbageløb

Modregning af indkomstoverførsler

155

2020

2025

2040

2060

2080

Varig virk-

ning

-65

145

-160

160

140

-285

315

135

-400

455

130

-290

330

135

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Uhævede feriepenge

Tabt arbejdsudbud (1.400 personer)

Primær saldo i alt

-110

-190

-140

-110

-190

-180

-110

-190

-160

-110

-190

-135

-110

-190

-115

-110

-190

-130

Midlertidig effekt på primær saldo knyttet til overgangsord-

ningen:

Direkte skatter og tilbageløb

1.250

I alt

1.110

Anm. : Det bemærkes, at likviditetsvirkningerne er opgjort i 2014-niveau.

Kilde: Finansministeriets beregninger m.v.

980

800

270

110

-110

-115

340

210

Det bemærkes, at der i tabellen ses bort fra arbejdsgiveres

rentetab, der vedrører stigningen i rentebærende gæld som

følge af udbetaling af feriemidler (inkl. nettorentetab for of-

fentlige arbejdsgivere). Økonomien er således under forud-

sætning af, at offentlige arbejdsgivere sidestilles med private

arbejdsgivere.

Udover de økonomiske konsekvenser i tabel 3.1 vurderes de

foreslåede ændringer at medføre udgifter til systemtilpasnin-

ger, it-udvikling m.v. i SKAT på 0,4 mio. kr. i 2018, 3,2

mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020 og 1,9 mio. kr. i 2021.

Der forventes samtidig yderligere driftsudgifter i SKAT til

håndtering af nye sager i et omfang svarende til 1 mio. kr.

fra 2020 og frem.

3.1.1. Direkte virkninger af en ny ferieordning

De direkte virkninger på den offentlige saldo som følge af

overgangen til en ferieordning med samtidighed omfatter la-

vere selskabsskat, øget kapitalindkomstbeskatning, modreg-

ning i indkomstoverførsler, uhævede feriepenge og tabt ar-

bejdsudbud. I forhold til en beskrivelse af mindre modreg-

ning, uhævede feriepenge samt tabt arbejdsudbud henvises

til det samtidig fremsatte lovforslag om lov om ferie.

3.1.1.1. Selskabsskat af erhvervslivets forøgede renteudgif-

ter som følge af likviditetstab

Fremrykningen af udbetaling af feriemidler giver et likvidi-

tetstab for virksomhederne, der skal udbetale feriemidlerne

et år tidligere end hidtil. Det medfører, at virksomhederne

skal optage rentebærende gæld, hvilket medfører højere ren-

teudgifter og dermed et lavere overskud, som giver anled-

ning til et lavere provenu fra selskabsskatter. Det lave rente-

niveau betyder, at virksomhedernes likviditetstab vil være

meget begrænset i 2020. Fra 2078 vil overgangsordningen

være udfaset, og der bliver en permanent reduktion i selska-

bsskatterne på 400 mio. kr.

3.1.1.2. Beskatning af lønmodtagernes gevinst

Med den nye ferieordning vil lønmodtagerne modtage deres

feriebetaling tidligere. Det skønnes, at lønmodtagerne vil

forbruge en stor del af den forøgede likviditet, men det for-

udsættes, at en del af den øgede likviditet vil blive opsparet

(eller brugt til gældsnedbringelse). Det forudsættes, at den

forøgede opsparing vil give lønmodtagerne en renteindtægt

på godt 900 mio. kr. brutto fuldt indfaset i 2080, hvilket gi-

ver anledning til en forøgelse af kapitalindkomstbeskatnin-

gen på ca. 300 mio. kr. i 2078. Husholdningernes renteind-

tægter efter skat vil desuden give anledning til et øget for-

brug, således at tilbageløbet vurderes at stige med ca. 150

mio. kr. i 2078.

3.1.2. Midlertidige virkninger knyttet til overgangsordnin-

gen

Den midlertidige effekt på den primære saldo knyttet til

overgangsordningen følger af, at arbejdsgiverne og Ferie-

Konto i forbindelse med overgangen til en ny ferieordning

skal udbetale overskydende feriemidler på i alt ca. 82 mia.

kr. til lønmodtagerne. For at udjævne udbetalingen over en

længere årrække er det lagt til grund, at feriemidlerne først

udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet eller

fraflytter til udlandet. Arbejdsgiverne får dermed mulighed

for at beholde de opsparede feriemidler som likviditet frem

til udbetalingstidspunktet for den pågældende lønmodtager,

dvs. i en overgangsperiode på ca. 60 år mod at forrente dem

med lønudviklingen.

De feriemidler, der indefryses i overgangsordningen, vil i

vid udstrækning blive indefrosset før skat (brutto), og vil så-

ledes give anledning til en midlertidig forbedring af den of-

fentlige saldo i hele overgangsperioden frem mod 2078.

3.1.2.1. Direkte skatter og tilbageløb

Overgangen til den nye ferieordning medfører således en

fremrykning af skattebetalinger knyttet til feriemidlerne

samt fremrykket forbrug, der giver anledning til et øget til-

bageløb.

Det indebærer en midlertidig forbedring af den primære of-

fentlige saldo på ca. 1¼ mia. kr. i 2020 faldende til knap 1

mia. kr. i 2025. Herefter aftager effekten i takt med, at over-

gangsordningen udfases.

Effekten på den primære saldo kan omregnes til en varig

forbedring af de offentlige finanser på 340 mio. kr. (hold-

barhedsvirkning).

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.1.2.2. Samlet saldovirkning

Den midlertidige effekt knyttet til overgangsordningen på-

virker de offentlige finanser i overgangsperioden. Det inde-

bærer en midlertidig forbedring af den primære offentlige

saldo på 1¼ mia. kr. i 2020, hvorefter effekten gradvist afta-

ger i takt med udfasningen af overgangsordningen. De di-

rekte effekter svækker de offentlige finanser med mellem

ca. 100-200 mio. kr. årligt, jf. ovenfor.

Sammenholdes den nye ferieordnings direkte virkning på de

offentlige finanser med den midlertidige virkning er der

samlet set en forbedring af den primære offentlige saldo på

ca. 1,1 mia. kr. i 2020 og 800 mio. kr. i 2025. Fra omkring

år 2050 er der tale om en svækkelse af den primære saldo.

Efter 2078 svækkes den primære saldo med godt 110 mio.

kr.

Den samlede effekt på den primære saldo kan omregnes til

en varig virkning på 210 mio. kr.

Hertil kommer indtægter fra pensionsafkastskat af den del af

fondens midler, der formueforvaltes af Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, jf. ovenfor. Det skønnes, at der vil blive place-

ret ca. 25 mia. kr. til formueforvaltning i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, hvilket medfører en offentlig indtægt fra pensi-

onsafkastskat på ca. 75 mio. kr. i starten af overgangsord-

ningen voksende til ca. 195 mio. kr. i 2050, hvorefter prove-

nuet aftager.

3.1.2.3. Forslag til kompensation af arbejdsgiverne

Det foreslås, at den varige forbedring af den offentlige saldo

samt det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten tilba-

geføres til arbejdsgiverne som kompensation for arbejdsgi-

vernes merudgifter. Det indebærer en årlig nettokompensati-

on på ca. 210 mio. kr. i 2020, ca. 350 mio. kr. i 2025 og ca.

400 mio. kr. i 2040, jf. tabel 3.2. Forslaget indebærer, at de

private arbejdsgivere kompenseres fuldt ud for deres merud-

gifter frem til 2040. Det foreslås, at kompensationen til de

private arbejdsgivere ydes på følgende måde:

– Arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser

vil opbevare indkomstskatten af de optjente feriemidler i

perioden fra optjening af ferie til afholdelse af ferie. I

dag betales indkomstskatten på optjeningstidspunktet.

Det giver arbejdsgiverne en likviditetsfordel. Forslaget

gælder både feriemidler omfattet af overgangsordningen

(således at arbejdsgiverne får mulighed for at håndtere

midlerne på linje med ferie med løn, dvs. som brutto-

midler, der forfalder til betaling ved lønmodtagerens af-

gang fra arbejdsmarkedet) og i den nye ferieordning.

– Staten indbetaler et årligt beløb som bidrag til dækning

af udgifterne i Lønmodtagernes Garantifond og dækker

dermed de merudgifter i Lønmodtagernes Garantifond,

der følger af en ny ferieordning.

– Staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sik-

re, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførsels-

indkomstmodtagere nedsættes.

De økonomiske konsekvenser af kompensation af arbejdsgi-

verne i udvalgte år fremgår af tabel 3.2.

Arbejdsgivernes kompensation foreslås indekseret svarende

til indekseringen for tilgodehavende feriemidler hos arbejds-

giverne (DA’s årlige lønstatistik - Strukturstatistikken).

Tabel 3.2. Oversigt over forslag til kompensation af arbejdsgiverne i perioden fra 2020 til 2078 opgjort henholds-

vis netto (mio. kr.)

Mio. kr.

2020

2021

210

283

253

140

2022

210

298

268

133

2023

210

107

317

287

125

108

2024

210

123

333

303

117

124

2025

210

140

350

320

109

140

2040

210

189

399

369

106

182

2078

210

226

196

153

Varig virkning til disposition

210

Pensionsafkastskat (25 mia.kr. i fond)

Mulighed for kompensation til arbejds-

210

giverne

Forslag om udskudt skat

Til kompensation efter skatteforslag til

180

off. og privat

- Til private: Indbetaling til LG*

144

- Til private: Nedsættelse af finansierings-

bidrag vedr. ATP

- Til offentlige arbejdsgivere

Der henvises desuden til tabel 2.9. og tabel 16.5. i betænk-

ningen, henholdsvis s. 40 og 200.

Der vil i folketingsåret 2017/2018, 2. samling, blive fremsat

særskilt lovforslag for så vidt angår forslaget om statslig

kompensation vedrørende arbejdsgivernes finansieringsbi-

drag til ATP til overførselsindkomstmodtagere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Arbejdsgiverne vil have ca. 60 år til gradvist at nedbringe

den likviditet, som er indberettet til fonden.

Som det fremgår af tabel 3.2. vil de private arbejdsgivere

blive kompenseret for merudgifterne til renter i overgangs-

perioden. For arbejdsgivernes rentetab fuldt indfaset henvi-

ses til det samtidig fremsatte lovforslag om en ny ferielov.

Det er forudsat i overgangsordningen, at arbejdsgiverne be-

taler administrationsudgifterne i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, mens administrationsudgifterne til Lønmodtagernes

Dyrtidsfond finansieres af en andel af forrentningen i fon-

den.

Udgifterne til administration i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. årligt vedrørende

administration af fonden og ca. 15 mio. kr. i Lønmodtager-

nes Garantifond til opgaver, som Lønmodtagernes Garanti-

fond skal udføre for fonden. I opstartsperioden vil admini-

strationsudgifterne være større. Der skønnes at være én-

gangsudgifter til udviklingsopgaver i Arbejdsmarkedets Til-

lægspension på ca. 50 mio. kr. og éngangsudgifter på ca.

10-15 mio. kr. i Lønmodtagernes Garantifond.

Det skønnes, at etableringen af forvaltningen af Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Fe-riemidler i Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond vil koste ca. 10 mio. kr. Disse omkost-

ninger vil skulle dækkes af de berettigede lønmodtagere.

Lønmodtagerne skal ligeledes dække løbende driftsomkost-

ninger, som ligger ud over den tekniske og administrative

bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ud over inve-

steringsomkostninger, som vil fragå fondens investeringsre-

sultat, vil det også omfatte administrationsomkostninger til

ledelse, styring, compliance, og regnskabsaflæggelse m.v.

på ca. 10 – 12 mio. kr. årligt. Den årlige tilskrivning til løn-

modtagernes tilgodehavender vil endvidere afhænge af det

investeringsmæssige resultat og forholdet mellem midler,

der står hos arbejdsgiverne og midler, der er indbetalt til

fonden. Det er vanskeligt at give et skøn over de fremtidige

resultater i fonden.

4.1.1. Lønmodtagernes Garantifond

I overgangsåret 2020 vil der være merudgifter for arbejdsgi-

verne til Lønmodtagernes Garantifond på ca. 145 mio. kr.

efter skat. På sigt vil udgifterne falde, og med overgangsord-

ningen fuldt indfaset vil der være en mindreudgift for ar-

bejdsgiverne på 140 mio. kr. efter skat. Overgangsordningen

indebærer merudgifter i de første år, fordi der i dag afholdes

en del ferie i opsigelsesperioden, der ellers skulle have været

udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond. Der kan ikke ske

en tilsvarende reduktion af midlerne omfattet af overgangs-

ordningen, hvorfor det vurderes, at der de første år vil være

en merudgift for Lønmodtagernes Garantifond.

Ud over de indefrosne feriemidler i overgangsordningen, vil

der fortsat være en vis mængde opsparet feriebetaling i virk-

somhederne i en ny ferieordning med samtidighed. Det føl-

ger af, at det forudsættes, at lønmodtagerne fortsat vil spare

op til f.eks. afholdelse af sommerferie. Omfanget af opspa-

ret ferie vil dog være betydeligt mindre end under den nu-

værende ferieordning. Det skønnes således, at omfanget af

opsparet feriebetaling under en ny ferieordning vil udgøre

ca. 15 pct. af den feriebetaling, der er opsparet i den nuvæ-

rende ferieordning. For så vidt angår feriemidler opsparet

under en ny ferieordning vil Lønmodtagernes Garantifond

fortsat have mulighed for at placere ferie i opsigelsesperio-

den og dermed reducere udbetalingerne. I tabel 4.1. er vist

en oversigt over de skønnede økonomiske konsekvenser for

Lønmodtagernes Garantifond.

Tabel 4.1. Økonomiske konsekvenser for Lønmodtagernes Garantifond af overgangsordning til en ny

ferieordning (mio. kr.).

Fuldt

2020

2025 2030 2035 2040 indfaset

Strukturelt udbetalingsniveau med gældende ferieregler

Skønnet fremtidig udbetaling til indefrosne feriemidler

Skønnet udbetaling til feriemidler under ny ferielov

Skatteværdi af ændring i udgifter

Samlet økonomisk konsekvens

210

365

-145

210

320

-110

210

265

-65

210

220

-30

210

175

-0

210

-40

140

Anm. : Beregningerne er baseret på forudsætninger fra Lønmodtagernes Garantifond om andel virksomheder, der går konkurs, gennemsnitligt antal lønmodtage-

re i disse virksomheder og gennemsnitligt udbetalte beløb til feriegodtgørelse pr. lønmodtager. Ved beregning af skatteværdien er anvendt en selskabsskattesats

på 22 pct.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige administrative

byrder for erhvervslivet. De administrative byrder følger af,

at arbejdsgiverne for at sikre overgang til de nye ferieregler

for hver enkelt lønmodtager skal indberette tilgodehavende

feriemidler til fonden. Indberetningen skal foretages én gang

med henblik på omstilling til de nye ferieregler. Indberetnin-

gen skal indeholde oplysning om navn og CPR-nummer el-

ler anden entydig identifikation, beløbet for de tilgodeha-

vende feriemidler samt antallet af opsparede feriedage. Be-

skæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indbe-

retningen, herunder om dens indhold og form. Derudover

skal arbejdsgiver årligt tilkendegive, hvis han ønsker at be-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

holde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, dog se-

nest indtil beløbet forfalder til betaling efter §§ 8 og 9.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder nye regler om, at fonden skal un-

derrette arbejdsgiverne og efterfølgende lønmodtagerne om

de indberettede oplysninger til fonden, jf. forslaget til § 3 og

§ 28. Såfremt lønmodtageren er uenig i en opgørelse, vil på-

gældende skulle gøre indsigelse senest den 30. juni 2025.

Ved orientering af fonden vil lønmodtageren skulle doku-

mentere, at lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om en

anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller at

lønmodtageren har foretaget de nævnte skridt i § 35, stk. 2, i

lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative

konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. november

2017 til den 15. november 2017 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Anke-

nævnet for ATP m.m., AK-Samvirke, ASE, Arbejdsmarke-

dets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater,

Dansk Erhverv, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie

Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen

IDA, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-

satte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisatio-

nen i Danmark (LO), Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(LD), Lønmodtagernes Garantifond, Parasollen, Sundheds-

kartellet.

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Staten:

2020: -315 mio. kr.

2021: -398 mio. kr.

2022: -434 mio. kr.

2023: -469 mio. kr.

Kommuner:

2020: -13 mio. kr.

2021: -13 mio. kr.

2022: -13 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Staten:

2020: 328 mio. kr.

2021: 401 mio. kr.

2022: 416 mio. kr.

2023: 435 mio. kr.

Kommuner:

Ingen

Regioner:

Ingen

2023: -13 mio. kr.

Regioner:

Ingen

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Statslige arbejdsgivere:

2020: 2 mio. kr.

2021: 3 mio. kr.

2022: 5 mio. kr.

2023: 7 mio. kr.

Kommunale arbejdsgivere:

2020: 4 mio. kr.

2021: 8 mio. kr.

2022: 12 mio. kr.

2023: 17 mio. kr.

Regionale arbejdsgivere:

2020: 1 mio. kr.

2021: 2 mio. kr.

2022: 2 mio. kr.

2023: 3 mio. kr.

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Stat:

2018: 0,4 mio. kr.

2019: 3,2 mio. kr.

2020: 1,9 mio. kr.

2021: 2,9 mio. kr.

2022: 1 mio. kr.

2023: 1 mio. kr.

2020: -465 mio. kr.

2021: -493 mio. kr.

2022: -489 mio. kr.

2023: -533 mio. kr.

2019/2020: Administration vedrørende ind-

beretning til fonden

Økonomiske konsekvenser for er- 2020: 198 mio. kr.

hvervslivet

2021: 281 mio. kr.

2022: 317 mio. kr.

2023: 352 mio. kr.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2021 og frem: Administration vedrørende

indbetalinger

Administrative konsekvenser for Ingen af betydning

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retli-

ge minimumsforpligtigelser (sæt

Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Fonden vil skulle forestå de tilgodehavende feriemidlers

indbetaling, forvaltning og udbetaling. Det bemærkes i den

forbindelse, at fondens drift vil skulle ske med administrativ

bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises

i den forbindelse til forslagets § 19 og bemærkningerne her-

til.

Fonden vil blive oprettet som led i overgangen ved indførel-

sen af et nyt feriesystem, som blandt andet ændrer på for-

skydningen mellem optjening og afholdelse af ferie, så der

indføres en højere grad af samtidighed. Lovforslaget er såle-

des en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning

af det nye feriesystem og skal ses i sammenhæng med det

samtidig fremsatte forslag til lov om ferie.

Fonden vil være en del af den offentlige forvaltning og der-

med omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v.,

på samme måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det.

Det bemærkes i den anledning, at de tilgodehavende ferie-

midler i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midler vil skulle holdes adskilt fra Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds øvrige midler, som omvendt ikke hæfter for resultatet

af forvaltningen af feriemidlerne.

Det foreslås i

stk. 3,

at der ved tilgodehavende feriemidler

vil skulle forstås feriebetaling opgjort efter § 2.

Forslaget indebærer, at feriebetalingen, der efter forslagets §

2, stk. 2, vil skulle beregnes som feriegodtgørelse med 12,5

pct. af lønnen i optjeningsperioden, vil skulle betegnes som

tilgodehavende feriemidler.

Med forslaget defineres forståelsen af tilgodehavende ferie-

midler. Der henvises til forslagets § 2 og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i

stk. 4,

at fonden ved indberetningen efter for-

slagets § 3 indtræder i lønmodtagerens krav på tilgodeha-

vende feriemidler mod arbejdsgiveren, hvorefter arbejdsgi-

veren alene kan betale med frigørende virkning til fonden,

og lønmodtageren alene kan rette sit krav mod fonden, jf.

forslaget til § 2 og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer, at fonden indtræder i det krav på indbe-

rettede tilgodehavende feriemidler, som lønmodtager ellers

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af § 48, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag

til ferielov, at optjent ferie, der ikke kan afholdes eller udbe-

tales efter § 48 a, stk. 2 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, som affattet ved samtidig frem-

satte forslag til lov om ferie § 49, nr. 3, behandles efter reg-

lerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehaven-

de feriemidler.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven har til formål i forbindelse med

overgangen til et nyt feriesystem, jf. § 48, stk. 2, i det

samtidig fremsatte forslag til ferielov at sikre lønmodtager-

nes krav på tilgodehavende feriemidler samt at give arbejds-

giverne mulighed for at beholde de tilgodehavende ferie-

midler, indtil de med tiden forfalder til betaling.

Det er således et overordnet princip bag fonden at søge at

opretholde den økonomiske balance mellem arbejdsmarke-

dets parter ved overgangen til et nyt feriesystem. I det eksi-

sterende feriesystem får lønmodtageren på grund af forskyd-

ningen mellem optjening og afholdelse udbetalt ikke-afholdt

ferie ved afgang fra arbejdsmarkedet. I mellemtiden indgår

midlerne i arbejdsgiverens likviditet. Fonden vil således

skulle sikre, at arbejdsgiverne fortsat har adgang til likvidi-

teten, men også at lønmodtagernes feriemidler sikres mod

f.eks. arbejdsgivers konkurs frem til udbetalingen, og at der

i den mellemliggende periode sker en forrentning af de til-

godehavende feriemidler.

Det foreslås i

stk. 2,

at der for at sikre lovens formål oprettes

en fond som en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, ved navn Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler (fonden).

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond - med

oprettelsen af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler - vil få tillagt en ny opgave med at drive Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

har mod den arbejdsgiver, som skal indberette pågældendes

tilgodehavende feriemidler til fonden, jf. forslagets § 3. Når

fonden er indtrådt i kravet, vil arbejdsgiveren således kun

kunne betale med frigørende virkning til fonden, ligesom

lønmodtager kun vil kunne rette sit krav mod fonden. Fon-

den vil først indtræde i kravet, når dette er indberettet. Er

der ikke sket indberetning, vil fonden derfor ikke være ind-

trådt i kravet. Dermed vil et ikke indberettet krav på tilgode-

havende feriemidler være et krav mellem lønmodtager og

arbejdsgiver. Hvis der træffes afgørelse efter forslagets § 3,

stk. 5, overtager fonden lønmodtagers krav mod arbejdsgi-

ver. Der henvises til § 3, stk. 5, og bemærkningerne hertil.

Det følger således, at såfremt et krav på tilgodehavende fe-

riemidler ikke er blevet indberettet til fonden, vil kravet væ-

re et forhold imellem lønmodtager og arbejdsgiver, som for-

ældes efter § 4 i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1238 af 9. november 2015 om forældelse af fordringer.

Det krav, som lønmodtageren kan forfølge mod arbejdsgive-

ren, der ikke har indberettet en lønmodtagers tilgodehavende

feriemidler som foreskrevet, er et krav om betaling af de til-

godehavende feriemidler, som skulle have været overført til

og registreret i fonden som foreskrevet i loven. I overens-

stemmelse med forældelseslovens § 2 regnes forældelsesfri-

sten på 5 år fra det tidspunkt, hvor kravet skulle være indbe-

rettet til fonden, det vil sige fra den 31. december 2020. Det

er herved forudsat, at manglende indberetning kan udløse

krav fra lønmodtager om aktuel betaling, men tidligst ved

udløbet af fristen for indberetning. I overensstemmelse med

forældelseslovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, regnes forældel-

sesfristen dog i de tilfælde, hvor lønmodtageren var ube-

kendt med fordringen eller skyldneren, først fra den dag, da

lønmodtageren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det

bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers krav mod fon-

den vil være afgrænset til de tilgodehavende feriemidler

med tillæg af de årlige reguleringer, jf. forslaget til § 15 og

bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det fremgår af § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som affattet ved

samtidig fremsatte forslag til lov om ferie § 49, nr. 3, at ferie

optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. au-

gust 2020 behandles efter reglerne i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, medmindre fe-

rien kan afholdes eller udbetales efter lovens § 2 a eller § 48

a, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 1,

at feriedage og feriebetaling optjent i

perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 vil skulle

opgøres for hver enkelt lønmodtager pr. den 31. august 2020

efter den gældende ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177

af 9. oktober 2015 som ændret ved det samtidigt fremsatte

forslag til lov om ferie.

Dette indebærer, at ferie, der er optjent efter den gældende

ferielov fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020

vil blive en del af fondens formue, jf. forslagets § 1, og at

lønmodtageren derfor ikke vil få mulighed for at holde den-

ne ferie. Det bemærkes hertil, at den ferie, der optjenes fra

den 1. september til den 31. december 2019 uden en æn-

dring af ferieloven vil skulle holdes fra den 1. maj 2020, og

at ferie optjent fra den 1. januar til den 31. august 2020 uden

en ændring af ferieloven vil skulle holdes fra den 1. maj

2021. Det bemærkes dog, at der for nye på arbejdsmarkedet,

der har optjent mindre end 8,3 feriedage pr. 1. september

2019 vil kunne ske udbetaling af tilgodehavende feriemidler

optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019

efter nærværende lovforslag. Der henvises til forslagets § 28

og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes endvidere, at opgørelsen alene vil skulle om-

fatte ferie efter den gældende ferielov. I det omfang lønmod-

tageren måtte have opnået ret til yderligere feriedage eller

andre ferierettigheder ved kollektiv overenskomst eller indi-

viduel aftale, vil disse dage m.v. således ikke skulle indgå i

opgørelsen. Sådanne supplerende krav på feriebetaling i

henhold til kollektiv overenskomst eller aftale med arbejds-

giveren indgår dermed ikke i opgørelsen efter stk. 1, men vil

i mangel af anden aftale skulle udbetales til lønmodtageren,

jf. dog stk. 4.

Det foreslås i

stk. 2,

at feriebetalingen vil skulle beregnes

som feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningspe-

rioden, jf. § 26 i den gældende ferielov, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ferie, jf. dog forslagets stk. 3 og

For lønmodtagere, der optjener ret til ferie med feriegodtgø-

relse, indebærer det, at arbejdsgivere i den angivne periode

vil skulle indberette og indbetale til FerieKonto som nor-

malt, hvorefter FerieKonto den 31. august 2020 for hver en-

kelt lønmodtager vil skulle opgøre de i perioden indberette-

de feriemidler samt hvor mange feriedage, de indberettede

feriemidler svarer til, og indberette efter forslagets § 3, stk.

2, 2. pkt.

For lønmodtagere, der efter den gældende ferielov optjener

ret til ferie med løn, indebærer det, at arbejdsgivere den 31.

august 2020 vil skulle opgøre et beløb, der svarer til det,

som lønmodtageren ville have fået udbetalt, hvis lønmodta-

geren var fratrådt på opgørelsesdagen, samt hvor mange fe-

riedage de indberettede feriemidler svarer til. Se hertil den

gældende ferielovs § 23, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal foretages

ændring i skattelovgivningen, således at lønmodtagere, som

normalt får løn under ferie, ikke beskattes af det opgjorte

beløb på opgørelsestidspunktet. Der henvises til kapitel 18

om konsekvensændringer i anden lovgivning i Ferielovsud-

valgets betænkning nr. 1568/2017 om ny ferielov og over-

gang til samtidighedsferie og til forslaget til § 33 og be-

mærkningerne hertil.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 3,

at beregningen af feriebetalingen for en

lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid,

og som i den periode under ansættelsen, der er nævnt i stk.

1, har haft orlov efter barselsloven, hvor arbejdsgiveren skal

betale delvis løn, for orlovsperioden foretages på grundlag

af lønmodtagerens sædvanlige løn i de seneste 4 uger, hvor

fuld løn er udbetalt.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på løn-

modtagere, som efter den gældende ferielov optjener ret til

ferie med løn, og som i løbet af overgangsåret fra den 1.

september 2019 til den 31. august 2020 har været på orlov

efter barselsloven uden fuld løn. Ved en fortsættelse af den

gældende ferielov ville denne gruppe have haft krav på ferie

med den løn, de skulle have haft, når de var tilbage fra bar-

sel m.v. Hvis de blev omfattet af forslagets stk. 2, ville de

derimod alene få 12,5 pct. af den løn, de havde optjent i den

del af året, hvor de ikke var på orlov efter barselsloven. Det

betyder, at denne gruppe ville blive forskelsbehandlet på

grund af barslen, hvis de var omfattet af forslagets stk. 2.

I stedet foreslås det, at feriebetalingen opgøres på grundlag

af de seneste 4 ugers udbetalte fulde løn, hvis den udbetalte

løn kan siges at være sædvanlig for lønmodtageren. Denne

opgørelsesmetode svarer til den metode, der anvendes for en

række lønmodtagere, hvis beregningsgrundlag ikke er dæk-

kende, f.eks. for sygeferiegodtgørelse, hvor lønmodtageren

ikke har en aktuel lønindtægt at beregne feriebetalingen af.

Det bemærkes, at de 4 uger kan ligge både før og efter orlo-

ven efter barselsloven, afhængig af hvordan orloven placerer

sig i overgangsåret.

Det foreslås i

stk. 4,

at i det omfang en lønmodtager, der har

ret til ferie med løn, ifølge kollektiv aftale har krav på pensi-

onsbidrag af feriegodtgørelse ved fratræden, skal disse mid-

ler indgå i opgørelsen efter stk. 1.

Det betyder, at overenskomstmæssige pensionsbidrag af fe-

riegodtgørelse, som en lønmodtager, der har ret til ferie med

løn, ville skulle have beregnet og udbetalt ved fratræden, vil

skulle opgøres som en del af de tilgodehavende feriemidler,

som skal indberettes til fonden. Beløbet indgår i den årlige

indeksering. Arbejdsgiver vil som med de øvrige tilgodeha-

vende feriemidler senest skulle indbetale dette beløb til fon-

den, når lønmodtageren når pensionsalderen.

Stk. 4

angår

kun pensionsbidrag. Andre supplerende krav på feriebeta-

ling i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale med ar-

bejdsgiveren indgår som nævnt ikke i opgørelsen efter stk.

1, men vil i mangel af anden aftale skulle udbetales til løn-

modtageren.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at der for hver enkelt lønmodtager skal

ske indberetning til fonden af de tilgodehavende feriemidler,

som opgjort efter forslagets § 2, senest den 31. december

2020. Arbejdsgiver vil ved undskyldelige fejl kunne gøre

indsigelse imod indberetningen på samme måde som angi-

vet i forslagets § 4, stk. 3.

Forslaget betyder, at hver arbejdsgiver, som har lønmodta-

gere ansat, der har optjent ferie efter den gældende ferielov i

perioden 1. september 2019 til og med den 31. august 2020,

jf. forslagets § 2, vil skulle indberette de pågældende ferie-

midler, som hver enkelt lønmodtager har optjent i perioden,

til fonden.

Forslaget indebærer endvidere, at indberetning skal ske se-

nest den 31. december 2020. Det vil sige, at alle tilgodeha-

vende feriemidler hos såvel arbejdsgiver, FerieKonto og pri-

vat feriekasse i henhold til en kollektiv overenskomst vil

skulle være indberettet til fonden senest den 31. december

2020. Det vil påhvile arbejdsgiveren at sikre, at alle lønmod-

tagere, der er ansat eller har feriebetaling stående i virksom-

heden pr. 31. august 2020, bliver indberettet.

Arbejdsgiveren vil indenfor fristen kunne foretage enhver

rettelse af eventuelle fejl i det indberettede.

Efter fristens udløb vil arbejdsgiveren alene kunne foretage

rettelse, hvis fejlen er undskyldelig. I så fald vil arbejdsgive-

ren skulle gøre indsigelse i overensstemmelse med forsla-

gets § 4, stk. 3. Det betyder, at arbejdsgiveren vil skulle gøre

indsigelse senest den 30. juni 2025, og at arbejdsgiveren ved

indsigelse skal fremlægge dokumentation for enighed med

lønmodtageren eller at arbejdsgiveren har foretaget de i §

35, stk. 2, i lov om ferie, lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015 nævnte skridt. Der henvises til forslagets § 4,

stk. 3, og bemærkningerne hertil. En fejl vil f.eks. kunne an-

ses for undskyldelig, hvis der er tale om simple regnefejl, el-

ler hvis det efterfølgende fastslås, at der har været fejl i be-

regningsgrundlaget, f.eks. lønmodtagerens lønsats.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at indberetningen efter forsla-

gets stk. 1, vil skulle foretages af den arbejdsgiver, hos

hvem lønmodtageren har optjent de tilgodehavende ferie-

midler.

Forslaget indebærer, at for de lønmodtagere, som arbejdsgi-

ver har ansat på indberetningstidspunktet, og som har op-

tjent ferie efter de gældende ferieregler i perioden 1. septem-

ber 2019 til og med den 31. august 2020, jf. forslagets § 2,

vil arbejdsgiver skulle indberette de tilgodehavende ferie-

midler for hver enkelt af de berørte lønmodtagere til fonden,

medmindre indberetningen er sket til FerieKonto eller en

privat feriekasse. For de lønmodtagere, som er stoppet hos

arbejdsgiver inden indberetningstidspunktet, vil de tilgode-

havende feriemidler som hovedregel være indberettet til Fe-

rieKonto i henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, og arbejdsgiver vil således ikke

have en indberetningsforpligtelse for disse lønmodtagere. I

de tilfælde, hvor arbejdsgiveren er omfattet af en fravigelse

af indbetalingspligten til FerieKonto efter § 31 i den gæl-

dende ferielov, vil det være arbejdsgiveren, der indberetter

til fonden.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at indberetningen, for så vidt an-

går tilgodehavende feriemidler, som er indberettet til Ferie-

Konto i henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgørelse

nr. 1177 af 9. oktober 2015, eller som er indberettet til en

privat feriekasse i henhold til en kollektiv overenskomst,

dog vil skulle foretages af henholdsvis FerieKonto og den

private feriekasse.

Forslaget betyder, at FerieKonto vil skulle indberette tilgo-

dehavende feriemidler for de lønmodtagere, hvor de tilgode-

havende feriemidler, som lønmodtageren har optjent efter de

gældende ferieregler i perioden 1. september 2019 til og

med den 31. august 2020, jf. forslagets § 2, er indberettet til

FerieKonto i henhold til § 28 i lov om ferie, lovbekendtgø-

relse nr. 1177 af 9. oktober 2015. Indberetningen vil skulle

foretages senest den 31. december 2020.

Forslaget indebærer tilsvarende, at de foreninger, der admi-

nistrerer private feriekasser, vil skulle indberette for de løn-

modtagere, hvor de tilgodehavende feriemidler, som løn-

modtageren har optjent ferie efter de gældende ferieregler i

perioden 1. september 2019 til og med den 31. august 2020,

jf. forslagets § 2, er indberettet til en privat feriekasse i hen-

hold til en kollektiv overenskomst.

I det omfang FerieKonto eller en privat feriekasse indberet-

ter tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiveren ikke har

indbetalt, vil FerieKonto eller den private feriekasse skulle

orientere fonden herom. Der henvises til forslagets § 5 og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 3,

at indberetningen af tilgodehavende fe-

riemidler til fonden skal indeholde oplysninger om:

1) navn og CPR-nummer eller anden entydig identifikation,

2) det beløb, de tilgodehavende feriemidler er opgjort til,

samt

3) antallet af opsparede feriedage.

De nævnte oplysninger vil skulle indberettes af henholdsvis

arbejdsgiveren, FerieKonto eller en privat feriekasse, såle-

des at det er tydeligt, hvilken lønmodtager de opgjorte tilgo-

dehavende feriemidler vedrører, hvor stort beløbet er for den

enkelte, samt hvor mange feriedage de indberettede ferie-

midler svarer til. Dermed vil det ved udbetaling af de tilgo-

dehavende feriemidler være muligt at fradrage dagene ved

lønmodtagers eventuelle overgang til efterløn eller fleks-

ydelse, jf. forslagets § 15, stk. 2, nr. 2-3.

Det bemærkes, at indberetningerne først vil kunne finde

sted, når betingelserne i forslagets § 2 er opfyldt.

Behandlingsreglerne ligger indenfor rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter med-

lemsstaterne kan indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling af oplysninger, der er nødvendige for at overhol-

de en retlig forpligtelse som påhviler den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra c, eller er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan behandles i fonden, er almindelige

personoplysninger, som eksempelvis oplysninger om navn,

CPR-nummer, adresse, alder m.v. omfattet af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6. Derudover vil der også blive be-

handlet personoplysninger, som eksempelvis oplysninger

om, at en borger har en feriehindring i form af sygdom eller

anden feriehindring m.v. Da der ikke er tale om konkrete

oplysninger om heldbred i form af oplysninger om sygdom-

mens art, men alene oplysninger om at en lønmodtager har

været uarbejdsdygtig og har en feriehindring, vurderes der

ikke at være tale om følsomme personoplysninger, jf. for-

ordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 3 kan indføres på grundlag af forordningens

artikel 6, stk. 1, litra c. Medlemsstaterne kan indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-

ordningens bestemmelser om behandling af oplysninger, der

er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer således, at det er nødven-

digt for fondens overholdelse af sin forpligtelse til at admi-

nistrere de tilgodehavende feriemidler, at der er særlige reg-

ler om behandlingen af oplysninger om optjente feriemidler

og opsparede feriedage knyttet til en bestemt lønmodtager

og et specifikt ansættelsesforhold, idet det er en forudsæt-

ning for at opretholde den foreslåede administration af ferie-

midlerne. Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at

bestemmelsen lever op til kravet i forordningens artikel 6,

stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anven-

delsen af forordningen. Reglerne er således specifikt af-

grænset til at vedrøre særlige oplysninger i form af oplys-

ninger om navn, CPR-nummer eller anden entydig identifi-

kation, det beløb, som de tilgodehavende feriemidler er op-

gjort til, samt antallet af opsparede feriedage og feriepenge-

udbetaler, og fastsætter mere præcist specifikke krav til be-

handling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og ri-

melig behandling.

Det bemærkes, at fonden ved indhentning og behandling af

oplysninger om lønmodtager, vil skulle overholde de gene-

relle principper for behandling af personoplysninger, som

fastsættes i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

hvorefter personoplysninger blandt andet skal behandles

lovligt og rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til

den registrerede, samt indsamles til udtrykkeligt angivne og

legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der

er uforenelig med disse formål. Derudover må alene indhen-

tes og behandles oplysninger, der er tilstrækkelige, relevante

og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til fon-

dens brug for administration af de tilgodehavende feriemid-

ler og kontrol med overholdelsen af denne lov.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 4,

at fonden kan afvise en indberetning,

hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere, at de

tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse

med forslaget til § 2.

Forslaget indebærer, at hvis fonden bliver opmærksom på, at

en indberetning har til formål at misbruge eller omgå fon-

den, vil fonden kunne afvise den pågældende indberetning.

Formålet hermed er at mindske risikoen for, at der sker om-

gåelse med krav på tilgodehavende feriemidler, som vil kun-

ne betyde, at der sker uretmæssige udbetalinger fra fonden,

eksempelvis at udbetalingen sker på baggrund af et fiktivt

lønmodtagerkrav. Det bemærkes i den anledning, at handlin-

ger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden, efter

omstændighederne vil kunne være strafbare efter straffelo-

ven.

Det bemærkes, at afvisning af en indberetning vil kunne ske

på et hvilket som helst tidspunkt, hvor fonden måtte blive

opmærksom på, at en indberetning har til formål at misbruge

eller omgå fonden. Afvisning er således ikke afhængig af, at

den ville skulle ske i forbindelse med selve indberetningen

fra arbejdsgiver.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at fonden skal kunne pålægge en

arbejdsgiver, som undlader at foretage indberetning i over-

ensstemmelse med stk. 1-4, straks at indsende de manglende

oplysninger.

Efter forslagets § 3, stk. 1-4 vil arbejdsgiveren skulle indbe-

rette oplysninger om tilgodehavende feriemidler, som er op-

gjort efter forslagets § 2, til fonden, og denne indberetning

skal indeholde oplysning om lønmodtagerens identitet, til-

godehavende feriebeløb og hvor mange tilgodehavende fe-

riedage, dette tilgodehavende feriebeløb svarer til.

Pålægget vil alene kunne omfatte et krav om oplysning om

lønmodtagerens identitet, tilgodehavende feriebeløb og hvor

mange tilgodehavende feriedage, dette tilgodehavende ferie-

beløb svarer til, for samtlige lønmodtagere i virksomheden.

Pålægget vil skulle være specificeret. Det vil således ikke

være tilstrækkeligt, at fonden sender breve ud til samtlige

arbejdsgivere, hvori det anføres, at der skal foretages korrekt

indberetning for samtlige ansatte. Graden af udspecificering

vil afhænge af, hvilke konkrete mangler der måtte være

sandsynliggjort hos den enkelte arbejdsgiver.

Pålægget vil være en forudsætning for, at arbejdsgiveren

kan pålægges retsvirkninger.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at fonden vil kunne pålægge en

arbejdsgiver, som undlader at indsende de manglende oplys-

ninger trods pålæg herom efter forslagets stk. 1, at foretage

indbetaling af tilgodehavende feriemidler inden for en frist

på fire uger, hvorved arbejdsgiveren mister retten til at beva-

re de tilgodehavende feriemidler i fonden.

Dermed vil fonden kunne ophæve arbejdsgiverens ret til at

bevare de tilgodehavende feriemidler i virksomheden frem

til det år, hvor midlerne skal udbetales til den enkelte løn-

modtager. Afhængig af antallet af lønmodtagere i virksom-

heden vil denne retsfølge således kunne have vidtrækkende

likviditetsmæssige konsekvenser for den arbejdsgiver, som

ikke overholder sine forpligtelser, i og med at forslaget inde-

bærer, at såfremt en arbejdsgiver undlader at indsende man-

glende oplysninger for en enkelt lønmodtager, vil fonden

kunne træffe afgørelse om, at samtlige tilgodehavende ferie-

midler forfalder.

Fonden vil som udgangspunkt skulle træffe afgørelse om

delvis indbetaling af tilgodehavende feriemidler, således at

arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavende feriemidler for

de(n) berørte lønmodtager(e).

Fonden vil imidlertid også kunne træffe afgørelse om fuld-

stændig indbetaling af tilgodehavende feriemidler, således at

arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavende feriemidler for

alle lønmodtagere i virksomheden. Ved fondens afgørelse

af, om der undtagelsesvist skal ske fuldstændig indbetaling

af tilgodehavende feriemidler, vil blandt andet kunne indgå,

hvorvidt den mangelfulde indberetning kan tilregnes ar-

bejdsgiveren som forsætlig eller groft uagtsom, samt om der

er tale om systematiske mangler i indberetningen. I givet

fald vil fonden få mulighed for ved arbejdsgivers manglende

betaling at få kravet dækket af Lønmodtagernes Garantifond

jf. forslaget til § 21.

Det bemærkes, at bestemmelsens stk. 1 ikke kan danne

grundlag for et krav om, at arbejdsgiveren afgiver oplysnin-

ger om forhold, der kan belyse, om manglerne ved indberet-

ningen kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlige eller

groft uagtsomme. Dette skyldes, at arbejdsgiveren har ret til

ikke at inkriminere sig selv, jf. § 10 i lov om retssikkerhed

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 9. juni 2004.

Fonden vil derfor efter tvangsindgrebslovens § 10, stk. 3,

skulle vejlede arbejdsgiveren om, at vedkommende ikke har

pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for

bedømmelsen af, om den mangelfulde indberetning kan til-

regnes arbejdsgiveren som forsætlig eller groft uagtsom.

Det bemærkes, at fonden – for at opnå kendskab til, at ar-

bejdsgiveren ikke har indberettet alle tilgodehavende ferie-

midler – vil skulle identificere de lønmodtagere, der ikke er

indberettet oplysninger for, samt omfanget af disses tilgode-

havende feriemidler. Det forudsættes i denne forbindelse, at

den lønmodtager, der er indberettet oplysninger for, men

hvor det oplyste beløb ikke er korrekt, selv vil gøre indsigel-

se efter forslagets § 4, stk. 3. Fondens udsøgning af lønmod-

tagere, der ikke er indberettede, jf. forslagets § 4, stk. 2, vil

f.eks. kunne gennemføres ved at sammenholde de lønmodta-

gere, der er indberettet oplysninger for til fonden, med de

personer, virksomheden har indbetalt bidrag for til Arbejds-

markedets Tillægspension, og herefter indhente oplysninger

om lønmodtagernes lønforhold i optjeningsåret fra ind-

komstregisteret eller lønmodtageren selv.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Fonden vil ikke kunne pålægge arbejdsgiveren at foretage

indbetaling af tilgodehavende feriemidler, før der foreligger

en eksigibel afgørelse om omfanget af de tilgodehavende fe-

riemidler. Med hensyn til, hvornår der vil foreligge en eksi-

gibel afgørelse og dermed et grundlag for at ændre en indbe-

retning, henvises der til forslagets § 4, stk. 3, og bemærknin-

gerne hertil.

Det fremgår af forslagets § 4, at lønmodtageren ved sin ind-

sigelse over for fonden vil skulle dokumentere, at lønmodta-

geren og arbejdsgiveren er enige om en anden opgørelse af

de tilgodehavende feriemidler, eller dokumentere at løn-

modtageren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie,

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 nævnte

skridt.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at rykkerskrivelsen kan pålæg-

ges gebyr.

Forslaget indebærer, at rykkerskrivelser, som fonden sender

til en arbejdsgiver i de tilfælde, hvor arbejdsgiver mangler at

indsende oplysninger efter 1. pkt., vil kunne pålægges et ge-

byr.

Med forslaget sikres det, at fonden har mulighed for at få

dækket sine udgifter til rykkerskrivelser.

Det bemærkes i den anledning, at beskæftigelsesministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr

for rykkerskrivelser og niveauet herfor efter forslaget til stk.

Det foreslås i

stk. 6,

at beskæftigelsesministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-4,

herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om

opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning af

et krav, der kan afvises efter stk. 4, herunder om opkræv-

ning af gebyrer for rykkerskrivelser og niveauet herfor. Der

vil således kunne fastsættes regler om, at arbejdsgivere skal

betale for fondens administration, hvis de indberetter krav,

der kan afvises, fordi arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan

dokumentere, at de tilgodehavende feriemidler er opgjort i

overensstemmelse med forslaget til § 2. Der vil herunder

kunne fastsættes regler om indholdet af indberetningerne,

formkrav til og frist for indberetning samt muligheden for at

afvise en indberetning. Der vil således blive fastsat retnings-

linjer for, hvordan de i forslagets stk. 3 foreslåede oplysnin-

ger vil skulle indberettes af arbejdsgiver samt fristerne her-

for, ligesom der vil kunne fastsættes nærmere regler for ind-

beretninger foretaget af FerieKonto eller en privat feriekas-

se, jf. stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse har desuden til formål at fast-

sætte niveauet for de rykkerskrivelser, som fonden vil skulle

sende til arbejdsgivere, der misligholder forfaldne betalinger

til fonden, jf. forslaget til stk. 5.

Det bemærkes i den anledning, at gebyrindtægterne ikke må

overstige de samlede omkostninger, som fonden har haft i

forbindelse med at udstede rykkerskrivelser.

Ved beregningen af de samlede omkostninger kan fonden

indregne udgifter af både direkte og indirekte karakter.

Det foreslås i

stk. 7,

at beskæftigelsesministeren desuden be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmå-

den og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i forbindel-

se med mangelfuld indberetning og indbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler, jf. forslaget til stk. 5.

Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at

sikre muligheden for at fastsætte en smidig administration af

fondens mulighed for at sanktionere og håndhæve manglen-

de indberetninger og indbetaling af tilgodehavende ferie-

midler.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at fonden vil skulle underrette arbejds-

giveren og efterfølgende lønmodtageren om de indberettede

oplysninger, jf. dog forslagets § 28, stk. 3, 2. pkt..

Forslaget indebærer, at når fonden har modtaget en indberet-

ning, jf. forslagets § 3, vil fonden skulle underrette den en-

kelte arbejdsgiver om de samlede indberetninger, som ar-

bejdsgiveren har foretaget for hver enkelt lønmodtager, som

har et krav på tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgive-

ren. Arbejdsgiveren får således mulighed for at danne sig et

overblik over de samlede indberetninger og vil kunne berig-

tige eventuelle fejlindberetninger. Det bemærkes i den an-

ledning, at fonden vil kunne angive en periode, inden for

hvilken arbejdsgiveren vil kunne foretage berigtigelser, såle-

des at fonden efterfølgende vil kunne underrette lønmodta-

geren om de indberettede oplysninger. Ved underretningen

af arbejdsgiveren vil fonden, for at understøtte fondens mu-

lighed for at kunne foretage den mest retvisende regulering,

gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at såfremt der ikke sker

ændringer, vil det være den registrerede indberetning, der vil

danne grundlag for den kommende regulering af tilgodeha-

vende feriemidler. Der henvises i den forbindelse til forsla-

get til stk. 2 med tilhørende bemærkninger, hvorefter fonden

forud for underretningen vil skulle undersøge, om arbejdsgi-

ver har foretaget fuldstændig indberetning for alle lønmod-

tagere.

Herefter vil fonden skulle underrette den enkelte lønmodta-

ger om den indberetning af tilgodehavende feriemidler, der

er foretaget for den enkelte lønmodtager. Det bemærkes i

den anledning, at en lønmodtagers tilgodehavende feriemid-

ler vil kunne bestå af midler optjent hos forskellige arbejds-

givere, herunder arbejdsgivere hvorfra lønmodtageren er

fratrådt. De tilgodehavende feriemidler vil derfor kunne be-

stå af midler indberettet af såvel en arbejdsgiver som Ferie-

Konto eller en privat feriekasse, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Fonden skal desuden, jf. forslagets § 28, stk. 3, forud for un-

derretning af lønmodtageren undersøge, hvorvidt der er sket

en udbetaling af tilgodehavende feriemidler, jf. § 28. Ved

underretningen af lønmodtageren vil fonden for at under-

støtte fondens mulighed for at kunne foretage den mest ret-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

visende regulering gøre lønmodtageren opmærksom på, at

såfremt lønmodtageren ikke gør indsigelse inden udgangen

af marts 2021, vil det være den indberetning, som vil danne

grundlag for den kommende regulering af tilgodehavende

feriemidler. Det bemærkes, at fristen for at gøre endelig ind-

sigelse mod opgørelsen vil være omfattet af forslaget til stk.

Det bemærkes, at underretningspligten er noget andet og

mere end oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens

artikel 13 og 14. Det understreges således, at bestemmelsen

ikke berører forordningens artikel 13 og 14.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at fonden vil skulle undersøge,

om arbejdsgiver har foretaget fuldstændig indberetning for

alle lønmodtagere, jf. forslagets § 3.

Forslaget indebærer, at fonden i forbindelse med indberet-

ningerne, jf. forslagets § 3, og underretningen herom, jf. for-

slagets stk. 1, vil få til opgave at undersøge, om der er fore-

taget indberetning af tilgodehavende feriemidler for alle de

lønmodtagere, som må formodes at have optjent ferie efter

de gældende ferieregler i perioden 1. september 2019 til og

med 31. august 2020, jf. forslagets § 2. I praksis vil det kun-

ne ske ved at undersøge, om der er indberettet tilgodehaven-

de feriemidler for alle de lønmodtagere, som er registeret i

indkomstregistret med lønindkomst i den pågældende perio-

de, samt oplysninger om indbetalte ATP-bidrag hos Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis fonden identificerer løn-

modtagere, for hvilke der må antages ikke at være indberet-

tet oplysninger om tilgodehavende feriemidler, vil fonden

skulle foretage høring af pågældende arbejdsgiver og løn-

modtager over den manglende indberetning.

Forslaget indebærer, at såfremt fonden identificerer et løn-

modtagerforhold, hvor det på baggrund af oplysninger i

f.eks. indkomstregistret må antages, at arbejdsgiveren ikke

har indberettet tilgodehavende feriemidler, påhviler det fon-

den at undersøge forholdet nærmere. Dette vil i følge forsla-

get skulle ske ved, at fonden hører arbejdsgiver og lønmod-

tager om det konkrete forhold. Det bemærkes i den anled-

ning, at der både vil kunne være tale om tilfælde, hvor ar-

bejdsgiver ingen indberetning har foretaget, samt tilfælde

hvor indberetningen må antages at være ufuldstændig.

Forslaget har til formål at medvirke til i størst muligt om-

fang at sikre korrekt indberetning og opgørelse af lønmodta-

gerens krav på tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i

stk. 3,

at en lønmodtager, der er uenig i en op-

gørelse efter § 3, vil skulle gøre indsigelse senest den 30. ju-

ni 2025. Det foreslås endvidere, at lønmodtageren ved orien-

tering af fonden ved indsigelsen vil skulle dokumentere, at

lønmodtageren og arbejdsgiveren er enige om en anden op-

gørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller at lønmodta-

geren har foretaget de i § 35, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 nævnte skridt.

Forslaget bygger på, at de tilgodehavende feriemidler opgø-

res efter den gældende ferielovs regler, og at eventuelle tvi-

ster m.v. tilsvarende behandles efter de regler, som pengene

er optjent efter.

Som det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 2, stk.

1, vil de tilgodehavende feriemidler være optjent i to for-

skellige optjeningsår, hvorfor forældelse efter den gældende

ferielovs § 35, stk. 2, vil indtræde delvist den 1. maj 2024 og

delvist den 1. maj 2025. Ved anvendelse af forældelseslo-

vens almindelige bestemmelser for krav, der udspringer af

ansættelsesforhold, vil forældelse som udgangspunkt indtræ-

de 5 år efter indberetningsfristen. Dette tidspunkt vil være

den 31. december 2025. Det vurderes mest hensigtsmæssigt,

at fristen for at gøre indsigelse over for en indberetning af

tilgodehavende feriemidler ophører på ét tidspunkt, og at

dette tidspunkt bør fastsættes til 4�½ år efter indberetningsfri-

sten i forslagets § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni 2025.

Ved orientering af fonden om indsigelse mod en indberet-

ning vil der efter forslaget skulle vedlægges dokumentation

for enighed mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren eller

for, at lønmodtageren med succes har taget skridt som nævnt

i den gældende ferielovs § 35, stk. 2, senest den 30. juni

2025. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren ikke er enige

om en ændring, vil lønmodtageren således skulle fremlægge

dokumentation for, at lønmodtageren har søgt kravet gen-

nemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse,

indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig

henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering. Orientering om indsigelsen vil skulle ved-

lægges dokumentation for, at tidsfristen er overholdt, og at

lønmodtageren har fået medhold, f.eks. i form af en dom el-

ler afgørelse.

Fonden vil således også kunne orienteres om indsigelsen ef-

ter den 30. juni 2025.

Det bemærkes, at arbejdsgiveren også vil kunne foretage

indsigelse overfor undskyldelige fejl ved opgørelsen under

samme betingelser, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Det bemærkes, at denne indsigelsesret ikke skal forveksles

med indsigelsesretten efter databeskyttelsesforordningens

artikel 21, der ikke berøres af lovforslaget.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at FerieKonto og de private fe-

riekasser senest den 31. december 2020 vil skulle overføre

de tilgodehavende feriemidler til fonden, som de har indbe-

rettet til fonden, jf. forslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., jf. dog for-

slaget til stk. 2.

Forslaget indebærer, at fonden ved udgangen af 2020 vil ha-

ve modtaget tilgodehavende feriemidler til forvaltning.

Baggrunden for, at FerieKonto og de private feriekasser vil

skulle foretage indbetaling senest den 31. december 2020,

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

er, at de allerede har modtaget indbetalingerne fra arbejdsgi-

verne.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at tilføre fon-

den likviditet.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fonden vil kunne forlange til-

godehavende feriemidler, som en arbejdsgiver i strid med

reglerne ikke har indbetalt til FerieKonto eller en privat fe-

riekasse, betalt inden 30 dage med tillæg af renter efter § 28,

stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. ok-

tober 2015 (den gældende ferielov). Efter den gældende fe-

rielov har arbejdsgiverne pligt til at indbetale feriegodtgørel-

sen til FerieKonto samtidig med indberetningen. Efter den

gældende ferielovs § 28, stk. 2, skal alle arbejdsgivere, der

indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, ved forsinket ind-

betaling betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt må-

ned regnet fra forfaldsdatoen.

Forslaget har sin baggrund i, at FerieKonto og de private fe-

riekasser ikke vil kunne overføre beløb, der endnu ikke er

indbetalt af arbejdsgiveren. Med den foreslåede bestemmel-

se vil FerieKontos eller den private feriekasses krav mod ar-

bejdsgiveren blive overført til fonden. Fonden vil dermed

have mulighed for at kræve beløbet indbetalt inden 30 dage

fra påkrav, ligesom det gør sig gældende for fondens andre

inddrivelsesskridt i forslagets § 3, stk. 5, og § 10. Fonden vil

endvidere kunne tillægge kravet renter efter samme bestem-

melse, som finder anvendelse for FerieKonto og de private

feriekasser.

Fonden vil endvidere få mulighed for ved arbejdsgiverens

manglende betaling at få kravet dækket af Lønmodtagernes

Garantifond, jf. forslagets § 21.

Det foreslås i

stk. 2,

at FerieKonto senest den 1. april 2020

skal overføre de feriemidler, der er indbetalt til FerieKonto

for perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019 til

fonden. Der vil være tale om midler, der er indbetalt af ar-

bejdsgivere til FerieKonto jf. den gældende ferielovs § 28.

Formålet med bestemmelsen er, at fonden vil have mulighed

for at udbetale tilgodehavende feriemidler i form af særlige

fondsferiedage fra den 1. maj 2020 til lønmodtagere, der er

omfattet af forslagets § 28. Beløbet fratrækkes den overfør-

sel, der skal ske fra FerieKonto af indberettede tilgodeha-

vende feriemidler til fonden senest 31. december 2020, jf.

forslagets stk. 1.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at arbejdsgiver i forbindelse med indbe-

retningen efter forslagets § 3 indbetaler tilgodehavende fe-

riemidler for hver lønmodtager til fonden, medmindre ar-

bejdsgiver i forbindelse med indberetningen tilkendegiver,

at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i

virksomheden, indtil de forfalder til betaling efter §§ 8 og 9,

jf. dog § 3, stk. 5, 2. pkt.

Heraf følger, at det vil være udgangspunktet, at arbejdsgive-

ren skal indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden.

Arbejdsgiveren vil dog have mulighed for at tilkendegive, at

denne vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler

i virksomheden. Herved vil arbejdsgiveren benytte sig af en

mulighed for at etablere et gældsforhold til fonden, som er

nærmere reguleret i forslagets §§ 7-11.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiverne vil få mulighed for at

beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virk-

somhederne, således at de først skal indbetale feriemidlerne,

når lønmodtageren når folkepensionsalderen, forlader ar-

bejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager eller ved fraflyt-

ning til udlandet – på samme måde som efter de gældende

regler, jf. ferielovens § 30.

Arbejdsgiveren kan på ethvert tidspunkt vælge at indbetale

en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler til fonden, her-

under ved ordningens start. Indbetalingen frigør virksomhe-

den fra betalingsforpligtelsen overfor fonden.

Det foreslås i

stk. 2,

at arbejdsgivere, der ikke har indbetalt

samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, årligt senest

den 31. august, vil skulle bekræfte over for fonden, at ar-

bejdsgiver fortsat vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende

feriemidler i virksomheden. Herved imødegås risikoen for,

at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærk-

som derpå inden for overskuelig tid.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at arbejdsgiveren

hvert år vil skulle bekræfte over for fonden, at denne fortsat

vil beholde de tilgodehavende feriemidler, som ikke skal

indbetales efter forslagets §§ 8 og 9, i virksomheden – og

altså, om arbejdsgiveren fortsat ønsker at opretholde gælds-

forholdet til fonden.

Hvis arbejdsgiveren ønsker at opretholde gældsforholdet til

fonden, vil arbejdsgiveren skulle give fonden meddelelse

herom senest den 31. august, svarende til forfaldsdatoen for

opkrævede beløb efter forslagets § 8.

Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at opretholde gældsforhol-

det til fonden, vil arbejdsgiveren skulle indbetale alle tilgo-

dehavende feriemidler med tillæg af den årlige indeksering

til fonden sammen med det eventuelt opkrævede beløb efter

forslagets § 8.

Det bemærkes, at baggrunden for forslaget om, at arbejdsgi-

ver årligt vil skulle bekræfte, at denne fortsat ønsker at be-

holde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, er hen-

synet til fondens muligheder for at holde sig ajour med virk-

somheders status og dermed muligheden for at kunne sikre

indbetaling af de tilgodehavende feriemidler.

Det bemærkes, at fonden i perioderne mellem arbejdsgivers

årlige bekræftelse vil have mulighed for at holde sig ajour

med en virksomheds status ved f.eks. at følge virksomheden

i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret). Af re-

gistret fremgår blandt andet oplysninger om virksomhedens

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

startdato, virksomhedsform, momsoplysninger samt status

som enten aktiv, under opløsning eller lignende. Alle virk-

somheder, der tjener over 50.000 kr. årligt, skal have et

CVR-nummer og være registreret i CVR-registret. I den for-

bindelse bemærkes det, at en virksomhed, der flytter hjem-

sted til udlandet, automatisk vil få lukket sit CVR-nummer

og dermed opgive sin tilknytning til Danmark. Det er muligt

at abonnere gratis på oplysninger om virksomheder i CVR-

registret.

Det bemærkes, at der vil kunne være situationer, hvor en

udenlandsk arbejdsgiver, der ikke er formelt etableret i Dan-

mark, har haft en lønmodtager beskæftiget i Danmark, der

har optjent tilgodehavende feriemidler. Det kunne f.eks. væ-

re en herboende journalist fra et fransk nyhedsbureau, der

ikke er omfattet af udstationeringsreglerne, og som derfor

optjener ferie efter den danske ferielov.

Såfremt den udenlandske arbejdsgiver ikke har indbetalt de

tilgodehavende feriemidler i forbindelse med selve indberet-

ningen, og fonden dermed har et krav på tilgodehavende fe-

riemidler hos den udenlandske arbejdsgiver, vil det være re-

levant, at fonden kan holde sig ajour med den udenlandske

arbejdsgivers fortsatte tilknytning til Danmark.

En sådan udenlandsk arbejdsgiver vil ikke være registreret i

CVR-registret, men skal derimod være registreret i Registret

for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret). Udenland-

ske arbejdsgivere, der leverer tjenesteydelser i Danmark,

skal anmelde sig i RUT-registret, jf. udstationeringslovens

§§7 a-7 e. Fonden vil således f.eks. kunne forespørge på re-

gistreringerne i RUT-registret, om en udenlandsk virksom-

hed opgiver sin tilknytning til Danmark, og de tilgodehaven-

de feriemidler dermed skal indbetales til fonden.

Når fonden er blevet opmærksom på, at en virksomhed er

under opløsning eller ophør eller opgiver den tilknytning til

Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehaven-

de feriemidler, og dermed er omfattet af indbetalingsforplig-

telsen, jf. forslagets § 9, men virksomheden ikke af egen

drift indbetaler tilgodehavende feriemidler til fonden, men

blot lukker – er det op til fonden at sende eventuel rykker-

skrivelse til pågældende virksomhed, jf. forslaget til § 10.

Det foreslås i

stk. 3,

at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt

samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, til enhver tid

frivilligt vil kunne indbetale en lønmodtagers tilgodehaven-

de feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer, jf.

stk. 4 og § 7.

Dette indebærer, at arbejdsgiveren på et hvilket som helst

tidspunkt kan vælge at ophæve gældsforholdet til fonden.

Hvis arbejdsgiver indbetaler tilgodehavende feriemidler, vil

arbejdsgiver som anført i forslagets stk. 5 bringe enhver for-

pligtelse, for så vidt angår tilgodehavende feriemidler i for-

hold til den pågældende lønmodtager til ophør, jf. dog for-

slagets stk. 4.

Det vil derfor være en forudsætning for indbetaling, at ind-

betalingen omfatter det fulde beløb, der er indberettet efter

forslagets § 3 og reguleret i overensstemmelse med forsla-

gets § 7, i forhold til den enkelte lønmodtager. Det vil ikke

være muligt at indbetale den enkelte lønmodtagers tilgode-

havende feriemidler ratevis. Dette er også begrundet i van-

skeligheden ved at administrere delvise indbetalinger.

Det vil derimod være muligt for arbejdsgiver at indbetale til-

godehavende feriemidler for enkelte lønmodtagere, hvorved

arbejdsgiver frigør sig fra forpligtelser vedrørende disse løn-

modtagere, mens sådanne forpligtelser fortsat kan bestå ved-

rørende andre lønmodtagere. Det vil eksempelvis være en

mulighed, at arbejdsgiver indbetaler tilgodehavende ferie-

midler til fonden i forbindelse med, at den enkelte lønmod-

tager fratræder, så arbejdsgiver alene har forpligtelser vedrø-

rende lønmodtagere, som fortsat er ansat hos arbejdsgiveren.

Det foreslås i

stk. 4,

at de frivilligt indbetalte tilgodehavende

feriemidler, jf. forslagets stk. 3, vil skulle indekseres efter

forslagets § 7. Indekseringen vil skulle være forholdsmæssig

for perioden fra den seneste indeksering efter § 7 og frem til

og med den måned, hvori indbetaling finder sted.

I det omfang, en arbejdsgiver vælger frivilligt at indbetale

tilgodehavende feriemidler for en, flere eller alle lønmodta-

gere i virksomheden, vil der – i forbindelse med den først-

kommende årlige indeksering af kravene mod arbejdsgiver-

ne – også skulle foretages en forholdsmæssig indeksering af

de krav, der er indfriet siden sidste indeksering.

Indekseringen vil skulle foretages forholdsmæssigt pr. må-

ned. Indfrier en arbejdsgiver således den 20. januar, vil in-

dekseringen svare til 7 måneder (juli til januar) af 12 måne-

der.

Det bemærkes, at der ikke skal foretages en tilsvarende for-

holdsmæssig indeksering, hvis kravet bliver indfriet i årets

løb efter forslagets § 8.

Det foreslås i

stk. 5,

at arbejdsgivers forpligtelser over for

fonden vedrørende den pågældende lønmodtager ophører

med arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmodtagers til-

godehavende feriemidler med tillæg af indeksering, jf. for-

slagets stk. 4 og § 7.

Det er med forslaget muligt for arbejdsgiver efter indberet-

ning, jf. forslagets § 3, at bringe sine forpligtelser i relation

til tilgodehavende feriemidler både helt og for en del af virk-

somhedens lønmodtagere til ophør. Det vil dog være en be-

tingelse, at der også foretages indbetaling af tilskrevet in-

deksering, jf. forslagets § 7, og efterfølgende forholdsmæs-

sig indeksering, jf. forslagets stk. 4.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiver ikke vil kunne foretage

delvis indbetaling for en lønmodtager. For at arbejdsgivers

forpligtelse overfor fonden skal ophøre, skal der indbetales

fuldt for den enkelte lønmodtager.

Til § 7

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i stk.

at fonden skal give arbejdsgiver medde-

lelse om størrelsen af indekseringen af de tilgodehavende fe-

riemidler.

Baggrunden for forslaget er, at arbejdsgivere, der har tilken-

degivet, at de vil beholde ikke forfaldne, tilgodehavende fe-

riemidler i virksomheden, skal forrente midlerne med en år-

lig lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen,

indtil beløbet indbetales, hvilket senest sker på det tids-

punkt, hvor lønmodtageren skal have beløbet udbetalt. Dette

vil være, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller

f.eks. forlader arbejdsmarkedet som følge af førtidspension,

efterløn, udbetaling af en alderspension oprettet som led i et

ansættelsesforhold eller ved fraflytning til udlandet.

Forslaget indebærer, at størrelsen af den årlige lønindekse-

ring, som tilskrives af fonden og opgøres på baggrund af de

seneste oplysninger om den årlige faktiske lønudvikling, jf.

forslaget til stk. 3, skal meddeles til arbejdsgiver af fonden.

Formålet med forslaget er, at give arbejdsgiver besked om

den årlige forrentning af arbejdsgivers skyldige beløb, såle-

des at arbejdsgiver er klar over, hvad det skyldige beløb til

fonden beløber sig til.

Det foreslås desuden i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren el-

ler den, som beskæftigelsesministeren bemyndiger hertil,

hvert år den 31. maj vil skulle fastsætte størrelsen af den in-

deksering, arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de til-

godehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale

til fonden.

Det foreslås, at indekseringen vil skulle fastsættes til den

procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året

forud for lønåret og opgøres hvert år den 31. maj på bag-

grund af Dansk Arbejdsgiversforenings årlige lønstatistik

(Strukturstatistikken). Denne statistik indgår også i grundla-

get for tilpasningsprocenten, jf. § 3 i lov nr. 373 af 28. maj

2003 om en satsreguleringsprocent, der indgår i den årlige

regulering af f.eks. en række offentlige ydelser, så de følger

lønudviklingen.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om meddelelsen til arbejdsgi-

ver.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at fonden vil

skulle informere arbejdsgiverne om størrelsen af den årlige

indeksering, samt give de oplysninger, der er nødvendige

for, at arbejdsgiveren kan opgøre, hvor stor en del af de til-

godehavende feriemidler, der er henholdsvis kortfristet og

langfristet gæld. Det præcise indhold af meddelelsen vil

blandt andet afhænge af den teknologiske udvikling.

Dermed vil det af arbejdsgiverne regulerede beløb være det

beløb, som arbejdsgiveren efter forslagets § 8 vil skulle ind-

betale for den enkelte lønmodtager, hvis lønmodtageren før

næste indeksering når folkepensionsalderen eller en af de

andre årsager til udbetaling indtræffer, jf. forslaget til § 15

stk. 2-4.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at fonden hvert år inden udgan-

gen af juli måned vil skulle træffe afgørelse om, at arbejds-

givere senest den 1. september skal indbetale tilgodehaven-

de feriemidler for de lønmodtagere, som fonden har udbetalt

eller vil skulle udbetale tilgodehavende feriemidler til i pe-

rioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen

af februar måned i det følgende år, fordi lønmodtageren har

nået folkepensionsalderen. Afgørelsen omfatter også tilgo-

dehavende feriemidler udbetalt efter forslagets § 28, stk. 4.

Forslaget medfører således, at det fulde beløb for tilgodeha-

vende feriemidler for den enkelte lønmodtager hos arbejds-

giveren indbetales. Det bemærkes, at der vil kunne være tale

om indbetaling af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgi-

ver, hvor det fulde beløb tidligere er udbetalt til lønmodtage-

ren.

Der henvises til forslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det

fremgår, at fonden vil skulle udbetale tilgodehavende ferie-

midler med regulering til lønmodtageren, når pågældende

har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov om

social pension.

Afgørelser om indbetaling af tilgodehavende feriemidler vil

skulle omfatte hver enkelt lønmodtager, som opfylder betin-

gelserne i den foreslåede § 15, stk. 1, 1. pkt., såfremt løn-

modtagerens tilgodehavende feriemidler ikke allerede af

egen drift er indbetalt af arbejdsgiveren senest på afgørelses-

tidspunktet.

Det forudsættes, at fonden snarest muligt efter den 31. maj

stiller data til rådighed for arbejdsgiveren om indekseringen

af de tilgodehavende feriemidler. Det forudsættes endvidere,

at fonden snarest muligt og gerne forud for fristens udløb

sender en afgørelse til arbejdsgiveren med oplysning om in-

dekseringens størrelse samt størrelsen af de krav, der hen-

holdsvis kan og skal betales senest den 1. september, med

opfordring til at oplyse, om arbejdsgiveren fortsat vil behol-

de de tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fonden i 2021 vil skulle træffe

afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemid-

ler, som i medfør af forslaget til § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15,

stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.

Baggrunden for forslaget er, at der i forbindelse med fon-

dens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om,

hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. forslaget sam-

menholdt med § 15, stk. 5, hvorefter fonden ikke har pligt til

at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler

efter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021. Efter forslagets

§ 15, stk. 1, 1. pkt., kan der i 2021 træffes afgørelse vedrø-

rende alle, der når folkepensionsalderen i perioden 1. marts

2021 til 28. februar 2022. Med forslagets § 15, stk. 1, 2.

pkt., sikres, at der i 2021 også kan træffes afgørelse vedrø-

rende alle, der har nået folkepensionsalderen inden den 1.

marts 2021. Med forslagets § 15, stk. 2, sikres, at der i 2021

også kan træffes afgørelse vedrørende de lønmodtagere, som

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

inden udgangen af februar 2021 ville have fået de tilgodeha-

vende feriemidler udbetalt i medfør af § 15, stk. 2-4, men

som i medfør af § 15, stk. 5, må vente til den 1. oktober

2021.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at fonden endvidere hvert år in-

den udgangen af juli måned vil skulle træffe afgørelse om,

at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1.

marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar

måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager ef-

ter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden

senest den 1. september i afgørelsesåret. Afgørelsen omfat-

ter også tilgodehavende feriemidler udbetalt efter forslagets

§ 28, stk. 4. Forslaget medfører således, at det fulde beløb

for tilgodehavende feriemidler for den enkelte lønmodtager

hos arbejdsgiveren indbetales. Det bemærkes, at der vil kun-

ne være tale om indbetaling af tilgodehavende feriemidler

fra arbejdsgiver, hvor det fulde beløb tidligere er udbetalt til

lønmodtageren.

Fonden vil således skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgi-

ver skal indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden for

de lønmodtagere, som i den pågældende periode har fået ud-

betalt tilgodehavende feriemidler med tillæg af årlige regu-

leringer, fordi pågældende har forladt arbejdsmarkedet og er

overgået til førtidspension, efterløn eller fleksydelse, har få-

et udbetalt alderspension som led i et ansættelsesforhold el-

ler har taget varig bopæl i udlandet, jf. forslaget til § 15, stk.

Fonden vil endvidere skulle træffe afgørelse om, at arbejds-

giver skal indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden

for de lønmodtagere, hvor fonden ved lønmodtagers død har

udbetalt lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler med til-

læg af årlige reguleringer til dødsboet, jf. forslaget til § 15,

stk. 3.

Fonden vil herudover skulle træffe afgørelse om, at arbejds-

giver skal indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden

for de lønmodtagere, hvis samlede tilgodehavende feriemid-

ler på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr., jf.

forslaget til § 15, stk. 4.

Afgørelser om indbetaling af tilgodehavende feriemidler vil

skulle omfatte hver enkelt lønmodtager, som opfylder betin-

gelserne i forslagets § 15, stk. 2-4, såfremt lønmodtagerens

tilgodehavende feriemidler ikke allerede af egen drift er ind-

betalt af arbejdsgiveren senest på afgørelsestidspunktet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at fonden i 2021 vil skulle træffe

afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemid-

ler, som i medfør af forslaget til § 15, stk. 2-4, jf. § 15, stk.

5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.

Baggrunden for forslaget er, at der i forbindelse med fon-

dens oprettelse og igangsætning er behov for særregler om,

hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. forslaget sam-

menholdt med § 15, stk. 5, hvorefter fonden ikke har pligt til

at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler

efter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021. Med forslagets

§ 15, stk. 2, sikres, at der i 2021 kan træffes afgørelse vedrø-

rende de lønmodtagere, som inden udgangen af februar

2021 ville have fået de tilgodehavende feriemidler udbetalt i

medfør af § 15, stk. 2-4, men som i medfør af § 15, stk. 5,

må vente til den 1. oktober 2021.

Det foreslås desuden i

stk. 3,

at fonden hvert år inden udgan-

gen af juli måned vil skulle træffe afgørelse om, at forholds-

mæssig indeksering efter forslagets § 6, stk. 4, som vedrører

perioden 1. juni i det forudgående år og frem til 31. maj i af-

gørelsesåret, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden senest

den 1. september.

Fonden vil således skulle træffe afgørelse om, at arbejdsgi-

ver for de tilgodehavende feriemidler, som denne har indbe-

talt frivilligt i årets løb, jf. forslagets § 6, stk. 1, skal indbe-

tale en forholdsmæssig indeksering for perioden fra den se-

neste indeksering efter § 7 og frem til indbetalingstidspunk-

tet.

Forslaget indebærer, at i det omfang, en arbejdsgiver vælger

frivilligt at indbetale tilgodehavende feriemidler for en, flere

eller alle lønmodtagere i virksomheden, vil arbejdsgiver i

forbindelse med den førstkommende årlige indeksering af

kravene mod arbejdsgiverne, modtage en afgørelse om, at

der er foretaget en forholdsmæssig indeksering af det eller

de krav, arbejdsgiver har indfriet siden sidste indeksering.

Indekseringen vil skulle foretages forholdsmæssigt pr. må-

ned. Indfrier en arbejdsgiver således den 20. januar, vil in-

dekseringen svare til 7 måneder (juli til januar) af 12 måne-

der.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at arbejdsgiver i visse situationer under

alle omstændigheder vil skulle foretage indbetaling til fon-

den. Det gælder i tilfælde, hvor arbejdsgivers virksomhed

opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark,

som udløste de registrerede krav på tilgodehavende ferie-

midler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgi-

vers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehand-

ling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling.

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren skal indbetale til-

godehavendet ved afvikling af sine aktiviteter. Heri ligger

ikke blot, at der skal ske indbetaling, hvis et selskab tømmes

for aktiver, men også, at den virksomhed, som afvikler sin

hidtidige produktionsaktivitet for at anvende herved ind-

komne midler til finansiel aktivitet, skal foretage indbetaling

til fonden.

Forslaget betyder, at arbejdsgiver vil skulle indbetale belø-

bet til fonden senest på det tidspunkt, hvor en af ovennævnte

situationer indtræffer.

Det bemærkes, at det af forslaget til § 10, stk. 2, fremgår, at

i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler tilgodehaven-

de feriemidler, der er forfaldne efter forslaget til nærværen-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

de bestemmelse, vil fonden skulle sende en rykkerskrivelse

til pågældende arbejdsgiver, hvorefter pågældende vil skulle

indbetale inden for en frist på fire uger. Der henvises til be-

mærkningerne til forslaget til § 10, stk. 2.

Det betyder, at arbejdsgiver, uanset forslaget til § 8, vil skul-

le indbetale tilgodehavende feriemidler til fonden senest

samtidig med, at arbejdsgivers virksomhed opgiver den til-

knytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på

tilgodehavende feriemidler. Dette vil i praksis forekomme,

når arbejdsgivers virksomhed foretager grænseoverskriden-

de flytning til udlandet. Destinationen for den grænseover-

skridende flytning er bestemmelsens anvendelsesområde

uvedkommende, idet den blotte grænseoverskridende flyt-

ning bevirker, at virksomheden opløses i dansk CVR-for-

stand og således ikke længere betragtes som etableret i Dan-

mark med de rettigheder og forpligtelser, der følger heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget § 6,

stk. 2.

Herudover foreslås det i

stk. 2,

at overdrager og erhverver i

forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en virksom-

hed i fælleskab vil kunne meddele fonden, at erhverver

overtager overdragers forpligtelse vedrørende tilgodehaven-

de feriemidler.

Det betyder, at der ved virksomhedsoverdragelse vil kunne

ske debitorskifte mellem overdrager og erhverver, hvis der

foreligger en fælles aftale herom, som de to parter meddeler

fonden. Hvis der ikke foreligger en aftale herom, så vil over-

drager fortsat have forpligtelsen vedrørende de tilgodeha-

vende feriemidler. Fonden vil skulle meddele erhverver, at

denne er indtrådt i forpligtelsen. Det er en betingelse, at er-

hverver har et gyldigt SE- eller CVR-nummer.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at virksomheds-

overdragelse ikke i sig selv bevirker, at tilgodehavende fe-

riemidler skal indbetales til fonden, og derved sikres det, at

spørgsmålet om tilgodehavende feriemidler ikke udgør en

hindring for, at virksomheder omsættes.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at såfremt en arbejdsgiver, der

ikke har indbetalt tilgodehavende feriemidler, ikke rettidigt

tilkendegiver, at denne ønsker at beholde tilgodehavende fe-

riemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 1, eller bekræfter, at

denne fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodeha-

vende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2, vil fonden

umiddelbart efter fristen for indberetning, jf. § 3, stk. 1, eller

bekræftelse jf. § 6, stk. 2, skulle sende en rykkerskrivelse til

den pågældende arbejdsgiver.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at hvis der ikke foreligger svar

inden 4 uger fra modtagelse af rykkerskrivelsen vil samtlige

tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren forfalde,

medmindre manglende rettidig tilkendegivelse eller bekræf-

telse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at

der vil ske betaling.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en ar-

bejdsgiver, der ikke indbetaler de tilgodehavende feriemid-

ler i forbindelse med indberetningen, jf. forslaget til § 3, og

ikke har tilkendegivet ønske om at ville beholde de tilgode-

havende feriemidler i virksomheden, vil skulle indbetale til-

godehavende feriemidler til fonden. Retten til at beholde de

tilgodehavende feriemidler mistes dog ikke, hvis manglende

tilkendegivelse er undskyldelig og uden betydning for ud-

sigten til, at der vil ske betaling. Denne undtagelse er fundet

rimelig, da der er tale om at miste en ret efter loven til at be-

holde feriemidlerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at en ar-

bejdsgiver ved manglende bekræftelse vil kunne miste retten

efter loven til ikke at skulle indbetale tilgodehavende ferie-

midler i forbindelse med indberetningen af disse, jf. forsla-

get til § 6, stk. 1.

Det samme gælder som udgangspunkt, hvis virksomheden

undlader at reagere på en rykker om bekræftelse, jf. ovenfor.

Retten til at beholde de tilgodehavende feriemidler mistes

dog ikke, hvis manglende rettidig bekræftelse er undskylde-

lig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling.

Det er fundet rimeligt at kunne gøre undtagelse, da der er ta-

le om at arbejdsgiver i givet fald vil miste en ret efter loven

til at beholde feriemidlerne.

Det bemærkes i den anledning, at der ved undskyldelig me-

nes helt særlige omstændigheder, som ikke kan tilregnes ar-

bejdsgiver, og som er uden betydning for udsigten til, at der

vil ske betaling. Der vil således f.eks. ikke foreligge und-

skyldelighed, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort sig bekendt

med indholdet af sin e-Boks, medmindre dette skyldes ser-

vernedbrud hos e-Boks.

Såfremt disse særlige omstændigheder måtte indtræffe, kan

fonden tillade, at arbejdsgiver stilles som om, at rettidig be-

kræftelse har fundet sted. I sådanne tilfælde foretager fon-

den det fornødne for at sikre, at arbejdsgiver og i givet fald

Lønmodtagernes Garantifond stilles som om, at rettidig be-

kræftelse har fundet sted.

Forslaget indebærer, at midler, der er indbetalt til fonden af

Lønmodtagernes Garantifond, vil skulle betales tilbage til

Lønmodtagernes Garantifond, og at der skal ske tilbagefør-

sel, for så vidt angår den del af kravet, der er overgået til

SKAT.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at fonden kan fastsætte en frist

for indsendelse af dokumentation for forhold omfattet af for-

slaget til stk. 1, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at fonden har mulighed for at fastsætte

en frist for, hvornår arbejdsgiver senest skal dokumentere

manglende rettidig tilkendegivelse eller bekræftelse er und-

skyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske

betaling.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at rykkerskrivelsen kan pålæg-

ges gebyr.

Forslaget indebærer, at rykkerskrivelser, som fonden sender

til en arbejdsgiver i de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke retti-

digt tilkendegiver, hvorvidt denne ønsker at beholde tilgode-

havende feriemidler i virksomheden eller bekræfter, at den-

ne fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende

feriemidler i virksomheden efter 1. pkt., vil kunne pålægges

et gebyr.

Med forslaget sikres det, at fonden har mulighed for at få

dækket sine udgifter til rykkerskrivelser.

Det bemærkes i den anledning, at beskæftigelsesministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr

for rykkerskrivelser og niveauet herfor efter forslaget til §

11, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at hvis arbejdsgiver undlader at

indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. §

3, stk. 5, 2. pkt., § 5, 2. pkt., §§ 8-9 og § 10, stk. 1, skal fon-

den sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om

indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden fire

uger.

Denne sanktion er fundet rimelig, da der foreligger mislig-

holdelse af en aktuel pligt til betaling af tilgodehavende fe-

riemidler.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at kravet om rykkerskrivelse ef-

ter 1. pkt. ikke gælder ved forfald som følge af arbejdsgivers

konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørel-

se om insolvensbehandling, eller hvor boet sluttes ved boud-

læg uden skiftebehandling.

Forslaget indebærer, at fondens pligt til at sende rykker ikke

vil finde anvendelse på arbejdsgivere, der er insolvente og

derfor opfylder de sædvanlige betingelser for anmeldelse af

krav til Lønmodtagernes Garantifond. I disse tilfælde vil

fonden kunne anmelde kravet i Lønmodtagernes Garanti-

fond uden forudgående rykker. Der henvises til forslagets §

21 om anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at rykkerskrivelsen kan pålæg-

ges gebyr.

Forslaget indebærer, at rykkerskrivelser, som fonden sender

til en arbejdsgiver i de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke retti-

digt tilkendegiver, hvorvidt denne ønsker at beholde tilgode-

havende feriemidler i virksomheden eller bekræfter, at den-

ne fortsat ønsker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende

feriemidler i virksomheden efter 1. pkt., vil kunne pålægges

et gebyr.

Med forslaget sikres det, at fonden har mulighed for at få

dækket sine udgifter til rykkerskrivelser.

Det bemærkes i den anledning, at beskæftigelsesministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr

for rykkerskrivelser og niveauet herfor efter forslaget til §

11, stk. 3.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgivers herunder

FerieKonto og private feriekassers indbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler efter forslagets §§ 3, 5, 6 og 8-10, herun-

der om de oplysninger der skal ledsage indbetalingen.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der blandt an-

det kan fastsættes nærmere regler om arbejdsgivers indbe-

retning af tilgodehavende feriemidler til fonden, herunder

om de oplysninger der skal ledsage indbetalingen, jf. forsla-

get til § 3.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det endvidere, at der

blandt andet kan fastsættes nærmere regler om, hvordan Fe-

rieKonto og private feriekassers indbetaling af tilgodehaven-

de feriemidler skal administreres, samt om hvilke oplysnin-

ger, der skal ledsage betalingen.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det yderligere, at der

blandt andet kan fastsættes nærmere regler om arbejdsgivers

indbetaling af tilgodehavende feriemidler til fonden. Med

bemyndigelsen vil der blandt andet kunne fastsættes regler

om indeksering af tilgodehavende feriemidler, som arbejds-

giver frivilligt indbetaler efter forslaget til § 6, stk. 4.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det desuden, at der

blandt andet kan fastsættes nærmere regler om fondens af-

gørelser om indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter

forslaget til § 8.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der blandt an-

det kan fastsættes nærmere regler om de situationer, hvor til-

godehavende feriemidler forfalder til betaling til fonden se-

nest samtidig med arbejdsgivers virksomhed opløses, ophø-

rer eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de

registrerede krav på tilgodehavende feriemidler. Ligesom

det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om de si-

tuationer, hvor tilgodehavende feriemidler i øvrigt forfalder

på grund af arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død,

såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller

boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, samt tilfæl-

de hvor arbejdsgiveren skal indbetale tilgodehavendet ved

afvikling af sine aktiviteter, jf. forslagets § 9.

Endelig forslås det, at der med hjemmel i bemyndigelsen

blandt andet kan fastsættes nærmere regler om de situatio-

ner, hvor arbejdsgiver undlader at tilkendegive ønske om at

opbevare tilgodehavende feriemidler i fonden, og hvor fon-

den skal sende en rykkerskrivelse jf. forslaget til § 10, stk. 1.

Ligesom det foreslås, at der blandt andet kan fastsættes nær-

mere regler om de situationer, hvor arbejdsgiver undlader at

indbetale forfaldne tilgodehavende feriemidler, og hvor fon-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

den skal sende en rykkerskrivelse, jf. forslaget til § 10, stk.

Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at

sikre muligheden for at fastlægge en smidig administration

af indbetalingerne.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgivers

meddelelse til fonden om, at arbejdsgiver vil beholde ikke

forfaldne, tilgodehavende feriemidler i virksomheden efter

forslaget til § 6, stk. 1 og 2.

Med bemyndigelsen foreslås det, at der blandt andet kan

fastsættes nærmere regler om, at arbejdsgivere, der i et gi-

vent år har tilgodehavende feriemidler, der forfalder, ved

rettidig indbetaling af de forfaldne midler, anses for at have

foretaget bekræftelse overfor fonden af, at arbejdsgiver fort-

sat ønsker at opbevare ikke forfaldne, tilgodehavende ferie-

midler i virksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at

sikre muligheden for at fastlægge en smidig administration

af arbejdsgivernes årlige meddelelser herom.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren desuden be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmå-

den og vilkårene for sanktioner og håndhævelse i forbindel-

se med mangelfuld indberetning og indbetaling af tilgodeha-

vende feriemidler, jf. forslaget til § 10, herunder om op-

krævning af gebyrer og niveauet herfor.

Med bemyndigelsen foreslås det, at der blandt andet kan

fastsættes nærmere regler om niveauet for de rykkerskrivel-

ser, som fonden vil skulle sende til arbejdsgivere, der mis-

ligholder forfaldne betalinger til fonden, jf. forslaget til § 10.

Det bemærkes i den anledning, at gebyrindtægterne ikke må

overstige de samlede omkostninger, som fonden har haft i

forbindelse med at udstede rykkerskrivelser.

Ved beregningen af de samlede omkostninger kan fonden

indregne udgifter af både direkte og indirekte karakter.

Den foreslåede bemyndigelse har blandt andet til formål at

sikre muligheden for at fastsætte en smidig administration af

fondens mulighed for at sanktionere og håndhæve manglen-

de indberetninger og indbetaling af tilgodehavende ferie-

midler.

gers krav på tilgodehavende feriemidler fratrækkes udbeta-

ling efter forslaget til § 28, stk. 3. Der sker ingen ændring

som følge af et sådant fradrag i fondens opgørelse af og krav

på tilgodehavende feriemidler i forhold til arbejdsgiveren.

Som det fremgår af forslagets § 1, stk. 3, skal der ved tilgo-

dehavende feriemidler forstås feriebetaling opgjort efter for-

slagets § 2. Det vil sige feriebetalingen, der efter forslaget til

§ 2, stk. 2, vil skulle beregnes som feriegodtgørelse med

12,5 pct. af lønnen i optjeningsperioden.

Til § 13

Det foreslås, at fondens resultat én gang årligt den 30. juni

vil skulle tilskrives de enkelte lønmodtageres tilgodehaven-

de feriemidler i forhold til deres andel i den samlede for-

mue. Lønmodtagere, der har fået udbetalt tilgodehavende fe-

riemidler efter forslagets § 28, stk. 3, vil have en forholds-

mæssig mindre andel af den samlede formue, da de udbetal-

te tilgodehavende feriemidler vil være fratrukket opgørelsen

af lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler jf.

forslagets § 12.

Forslaget indebærer, at den første regulering af de tilgodeha-

vende feriemidler, jf. forslagets § 1, stk. 3, vil skulle ske pr.

30. juni 2021. Dermed vil første regulering af de tilgodeha-

vende feriemidler skulle finde sted allerede 10 måneder efter

opgørelsen af kravet, idet opgørelsen vil skulle ske pr. 31.

august 2020. Reguleringen vil herefter skulle foretages pr.

30. juni hvert år. Den årlige regulering vil således ikke skul-

le ske løbende, men kun én gang årligt. Reguleringen vil

skulle foretages af fonden.

Forslaget indebærer herudover, at reguleringen kun vil skul-

le foretages frem til fondens udbetaling af midlerne til løn-

modtageren. Det betyder, at en lønmodtager, der opnår krav

på udbetaling før den 30. juni i året, ikke vil få reguleret be-

løbet det pågældende år.

Forslaget indebærer endvidere, at lønmodtagerens krav på

tilgodehavende feriemidler vil blive reguleret forholdsmæs-

sigt med det samlede resultat af fondens virksomhed i det

foregående regnskabsår. Årets resultat er forskellen mellem

årets indtægter og årets omkostninger. Blandt de regnskabs-

principper, som fondens regnskab skal opgøres efter, jf. for-

slagets § 18, stk. 2, jf. § 8 e og § 8 f i lov om Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond, er, at transaktioner, begivenheder og vær-

diændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tids-

punktet for betaling (periodisering). Det betyder, at arbejds-

givernes indeksering af de tilgodehavende feriemidler skal

indtægtsføres i det år, hvori indekseringen finder sted, ikke

det år, hvori arbejdsgiveren indbetaler de tilgodehavende fe-

riemidler. Dermed vil lønmodtagerens krav blandt andet bli-

ve reguleret på baggrund af fondens indtægter fra arbejdsgi-

verne samt resultatet af fondens investeringer og administra-

tionsomkostninger m.v. Investeringer i form af systemud-

vikling vil omkostningsmæssigt kunne fordeles over en år-

række.

Til § 12

Det foreslås, at lønmodtagers krav på tilgodehavende ferie-

midler vil skulle omfatte de midler, som er indberettet til

fonden af henholdsvis arbejdsgiver, FerieKonto eller en for-

ening, der administrerer private feriekasser, jf. forslagets §

3, med tillæg af en årligt tilskrevet regulering, jf. forslagets

§ 13 med tilhørende bemærkninger, dog sådan at lønmodta-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at fondens regnskabsår vil være kalender-

året, jf. forslagets § 18, stk. 2, jf. § 8 h i lov om Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, og at fonden derfor vil skulle bruge tal-

lene fra det seneste årsregnskab, der skal ligge klar 4 måne-

der efter regnskabsperiodens udløb, dvs. den 30. april.

Det bemærkes, at den forrentning, som fonden har opnået

ved kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, og-

så vil kunne være negativ, og at dette – eller andre store ud-

gifter i fonden – vil kunne føre til, at der i et givent år frem-

kommer en negativ reguleringssats. I så fald vil lønmodta-

gernes krav blive nedskrevet tilsvarende.

Det beløb, der reguleres, vil være den saldo, som fremgik af

det foregående års saldoopgørelse, jf. forslagets § 14. Det

bemærkes, at fonden årligt skal orientere hver enkelt løn-

modtager om, hvad pågældendes tilgodehavende feriemidler

er tilskrevet med, jf. forslagets § 14 og tilhørende bemærk-

ninger.

Det betyder, at reguleringen vil skulle tilskrives den enkelte

lønmodtagers samlede krav på tilgodehavende feriemidler,

uanset om de tilgodehavende feriemidler er indbetalt til fon-

den af arbejdsgiver eller fortsat er i arbejdsgivers besiddelse.

Det vil således være uden betydning for reguleringen af de

tilgodehavende feriemidler, hvornår arbejdsgiver vælger at

indbetale midlerne til fonden og dermed uden betydning for

den enkelte lønmodtager. Det vil dog have betydning for

fondens samlede kapitalforvaltning, hvor mange midler fon-

den har at investere.

Til § 14

Det foreslås i

stk. 1,

at fonden hvert år vil skulle gøre den

enkelte lønmodtager bekendt med en samlet saldoopgørelse

af de tilgodehavende feriemidler, som pågældende har stå-

ende i fonden. Fonden vil skulle oplyse saldoopgørelsen,

uanset om lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er

indbetalt til fonden eller fortsat er hos den arbejdsgiver, som

opgjorde og indberettede lønmodtagerens tilgodehavende

feriemidler, jf. forslagets § 3.

Saldoopgørelsen vil skulle indeholde oplysninger om den

enkelte lønmodtageres samlede tilgodehavende feriemidler

samt den regulering af midlerne, jf. forslagets § 13, som har

fundet sted siden modtagelsen af den foregående saldoopgø-

relse.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om indholdet af den årlige

saldoopgørelse, herunder nærmere regler om formkravene

til saldoopgørelserne.

Til § 15

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at fonden vil skulle udbetale til-

godehavende feriemidler til lønmodtager, når den pågælden-

de har nået folkepensionsalderen i henhold til kapitel 1 i lov

om social pension. Der stilles således ikke krav om, at løn-

modtageren skal have forladt arbejdsmarkedet og være gået

på folkepension, blot at lønmodtageren har nået den til en-

hver tid gældende folkepensionsalder. For reglerne om fol-

kepension henvises til kapitel 1 i lov om social pension.

Forslaget betyder, at fonden vil skulle udbetale de tilgodeha-

vende feriemidler automatisk til lønmodtageren i umiddel-

bar forlængelse af, at lønmodtageren når folkepensionsalde-

ren. Fonden vil have tilgængelige oplysninger om, hvornår

hver enkelt lønmodtager opnår folkepensionsalderen. Det vil

derfor være muligt at foretage denne udbetaling i tidsmæssig

sammenhæng med, at lønmodtageren når folkepensionsalde-

ren. Forslaget vil medføre, at lønmodtagerne, vil få udbetalt

deres tilgodehavende feriemidler, selvom de ikke forlader

arbejdsmarkedet på dette tidspunkt, hvilket vil være tidligere

end det almindelige princip i ferieloven om, at lønmodtage-

ren først kan få feriebetaling udbetalt ved fratræden fra ar-

bejdsmarkedet. Det skyldes hensynet til, at fonden vil kunne

udbetale de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren

automatisk, når denne når folkepensionsalderen, og at udbe-

talingen dermed vil være så administrativ enkel som mulig.

Det bemærkes i den anledning, at det beløb, som lønmodta-

geren vil have krav på at få udbetalt, når pågældende når

folkepensionsalderen, vil være resultatet af den årlige regu-

lering, som er opnået, jf. forslagets § 13.

Det bemærkes endvidere, at lønmodtagere, der har nået fol-

kepensionsalderen før lovens ikrafttræden, også vil have

krav på udbetaling efter bestemmelsen. Se hertil forslagets

stk. 5.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at lønmodtageren og fonden skal

kunne aftale, at fonden, i stedet for automatisk udbetaling,

kan beholde pengene på nærmere aftalte vilkår. En tilsva-

rende ordning kendes fra lov om Lønmodtagernes Dyrtids-

fond.

Det følger at forslaget til stk. 1, 1. pkt., at fonden vil skulle

udbetale tilgodehavende feriemidler til lønmodtager, når den

pågældende har nået folkepensionsalderen.

Med forslaget til

stk. 1, 2. pkt.,

er det dog muligt for løn-

modtageren og fonden at aftale at udsætte udbetalingen af

lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler, således at mid-

lerne bliver stående i fonden som hidtil.

Det bemærkes i den anledning, at der med hjemmel i forsla-

get § 17 kan fastsættes nærmere regler om mulighederne for

ved aftale at udskyde udbetalingen af tilgodehavende ferie-

midler. Der henvises til forslagets § 17 og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at fonden efter ansøgning udbetaler til-

godehavende feriemidler i tilfælde, hvor lønmodtageren har

forladt arbejdsmarkedet og har fået tildelt førtidspension i

henhold til kapitel 3 i lov om social pension, efterløn i med-

før af reglerne i kapitel 11a i lov om arbejdsløshedsforsik-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ring, fleksydelse efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, får ud-

betalt alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold,

eller har taget varig bopæl i udlandet. Det indebærer f.eks.,

at lønmodtagere, der får udbetalt delpension og dermed fort-

sat er på arbejdsmarkedet, ikke vil være omfattet af bestem-

melsen i forslagets § 15, stk. 2.

Det bemærkes i den anledning, at for at fonden kan udbetale

tilgodehavende feriemidler i de nævnte tilfælde, vil en løn-

modtager skulle ansøge om at få de tilgodehavende ferie-

midler udbetalt og skulle dokumentere, at arbejdsmarkedet

er forladt, før lønmodtageren har ret til at få de tilgodeha-

vende feriemidler udbetalt. For lønmodtagere, der har fået

tildelt førtidspension, vil dokumentation kunne være en af-

gørelse om tilkendelse af førtidspension.

Lønmodtagere, der går på efterløn eller fleksydelse, vil som

udgangspunkt ikke anses for at have forladt arbejdsmarke-

det. Får en efterlønsmodtager eller en fleksydelsesmodtager

samtidig udbetalt en alderspension og er vedkommende ikke

i arbejde, anses arbejdsmarkedet dog for forladt.

Når en lønmodtager har taget varigt ophold i udlandet, vil

den pågældende lønmodtager skulle dokumentere, at denne

har bopæl el.lign. dér. Det vil i denne forbindelse kunne an-

ses som tilstrækkelig dokumentation, at den pågældende

lønmodtager har været bosiddende i udlandet i 6 på hinan-

den følgende måneder.

Det bemærkes, at kravet om varigt ophold i udlandet sam-

men med kravet om, at lønmodtageren har forladt arbejds-

markedet, vil indebære, at der kan ske udbetaling til en ud-

stationeret lønmodtager i Danmark, som har afsluttet sin ud-

stationering. Derimod vil en lønmodtager, som er bosidden-

de i udlandet, men arbejder i Danmark, ikke kunne få sine

tilgodehavende feriemidler udbetalt, medmindre lønmodta-

geren forlader det danske arbejdsmarked. Gør lønmodtage-

ren det, vil beløbet kunne udbetales, også selvom lønmodta-

geren ikke flytter bopæl.

Det foreslås yderligere i

stk. 3,

at fonden vil skulle udbetale

tilgodehavende feriemidler til dødsboet ved lønmodtagers

død. Det bemærkes i den anledning, at der vil skulle fastsæt-

tes nærmere regler om udbetaling til lønmodtager i de an-

givne situationer, jf. forslagets § 17, herunder om, hvorvidt

udbetalingen til dødsboet skal ske automatisk eller efter an-

modning fra bobestyrer, herunder om indhold af og form-

krav til en anmodning.

Det foreslås endeligt i

stk. 4,

at fonden skal udbetale tilgode-

havende feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede tilgode-

havende feriemidler på indberetningstidspunktet ikke over-

stiger 1.500 kr. til fonden. Det er uden betydning, om de til-

godehavende 1.500 kr. er beskattede eller ikke-beskattede.

Forslaget indebærer, at fonden vil skulle identificere indbe-

rettede krav på tilgodehavende feriemidler, der på indberet-

ningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr. Sådanne krav vil

skulle udbetales, selvom lønmodtageren ikke opfylder en af

betingelserne i stk. 1-3.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at krav på tilgode-

havende feriemidler, der ikke overstiger 1.500 kr. indestår i

fonden, da det er tale om krav af mindre størrelse.

Det foreslås i stk.

at fonden ikke har pligt til at opfylde

krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter stk.

1-4, før den 1. oktober 2021.

Forslaget indebærer, at lønmodtagere, der når folkepensi-

onsalderen før den 1. oktober 2021, eller som opfylder en af

betingelserne i bestemmelsens stk. 2-4 forud for den 1. okto-

ber 2021, først vil kunne få deres krav på tilgodehavende fe-

riemidler udbetalt fra og med den 1. oktober 2021.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle, der vil have

ret til udbetaling inden den 1. oktober 2021, vil få udbetalt

de indberettede tilgodehavende feriemidler på dette tids-

punkt. Det gælder således eksempelvis også den lønmodta-

ger, som nåede folkepensionsalderen tre år tidligere, men

fortsat er aktiv på arbejdsmarkedet og dermed har optjent fe-

riemidler, som er indberettet til fonden, jf. forslagets § 3.

Udbetaling efter stk. 1-5 sker, når tidspunktet for betaling er

inde. Det vil sige, når lønmodtageren har nået folkepensi-

onsalderen efter stk. 1, eller når fonden efter en lønmodta-

gers ansøgning har færdigbehandlet ansøgningen, og det er

dokumenteret, at lønmodtageren opfylder en af betingelser-

ne i § 15, stk. 2, og fonden dermed kan udbetale lønmodta-

gerens krav på tilgodehavende feriemidler.

Der foretages ikke ved udbetaling i perioden mellem regule-

ringer efter forslagets § 13 nogen forholdsmæssig regule-

ring, hverken aktuelt eller efterfølgende.

For så vidt angår overskydende midler omfattet af stk. 4, vil

der være sket indeksering og regulering i 2021 inden udbe-

taling den 1. oktober 2021 i medfør af stk. 5. For så vidt an-

går tilgodehavende feriemidler for de folkepensionister, som

automatisk modtager udbetaling den 1. oktober 2021, vil der

tilsvarende være sket indeksering og regulering i 2021.

Det bemærkes generelt, at såfremt lønmodtageren på tids-

punktet for udbetaling af tilgodehavende feriemidler modta-

ger offentlige ydelser, vil der i forbindelse med udbetaling

kunne ske fradrag i ydelserne. Fradraget vil i givet fald skul-

le ske efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler om

fradrag i offentlige ydelser.

Det foreslås i

stk. 6,

at fonden vil kunne kræve udbetalte til-

godehavende feriemidler, som lønmodtageren ikke har krav

på, tilbagebetalt. Det forudsættes, at tilbagebetaling alene

kræves, hvor lønmodtageren må antages at have været i ond

tro om sin ret til udbetalingen, f.eks. fordi udbetalingen ikke

svarer til det beløb, som fonden har oplyst over for lønmod-

tageren i den årlige saldoopgørelse efter forslagets § 14, el-

ler fordi lønmodtageren har begået svig over for fonden.

Det bemærkes generelt, at der med hjemmel i forslaget § 17,

kan fastsættes nærmere regler om fondens udbetaling af til-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

godehavende feriemidler. Der henvises til forslagets § 17 og

bemærkningerne hertil.

Til § 16

Lovforslaget er baseret på det udgangspunkt, at fonden ind-

træder i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren, således at

lønmodtageren alene kan rette sit krav mod fonden, jf. for-

slagets § 1, stk. 3. Det betyder, at krav på tilgodehavende fe-

riemidler, der bliver forældede, tilfalder fonden.

Efter forældelsesloven afhænger forældelsesfristen blandt

andet af kravets karakter. Efter forældelseslovens § 4, stk. 1,

er fristen for at foretage fristafbrydelsesskridt således på 5 år

ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde

som led i et ansættelsesforhold, og den absolutte forældel-

sesfrist er 10 år fra fordringens stiftelse, jf. forældelseslo-

vens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 3, nr. 3.

For krav hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond – som fonden vil

blive en del af – gælder der særlige forældelsesregler. Det

følger således f.eks. af § 3, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, at lønmodtageren, når denne har opnået ret til

udbetaling, kan vælge at udsætte udbetalingen for perioder

på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved ud-

løbet af 5-års-perioden, medmindre lønmodtageren forinden

vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har

kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtage-

ren senest valgte at udsætte udbetalingen. Det følger endvi-

dere af § 2, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at

beløb, der ikke har kunnet udbetales ved lønmodtagerens

død, tilfalder fonden 5 år efter, at lønmodtageren er død.

Det foreslås, at lønmodtagers krav på udbetaling efter for-

slagets § 15, stk. 1 og 3, vil skulle forældes som fordringer

omfattet af forældelseslovens § 4, dog tidligst 5 år efter, at

opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler er

blevet endelig, jf. forslagets § 4.

Dermed vil kravene blive forældet som krav, der støttes på

aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesfor-

hold, således at lønmodtagerens krav bliver omfattet af en 5-

årig suspensionsfrist og en 10-årig absolut forældelsesfrist.

Forslaget indebærer, at kravet vil blive forældet efter foræl-

delseslovens regler, ligesom det er foreslået for krav om fe-

riebetaling, jf. det samtidig udarbejdede forslag til ferielov,

bemærkningerne til § 30. Samtidig ligner suspensionsfristen

og den absolutte forældelsesfrist de frister, som Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond i øvrigt administrerer.

Bestemmelsen vil have betydning i de situationer, hvor løn-

modtageren opnår et retskrav på at få sine tilgodehavende

feriemidler udbetalt, dvs. ved folkepensionsalderen, jf. for-

slagets § 15, stk. 1, samt ved lønmodtagerens død, jf. forsla-

gets § 15, stk. 3. Derimod vil lønmodtagerens manglende

udnyttelse af muligheden for at søge om tidligere udbetaling

efter forslagets § 15, stk. 2, ikke have indflydelse på foræl-

delsesspørgsmålet. En lønmodtager, som får tildelt førtids-

pension som 40-årig, vil således ikke fortabe retten til de til-

godehavende feriemidler, hvis lønmodtageren lader være

med at søge om at få beløbet udbetalt, men venter til den

automatiske udbetaling ved folkepensionsalderen. Det er

herved forudsat, at så længe der ikke er sket udbetaling efter

ansøgning, skal fonden foretage udbetaling efter § 15, stk. 1

eller 3, når betingelserne for udbetaling i disse bestemmelser

er opfyldt.

Det følger heraf, at forældelsesbestemmelsen i praksis kun

vil være relevant i nogle få situationer. Dette vil f.eks. være

tilfældet, hvor fonden ikke kan foretage udbetaling ved fol-

kepensionsalderen eller i de følgende 5 år, fordi lønmodta-

geren er udrejst af landet, ikke lader høre fra sig og ikke har

efterladt oplysning om opholdssted i Det Centrale Personre-

gister, jf. § 24, stk. 3, i lov om Det Centrale Personregister.

Det vil endvidere f.eks. kunne være tilfældet, hvor lønmod-

tageren afgår ved døden i udlandet, og der ikke gives med-

delelse til fonden eller Det Centrale Personregister herom

inden for 5 år efter dødsfaldet.

Det foreslås endvidere, at forældelse tidligst vil kunne ind-

træde 5 år efter, at opgørelsen af lønmodtagerens tilgodeha-

vende feriemidler er blevet endelig, jf. forslagets § 4. Der-

med sikres, at en eventuel lang sagsbehandlingstid ved tvist

om opgørelsen ikke fører til, at lønmodtageren eller dennes

dødsbo fortaber sit krav.

Fastslås en lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler

således først endeligt 7 år efter indberetningsfristen i forsla-

gets § 3, vil lønmodtageren eller dennes dødsbo kunne gøre

krav på udbetaling efter forslagets § 15, stk. 1 og 3, i yderli-

gere 5 år, uanset om det er mere end 5 år siden, at lønmodta-

geren nåede folkepensionsalderen eller afgik ved døden.

Til § 17

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilgodehavende

feriemidler efter forslagets § 15.

Bemyndigelsen forventes blandt andet at blive anvendt til at

fastsætte de nærmere rammer for administrationen af udbe-

talingen, f.eks. i tilfælde, hvor det ikke har været muligt for

fonden at udbetale en lønmodtagers tilgodehavende ferie-

midler samt nærmere regler om indholdet af ansøgningen fra

lønmodtager eller bobestyrer eller den, der har fået boet ud-

lagt, i de i forslagets § 15 nævnte situationer, herunder om

der skal gælde særlige formkrav til ansøgningen. Hjemlen

forventes desuden anvendt til at fastsætte nærmere regler om

mulighederne for ved aftale at udskyde udbetalingen af til-

godehavende feriemidler til et senere tidspunkt end folke-

pensionsalderen. Herudover forventes hjemlen anvendt til at

fastsætte regler om fondens adgang til at søge uretmæssigt

udbetalte tilgodehavende feriemidler tilbagebetalt fra løn-

modtageren.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til § 18

Efter gældende regler i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

er Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet med den opgave at

forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalin-

gerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov

nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten

til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportio-

ner (dyrtidsindbetalingsloven).

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at fonden vil skulle drives af

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. kapitel 3 i lov om Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af

9. oktober 2014 (LD-loven).

Med forslaget udvides Lønmodtagernes Dyrtidsfonds opga-

ve til også at omfatte driften af Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler. Der henvises i den forbindelse

til § 30 med tilhørende bemærkninger.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds besty-

relse og direktion, som disse er udpeget efter reglerne i LD-

lovens kapitel 3, vil være de overordnet ansvarlige for at dri-

ve fonden i overensstemmelse med dennes formål, jf. forsla-

gets § 1. Det vil således også være Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds ledelse, som skal indgå administrationsaftale med Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension efter forslagets § 19, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at Lønmodtagernes Dyrtidsfond

vil skulle forvalte de tilgodehavende feriemidler, der indbe-

tales til fonden. Dette betyder, at selve kapitalforvaltningen i

fonden skal foretages af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i

overensstemmelse med de regler, der gælder for Lønmodta-

gernes Dyrtidsfonds kapitalforvaltning. Det foreslås således,

at Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte de tilgo-

dehavende feriemidler efter reglerne i LD-lovens kapitel 3,

4 og 5, således at de berettigede lønmodtageres interesser

varetages bedst muligt.

Det fremgår blandt andet af LD-lovens § 6, stk. 1, at Løn-

modtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfat-

tes af loven, således at de bliver til størst mulig gavn for de

berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der

tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af

midlernes realværdi samt højest muligt afkast. Det vil såle-

des også gøre sig gældende for de tilgodehavende feriemid-

ler, som er indbetalt til fonden efter forslagets § 5 og kapitel

Herudover indeholder LD-loven krav til Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds risiko- og virksomhedsstyring, brug af out-

sourcing og aftaler om administration, it-leverancer og for-

mueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører, ledel-

sens og medarbejdernes habilitet, placering af midlerne,

samt regler om regnskab og revision.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at fondens forvaltning af midler

efter denne lov vil skulle indgå i Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter ka-

pitel 5 i LD-loven.

Det fremgår af LD-lovens kapitel 5, at Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds årsrapport i det mindste skal bestå af en ledel-

sesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestå-

ende af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder

redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Herudover inde-

holder kapitlet bestemmelser om regnskabsprincipper og

krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal

revideres af mindst én statsautoriseret revisor.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

kapitalforvaltning vedrørende de opsparede feriemidler skal

være specificeret i årsrapporten for Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond. Dette betyder, at kapitalforvaltningen af fondens

midler skal opgøres særskilt i både balance og resultatopgø-

relse, samt omtales separat i såvel ledelsesberetning som re-

visionspåtegning. Forslaget indebærer således, at forvaltnin-

gen af de tilgodehavende feriemidler tydeligt og særskilt

skal fremgå af og redegøres for i Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds årsrapport.

Til § 19

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at driften af fonden vil skulle va-

retages med teknisk og administrativ bistand fra Arbejds-

markedets Tillægspension.

Med forslaget vil fondens opgaver skulle varetages med tek-

nisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, således som Arbejdsmarkedets Tillægspension teg-

nes af sin bestyrelse og direktion efter kapitel 7 i lov om Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Arbejdsmar-

kedets Tillægspension vil være ansvarlig for at levere den

tekniske og administrative bistand og derfor skulle indgå ad-

ministrationsaftalen efter forslagets stk. 3 med den ansvarli-

ge for fonden, dvs. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse,

jf. forslagets § 18, stk. 1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få til opgave at stå for

den daglige drift af fonden. Forslaget indebærer, at Arbejds-

markedets Tillægspension vil skulle yde bistand til de tekni-

ske og administrative opgaver, der følger af forslagets kapi-

tel 2-5 og 7 om indberetning, indeksering, indbetaling, regu-

lering, udbetaling og inddrivelse af tilgodehavende ferie-

midler. Herudover forudsættes Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension at yde teknisk og administrativ bistand til fondens

opgaver efter forslagets kapitel 10 om sanktioner og hånd-

hævelse.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod ikke skulle

yde bistand i forbindelse med fondens regnskabsaflæggelse,

men Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes løbende

at rapportere om forestående og gennemførte ind- og udbe-

talinger til brug for fondens regnskabsaflæggelse og finan-

sielle styring.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension leverer bistanden på omkostningsdækket basis.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

ikke må tjene eller tabe penge på at administrere fonden.

Ydelserne udføres derfor til kostpris. Forslaget indebærer

desuden, at administration, sagsbehandling, den it-mæssige

understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på

omkostningsdækket basis, dvs. uden avance. Derved sikres,

at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke på-

føres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde

med andre lovbundne ordninger.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at der udarbejdes en administra-

tionsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion. Vilkårene i aftalen, herunder ansvars- og opgaveforde-

lingen mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension,

følger den tilsvarende model for andre lovbundne ordninger,

hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer teknisk og

administrativ bistand, herunder FerieKonto. Det er fondens

bestyrelse, der i sidste ende fastlægger serviceniveauet for

ordningen.

Det forudsættes, at administrationsaftalen vil omfatte de for-

hold, der er beskrevet til forslagets stk. 1, 1. pkt., jf. be-

mærkningerne ovenfor. Det forudsættes herudover, at det vil

indgå i administrationsaftalen, at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension vil skulle foretage rapportering om opgavevareta-

gelsen på samme niveau som for øvrige ordninger, der ad-

ministreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder

med årligt budget og finansiel rapportering med betryggen-

de revisionserklæringer m.v., over for Lønmodtagernes Dyr-

tidsfonds ledelse.

Det forventes endvidere, at administrationsaftalen udarbej-

des under hensyntagen til de principper og metoder samt vil-

kår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions

levering af ydelser til andre lovbundne ordninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil endvidere inden for

lovgivningens og administrationsaftalens rammer skulle ha-

ve frihed til at tilrettelægge arbejdets udførelse og vælge,

hvilke medarbejdere der skal løse opgaverne i forbindelse

med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand.

Det bemærkes, at det vil være Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, der ejer rettigheder til det it-programmel og -ud-

styr, som anvendes ved levering af ydelser efter administra-

tionsaftalen. Det svarer til Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons sædvanlige forretningsmodel ved levering af administra-

tiv bistand. Heri ligger blandt andet, at omkostninger i for-

bindelse med etablering og vedligeholdelse af ordningsspe-

cifikke it-systemer vil skulle betales af den pågældende ord-

ning. Øvrige it-omkostninger fordeles på ordningerne i for-

hold til ordningernes direkte personressourceforbrug eller

anden relevant fordelingsnøgle. Ved ophør af administratio-

nen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ordningen væ-

re berettiget til fra Arbejdsmarkedets Tillægspension at få

udleveret registrerede data samt en kopi af det af Arbejds-

markedets Tillægspension specialudviklede programmel

med tilhørende dokumentation. Retten til kopi vil således ik-

ke gælde programmel, der er købt, lejet eller leaset, og pro-

grammel, der er internt udviklet til anden anvendelse end for

ordningen, medmindre der er aftalt andet.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved

varetagelsen af opgaver efter administrationsaftalen, vil

handle på vegne af fonden, herunder med fuldmagt til at

trække på bankkonti tilhørende fonden, varetage kontakt

med leverandører, øvrige samarbejdspartnere m.v.

Fonden vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-

ningens artikel 4, nr. 7 være dataansvarlig for behandlingen

af oplysninger i forbindelse med varetagelsen af fondens op-

gaver. Arbejdsmarkedets Tillægspension, som behandler op-

lysninger på vegne af fonden, vil være databehandler.

Det forventes endvidere, at der vil blive stillet krav til admi-

nistrationens omkostningseffektivitet samt hensyntagen til

effektiv inddrivelse.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at udgifterne til dækning af tek-

nisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension vil skulle finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere,

der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Det omfatter blandt andet de admini-

strationsudgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension

måtte have i forbindelse med, at der træffes afgørelse om ar-

bejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler til

fonden, jf. forslaget til § 8, stk. 2, samt den årlige saldoop-

gørelse, som fonden vil skulle oplyse til lønmodtageren, jf.

forslaget til § 14, stk. 1. Udgifterne til teknisk og admini-

strativ bistand er således en solidarisk finansieret ordning

baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-

pligtige arbejdsgivere.

Det foreslås yderligere i

stk. 2, 2. pkt.,

at opkrævning af bi-

drag fra arbejdsgivere vil skulle ske ved fælles opkrævning

sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Til-

lægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne.

Det bemærkes i den anledning, at fra 2008 blev der for en

række arbejdsgiverfinansierede ordninger, der er administre-

ret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, indført en fælles-

opkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006 om æn-

dring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgi-

vernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbi-

drag m.v.). Formålet med fællesopkrævningen var med én

samlet opkrævning at minimere de administrative byrder for

virksomhederne.

Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet

kvartalsvis opkrævning af bidrag for de arbejdsgiverfinan-

sierede ordninger, som administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af fælles-

opkrævningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1021 af 29.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag

m.v.

Der henvises i den forbindelse til forslaget til stk. 6, hvoref-

ter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragets

størrelse, jf. stk. 2, efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspensions bestyrelse. Ministeren fastsætter desuden

regler om beregning af bidraget og nærmere regler om op-

krævning af bidraget, modregning og Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions mulighed for at give henstand med betaling og

eftergive bidrag og renter heraf.

Det foreslås desuden i

stk. 2, 3. pkt.,

at restancer for betaling

kan indgå i den fælles opkrævning. Med restancer menes

alene restancer i relation til opkrævning af bidrag og dertil

relaterede renter, ekspeditionsgebyr m.v., men ikke fondens

krav mod arbejdsgivere på indbetaling af tilgodehavende fe-

riemidler og dertil relaterede renter, gebyrer m.v.

Med forslaget sikres det, at restancer i relation til opkræv-

ning af bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning, og

der dermed kan opnås dækning herfor.

Det foreslås endeligt i

stk. 2, 4. pkt.,

at fonden dækker fon-

dens øvrige administrationsudgifter. Forslaget indebærer, at

fonden selv vil skulle dække udgifter i form af blandt andet

administrationsudgifter, der relaterer sig til fondens kapital-

forvaltning, samt opgaver forbundet med fondens regn-

skabs- og revisionsmæssige forpligtelser, jf. forslaget til §

18.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis indbetaling af bidrag efter stk. 2

ikke sker rettidigt, vil arbejdsgiveren skulle betale renter af

bidraget fra forfaldsdatoen med den rentesats, der til enhver

tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold

ved forsinket betaling.

Med forslaget sikres det, at bestemmelsen svarer til det, der

gælder for andre ordninger, hvor bidrag er omfattet af den

fælles opkrævning.

Det foreslås i

stk. 4,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension har

udpantningsret for fondens krav efter stk. 2. Det samme

gælder for renter og ekspeditionsgebyrer. En tilsvarende re-

gel om udpantningsret gælder i de ordninger, der anvender

Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævning. For-

slaget betyder, at alle beføjelser i tilknytning til opkrævnin-

gen af betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere, be-

slutning om anvendelse af udpantningsretten og indgivelse

af fogedbegæringer, varetages af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, som også sikrer den fastsatte fordeling af de ind-

komne bidrag mellem de ordninger m.v., der deltager i fæl-

lesopkrævningen, herunder i de situationer, hvor arbejdsgi-

veren ikke indbetaler det hele.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at arbejdsgiverne, jf. stk. 2, vil

bære det økonomiske ansvar for fejl begået af Arbejdsmar-

kedets Tillægspension under udførelse af bistanden.

Forslaget er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion som følge af, at varetagelsen af bistanden vil ske på

omkostningsdækket basis, ikke vil kunne påtage sig et øko-

nomisk erstatningsansvar for eventuelle tab ved ansvarspå-

dragende fejl under udførelsen af bistanden, da der ikke

etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant

tab. Modellen for betaling og ansvar i forslaget understøtter

dermed en afgørende forudsætning om, at Arbejdsmarkedets

Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Ar-

bejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lov-

bundne ordninger.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension vil have pligt til at begrænse et økonomisk tab mest

muligt samt berigtige fejl, jf. forslaget i 1. pkt.

Forslaget fastslår, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

led i den tekniske og administrative bistand de yder fonden,

har pligt til at begrænse økonomiske tab mest muligt samt

pligt til at berigtige fejl. Forslaget er begrundet i, at det er af

afgørende betydning for fondens økonomi og dermed løn-

modtagernes krav på tilgodehavende feriemidler at begræn-

se eventuelle økonomiske tab mest muligt, og at Arbejds-

markedets Tillægspension har pligt til at berigtige fejl.

Det foreslås endvidere i

stk. 5, 3. pkt.,

at Arbejdsmarkedets

Tillægspension hurtigst muligt vil skulle underrette fondens

bestyrelse om væsentlige fejl.

Det gælder alle væsentlige fejl, og ikke kun økonomiske

fejl, og ikke kun ansvarspådragende fejl begået overfor tred-

jemand i forbindelse med bistanden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, drejer sig således alene

om ansvar for fejl i forbindelse med selve bistanden, f.eks.

hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension på ansvarspådragen-

de måde påfører tredjemand økonomisk tab i forbindelse

med kontraktretlige forpligtelser. Arbejdsmarkedets Til-

lægspension vil således ikke have det økonomiske ansvar

for eventuelle ansvarspådragende fejl i forbindelse med bi-

standen til fonden.

Det foreslås i stk.

at beskæftigelsesministeren vil skulle

fastsætte regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2, efter ind-

stilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Bidraget vil således kunne reguleres i overensstemmelse

med fondens udgifter. Det bemærkes i den anledning, at der

ikke vil kunne kræves et højere bidrag end, hvad der kræves

for at dække de forventede udgifter til teknisk og admini-

strativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ministeren gives endvidere efter forslaget bemyndigelse til

at fastsætte regler om beregning af bidraget og bemyndigel-

se til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af bidraget

og modregning.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning

af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat regler om, at op-

krævningen skal følge proceduren for de ordninger, der er

omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesop-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

krævning, som for eksempel ensartede beregningsperioder,

regler om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Det kan ligeledes ved disse regler bestemmes, at Arbejds-

markedets Tillægspension kan give henstand med betalingen

og eftergive betalinger og renter, når særlige omstændighe-

der taler herfor. Her vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions

praksis blive fulgt.

Til § 20

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, gælder reglerne i § 5,

stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om

behandling af personoplysninger for videregivelse af oplys-

ninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden

forvaltningsmyndighed, jf. denne lovs § 1, stk. 3.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af for-

trolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, herunder op-

lysninger om juridiske personer, kun videregives til en an-

den forvaltningsmyndighed, når der foreligger udtrykkeligt

samtykke, når videregivelsen følger af lov eller bestemmel-

ser fastsat i henhold til lov, eller når det må antages, at op-

lysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Ved

Europa-Parlamentets

Rådets

forordning

2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse) er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesreg-

ler. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Disse behandlingsregler vil således være gældende på tids-

punktet for en ny ferielovs ikrafttræden.

Det følger af forordningen, at personoplysninger skal ind-

samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke

må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og at be-

handling kun er lovlig, hvis f.eks. den registrerede har givet

samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller

flere specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, li-

tra a, hvis behandlingen er nødvendigt for at opfylde en kon-

trakt, som den registrerede er part i, jf. forordningens artikel

6, stk. 1, litra b, behandlingen er nødvendig for at overholde

en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.

forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlin-

gen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter forordningens

artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indfø-

re mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen

af forordningens bestemmelser om behandling med henblik

på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere

præcist specifikke krav til behandling og andre foranstalt-

ninger for at sikre lovlig og rimelig behandling. Efter for-

ordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlin-

gen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlin-

gen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt

angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være

nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interes-

se eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser

med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i

denne forordning, blandt andet de generelle betingelser for

lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer

oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke

enheder personoplysninger må videregives til, og formålet

hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og be-

handlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder

foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling

såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som

omhandlet i kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse

og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Det foreslås på baggrund af overvejelser om den forventede

rækkevidde af databeskyttelsesforordningen, at der fastsæt-

tes specifikke krav til behandling af personoplysninger og

oplysninger om juridiske personer i forbindelse med admini-

strationen af tilgodehavende feriemidler, herunder bestem-

melser om, i hvilket omfang Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler skal kunne behandle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for at administrere lovens regler. Be-

handlingsreglerne ligger indenfor rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter med-

lemsstaterne kan indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling af oplysninger, der er nødvendige for at overhol-

de en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra c, eller er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan behandles i fonden, er almindelige

personoplysninger, som eksempelvis oplysninger om navn,

CPR-nummer, adresse, alder m.v., omfattet af databeskyttel-

sesforordningens artikel 6. Derudover vil der også blive be-

handlet personoplysninger, som eksempelvis oplysninger

om, at en borger har en feriehindring i form af sygdom eller

anden feriehindring m.v. Da der ikke er tale om konkrete

oplysninger om heldbred i form af oplysninger om sygdom-

mens art, men alene oplysninger om at en lønmodtager har

været uarbejdsdygtig og har en feriehindring, vurderes der

ikke at være tale om følsomme personoplysninger, jf. for-

ordningens artikel 9, stk. 1. Herudover vil fonden kunne ind-

hente oplysninger om, hvilke offentlige ydelser en lønmod-

tager har modtaget i en given periode. Da der alene er tale

om oplysninger om ydelsesarten, og ikke baggrunden for til-

kendelsen af ydelsen vurderes det ikke at være en følsom

personoplysning, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 20 kan indføres på grundlag af forordningens

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

artikel 6, stk. 1, litra c. Medlemsstaterne kan indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-

ordningens bestemmelser om behandling af oplysninger, der

er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer således, at det er nødven-

digt for fondens overholdelse af sin forpligtelse til at admi-

nistrere de tilgodehavende feriemidler og kontrollere over-

holdelsen af loven, at der er særlige regler om behandlingen

af oplysninger om optjente feriemidler og opsparede ferie-

dage knyttet til en bestemt lønmodtager og et specifikt an-

sættelsesforhold hos en konkret arbejdsgiver, idet det er en

forudsætning for at opretholde den foreslåede administration

af og kontrol med udbetaling af feriemidlerne. Det er Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at fondens retmæssige

administration af alle lønmodtagers tilgodehavende ferie-

midler i høj grad afhænger af et korrekt og opdateret data-

grundlag, der eksempelvis skal bidrage til modvirke snyd

med udbetalinger m.v.

Endvidere er det en forudsætning at videregivelse af oplys-

ninger om udbetaling af feriemidler til en lønmodtager kan

ske til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark, kommu-

nale og statslige myndigheder med henblik på deres kontrol

for dobbeltforsørgelse. Endelig er det forudsætning for fon-

dens kontrol for retmæssig udbetaling af tilgodehavende fe-

riemidler efter loven, at fonden har adgang til oplysninger i

indkomstregisteret, herunder oplysninger om udbetalte of-

fentlige ydelser eller eksempelvis overgang til folkepension.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestemmel-

sen lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at

være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af for-

ordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at ved-

røre særlige oplysninger i form af oplysninger om eksempel-

vis navn, CPR-nummer eller anden entydig identifikation,

det beløb, som de tilgodehavende feriemidler er opgjort til,

antallet af opsparede feriedage og feriepengeudbetaler, mod-

tagelse af offentlige ydelser, overgang til folkepension m.v.,

og fastsætter mere præcist specifikke krav til behandling og

andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-

ling.

Det bemærkes, at fonden ved indhentning og behandling af

oplysninger om lønmodtager og arbejdsgiver, vil skulle

overholde de generelle principper for behandling af perso-

noplysninger, som fastsættes i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, hvorefter personoplysninger blandt an-

det skal behandles lovligt og rimeligt, og på en gennemsig-

tig måde i forhold til den registrerede, samt indsamles til ud-

trykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Derudover må alene indhentes og behandles oplysninger,

der er tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der

er nødvendigt i forhold til fondens brug for administration af

de tilgodehavende feriemidler og kontrol med overholdelsen

af denne lov.

I Justitsministeriets lovforslag L 68 til databeskyttelseslo-

ven, der er fremsat den 25. oktober 2017, opretholdes den i

gældende ret indsatte forudsætning om, at der blandt andet

skal være direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed

ikke. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i

kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige prin-

cipper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløje-

med per definition vil være en indgribende behandlingssi-

tuation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden

på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder pro-

portionalitetsprincippet, jf. betænkning nr. 1565 om databe-

skyttelsesforordningen s. 97.

Det foreslås i

stk. 1,

at fonden vil kunne indhente og be-

handle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til

brug for administration af og kontrol med overholdelsen af

denne lov, herunder foretage registersamkøring. Det foreslås

endvidere, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisa-

tioner og a-kasser efter anmodning vil skulle give fonden al-

le oplysninger, der er nødvendige for fondens administration

og kontrol efter denne lov.

Med bestemmelsen foreslås en afgrænsning af, hvilke fysi-

ske og juridiske personer, der har pligt til at afgive oplysnin-

ger til fonden. Der foreslås endvidere en formålsbegræns-

ning, således at fonden alene vil kunne indhente oplysninger

til brug for de administrative opgaver, der følger af den fore-

slåede lov eller regler udstedt med hjemmel heri, eller til

brug for kontrolopgaver, som defineret heri. Der henvises

særligt til forslagets § 4, stk. 2, og § 3, stk. 5, og § 10.

Der henvises til databeskyttelsesforordningens bestemmel-

ser for en afgrænsning af, hvornår en oplysning kan antages

at være ”nødvendig”.

Det foreslås i

stk. 2,

at fonden til brug for administration af

og kontrol med denne lov vil kunne få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-

ster § 7. Denne adgang omfatter alle oplysninger om ind-

komst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og

ansættelsesperiode og ferie m.v. Dermed er angivet, hvilke

oplysninger fonden typisk vil hente fra registeret.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning, hvorfor be-

stemmelsen ikke sætter nærmere grænser for fondens ind-

hentning af oplysninger, end det, der følger af databeskyttel-

sesforordningen og reglerne om indholdet af indkomstregi-

steret.

Den foreslående bestemmelse skal sikre, at fonden har ad-

gang til de nødvendige oplysninger til brug for administra-

tion og kontrol af loven, herunder registersamkøring, jf. for-

slagets stk. 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at fonden vil kunne indhente nødvendi-

ge person- og virksomhedsoplysninger fra andre offentlige

myndigheder i elektronisk form til brug for administration

og kontrol, herunder fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede bestemmelse angiver dermed, at fonden som

supplement til de oplysninger, der vil blive indhentet fra ar-

bejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-kas-

ser, jf. forslagets stk. 1, også vil indhente oplysninger fra an-

dre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsmarkedets Til-

lægspension.

Det bemærkes, at fonden særligt forventes at indhente op-

lysninger om indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, idet dette system indgår i de kontroller, som

fonden forudsættes at gennemføre efter forslagets § 4, stk. 2,

og § 26, samt fra Det Centrale Personregister, som indehol-

der autoritative data om lønmodtagernes alder m.v. og der-

med, hvornår lønmodtagerne når folkepensionsalderen eller

afgår ved døden, jf. forslagets § 15.

Det foreslås i

stk. 4,

at oplysninger fra egne registre, herun-

der oplysninger omfattet af stk. 1-3, vil kunne behandles

med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. I Justits-

ministeriets lovforslag L 68 til databeskyttelsesloven, der er

fremsat den 25. oktober 2017, opretholdes den i gældende

ret indsatte forudsætning om, at der blandt andet skal være

direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed ikke. Ef-

ter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløje-

med således skulle leve op til de almindelige principper og

regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed per

definition vil være en indgribende behandlingssituation, vil

sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene

i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for be-

handling af personoplysninger, herunder proportionalitets-

princippet, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesfor-

ordningen s. 97.

Til § 21

Efter gældende regler i lov om Lønmodtagernes Garantifond

sikrer Lønmodtagernes Garantifond lønmodtageres krav på

løn m.v. i tilfælde af konkurs, arbejdsgivers død, såfremt der

træffes afgørende om insolvensbehandling eller boet sluttes

ved boudlæg uden skiftebehandling, ved virksomhedens op-

hør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand

til at betale kravet, eller under arbejdsgiverens rekonstrukti-

onsbehandling.

Det foreslås i

stk. 1,

at Lønmodtagernes Garantifond sikrer

fondens krav på tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiver

i tilfælde omfattet af forslagets § 3, stk. 5, § 5 og § 10, efter

reglerne i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Med forslaget udvides Lønmodtagernes Garantifonds opga-

ve til også at omfatte sikring Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemid-

ler hos arbejdsgivere. Der henvises i den forbindelse til § 31

med tilhørende bemærkninger.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond dæk-

ker det indberettede beløb samt den indeksering som ar-

bejdsgiveren skylder fonden i tilfælde af konkurs eller anden

manglende betaling fra arbejdsgiver.

Det foreslås yderligere i

stk. 2,

at Lønmodtagernes Garanti-

fond foretager indbetaling af tilgodehavende feriemidler til

fonden. Indbetaling kan finde sted, selvom betingelserne for

udbetaling af de tilgodehavende feriemidler til lønmodtager

endnu ikke er opfyldt.

Forslaget medfører, at Lønmodtagernes Garantifond vil

skulle inddrive krav på tilgodehavende feriemidler hos ar-

bejdsgiver og foreninger, hvis indbetaling af tilgodehavende

feriemidler ikke sker i overensstemmelse med forslagets § 3,

stk. 5, § 5 og § 10. Der henvises til § 31 og bemærkningerne

hertil.

En tilsvarende regel om udpantningsret gælder også i de øv-

rige ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Til-

lægspension.

Til § 22

Det foreslås i

stk. 1,

at fonden vil skulle anmelde krav på til-

godehavende feriemidler til Lønmodtagernes Garantifond

snarest efter, at fonden er blevet bekendt med forhold omfat-

tet af forslagets § 3, stk. 5, § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 10. Fon-

den vil skulle vedlægge dokumentation for kravet. Forslaget

indebærer, at i tilfælde hvor et forfaldent krav ikke er indbe-

talt til fonden, og fonden i henhold til § 3, stk. 5, § 5, stk. 1,

2. pkt., eller § 10 har sendt en rykkerskrivelse til arbejdsgi-

ver, som på trods heraf ikke har indbetalt det forfaldne krav,

vil fonden snarest skulle anmelde kravet til Lønmodtagernes

Garantifond. Det er en betingelse, at fonden vedlægger do-

kumentation for kravet.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om fondens anmeldelse af krav til

Lønmodtagernes Garantifond, herunder hvad, der kan udgø-

re dokumentation for kravet.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der blandt an-

det kan fastsættes nærmere regler om, hvilket materiale, der

kan udgøre dokumentation for fondens krav.

Til § 23

Det foreslås, at lønmodtager ikke kan overdrage sit krav på

tilgodehavende feriemidler mod fonden. Dermed kan der ik-

ke støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor-

ved lønmodtageren fraskriver sig eller overdrager retten til

ferie og feriebetaling. Dette vil også gøre sig gældende for

særlige fondsferiedage efter § 28.

Det foreslås endvidere, at lønmodtagerens krav på tilgode-

havende feriemidler ikke kan gøres til genstand for retsfor-

følgning.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det vil ikke i denne forbindelse være afgørende, om kravet

på tilgodehavende feriemidler er forfaldent. Det bemærkes,

at lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler tillagt

regulering forfalder på det tidspunkt, hvor lønmodtageren

opfylder betingelserne for at få denne udbetalt, jf. forslagets

§ 15.

Lønmodtagers krav på tilgodehavende feriemidler mod fon-

den vil således være beskyttet frem til det faktiske udbeta-

lingstidspunkt, hvor midlerne indgår i lønmodtagerens for-

mue og vil kunne gøres til genstand for retsforfølgning i

samme omfang som lønmodtagerens formue i øvrigt.

Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til rets-

plejelovens bestemmelser om udlæggets genstand, herunder

retsplejelovens § 508, 1. pkt., hvorefter udlæg kan foretages

i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre

aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige er-

hvervelser, og retsplejelovens § 511, stk. 1, hvorefter udlæg

ikke kan foretages i endnu ikke udbetalt løn eller andet ve-

derlag for personligt arbejde, medmindre der er forløbet me-

re end 7 dage efter slutningen af den periode, i hvilken løn-

nen er indtjent, eller efter at vederlaget er fortjent.

Til § 24

Muligheden for effektivisering ved digitalisering til gavn for

borgere og andre interessenter skal udnyttes bedst muligt.

Det foreslås derfor i forbindelse med etableringen af fonden,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om anvendelse af digital kommunikation m.v.

mellem fonden og borgerne og andre relevante interessenter.

Bestemmelserne vil i øvrigt skulle udmøntes i overensstem-

melse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at beskæftigelsesministeren vil

kunne fastsætte regler om, at fondens kommunikation med

myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske digitalt

i forbindelse med varetagelse af opgaver efter denne lov.

Forslaget skal give mulighed for at effektivisere sagsgange-

ne i fonden bedst muligt. Bemyndigelsen angår fastsættelse

af regler om digital kommunikation og udveksling af oplys-

ninger med blandt andet arbejdsgivere og disses organisatio-

ner, lønmodtagere, Lønmodtagernes Garantifond, domstole,

fagforbund, kommuner og andre myndigheder m.v. som er

nødvendig for behandlingen af fondens sager.

Forslaget skal således medvirke til, at fonden, i takt med den

teknologiske udvikling, stiller let tilgængelige digitale værk-

tøjer til rådighed for arbejdsgivere og lønmodtagere og på

længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation

mellem fonden og dens interessenter. Forslaget vil desuden

give fonden mulighed for at udnytte informationsteknologi-

erne til at digitalisere administrative rutiner og indføre digi-

tal administration.

Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget have mulighed

for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunika-

tion mellem fonden og andre myndigheder og juridiske per-

soner og mellem fonden og borgere (digital kommunika-

tion). Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således

f.eks. omfatte kommunikation mellem fonden og lønmodta-

gerne i forbindelse med den indledende opgørelse og orien-

tering af lønmodtageren med oplysning om en indsigelses-

frist, samt den årlige opgørelse af den enkelte lønmodtager

tilgodehavende feriemidler.

Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil beskæftigelsesmi-

nisteren skulle sikre, at fondens sagsbehandlingssystemer

fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lov-

givningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning.

Det samme gælder ved den praktiske udmøntning af digitali-

seringstiltag i medfør af de udstedte regler. Det gælder f.eks.

krav om opbevaring af autentiske kopier, autenticitetskrav

(således at indholdet af afsendte meddelelser ikke kan æn-

dres), kundgørelse af afgørelser, mulighed for partsrepræ-

sentation, krav til registrering og søgemuligheder i it-syste-

merne af hensyn til mulighed for f.eks. ligebehandling,

håndtering af personoplysninger m.v. Bemyndigelsesbe-

stemmelsen tænkes herunder anvendt til at stille krav om, at

it-løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modta-

ge advis om nye meddelelser i it-løsningen via mail og sms

eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for

at være kommet frem.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om, at henvendelser fra borgeren skal sendes di-

gitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser

og afgørelser fra fonden via digitale løsninger. Der kan her-

under fastsættes regler om, at henvendelser, der ikke indgi-

ves ved digital selvbetjening, kan afvises af fonden.

Beskæftigelsesministeren kan ligeledes fastsætte regler om,

hvilke digitale formater, der må anvendes ved henvendelse

til fonden. Hensigten er at sikre, at kommunikationen kan

ske i elektronisk form.

Det foreslås endvidere i

stk. 1, 2. pkt.,

at beskæftigelsesmini-

steren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk

kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er

til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte

eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter,

særlige erklæringer, personlig underskrift m.v. Det forud-

sættes således, at beskæftigelsesministeren vil kunne fast-

sætte regler om, at fonden kan udstede visse typer af doku-

menter uden underskrift eller med maskinelt gengivet under-

skrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne doku-

menter i retlig henseende sidestilles med et dokument med

personlig underskrift.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, at myndigheders af-

gørelser til borgeren skal være forsynet med en personlig

underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sik-

rer en entydig identifikation af den, som er afsender af do-

kumentet, og at dokumentet er endeligt. Kravet om under-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at

kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlin-

gen. En original underskrift medvirker til at betrygge afgø-

relsens ægthed og afsenderens habilitet. Forvaltningslovens

§ 32 b, stk. 3, undtager dog dokumenter om ikke væsentlige

sagsbehandlingsskridt fra kravet om personlig underskrift

eller anden entydig dokumentation for, hvem afsender er.

Efter forslagets § 14 skal fonden blandt andet udsende årlige

opgørelser over hver enkelt lønmodtagers tilgodehavende

feriemidler tillagt den årlige regulering efter forslagets § 13.

Tilskrivningen af den årlige regulering vil have karakter af

afgørelse for den enkelte lønmodtager og arbejdsgiver. Der

stilles således som udgangspunkt krav om personlig under-

skrift. Samtlige afgørelser vil imidlertid være truffet på bag-

grund af den samme fastlæggelse af reguleringsprocenten,

og dannelsen og udsendelsen af opgørelserne vil i vidt om-

fang skulle digitaliseres under hensyn til deres meget store

antal. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, at der stilles

krav om personlig underskrift på hvert af disse dokumenter.

På dette grundlag vurderes det, at der er behov for en selv-

stændig hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsæt-

te nærmere regler om underskrifter i dokumenter, der udfær-

diges i forbindelse med opgavevaretagelsen.

Ved udmøntning af bemyndigelsen skal de hensyn, der lig-

ger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres vareta-

get.

Bemyndigelsen kan ikke bruges til at fravige kravet om per-

sonlig underskrift, for så vidt angår afgørelser, medmindre

der er tale om afgørelser, som træffes under anvendelse af

automatisk sagsbehandling forstået som maskinel behand-

ling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier, uden at

en fysisk person er sagsbehandler.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-

te regler om, at en digital meddelelse anses for at være kom-

met frem, når den er tilgængelig for adressaten.

Med forslaget tilsigtes ikke nogen ændring af erhvervs- og

vækstministerens bemyndigelse, jf. §§ 10 h-10 j i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til efter forhandling med be-

skæftigelsesministeren at fastsætte regler om digital kom-

munikation til og fra Finanstilsynet og om krav om person-

lig underskrift eller anden entydig identifikation.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-

te regler om undtagelse fra kravet om digital kommunika-

tion.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem

fonden og borgeren, jf. stk. 1, skal der tages hensyn til, at

nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige

kompetencer.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet på samme

måde som bestemmelsen i § 5, stk. 1, i lov om digital post,

jf. lov nr. 528 af 11. juni 2012, om fritagelse for offentlig di-

gital post. Beskæftigelsesministeren bemyndiges efter for-

slaget til at fastsætte regler om, at en fysisk person kan frita-

ges, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan

bevirke, at personen er hindret i at kommunikere digitalt.

Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person

ikke har adgang til computer i eget hjem, eller har kognitiv

eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættel-

sen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan lige-

ledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i

digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskelig-

heder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur Nem-

ID (på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk

repræsentation, hvor NemID kan udleveres) eller udrejse

være fritagelsesgrund. Fritagelse kan også komme på tale

for personer, der bor i de forholdsvis få områder, hvor der er

begrænset adgang til internettet. Hvis en person ikke længe-

re har fast bopæl eller fast ophold i Danmark, anses dette

som en særlig omstændighed, der medfører fritagelse af den

pågældende.

Fritagelse for digital kommunikation kan ikke i sig selv

medføre, at den fritagne person mister rettigheder på de om-

råder, som fonden administrerer, herunder ret til udbetaling.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ind-

drages i relevant omfang forud for udnyttelsen af de foreslå-

ede bemyndigelsesbestemmelser.

Til § 25

Det foreslås i

stk. 1,

at beskæftigelsesministeren vil skulle

føre tilsyn med, at bestyrelsen for fonden udfører sit hverv i

overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog stk. 2.

Fonden foreslås oprettet med en bestyrelse, der er ansvarlig

for administrationen, hvorfor det foreslås, at beskæftigelses-

ministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til

sit ansvar for at sikre, at fonden administreres i overens-

stemmelse med lovgivningen. Det vil sige, at ministeren vil

skulle føre tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger in-

den for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at

fonden i forhold til de administrative opgaver, der er over-

ladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sikret, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension har udarbejdet tilstrækkelige

og betryggende aftaler med leverandører m.v. og instrukser

til sine ansatte med henblik på at sikre, at fonden drives i

overensstemmelse med lovgivningen. Det er ikke en betin-

gelse, at bestyrelsen indkalder sådanne instrukser og aftaler

til godkendelse. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at

der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til

lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at på-

se, at bestyrelsen sikrer, at der vedtages fyldestgørende og

betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i forret-

ningsordenen.

Beskæftigelsesministeren, der efter § 4, stk. 1, i LD-loven

udpeger bestyrelsesmedlemmerne, vil om nødvendigt kunne

trække en udpegning tilbage, hvis ministeren konstaterer, at

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de for-

pligtelser og det ansvar, der følger af at være en del af besty-

relsen for fonden.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet skal påse, at Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond overholder forslagets § 18, stk. 1, ved

forvaltningen af midlerne. Reglerne i LD-lovens kapitel 5 a

finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af forslagets § 18, stk. 1, at Lønmodtagernes

Dyrtidsfond skal forvalte de tilgodehavende feriemidler, der

er indbetalt til fonden, efter reglerne i LD-lovens kapitel 3, 4

og 5.

LD-lovens §§ 10-10 m (kapitel 5 a), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1109 af 9. oktober 2014 som ændret ved § 7 i lov nr.

1490 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1569 af 15. de-

cember 2015, indeholder nærmere bestemmelser om Finans-

tilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Efter LD-lovens § 10, stk. 1, påser Finanstilsynet overhol-

delsen af lovens §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5

c, regler udstedt i medfør af §§ 5 e og 5 f samt kapitlerne 4

og 5. Dermed fører Finanstilsynet blandt andet tilsyn med

overholdelsen af kravene til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

risiko- og virksomhedsstyring, brug af outsourcing og afta-

ler om administration, it-leverancer og formueforvaltnings-

opgaver med eksterne leverandører, ledelsens og medarbej-

dernes habilitet, placering af midlerne, samt overholdelse af

reglerne om regnskab og revision.

Tilsynsbestemmelserne i LD-lovens kapitel 5 a indeholder

herudover blandt andet regulering af Finanstilsynets adgang

til at give påbud, adgang til oplysninger, herunder adgang til

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og dennes underleverandører

m.v. mod behørig legitimation uden retskendelse, Lønmod-

tagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse af Finanstilsynets re-

aktioner m.v., tavshedspligt, digital kommunikation, undta-

gelse af den finansielle virksomhed fra offentlighedsloven,

og indbringelse af sager for retten ved Finanstilsynets foran-

staltning.

Det bemærkes, at Finanstilsynet efter LD-lovens § 10 c, 1.

pkt., afgiver en årlig beretning om tilsynet med Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond til beskæftigelsesministeren. Beskæfti-

gelsesministeren vil dermed få indsigt i Finanstilsynets til-

syn med formueforvaltningen af fondsmidlerne og vil kunne

sikre, at den del af beretningen, der vedrører fondens midler,

sendes til fondens bestyrelse.

Til § 26

Det foreslås i

1. pkt.

2. pkt.,

at klage over afgørelser, der

er truffet af fonden efter i denne lov, skal indgives til fonden

inden 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Fon-

den vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller

delvis medhold.

Med forslaget får fonden remonstrationsret, i og med fonden

vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt

eller delvis medhold. Baggrunden herfor er at sikre en smi-

dig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde,

hvor fonden finder grundlag for at ændre sin afgørelse til

fordel for klager.

Det foreslås i

3. pkt.,

at såfremt fonden ikke giver klager

fuldt ud medhold, skal fonden sende klagen, begrundelsen

for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med ”fuldt ud medhold” forstås det almindelige begreb,

som er fastlagt i forvaltningslovens §§ 22, 23 og 25, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, samt i den forvalt-

ningsretlige litteratur og praksis.

Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med obliga-

torisk remonstration.

Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den

gældende klagefrist i givet fald vil være overholdt, såfremt

klagen indbringes for fonden, der har truffet afgørelsen, in-

den for 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Hvis

en klage uanset klagevejledningen fejlagtigt indgives til re-

kursmyndigheden, vil klagen normalt skulle anses for retti-

dig, såfremt den er kommet frem til denne myndighed inden

fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Til § 27

Det foreslås i

stk. 1,

at den arbejdsgiver, der uden rimelig

grund undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter

forslagets § 6, stk. 1 og 2, og §§ 8-9, vil kunne straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov.

Forslagets § 6, stk. 1, vedrører de tilfælde hvor arbejdsgiver

ikke har indbetalt de tilgodehavende feriemidler i forbindel-

se med indberetningen og ikke har tilkendegivet, at denne

ønsker at beholde midlerne i virksomheden til de forfalder.

Forslagets § 6, stk. 2, vedrører de tilfælde, hvor fonden har

krævet indbetaling af hele arbejdsgiverens udestående, fordi

arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysninger om tilgode-

havende feriemidler i virksomheden.

Det vil være en betingelse for at ifalde ansvar efter bestem-

melsen, at betalingskravet er forfaldent, at der er givet på-

krav om betaling, og at der ikke foreligger en gyldig grund

til at undlade betalingen. En sådan gyldig grund kunne f.eks.

være, at arbejdsgiveren har klaget over fondens afgørelse

om indbetaling og denne klage af Ankenævnet for ATP

m.m. eller domstolene er tillagt opsættende virkning.

Forslagets § 8 indeholder bestemmelser om arbejdsgivernes

årlige indbetaling af tilgodehavende feriemidler med henblik

på udbetaling til lønmodtagerne.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslagets § 9 indeholder bestemmelser om arbejdsgivers

indbetaling af tilgodehavende feriemidler til fonden i en

række situationer såsom opløsning eller ophør af arbejdsgi-

vers virksomhed eller konkurs.

Det foreslås, at bødeniveauet svarer til den bøde, arbejdsgi-

veren ville blive idømt, hvis denne uretmæssigt havde tilba-

geholdt et tilsvarende beløb fra FerieKonto. Straffeniveauet

ved overtrædelse af indbetalingspligten til FerieKonto er be-

handlet i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2005 om sanktio-

nen ved manglende indbetaling til Feriekonto. Det fremgår

af dennes kapitel 5 om strafpåstande, at en arbejdsgiver ved

overtrædelse af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 548 af 24.

april 2015 om FerieKonto (FerieKonto-bekendtgørelsen), i

1. gangs tilfælde straffes med en bøde på 1.000 kr. pr. 3-må-

neders periode, for hvilken der ikke er sket indbetaling, i 2.

gangs tilfælde med en bøde på 1.400 kr. pr. 3-måneders pe-

riode, for hvilken der ikke er sket indbetaling, og i 3. gangs

tilfælde med en bøde på 1.800 kr. pr. 3-måneders periode,

for hvilken der ikke er sket indbetaling. Det fremgår endvi-

dere, at bøden i det omfang arbejdsgiveren har opnået en ge-

vinst eller besparelse, som er væsentligt større end den bøde,

som følger af de almindelige bødeniveauer, fastsættes med

udgangspunkt i denne gevinst eller besparelse. Heri kan ef-

ter retspraksis blandt andet indgå summen af de morarenter,

som arbejdsgiveren undgår at ifalde ved helt at undlade ind-

beretning, jf. UfR 2005.470/2Ø.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder

i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-

og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-

ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved

de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Det foreslås endvidere i

stk. 2,

at der vil kunne pålægges sel-

skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at der og-

så i regler, som udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes

regler om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i

stk. 3,

at der vil kunne fastsættes bødestraf for

overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven. Der-

med sikres, at det vil være muligt at fastsætte bestemmelser

om, at det vil være forbundet med strafansvar for arbejdsgi-

vere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med ad-

ministrationen af tilgodehavende feriemidler, at undlade at

opfylde de betalings-, oplysnings-, indberetnings- og doku-

mentationsforpligtelser, som de måtte blive pålagt med hen-

blik på at sikre en korrekt administration.

Til § 28

Det foreslås i forslagets

stk. 1,

at en lønmodtager, som øn-

sker at benytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om fe-

rie, jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom, til at afholde

op til 8,3 feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferieda-

ge med feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning til

fonden herom. Det medfører, at en lønmodtager, der i perio-

den fra 1. januar 2019 til 31. august 2019 har optjent mindre

end 8,3 feriedage, og har optjent ferie i perioden fra 1. sep-

tember 2019 til 31. december 2019, kan få udbetalt tilgode-

havende feriemidler til brug for afholdelse af særlige fonds-

feriedage. Lønmodtagere, der ansættes 1. september 2019,

vil hermed fortsat have mulighed for at afholde betalt ferie

fra 1. maj 2020. De vil desuden som følge af det samtidig

fremsatte lovforslag til en ny ferielov blive omfattet af reg-

ler om samtidighedsferie fra 1. september 2020 og dermed

kunne afholde betalt ferie i henhold hertil. Der til bemærkes,

at lønmodtager ikke kan overdrage sit krav på tilgodehaven-

de feriemidler, herunder særlige fondsferiedage, mod fon-

den. Dermed kan der ikke støttes ret på aftaler eller ensidige

tilkendegivelser, hvorved lønmodtageren fraskriver sig eller

overdrager retten til ferie og feriebetaling, jf. § 23.

Det bemærkes i den anledning, at der i § 48 a, stk. 2, i lov

om ferie, jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom, fore-

slås, at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som

vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet august-sep-

tember 2019 anses for optjent i september 2019. Feriegodt-

gørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en løn-

periode hen over månedsskiftet august-september 2020 an-

ses for optjent i september 2020. Det betyder, at alle indbe-

retninger, som vedrører lønperioder, der slutter i perioden

fra og med 1. september 2019 til og med 31. august 2020 så-

ledes skal indberettes til fonden. Den foreslåede bestemmel-

se er særligt relevant for arbejdsgivere der har uge- eller 14-

dageslønnede ansatte, idet disse arbejdsgivere, såfremt ferie-

godtgørelsen hen over nævnte periode ikke samlet bliver

fremført til lønperiodens slutdato, administrativt vil skulle

opsplittes i feriedage med et kr. beløb optjent før 1. septem-

ber 2019 og feriedage med et kr. beløb optjent efter 1. sep-

tember 2019.

Med forslaget indføres således en mulighed for nyansatte og

tilbagevendte til arbejdsmarkedet i overgangsåret for at kun-

ne holde betalt ferie i 2020, som de ville kunne, hvis ikke

der blev indført et nyt feriesystem med samtidighedsferie.

Forslaget sikrer dermed, at også nye (og tilbagevendte) på

arbejdsmarkedet, der er startet i 2019, i overgangsåret kan

have op til 16,7 feriedage med betaling og dermed mulighed

for at afholde betalt ferie i sommerperioden som andre løn-

modtagere.

Det foreslås i forslagets

stk. 2,

at den feriebetaling, som fon-

den kan udbetale til lønmodtageren i forbindelse med afhol-

delse af særlige fondsferiedage, udgør 12,5 pct. af lønind-

komsten i optjeningsperioden fra den 1. september 2019 til

den 31. december 2019.

Beregning af feriebetaling til særlige fondsferiedage vil ske

på baggrund af oplysninger i eIndkomst, FerieKonto, Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension m.v. Der vil i forhold til

fastlæggelse af beregning af beløbet blive taget udgangs-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

punkt i forslagets § 2 om opgørelse af tilgodehavende ferie-

midler. Hvis fondsferiedagene træder i stedet for feriegodt-

gørelse under FerieKontosystemet, eller feriegodtgørelse fra

en feriekasse, vil udbetalingen være skattefri, jf. stk. 5, hvil-

ket betyder, at der vil skulle foretages en korrektion af den

beregnede feriebetaling, som umiddelbart er et bruttobeløb.

I forslagets

stk. 3

foreslås det, at udbetaling efter forslaget

stk. 2 skal fratrækkes lønmodtagerens krav på tilgodehaven-

de feriemidler mod fonden efter forslagets § 12. Fonden skal

forud for høringen af lønmodtageren efter forslagets § 4, stk.

1, undersøge, om lønmodtageren har fået udbetalt feriebeta-

ling efter forslagets stk. 2, som skal fratrækkes ved opgørel-

sen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler. Lønmod-

tagere, der har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter

denne bestemmelse, vil hermed have en forholdsmæssig

mindre andel af den samlede formue i fonden, da de udbe-

talte tilgodehavende feriemidler vil være fratrukket opgørel-

sen af lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i forslagets

stk. 4,

at udbetaling efter forslagets

stk. 2 og fradrag efter forslagets stk. 3 er uden betydning for

arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og betaling

af tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende

lønmodtager. Hermed ses der ved opgørelsen af, hvad ar-

bejdsgiveren skal indbetale til fonden, bort fra det efter for-

slagets stk. 2 foretagne fradrag i, hvad lønmodtageren har

krav på at få udbetalt. Det indebærer, at arbejdsgiveren vil

skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for en

lønmodtager, der har fået udbetalt særlige fondsferiedage.

Det vil være fonden, der skal foretage fradrag i lønmodtage-

rens krav på tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 3.

Det foreslås i

stk. 5,

at udbetalingen af fondsferiedage vil

skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst i det omfang feriebetalingen træder i stedet for ferie

med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden fe-

riekasser. Hvis fondsferiedagene træder i stedet for ferie-

godtgørelse under FerieKontosystemet eller feriegodtgørelse

fra en feriekasse, vil udbetalingen derimod være skattefri.

Udbetalingen af fondsferiedage undergives således den

samme skattemæssige behandling som udbetalinger fra fon-

den i forbindelse med lønmodtagerens afgang fra arbejds-

markedet.

Endelig foreslås det, at skattepligtige udbetalinger af fonds-

feriedage vil skulle henregnes til A-indkomst, jf. kildeskat-

telovens § 43. Fonden vil således med udgangspunkt i løn-

modtagerens skattekort skulle beregne og indeholde A-skat i

forbindelse med skattepligtige udbetalinger af fondsferieda-

ge. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag af de

skattepligtige udbetalinger, svarende til at skattepligtige ud-

betalinger fra fonden i øvrigt er arbejdsmarkedsbidragsplig-

tige, jf. forslagets § 34.

Arbejdsmarkedsbidraget opgøres og indeholdes af fonden

efter de samme regler for indeholdelse af arbejdsmarkedsbi-

drag, der foreslås for så vidt angår ordinære arbejdsmar-

kedsbidragspligtige udbetalinger fra fonden i forbindelse

med lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, jf. kilde-

skattelovens § 49 B, jf. lovforslagets § 36, nr. 3.

Det foreslås i

stk. 6,

at beskæftigelsesministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om særlige fondsferiedage, herunder reg-

ler om lønmodtagerens ansøgning og ansøgningsfrist ud fra

hensyn til bl.a. ferieplanlægning, samt fondens administra-

tion. Bemyndigelsen forventes udmøntet ved fastsættelse af

nærmere regler for opgørelse og afholdelse af særlige fonds-

feriedage. Beskæftigelsesministeren vil ligeledes fastsætte

nærmere regler om lønmodtagerens ansøgning, herunder an-

søgningsfrist ud fra hensyn til ferieplanlægning for de berør-

te lønmodtagere, samt fondens administration.

Til § 29

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Dermed vil loven træde i kraft samtidig med, at perioden for

ferieåret for en del af de feriemidler, som arbejdsgiverne

forpligtes til at foretage opgørelse og indberetning af som

tilgodehavende feriemidler, jf. § 48, stk. 2, i det samtidig

fremsatte forslag til ferielov, påbegyndes. Det bemærkes, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension og fonden vil kunne fore-

tage fornødne forberedelseshandlinger forud for det foreslå-

ede ikrafttrædelsestidspunkt, herunder foretage forbereden-

de skridt i forbindelse med etableringen af fonden, udarbej-

delse af løsningsoplæg til implementeringsplaner m.v.

Til § 30

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

er Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet med den opgave at

forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalin-

gerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov

nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten

til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportio-

ner (dyrtidsindbetalingsloven).

Det foreslås, at der i § 1 i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som

senest ændret ved § 12 i lov nr. 1549 af 13. december

2016indsættes et stk. 2, hvorefter Lønmodtagernes Dyrtids-

fond vil skulle drive Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler. Forslaget er en konsekvens af, at Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, som følge af forslaget til lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,

får til opgave at drive den foreslåede fond, Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. forslagets § 1, stk.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Fond for Tilgode-

havende Feriemidler oprettes som en særskilt økonomisk

enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der forestår midlernes

indbetaling, forvaltning og udbetaling, jf. nærværende for-

slag om Lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vende feriemidler. Feriemidlerne vil skulle holdes adskilt fra

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige midler, som omvendt

ikke hæfter for resultatet af forvaltningen af feriemidlerne.

Der vil således være tale om to grupper af berettigede løn-

modtagere i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, nemlig dels de

berettigede lønmodtagere efter § 1 stk. 1 i Lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond og dels de berettigede lønmodtagere

efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, som foreslås tilføjet i et nyt stk. 2. Ved midler-

nes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed,

en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt

afkast for de to grupper hver for sig.

Det betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og

direktion, som er udpeget efter reglerne i Lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfonds kapitel 3, vil være de overordnet an-

svarlige for at drive fonden i overensstemmelse med dennes

formål. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle forvalte de

tilgodehavende feriemidler efter reglerne i Lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond kapitel 3, 4 og 5, således at de beretti-

gede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.

Som det fremgår af § 19 i forslag til lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, vil Arbejds-

markedets Tillægspension skulle yde teknisk og administra-

tiv bistand til driften af fonden. Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds ledelse, vil skulle indgå administrationsaftale med Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension om teknisk og administrativ

bistand.

Forvaltningen af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler vil være en del af den offentlige forvaltning og

dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven

m.v., på samme måde som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er

det.

Finanstilsynets tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil

også gælde forvaltningen af de tilgodehavende feriemidler.

For en nærmere beskrivelse af Lønmodtagernes Dyrtids-

fonds drift og administration af Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler henvises i øvrigt til lovforsla-

gets §§ 1, 18 og 19.

Til § 31

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Garantifond,

jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, før § 1 indsæt-

tes en ny overskrift med titlen

Lovens formål.

Baggrunden for forslaget er, at der i lov om Lønmodtager-

nes Garantifond (LG-loven) foreslås indsat nye bestemmel-

ser om krav på tilgodehavende feriemidler, jf. forslagets §

31, nr. 4. Formålet med indsættelsen af en ny overskrift før

LG-lovens § 1 er hensynet til et struktureret overblik. Den

foreslåede ændring sker endvidere for at afgrænse de be-

stemmelser, der alene finder anvendelse for lønmodtageres

krav hos Lønmodtagernes Garantifond over for Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav hos Løn-

modtagernes Garantifond, i det Lønmodtagernes Garanti-

fond med lovforslaget ikke længere kun ville skulle dække

lønmodtagerkrav, men fremover også vil skulle dække Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på

tilgodehavende feriemidler hos en arbejdsgiver.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 1, stk. 1, i LG-loven sikrer fon-

den lønmodtageres krav på løn m.v. i tilfælde af konkurs, ar-

bejdsgivers død, såfremt der træffes afgørende om insol-

vensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skifte-

behandling, ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgø-

res, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet, el-

ler under arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 4. Det foreslås

heri, at Lønmodtagernes Garantifond skal sikre Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgo-

dehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c.

Baggrunden for forslaget er hensynet til, at lønmodtagernes

krav på tilgodehavende feriemidler skal sikres i tilstrækkelig

grad. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 31, nr.

Til nr. 3

Det foreslås, at der, før § 2 i LG-loven, indsættes en ny

overskrift med titlen

Lønmodtagerkrav m.v..

Baggrunden for forslaget er, at der i LG-loven foreslås ind-

sat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende feriemid-

ler, jf. forslagets § 31, nr. 4. Formålet med indsættelsen af

en ny overskrift før LG-lovens § 2 er hensynet til et struktu-

reret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for at

afgrænse de bestemmelser, der alene finder anvendelse for

lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Garantifond over

for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav hos Lønmodtagernes Garantifond, i det Lønmodtager-

nes Garantifond med lovforslaget ikke længere kun ville

skulle dække lønmodtagerkrav, men fremover også vil skul-

le dække Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midlers krav på tilgodehavende feriemidler hos en arbejds-

giver.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 5, stk. 1, i LG-loven, skal offentli-

ge myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer ef-

ter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning

for afgørelser om udbetaling fra fonden.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås, at ordlyden i § 5, stk. 1 ændres fra »afgørelser

om udbetaling fra fonden« til »administrationen af denne

lov«.

Med forslaget udvides bestemmelsen til at omfatte oplysnin-

ger til brug for fondens administration, og ikke blot oplys-

ninger til brug for fondens afgørelser. Det bemærkes, at der

alene vil være tale om oplysninger af ikke-følsom karakter.

Baggrunden for forslaget er, at der med forslag til lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

foreslås indsat nye bestemmelser i LG-loven om sikring af

krav på tilgodehavende feriemidler.

Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder, arbejdsgive-

re og faglige organisationer efter anmodning skal give Løn-

modtagernes Garantifond oplysninger, der har betydning for

afgørelser om udbetaling fra fonden, således at offentlige

myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter

anmodning skal give fonden nødvendige ikke-følsomme

personoplysninger, der har betydning for fondens admini-

stration af krav.

Den foreslåede ændring skal sikre, at fonden også får mulig-

hed for at indhente nødvendige ikke-følsomme personoplys-

ninger fra f.eks. arbejdsgivere i det omfang, det har betyd-

ning i forhold til administrationen med Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodeha-

vende feriemidler efter §§ 8 a-8 c. Ved administration af fe-

riemidler menes bl.a. udbetaling til Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler og opkrævning af arbejdsgi-

vere.

Behandlingsreglerne ligger indenfor rammerne af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter med-

lemsstaterne kan indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om

behandling af oplysninger, der er nødvendige for at overhol-

de en retlig forpligtelse som påhviler den dataansvarlige, jf.

artikel 6, stk. 1, litra c, eller er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-

ge har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan indhentes af og behandles i fonden

er almindelige personoplysninger, som eksempelvis oplys-

ninger om navn, CPR-nummer, adresse, alder m.v. omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Derudover vil der

også blive behandlet personoplysninger, som eksempelvis

oplysninger om, at en borger har en feriehindring i form af

sygdom eller anden feriehindring m.v. Da der ikke er tale

om konkrete oplysninger om heldbred i form af oplysninger

om sygdommens art, men alene oplysninger om at en løn-

modtager har været uarbejdsdygtig og har en feriehindring,

vurderes der ikke at være tale om følsomme personoplysnin-

ger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 31, nr. 4, kan indføres på grundlag af forord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra c. Medlemsstaterne kan indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling af oplysninger,

der er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som

påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer således, at det er nødven-

digt for fondens overholdelse af sin forpligtelse til at admi-

nistrere efter loven, at der er særlige regler om behandlingen

af oplysninger om optjente feriemidler og opsparede ferie-

dage knyttet til en bestemt lønmodtager og et specifikt an-

sættelsesforhold, idet det er en forudsætning for at oprethol-

de den foreslåede administration af loven, der med lovfor-

slaget udvides til også at omfatte tilgodehavende feriemid-

ler. Baggrunden for vurderingen er, at det er afgørende for

fondens mulighed for at varetage sin retlige forpligtelse til at

forvalte og administrere lønmodtagerens krav på tilgodeha-

vende feriemidler, at den vil kunne indhente relevante op-

lysninger. Behandlingen af oplysningerne skal ske på en

saglig og lovlig måde, der er overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af ik-

ke-følsomme oplysninger. Beskæftigelsesministeriet vurde-

rer endvidere, at bestemmelsen lever op til kravet i forord-

ningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestem-

melser om anvendelsen af forordningen. Reglerne er således

specifikt afgrænset til at vedrøre særlige oplysninger i form

af oplysninger om navn, CPR-nummer eller anden entydig

identifikation, det beløb, som de tilgodehavende feriemidler

er opgjort til, samt antallet af opsparede feriedage og ferie-

pengeudbetaler og andre ikke-følsomme oplysninger, og

fastsætter mere præcist specifikke krav til behandling og an-

dre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behand-

ling. Det bemærkes, at fonden ved indhentning og behand-

ling af oplysninger om lønmodtager, vil skulle overholde de

generelle principper for behandling af personoplysninger,

som fastsættes i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, hvorefter personoplysninger blandt andet skal behandles

lovligt og rimeligt, og på en gennemsigtig måde i forhold til

den registrerede, samt indsamles til udtrykkeligt angivne og

legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde,

der er uforenelig med disse formål. Derudover må alene ind-

hentes og behandles oplysninger, der er tilstrækkelige, rele-

vante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til

Lønmodtagernes Garantifonds brug for administration af

denne lov.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 5, stk. 3, 1. pkt., omfatter stk. 2 al-

le oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og

udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og in-

solvent arbejdsgiver, herunder oplysninger om, hvem der

har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysnin-

gerne vedrører.

Det foreslås, at LG-lovens § 5, stk. 3, 1. pkt. udvides med

ordlyden »samt til brug for administration af og kontrol med

§§ 8 a-8 c«.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede ændring skal sikre, at de oplysninger fonden

kan indhente også omfatter nødvendige ikke-følsomme per-

sonoplysninger fra f.eks. solvente arbejdsgivere i det om-

fang, det har betydning i forhold til administrationen og

kontrollen med Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8

a-8 c. Ved administration af feriemidler menes bl.a. udbeta-

ling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler og opkrævning af arbejdsgivere.

Baggrunden for forslaget er, at Lønmodtagernes Garanti-

fond med lovforslaget ikke længere kun vil skulle dække

lønmodtagerkrav, men også Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemid-

ler hos en arbejdsgiver.

Det foreslås på baggrund af overvejelser om den forventede

rækkevidde af databeskyttelsesforordningen, at der fastsæt-

tes specifikke krav til behandling af personoplysninger og

oplysninger om juridiske personer i forbindelse med admini-

strationen af tilgodehavende feriemidler, herunder bestem-

melser om, i hvilket omfang Lønmodtagernes Garantifond

skal kunne behandle de oplysninger, der er nødvendige for

at administrere lovens regler. Behandlingsreglerne ligger in-

denfor rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 2 og 3, hvorefter medlemsstaterne kan indføre mere spe-

cifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling af oplysninger, der er

nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som på-

hviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6,

stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan behandles i Lønmodtagernes Ga-

rantifond vil være almindelige person- og virksomhedsop-

lysninger, som eksempelvis oplysninger om navn, adresse,

alder, CPR-nummer, CVR-nummer m.v. omfattet af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6. Derudover vil der også

kunne blive behandlet personoplysninger, som eksempelvis

oplysninger om, at en borger har en feriehindring i form af

sygdom eller anden feriehindring m.v. Da der ikke er tale

om konkrete oplysninger om heldbred i form af oplysninger

om sygdommens art, men alene oplysninger om at en løn-

modtager har været uarbejdsdygtig og har en feriehindring,

vurderes der ikke at være tale om følsomme personoplysnin-

ger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Herudover vil Løn-

modtagernes Garantifond kunne indhente oplysninger om,

hvilke offentlige ydelser en lønmodtager har modtaget i en

given periode. Da der alene er tale om oplysninger om ydel-

sesarten, og ikke baggrunden for tilkendelsen af ydelsen

vurderes det ikke at være en følsom personoplysning, jf. for-

ordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 31, nr. 5 kan indføres på grundlag af forord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra c. Medlemsstaterne kan indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling af oplysninger,

der er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som

påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer således, at det er nødven-

digt for, at Lønmodtagernes Garantifond kan overholde sin

forpligtelse til at administrere de i fonden værende midler

og kontrollere overholdelsen af loven, at der er særlige reg-

ler om behandlingen af oplysninger om optjente feriemidler

og opsparede feriedage knyttet til en bestemt lønmodtager

og et specifikt ansættelsesforhold hos en konkret arbejdsgi-

ver, idet det er en forudsætning for at opretholde den fore-

slåede administration af og kontrol med udbetaling af ferie-

midlerne. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

fondens retmæssige administration af loven i høj grad af-

hænger af et korrekt og opdateret datagrundlag, der eksem-

pelvis skal bidrage til modvirke snyd med udbetalinger m.v.

Endvidere er det en forudsætning, at videregivelse af oplys-

ninger om udbetaling af feriemidler til en lønmodtager kan

ske til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark, kommu-

nale og statslige myndigheder med henblik på deres kontrol

for dobbeltforsørgelse eller anden form for omgåelse af reg-

lerne for udbetalinger fra fonden. Endelig er det forudsæt-

ning for fondens kontrol med retmæssig udbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler efter loven, at fonden har adgang til

oplysninger i indkomstregisteret, herunder oplysninger om

udbetalte offentlige ydelser eller eksempelvis overgang til

folkepension eller lignende.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestemmel-

sen lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at

være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af for-

ordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at ved-

røre særlige oplysninger i form af oplysninger om eksempel-

vis navn, CPR-nummer, CVR-nummer eller anden entydig

identifikation, det beløb, som de tilgodehavende feriemidler

er opgjort til, antallet af opsparede feriedage og feriepenge-

udbetaler, modtagelse af offentlige ydelser, overgang til fol-

kepension m.v., og fastsætter mere præcist specifikke krav

til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og

rimelig behandling.

Det bemærkes, at fonden ved indhentning og behandling af

oplysninger om lønmodtager og arbejdsgiver, vil skulle

overholde de generelle principper for behandling af perso-

noplysninger, som fastsættes i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, hvorefter personoplysninger blandt an-

det skal behandles lovligt og rimeligt, og på en gennemsig-

tig måde i forhold til den registrerede, samt indsamles til ud-

trykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Derudover må alene indhentes og behandles oplysninger,

der er tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der

er nødvendigt i forhold til fondens brug for administration af

de tilgodehavende feriemidler og kontrol med overholdelsen

af denne lov.

I Justitsministeriets lovforslag L 68 til databeskyttelseslo-

ven, der er fremsat den 25. oktober 2017, opretholdes den i

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gældende ret indsatte forudsætning om, at der blandt andet

skal være direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed

ikke. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i

kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige prin-

cipper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløje-

med per definition vil være en indgribende behandlingssi-

tuation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden

på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder pro-

portionalitetsprincippet, jf. betænkning nr. 1565 om databe-

skyttelsesforordningen s. 97.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 5, stk. 3, 2. pkt., kan der ske sam-

køring og sammenstilling af oplysninger for at supplere og

kontrollere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med

udbetaling af krav anmeldt over for fonden.

Det foreslås, at LG-lovens § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes såle-

des, at der kan ske samkøring og sammenstilling af oplys-

ninger fra fondens egne registre, herunder af oplysninger,

der er indhentet efter stk. 1 og 2, til brug for administration

og kontrol efter denne lov. Der er med forslaget tale om en

ny affattelse af sidste led i LG-lovens registersamkøringsbe-

stemmelse i § 5, stk. 3.

Den foreslåede ændring skal sikre, at de oplysninger fonden

kan indhente også omfatter nødvendige ikke-følsomme per-

sonoplysninger fra f.eks. solvente arbejdsgivere i det om-

fang, det har betydning i forhold til administrationen med

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c. Ved ad-

ministration af feriemidler menes bl.a. udbetaling til Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler og op-

krævning af arbejdsgivere.

Baggrunden for forslaget til nyaffattelsen er, at med forsla-

get til lov om forvaltning og administration af tilgodehaven-

de feriemidler, vil Lønmodtagernes Garantifond ikke længe-

re kun skulle dække lønmodtagerkrav, men også Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgo-

dehavende feriemidler hos en arbejdsgiver. Som en konse-

kvens af dette, foreslås det at ændre registersamkøringsbe-

stemmelsen i § 5, stk. 3, således at bestemmelsen også om-

fatter oplysninger om indkomst m.v. til brug for fondens ad-

ministration af og kontrol med §§ 8 a-8 c, herunder oplys-

ninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identi-

teten af den, oplysningerne vedrører.

Det foreslås på baggrund af overvejelser om den forventede

rækkevidde af databeskyttelsesforordningen, at der fastsæt-

tes specifikke krav til behandling af personoplysninger og

oplysninger om juridiske personer i forbindelse med admini-

strationen af tilgodehavende feriemidler, herunder bestem-

melser om, i hvilket omfang Lønmodtagernes Garantifond

skal kunne behandle de oplysninger, der er nødvendige for

at administrere lovens regler. Behandlingsreglerne ligger in-

denfor rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 2 og 3, hvorefter medlemsstaterne kan indføre mere spe-

cifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling af oplysninger, der er

nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som på-

hviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6,

stk. 1, litra e.

De oplysninger, som kan behandles i Lønmodtagernes Ga-

rantifond vil være almindelige person- og virksomhedsop-

lysninger, som eksempelvis oplysninger om navn, adresse,

alder, CPR-nummer, CVR-nummer m.v. omfattet af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6. Derudover vil der også

kunne blive behandlet personoplysninger, som eksempelvis

oplysninger om, at en borger har en feriehindring i form af

sygdom eller anden feriehindring m.v. Da der ikke er tale

om konkrete oplysninger om heldbred i form af oplysninger

om sygdommens art, men alene oplysninger om at en løn-

modtager har været uarbejdsdygtig og har en feriehindring,

vurderes der ikke at være tale om følsomme personoplysnin-

ger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Herudover vil Løn-

modtagernes Garantifond kunne indhente oplysninger om,

hvilke offentlige ydelser en lønmodtager har modtaget i en

given periode. Da der alene er tale om oplysninger om ydel-

sesarten, og ikke baggrunden for tilkendelsen af ydelsen

vurderes det ikke at være en følsom personoplysning, jf. for-

ordningens artikel 9, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund heraf, at

lovforslagets § 31, nr. 6 kan indføres på grundlag af forord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra c. Medlemsstaterne kan indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

forordningens bestemmelser om behandling af oplysninger,

der er nødvendige for at overholde en retlig forpligtelse som

påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer således, at det er nødven-

digt for, at Lønmodtagernes Garantifond kan overholde sin

forpligtelse til at administrere de i fonden værende midler

og kontrollere overholdelsen af loven, at der er særlige reg-

ler om behandlingen af oplysninger om optjente feriemidler

og opsparede feriedage knyttet til en bestemt lønmodtager

og et specifikt ansættelsesforhold hos en konkret arbejdsgi-

ver, idet det er en forudsætning for at opretholde den fore-

slåede administration af og kontrol med udbetaling af ferie-

midlerne. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

fondens retmæssige administration af loven i høj grad af-

hænger af et korrekt og opdateret datagrundlag, der eksem-

pelvis skal bidrage til modvirke snyd med udbetalinger m.v.

Endvidere er det en forudsætning, at videregivelse af oplys-

ninger om udbetaling af feriemidler til en lønmodtager kan

ske til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark, kommu-

nale og statslige myndigheder med henblik på deres kontrol

for dobbeltforsørgelse eller anden form for omgåelse af reg-

lerne for udbetalinger fra fonden. Endelig er det forudsæt-

ning for fondens kontrol med retmæssig udbetaling af tilgo-

dehavende feriemidler efter loven, at fonden har adgang til

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

oplysninger i indkomstregisteret, herunder oplysninger om

udbetalte offentlige ydelser eller eksempelvis overgang til

folkepension eller lignende.

Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at bestemmel-

sen lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, om at

være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af for-

ordningen. Reglerne er således specifikt afgrænset til at ved-

røre særlige oplysninger i form af oplysninger om eksempel-

vis navn, CPR-nummer, CVR-nummer eller anden entydig

identifikation, det beløb, som de tilgodehavende feriemidler

er opgjort til, antallet af opsparede feriedage og feriepenge-

udbetaler, modtagelse af offentlige ydelser, overgang til fol-

kepension m.v., og fastsætter mere præcist specifikke krav

til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og

rimelig behandling.

Det bemærkes, at fonden ved indhentning og behandling af

oplysninger om lønmodtager og arbejdsgiver, vil skulle

overholde de generelle principper for behandling af perso-

noplysninger, som fastsættes i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, hvorefter personoplysninger blandt an-

det skal behandles lovligt og rimeligt, og på en gennemsig-

tig måde i forhold til den registrerede, samt indsamles til ud-

trykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Derudover må alene indhentes og behandles oplysninger,

der er tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der

er nødvendigt i forhold til fondens brug for administration af

de tilgodehavende feriemidler og kontrol med overholdelsen

af denne lov.

I Justitsministeriets lovforslag L 68 til databeskyttelseslo-

ven, der er fremsat den 25. oktober 2017, opretholdes den i

gældende ret indsatte forudsætning om, at der blandt andet

skal være direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed

ikke. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i

kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige prin-

cipper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløje-

med per definition vil være en indgribende behandlingssi-

tuation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden

på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om prin-

cipper for behandling af personoplysninger, herunder pro-

portionalitetsprincippet, jf. betænkning nr. 1565 om databe-

skyttelsesforordningen s. 97.

Til nr. 7

Efter gældende regler i lov om Lønmodtagernes Garantifond

sikrer Lønmodtagernes Garantifond lønmodtageres krav på

løn m.v. i tilfælde af konkurs, arbejdsgivers død, såfremt der

træffes afgørende om insolvensbehandling eller boet sluttes

ved boudlæg uden skiftebehandling, ved virksomhedens op-

hør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand

til at betale kravet, eller under arbejdsgiverens rekonstrukti-

onsbehandling.

Det foreslås, at der, efter § 8 i LG-loven, indsættes en ny

overskrift med titlen

Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidlers krav.

Baggrunden for forslaget er, at der i LG-loven foreslås ind-

sat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende feriemid-

ler, jf. forslagets § 31, nr. 4. Formålet med indsættelsen af

en ny overskrift efter LG-lovens § 8 er hensynet til et struk-

tureret overblik. Den foreslåede ændring sker endvidere for

at afgrænse de bestemmelser, der alene finder anvendelse

for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Garantifond

over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond, i det Løn-

modtagernes Garantifond med lovforslaget ikke længere kun

ville skulle dække lønmodtagerkrav, men fremover også vil

skulle dække Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe-

riemidlers krav på tilgodehavende feriemidler hos en ar-

bejdsgiver.

Efter de gældende regler i LG-lovens § 1, stk. 1, sikrer Løn-

modtagernes Garantifond lønmodtageres krav på løn m.v. i

tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, død (såfremt der træffes

afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved

boudlæg uden skiftebehandling), ved virksomhedens ophør

(såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til

at betale kravet) eller under arbejdsgiverens rekonstruktions-

behandling.

Med forslaget foreslås det endvidere, at der indsættes en

§ 8

a, stk. 1,

hvorefter Lønmodtagernes Garantifond skal sikre

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler. Lønmodtagernes Garan-

tifond skal dække krav på tilgodehavende feriemidler i alle

tilfælde, hvor et krav ikke er indbetalt til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter forfald i henhold

til det samtidig affattede forslag til lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidlers kapitel 3. Det

vil blandt andet være tilfældet, hvor arbejdsgivers virksom-

hed opløses, arbejdsgivers virksomhed ophører eller ar-

bejdsgiver opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste

de registrerede krav på tilgodehavende feriebetaling, og i

øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, så-

fremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller

boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling. Forslaget

indebærer desuden, at Lønmodtagernes Garantifond skal

dække Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

lers krav på tilgodehavende feriemidler i tilfælde, hvor en

arbejdsgiver ikke har indbetalt forfaldne tilgodehavende fe-

riemidler i forbindelse med afvikling af sine aktiviteter.

Herudover vil Lønmodtagernes Garantifond skulle dække i

tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren skal fo-

retage indbetaling af tilgodehavende feriemidler inden for

en frist på fire uger, under henvisning til manglende indbe-

retning, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, i det samtidig affattede

forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler, eller bekræftelse af, at arbejdsgiver øn-

sker at beholde ikke forfaldne, tilgodehavende feriemidler i

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

virksomheden, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, i det samtidig

affattede forslag til lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler. Tilsvarende gælder afgørelse

om indbetaling inden fire uger i henhold til § 5, 2. pkt., i det

samtidig fremsatte forslag til lov om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises til kapitel 3 i det samtidig affattede forslag til

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler.

Det bemærkes, at der med den foreslåede indsættelse af

§ 8

a, stk. 1

i LG-loven ikke ændres i beskæftigelsesministerens

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse af

krav over for fonden, dokumentation, fondens behandling af

krav samt udbetaling fra fonden, jf. den gældende LG-lovs §

10. Bemyndigelsen i LG-lovens § 10 vil således også finde

anvendelse for krav på tilgodehavende feriemidler.

Efter de gældende regler i LG-lovens § 1, stk. 2, sikrer Løn-

modtagernes Garantifond lønmodtageres krav på løn m.v. i

forhold til virksomheder, der virker i flere medlemsstater in-

den for EU og EØS i de situationer, der er oplistet i LG-lo-

vens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2. Det vil sige, at Lønmodtagernes

Garantifond sikrer krav på løn m.v., såfremt lønmodtageren

sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og

virksomheden kan anses for insolvent. Bestemmelsen ud-

mønter artikel 9 i EU-direktiv 2008/94/EF. Efter de gælden-

de regler i LG-lovens § 2, stk. 1, omfatter garantien hos

Lønmodtagernes Garantifond krav på løn og andet vederlag,

erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i

forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforhol-

det samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den

del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kil-

deskat eller i forbindelse med lønindeholdelse efter kilde-

skattelovens § 73.

Som konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå

dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtager-

nes Garantifond, foreslås det, at den gældende garanti for

dækning udvides til også at omfatte tilgodehavende ferie-

midler.

Det foreslås derfor i

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,

at beløbet efter stk.

1 omfatter krav på tilgodehavende feriemidler med indekse-

ring efter den foreslåede § 7 i det samtidig affattede forslag

til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler.

Dermed vil beløbet omfatte tilgodehavende feriemidler,

hvorved forstås Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidlers krav på feriebetaling opgjort efter den foreslåe-

de § 2 i det samtidig affattede forslag til lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler. Herudover

vil beløbet omfatte den årlige indeksering af de tilgodeha-

vende feriemidler, som arbejdsgiveren vælger at beholde i

virksomheden, jf. den foreslåede § 7 i det samtidig affattede

forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodeha-

vende feriemidler. Dækningen ydes, uanset hvor disse krav

er optjent.

Det foreslås i

§ 8 a, stk. 2, 2. pkt.,

at beløbet efter stk. 1 end-

videre omfatter forfaldne gebyrer efter de foreslåede § 3,

stk. 5, og § 10, i det samtidig affattede forslag til lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Dermed vil beløbet omfattet de gebyrer, der pålægges ryk-

kerskrivelser, som fonden sender til en arbejdsgiver i med-

før af forslaget til § 3, stk. 5 og § 10.

Det foreslås yderligere i

§ 8 a, stk. 2, 3. pkt.,

at beløbet ikke

skal omfatte, hvad der svarer til en fast afgift på 38 pct. Bag-

grunden herfor er, at Lønmodtagernes Garantifond alene

skal dække kravet på de tilgodehavende feriemidler efter

skat, mens SKAT vil skulle opkræve skattedelen af kravet

på de tilgodehavende feriemidler. Det giver imidlertid ikke

skatteteknisk mening at beskatte med lønmodtagerens indi-

viduelle trækprocent på dækningstidspunktet. Når Lønmod-

tagernes Garantifond skal dække fondens krav, foreslås det,

at der sker beskatning efter en model, hvorefter der i tilfæl-

de, hvor Lønmodtagernes Garantifond dækker fondens krav,

beregnes en fast afgift på 38 pct. Det giver alle lønmodtage-

re en ensartet behandling og sikrer, at der ikke sker nogen

påvirkning af den pågældende lønmodtagers skattegrundlag

i det pågældende år. Der sker således indbetaling til fonden

fra Lønmodtagernes Garantifond af lønmodtagerens nettotil-

godehavende efter afgift, dvs. 62 pct. af lønkravet, og der

skal ikke ske indkomstbeskatning ved udbetaling fra fonden

til sin tid af et sådant nettotilgodehavende med forrentning

til lønmodtageren. Ved indbetaling af nettokravet til fonden

foretager Lønmodtagernes Garantifond afgiftsberigtigelse,

således at afgiftskravet mod arbejdsgiveren overgår til

SKAT.

Det bemærkes, at i tilfælde hvor fonden har udbetalt de til-

godehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager, og

hvor der er tale om udbetaling af bruttomidler, hvoraf der

indeholdes indkomstskat, inden Lønmodtagernes Garanti-

fond godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejds-

giveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte indkomst-

skat hos SKAT, som vil skulle opkræve denne hos arbejds-

giveren eller boet efter denne. Derved undgår fonden at tabe

skatteandelen på det krav, som fonden havde mod arbejdsgi-

veren.

Afgiftsprocenten foreslås at skulle være 38. Afgiftssatsen

svarer omtrent til trækprocenten (uden arbejdsmarkedsbi-

drag) for en skatteyder i en kommune med en landsgennem-

snitlig kommune- og kirkeskat, der herudover betaler bund-

skat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkomsten.

Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct.

er den endelige afregning af skatten, og at de resterende 62

pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse væ-

ret den fælles forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at

der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Når

lønmodtagerens tilgodehavende til sin tid bliver udbetalt til

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lønmodtageren, inkl. tilvæksten i tilgodehavendet hidrøren-

de fra lønindeksering og afkastet i fonden, bliver der således

ikke beregnet AM-bidrag af udbetalingen, og udbetalingen

er i øvrigt skattefri, jf. forslagets § 33, nr. 1.

I de gældende regler i LG-lovens § 2, stk. 1, omfatter garan-

tien hos Lønmodtagernes Garantifond ikke den del af kra-

vet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat el-

ler i forbindelse med lønindeholdelse efter kildeskattelovens

§ 73. Det indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond ikke

dækker SKAT’s krav på kildeskat af tilgodehavende ferie-

midler. Samme princip videreføres her.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond foreta-

ger et fradrag for afgiften og indbetaler nettobeløbet til fon-

den. Lønmodtageren har herefter et nettokrav, dvs. et krav,

som ikke er undergivet indkomstbeskatning ved udbetaling.

SKAT har et krav mod arbejdsgiveren, som skal kunne ind-

drives som andre skattekrav.

Som konsekvens af forslagets § 32, nr. 1, hvorefter krav på

tilgodehavende feriemidler indsættes som et nyt punkt i kon-

kurslovens § 95, stk. 1, og for at sikre Lønmodtagernes Ga-

rantifonds dækning af Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidlers krav i konkursboet, foreslås det, at belø-

bet i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, død (såfremt der

træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes

ved boudlæg uden skiftebehandling) eller ved virksomhe-

dens ophør (såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude

af stand til at betale kravet, når det er forfaldet til betaling)

forudsætter, at kravet er eller i tilfælde af konkurs ville være

omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 6, om tilgodeha-

vende feriemidler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 32,

nr. 1.

Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende ferie-

midler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge

af det samtidig fremsatte lovforslag om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.

Efter gældende regler foretager fonden udbetaling af løn-

modtagers krav, når kravet er anmeldt og dokumenteret over

for fonden. Det er en betingelse, at kravet er forfaldet.

Som en konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå

dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtager-

nes Garantifond, foreslås det i

§ 8 b,

at Lønmodtagernes Ga-

rantifond på tilsvarende måde som for lønmodtagerkrav fo-

retager udbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler, når kravet er anmeldt og dokumenteret

over for Lønmodtagernes Garantifond. Såfremt kun en del

af kravet er dokumenteret, vil fonden alene kunne foretage

udbetaling af den dokumenterede del af kravet, og vil skulle

anmode om yderligere dokumentation for restkravet.

Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende ferie-

midler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge

af det samtidig fremsatte lovforslag om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler. Baggrunden for, at

Lønmodtagernes Garantifond foreslås at skulle sikre Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på

tilgodehavende feriemidler er hensynet til, at lønmodtager-

nes krav på tilgodehavende feriemidler sikres i tilstrækkelig

grad. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 31, nr.

Efter gældende regler indtræder Lønmodtagernes Garanti-

fond i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren.

Som konsekvens af forslagets § 31, nr. 2, hvorefter Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler kan opnå

dækning for tilgodehavende feriemidler hos Lønmodtager-

nes Garantifond, foreslås det i

§ 8 c, stk. 1,

at Lønmodtager-

nes Garantifond tillige indtræder i Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidlers krav mod arbejdsgiver.

Forslaget indebærer, at Lønmodtagernes Garantifond ind-

træder i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midlers privilegium og kan indgive konkursbegæring. Ar-

bejdsgiveren eller dennes bo kan over for Lønmodtagernes

Garantifond fremsætte de indsigelser og modkrav, som ar-

bejdsgiveren havde over for Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 2,

at krav jf. forslaget til 8 c, stk. 1,

skal være påtegnet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er ek-

sigibelt i et andet EU- og EØS-land. Det betyder, at disse

krav skal være påtegnet af Styrelsen af Arbejdsmarked og

Rekruttering som officielt bekræftet dokument.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver derved

kompetent myndighed i denne henseende og bekræfter såle-

des dokumentets ægthed. Det følger endvidere af kompeten-

cen til påtegning, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering efter anmodning fra fonden kan udstede en attest til

brug for tvangsinddrivelse i et andet EU-land, jf. Bruxelles

I-forordningens artikel 57 og § 1, stk. 3, i Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2007 om visse spørgsmål

vedrørende gennemførelse af parallelaftale om Bruxelles I-

forordningen. Den attest, der anvendes, er optrykt som bilag

II til Bruxelles I-forordningen.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 3, 1. pkt.,

at der ved indbetaling af

garantimidler, efter regler fastsat i medfør af stk. 5, fastsæt-

tes en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats

med tillæg på 5,75 pct.

Der er med forslaget tilsigtet at fastsætte satsen ud fra de al-

mindelige markedsvilkår for en usikret kassekredit. Forsla-

get svarer til gældende ret i henhold til LG-lovens § 7.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 3, 2. pkt.,

at der som referencesats

anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågælden-

de år.

Det foreslås endvidere i

§ 8 c, stk. 3, 3. pkt.,

at renten bereg-

nes fra tidspunktet for fondens indbetaling til Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, og til indbetaling

af garantimidler er sket.

§ 8 c, stk. 3, 4. pkt.,

at den maksimale løbetid for en afdrags-

ordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 3, er 3 år.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 4,

at der er udpantningsret for tilgo-

dehavender efter stk. 1, herunder for renter, gebyrer og om-

kostninger, der pålægges efter loven eller efter regler ud-

stedt i medfør af loven.

Muligheden for, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidler kan opnå dækning for tilgodehavende ferie-

midler hos Lønmodtagernes Garantifond er ny og en følge

af det samtidig affattede forslag om forvaltning og admini-

stration af tilgodehavende feriemidler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Lønmodtagernes

Garantifond vil kunne foretage udlæg hos arbejdsgiveren på

grundlag af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe-

riemidlers opkrævning, og at Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler således ikke først skal opnå dom

for sit krav.

Det foreslås i

§ 8 c, stk. 5,

at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om fremgangsmåden og vilkårene for indbe-

taling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, om-

kostninger forbundet med inddrivelse og mulighederne for

henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgive-

ren og dennes bo samt fremgangsmåden ved opkrævning af

garantimidler.

Forslaget betyder, at Lønmodtagernes Garantifond vil skulle

inddrive kravet, hvis arbejdsgiveren ikke indbetaler en løn-

modtagers tilgodehavende feriemidler i henhold til en afgø-

relse truffet af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler.

Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond først vil

skulle forsøge inddrivelse i Danmark, herunder f.eks. ved

inkasso eller udlægsforretning. Kan der ikke ske inddrivelse

i Danmark, vil inddrivelsesprocessen fortsætte i udlandet på

den mest hensigtsmæssige måde. Dette forventes som oftest

at ske ved brug af advokat i virksomhedens etableringsland.

Inddrivelse i udlandet vil skulle ske i overensstemmelse med

bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for

Danmark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om

Bruxelles I-forordningen, som ændret ved lov nr. 518 af 28.

maj 2013. Se hertil forslaget til affattelse af § 8 c, stk. 2, i

forslagets § 31, nr. 4.

Det foreslås, at der, før § 9 i LG-loven, indsættes en ny

overskrift med titlen

Arbejdsgivers bidragspligt.

Formålet med indsættelsen af en ny overskrift før LG-lovens

§ 9 er hensynet til et struktureret overblik.

Til nr. 8

Det foreslås, at der, efter LG-lovens § 9, indsættes en ny

overskrift med titlen

Administration, straf m.v..

Baggrunden for forslaget er, at der i LG-loven foreslås ind-

sat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende feriemid-

ler, jf. forslagets § 31, nr. 4. Formålet med indsættelsen af

en ny overskrift efter den gældende LG-lovs § 9 er hensynet

til et struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker end-

videre for at afgrænse de bestemmelser, der alene finder an-

vendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Ga-

rantifond over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond, idet

Lønmodtagernes Garantifond med lovforslaget ikke længere

kun ville skulle dække lønmodtagerkrav, men fremover også

vil skulle dække Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler hos en ar-

bejdsgiver.

Det foreslås endvidere i

§ 9 a,

at staten hvert år i perioden

2020-2078 indbetaler et beløb til delvis dækning af udgifter

i Lønmodtagernes Garantifond.

Efter de gældende regler i LG-lovens § 9 finansieres Løn-

modtagernes Garantifond af private arbejdsgivere ved et fi-

nansieringsbidrag.

Med henvisning til betænkningens kapitel 16 om overgangs-

ordning foreslås denne retstilstand suppleret således, at sta-

ten hvert år i perioden 2020-2078 betaler et beløb til delvis

dækning af udgifter i Lønmodtagernes Garantifond. Formå-

let hermed er at bidrage til at dække de merudgifter, som

Lønmodtagernes Garantifond vil få som følge af dækning af

tilgodehavende feriemidler efter nærværende lovforslag,

som led i en kompensering af arbejdsgivernes tab som følge

af overgangen til en ny ferieordning i det samtidig fremsatte

forslag til lov om ferie med den heraf følgende forbedring af

de offentlige finanser.

Til nr. 9

Det foreslås, at der, før LG-lovens § 14, indsættes en ny

overskrift med titlen

Ikrafttræden m.v..

Baggrunden for forslaget er, at der i LG-loven foreslås ind-

sat nye bestemmelser om krav på tilgodehavende feriemid-

ler, jf. forslagets § 31, nr. 4. Formålet med indsættelsen af

en ny overskrift før den gældende LG-lovs § 14 er hensynet

til et struktureret overblik. Den foreslåede ændring sker end-

videre for at afgrænse de bestemmelser, der alene finder an-

vendelse for lønmodtageres krav hos Lønmodtagernes Ga-

rantifond over for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehaven-

de Feriemidlers krav hos Lønmodtagernes Garantifond, idet

Lønmodtagernes Garantifond med lovforslaget ikke længere

kun ville skulle dække lønmodtagerkrav, men fremover også

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vil skulle dække Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler hos en ar-

bejdsgiver.

Til § 32

Efter konkurslovens kapitel 10 dækkes krav mod et kon-

kursbo efter en særlig rækkefølge (konkursordenen). Efter

gældende ret omfatter privilegiet i konkurslovens § 95, stk.

1, nr. 1-4, krav på løn m.v., krav på erstatning for afbrydelse

af arbejdsforholdet, krav på godtgørelse og krav på ferie-

godtgørelse.

I og med det foreslås i § 31, at Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler kan opnå dækning for tilgode-

havende feriemidler hos Lønmodtagernes Garantifond, fore-

slås det at gøre dette krav privilegeret i konkursloven. Det

vil derfor være Lønmodtagernes Garantifond, der i praksis

gør privilegiet gældende over for boet.

Ferielovsudvalget har ved brev af 31. maj 2017 anmodet

Konkursrådet om en udtalelse om Ferielovsudvalgets over-

vejelser om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

og konkursloven i anledning af overgangen til samtidigheds-

ferie. Konkursrådet har i brev af 20. juni 2017 blandt andet

udtalt, at:

”Selv om tilgodehavende feriemidler formentlig må anses

som omfattet af lønprivilegiet, jf. konkurslovens § 95, stk. 1,

nr. 4, finder Konkursrådet det alligevel hensigtsmæssigt for

at undgå usikkerhed, at der indføres eksplicit hjemmel hertil

i konkursloven.

Konkursrådet er således enig med Ferielovsudvalget i, at der

for at sikre, at fondens krav mod arbejdsgiveren tillægges

lønprivilegium i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, bør

indsættes et nyt nr. 6 i konkurslovens § 95, stk. 1.

[... ] Konkursrådet har med tilfredshed noteret sig, at Ferie-

lovsudvalget foreslår, at personkredsen, hvis tilgodehavende

feriemidler skal have lønprivilegium, afgrænses på samme

måde som personkredsen, der efter gældende ret er tillagt

lønprivilegium.

[... ] Konkursrådet skal i forlængelse heraf gøre opmærksom

på, at den foreslåede ordning efter rådets opfattelse vil med-

føre, at der i en årrække især i starten efter indførelsen af

samtidighedsferie vil være mindre dækning til simple for-

dringshavere i et konkursbo. Det skyldes, at der vil være et

større antal krav omfattet af konkurslovens § 95.

[... ] Konkursrådet skal gøre opmærksom på, at den foreslåe-

de ordning kan give anledning til misbrug, da der er risiko

for, at der foretages indberetning af krav, hvor reelle ansæt-

telsesforhold ikke har eksisteret, eller hvor de indberettede

krav overstiger de reelle krav. [... ]

Konkursrådet skal derfor henstille til, at det sikres, at der

dels gennemføres en effektiv kontrol af, at de indberettede

tilgodehavender til fonden hidrører fra reelle ansættelsesfor-

hold, dels at den modtagne dokumentation for de indberette-

de krav stilles til rådighed for konkursboerne. ”

Det foreslås derfor, at der i konkurslovens § 95, stk. 1,

nr. 6

indføres en mulighed for dækning af Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidlers dækning af krav på tilgo-

dehavende feriemidler.

Det bemærkes, at der i § 3, stk. 4, i den samtidig affattede

lov om administration og forvaltning af tilgodehavende fe-

riemidler er en bestemmelse om, at fonden kan afvise en

indberetning af tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgiver,

hvis arbejdsgiveren ikke ved påkrav kan dokumentere, at de

tilgodehavende feriemidler er opgjort i overensstemmelse

med betingelserne for indberetning.

Bestemmelsen indebærer, at hvis fonden bliver opmærksom

på, at en indberetning har til formål at misbruge eller omgå

fonden, vil fonden kunne afvise den pågældende indberet-

ning. Formålet hermed er at mindske risikoen for, at der sker

omgåelse ved fremsættelse af krav på tilgodehavende ferie-

midler, som vil kunne betyde, at der sker uretmæssige udbe-

talinger fra fonden. Det bemærkes i den anledning, at hand-

linger, der har til formål at misbruge eller omgå fonden, ef-

ter omstændighederne vil kunne være strafbare efter straffe-

loven.

Det bemærkes endvidere, at afvisning af en indberetning vil

kunne ske på et hvilket som helst tidspunkt, hvor fonden

måtte blive opmærksom på, at en indberetning har til formål

at misbruge eller omgå fonden. Afvisning er således ikke af-

hængig af, at den ville skulle ske i forbindelse med selve

indberetningen fra arbejdsgiver.

Der foreslås endvidere en bemyndigelsesbestemmelse i § 3,

stk. 6, som giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

fastsætte nærmere regler om blandt andet indberetningen,

herunder om dens indhold og form samt muligheden for at

afvise en indberetning. Der vil således blive fastsat nærmere

retningslinjer for kontrol af indberetningerne.

Desuden fremgår der en række muligheder efter forslaget til

§ 20 i forslaget til lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler til, at fonden kan indhente og be-

handle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til

brug for administration af og kontrol med overholdelsen af

denne lov, herunder foretage registersamkøring.

Det vil indebære, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige or-

ganisationer og a-kasser efter anmodning skal give fonden

alle oplysninger, der er nødvendige for fondens administra-

tion og kontrol efter den samtidig affattede lov om admini-

stration og forvaltning af tilgodehavende feriemidler.

Fonden vil til brug for administration af og kontrol med den

samtidig affattede lov om administration og forvaltning af

tilgodehavende feriemidler endvidere få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregisteret. Denne adgang omfatter al-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

le oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offent-

lige ydelser, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v.

Fonden vil tillige kunne indhente nødvendige person- og

virksomhedsoplysninger fra andre offentlige myndigheder i

elektronisk form til brug for administration og kontrol, her-

under fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Desuden kan

fonden til brug for administration af denne lov foretage regi-

stersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, her-

under af data, der er indhentet i medfør af den foreslåede §

20 i den samtidig affattede lov om administration og forvalt-

ning af tilgodehavende feriemidler.

Der er således taget højde for vigtigheden af kontrollen med,

at de indberettede tilgodehavender til fonden hidrører fra re-

elle ansættelsesforhold.

Det bemærkes desuden, at der ikke er noget til hinder for, at

fonden stiller den modtagne dokumentation for de indberet-

tede krav til rådighed for konkursboerne. Det vil ske i for-

bindelse med Lønmodtagernes Garantifonds inddrivelse af

forfaldne krav.

Til § 33

Til nr. 1

Lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes efter gæl-

dende ret af ferielønnen, når ferien afholdes. På dette tids-

punkt indeholder arbejdsgiveren A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag af ferielønnen.

Lønmodtagere, der modtager feriegodtgørelse, er efter rets-

erhvervelsesprincippet skattepligtige af feriegodtgørelsen al-

lerede i optjeningsåret. Det gælder både feriegodtgørelse,

der indbetales til FerieKonto, feriegodtgørelse, der indbeta-

les til feriekasser, og feriegodtgørelse i feriekortordninger

uden feriekasser. Arbejdsgiveren indeholder A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelsen i optjeningsåret.

På tidspunktet for overgang til en ny ferieordning den 1.

september 2020 vil den enkelte arbejdsgiver skulle opgøre

det skyldige beløb for hver enkelt af arbejdsgiverens ansatte

for perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020, jf. forslagets § 2. Der skal ske opgørelse af de skyldi-

ge beløb for både ansatte med løn under ferie og for ansatte

med feriegodtgørelse.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere

med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser

foreslås det i forslagets § 6, at arbejdsgiveren indbetaler de

tilgodehavende feriemidler til Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler, medmindre arbejdsgiveren ønsker

at beholde feriemidlerne i virksomheden.

Det foreslås, jf. forslaget til ny

§ 14 B, stk. 1, 1. pkt.,

i pen-

sionsbeskatningsloven, at beskatningen af lønmodtagerens

tilgodehavende med tillæg af årlige reguleringer sker, når

det til sin tid udbetales til lønmodtageren fra Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. forslagets §

15. Der vil desuden skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af

udbetalingen, jf. forslagets § 35.

For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto og i

en feriekasse foreslås det i forslagets § 5, at FerieKonto og

feriekasserne indbetaler de tilgodehavende feriemidler til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Fe-

riemidlerne vil allerede på dette tidspunkt være beskattet, jf.

ovenfor. Der er således tale om nettomidler. Det foreslås, jf.

forslaget til ny

§ 14 B, stk. 1, 2. pkt.,

i pensionsbeskatnings-

loven, at udbetaling af disse midler ikke medregnes ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst. Der vil heller ikke

skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen, idet

der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse

med arbejdsgiverens indbetaling til FerieKonto eller ferie-

kasse.

Samlet set opnås således, at lønmodtagere med ret til ferie

med løn samt lønmodtagere med feriegodtgørelse i feriekor-

tordninger uden feriekasser beskattes af deres tilgodehaven-

de feriemidler, når de forlader arbejdsmarkedet m.v., mens

lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto og i en

feriekasse beskattes på optjeningstidspunktet, jf. gældende

ret, men til gengæld får tilgodehavende feriemidler udbetalt

skattefrit, når de forlader arbejdsmarkedet m.v.

Dermed opnås den størst mulige ligestilling mellem løn-

modtagere med bruttotilgodehavender og lønmodtagere med

nettotilgodehavender. For personer, hvor skattesatsen er den

samme på tidspunktet for overgangen til samtidighedsferie,

henholdsvis på pensioneringstidspunktet, vil det udbetalte

beløb være det samme for brutto- såvel som for nettomodta-

gere.

Det bemærkes, at der med den foreslåede beskatningsmodel

ikke er samtidighed mellem beskatningen af lønmodtagerne

og arbejdsgivernes fradrag for ferietilgodehavendet.

Efter gældende ret er udgangspunktet, at lønomkostninger

fradrages, når de afholdes. Der har imidlertid udviklet sig en

fast praksis, hvorefter der er fradrag for stigninger i arbejds-

givers forpligtelse til at betale løn under ferie. Et fald i for-

pligtelsen skal indtægtsføres. Der vil herefter være fradrag

for det samlede beløb, der ved årets udløb er optjent af de

medarbejdere, der på statustidspunktet er ansat med ret til

løn under ferie. De arbejdsgivere, der har valgt at anvende

det skatteretlige udgangspunkt vil først kunne fratrække ud-

giften, når ferielønnen faktisk betales, men det står den en-

kelte arbejdsgiver frit at vælge det andet princip og dermed

fremrykke fradraget. Dette valg er bindende for alle efterføl-

gende år. Har en arbejdsgiver valgt at fratrække ferielønnen

i optjeningsåret, vil den pågældende ikke på et senere tids-

punkt kunne vente med at fratrække ferielønnen, til den ud-

betales.

Ved overgangen til samtidighedsferie vil arbejdsgiverne, der

har valgt at foretage fradrag på optjeningstidspunktet, på

tidspunktet for overgang til samtidighedsferie have fradrags-

ret ikke kun for indbetalt feriegodtgørelse til FerieKonto og

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

til en privat feriekasse, og for indbetalt ferietilgodehavende

til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,

jf. forslagets § 6, men også for tilgodehavende feriemidler,

som arbejdsgiveren ønsker at beholde indtil lønmodtagerens

afgang fra arbejdsmarkedet m.v. De pågældende arbejdsgi-

vere, der har ønsket at beholde ferietilgodehavendet, vil des-

uden løbende have fradragsret for den indeksering af tilgo-

dehavendet, der sker efter forslagets § 7.

Arbejdsgivere, der har valgt først at fratrække ferielønnen

på udbetalingstidspunktet, vil i overensstemmelse med det

skatteretlige udgangspunkt først kunne fratrække det opgjor-

te tilgodehavende, inkl. indeksering, når beløbet til sin tid

overføres til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Fe-

riemidler.

Det er vurderingen, at de fleste større arbejdsgivere allerede

i dag foretager fradrag på det tidligst mulige tidspunkt, nem-

lig i takt med at forpligtelsen opstår (lønmodtagerens optje-

ning). Det er forventningen, at arbejdsgivere, der i dag først

foretager fradrag, når ferielønnen udbetales, senest i over-

gangsåret til samtidighedsferie vil vælge at overgå til at fo-

retage fradrag på optjeningstidspunktet.

Der vil være lønmodtagere, som får deres krav på tilgodeha-

vende feriemidler dækket af Lønmodtagernes Garantifond,

jf. forslag til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4.

Når Lønmodtagernes Garantifond efter gældende regler

dækker lønmodtageres løn i konkurssituationer, betaler Løn-

modtagernes Garantifond alene lønmodtagers nettokrav ef-

ter skat til lønmodtageren. Beregnet A-skat og AM-bidrag

indberettes af Lønmodtagernes Garantifond til SKAT, som

godskriver lønmodtageren de indberettede beløb, jf. kilde-

skattelovens § 83. Lønmodtagernes Garantifond anmelder

herefter SKATs krav på A-skat og AM-bidrag i arbejdsgi-

vers konkursbo. Lønkravet vil blive modregnet i eventuelle

indkomstafhængige offentlige ydelser, som lønmodtageren

måtte modtage.

Det er foreslået, at Lønmodtagernes Garantifond sikrer Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på

tilgodehavende feriemidler, i det omfang at arbejdsgiveren

går konkurs m.v., jf. forslag til § 8 a i forslagets § 31, nr. 4.

Der er tale om den situation, hvor en arbejdsgiver har valgt

at beholde feriemidlerne i virksomheden, jf. forslagets § 6,

går konkurs m.v. Her indbetaler Lønmodtagernes Garanti-

fond lønmodtagernes krav til Lønmodtagernes Fond for Til-

godehavende Feriemidler, jf. forslaget til § 8 b, i forslagets §

31, nr. 4.

Der vil være tale om en indbetaling af nettomidler, idet Løn-

modtagernes Garantifond ikke dækker den udestående ind-

komstskat. Det følger af forslaget til § 8 b, i forslagets § 31,

nr. 4.

Det foreslås at sikre, at personer, hvis tilgodehavende ferie-

midler indbetales til fonden af Lønmodtagernes Garanti-

fond, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomstafhængige

offentlige ydelser. Dermed varetages hensynet til, at løn-

modtageren først vil modtage en udbetaling af ferietilgode-

havendet ved pensionering m.v., og dermed ikke reelt har

indtægten i det år, hvor beløbet indbetales til fonden.

Det foreslås således i forslaget til ny

§ 14 B, stk. 2,

i pen-

sionsbeskatningsloven, at krav på tilgodehavende feriemid-

ler, som Lønmodtagernes Garantifond indbetaler til Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter for-

slaget til § 8 b, i forslagets § 31, nr. 4, ikke medregnes til

lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Derimod pålægges

arbejdsgiveren i denne situation en afgift på 38 pct. Denne

skattesats svarer omtrent til trækprocenten (efter arbejds-

markedsbidrag) for en skatteyder i en kommune med en

landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskat, der herudover

betaler bundskat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af

indkomsten.

Afgiften sikrer en ensartet behandling af alle lønmodtagere i

disse situationer, samt at det indbetalte beløb ikke påvirker

personens grundlag for beregning af offentlige ydelser i det

pågældende år.

Lønmodtagernes Garantifond dækker et nettobeløb opgjort

som 62 pct. af kravet mod arbejdsgiveren, jf. forslag til § 8

a, stk. 2, i forslagets § 31, nr. 4. Afgiften på 38 pct. indberet-

tes til SKAT af Lønmodtagernes Garantifond, som samtidig

anmelder SKATs afgiftskrav i arbejdsgivers konkursbo i de

situationer, hvor Lønmodtagernes Garantifonds dækning af

ferietilgodehavendet sker i anledning af arbejdsgivers kon-

kurs.

Afgiftsbeløbet overgår således til at være et afgiftskrav mod

arbejdsgiveren eller dennes bo, som opkræves efter opkræv-

ningslovens almindelige regler, idet det foreslås, at pensi-

onsbeskatningslovens § 38, der regulerer opkrævningen af

afgifter efter pensionsbeskatningsloven, ikke finder anven-

delse på den nye afgift.

Til nr. 2

Det foreslås, at en arbejdsgivers indbetaling til Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ikke medreg-

nes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf. forslaget

til ny § 19, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven. Indbetalingen

behandles i denne henseende på samme måde som arbejds-

giverindbetalinger til ansattes pensionsordninger.

Forslaget om, at arbejdsgiverens indbetaling til Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ikke medreg-

nes til lønmodtagerens skattepligtige indkomst skal ses i ly-

set af, at tilgodehavendet med tillæg af årlige regulereringer

i stedet beskattes, når det til sin tid udbetales til lønmodtage-

ren fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler, jf. forslaget til ny § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i pensionsbe-

skatningsloven, jf. forslagets § 33, nr. 1.

Til § 34

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til nr. 1

Efter lovforslaget oprettes en særlig fond, Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler, der får til opgave at

forvalte og administrere de tilgodehavende feriemidler, jf.

forslagets § 1, stk. 2. Fonden er en særskilt økonomisk en-

hed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der vil skulle stå for ka-

pitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, der er ind-

betalt til fonden.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er efter gældende ret pensi-

onsafkastskattepligtig på institutniveau, jf. pensionsafkast-

beskatningslovens § 1, stk. 2. Kontohavere i Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond er således ikke individuelt pensionsafkast-

skattepligtige af afkastet af deres konti.

Det foreslås, at lønmodtagerne med feriemidler i Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler ligeledes ikke

er individuelt pensionsafkastskattepligtige af afkastet af de-

res feriemidler i fonden. I stedet vil pensionsafkastskatte-

pligten påhvile Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler som et selvstændigt pensionsafkastskattepligtigt

skattesubjekt, jf. forslagets § 34, nr. 2, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Det foreslås, at fonden gøres selvstændigt pensionsafkast-

skattepligtig af afkastet af fondens midler. Således vil det år-

lige afkast løbende blive beskattet på samme måde som

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds øvrige afkast, dvs. med 15,3

pct., jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Beskatningen af afkastet vil således ske på linje med afkast-

beskatningen af almindelige pensionsordninger, som over-

gangsordningen har væsentlige lighedspunkter med. Beskat-

ningen af ferietilgodehavender er således udskudt til udbeta-

lingstidspunktet i det omfang, at der har været bortseelsesret

for indbetalingerne til fonden, jf. lovforslagets § 33. Det

svarer til den skattemæssige behandling af pensionsordnin-

ger med løbende udbetalinger og ratepensioner.

Er der betalt skat i forbindelse med indbetalingen til fonden,

hvilket er tilfældet for den del af midlerne i fonden, der hid-

rører fra FerieKonto og private feriekasser, er udbetalinger-

ne fra fonden til sin skattefri. Det svarer til den skattemæssi-

ge behandling af aldersopsparinger, jf. lovforslagets § 33.

Pensionsafkastskatten opkræves på samme måde som pensi-

onsafkastskatten af de midler, der henstår i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.

Til nr. 3

Det foreslås, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler er pensionsafkastskattepligtig af alt formueaf-

kast, jf. dog forslagets § 34, nr. 4, på linje med afkastbeskat-

ningen af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og i øvrigt svarende

til den skattemæssige behandling af afkast af almindelig

pensionsopsparing.

Til nr. 4

Som nævnt foreslås det, at Lønmodtagernes Fond for Tilgo-

dehavende Feriemidler er pensionsafkastskattepligtig af alt

formueafkast, jf. forslagets § 34, nr. 3. Det vil umiddelbart

også gælde lønindeksering af fondens tilgodehavender hos

arbejdsgiverne, idet den umiddelbart vil blive kvalificeret

som gevinst på en fordring. Det vil imidlertid stille lønmod-

tagerne dårligere end efter gældende ret, hvor der for løn-

modtagere med løn under ferie alene betales indkomstskat af

den forrentning af midlerne, som lønmodtagerne får ved, at

løn under ferie udbetales i lønniveauet på afholdelsestids-

punktet, som typisk ligger ca. ét år senere end optjenings-

tidspunktet.

Det foreslås derfor, at Lønmodtagernes Fond for Tilgodeha-

vende Feriemidler ikke er skattepligtig af lønindekseringen.

Det vil herefter alene være den del af fondens midler, der er

indbetalt til kapitalforvaltning i Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, der vil være pensionsafkastskattepligtig.

Til § 35

Til nr. 1

Det foreslås, at indkomstskattepligtige udbetalinger fra Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler omfattes

af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere.

Der beregnes således arbejdsmarkedsbidrag af udbetalinger

fra fonden, der hidrører fra ferietilgodehavender for lønmod-

tagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere med ferie-

godtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.

For så vidt angår lønmodtagere med feriegodtgørelse hos

FerieKonto og i en feriekasse vil der allerede være blevet

betalt arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med arbejdsgive-

rens indbetaling til feriegodtgørelsen til FerieKonto eller en

feriekasse. Der beregnes således ikke arbejdsmarkedsbidrag

i forbindelse med udbetaling fra fonden af midler, der hidrø-

rer fra ferietilgodehavender indbetalt fra FerieKonto eller en

feriekasse i forbindelse med overgangen til samtidighedsfe-

rie i 2019.

I de situationer, hvor lønmodtagere får deres krav på tilgo-

dehavende feriemidler dækket af Lønmodtagernes Garanti-

fond, jf. forslag til § 8 a i lov om Lønmodtagernes Garanti-

fond, dækker Lønmodtagernes Garantifond alene et nettobe-

løb på 62 pct., idet der opkræves en afgift hos arbejdsgive-

ren på 38 pct., jf. også bemærkningerne til § 33. Afgiftssat-

sen svarer omtrent til trækprocenten (efter arbejdsmarkeds-

bidrag) for en skatteyder i en kommune med en landsgen-

nemsnitlig kommune- og kirkeskat, der herudover betaler

bundskat og sundhedsbidrag, men ikke topskat af indkom-

sten.

Det bemærkes, at i tilfælde hvor fonden har udbetalt de til-

godehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager, og

hvor der er tale om udbetaling af bruttomidler, hvoraf der

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indeholdes indkomstskat, inden Lønmodtagernes Garanti-

fond godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejds-

giveren, kan fonden få godtgjort den indeholdte indkomst-

skat hos SKAT, som vil skulle opkræve denne hos arbejds-

giveren eller boet efter denne. Derved undgår fonden at tabe

skatteandelen på det krav, som fonden havde mod arbejdsgi-

veren.

Det fremgår af Ferielovsudvalgets betænkning, at de 38 pct.

er den endelige afregning af skatten, og at de resterende 62

pct. skal indbetales til fonden. Det har i den forbindelse væ-

ret den fælles forståelse i udvalget, at det bl.a. indebærer, at

der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Der

beregnes således ikke arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling

af nettomidler (inkl. afkast), der hidrører fra en sådan indbe-

taling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Til § 36

Til nr. 1

Efter gældende ret skal pensionsinstitutter beregne og inde-

holde foreløbig skat, såkaldt A-skat, af skattepligtige pensi-

onsudbetalinger. Det følger af kildeskattebekendtgørelsens §

18, nr. 26, som er udstedt med hjemmel i kildeskattelovens

§ 43, stk. 2, litra f, hvorefter indkomstskattepligtige pensi-

onsudbetalinger efter skatteministerens nærmere bestemmel-

se kan henregnes til A-indkomst, som der herefter skal be-

regnes og indeholdes A-skat af.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i kildeskattelovens

43, stk. 2, litra f,

således at den også omfatter indkomstskat-

tepligtige udbetalinger af ferietilgodehavende fra Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Hjemlen vil

blive udnyttet til at udvide indeholdelsespligten, der fremgår

af kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 26. Lønmodtager-

nes Fond for Tilgodehavende Feriemidler vil herefter med

udgangspunkt i lønmodtagerens skattekort skulle beregne og

indeholde A-skat i forbindelse med skattepligtige udbetalin-

ger af ferietilgodehavende.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, angiver en række vederlag

m.v., for hvilke der foretages indeholdelse af arbejdsmar-

kedsbidrag, i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst

efter kildeskattelovens § 43, stk. 2.

Efter lovforslagets § 35, nr. 1, skal der betales arbejdsmar-

kedsbidrag af indkomstskattepligtige udbetalinger fra Løn-

modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Det

foreslås at indsætte et

nyt nr. 13

i kildeskattelovens i § 49 A,

stk. 2, således at der af disse udbetalinger skal indeholdes

arbejdsmarkedsbidrag, i det omfang, at de i øvrigt efter skat-

teministerens nærmere bestemmelse, henregnes til A-ind-

komst, jf. lovforslagets § 36, nr. 1. Som nævnt foreslås det

at udvide bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra

f, således at den også omfatter indkomstskattepligtige udbe-

talinger af ferietilgodehavende fra Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler. Som anført vil hjemlen blive

udnyttet til at udvide indeholdelsespligten, der fremgår af

kildeskattebekendtgørelsens § 18, nr. 26. Dermed vil der og-

så skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, påhviler det arbejdsgi-

vere og hvervgivere m.fl., der udbetaler en række arbejds-

markedsbidragspligtige indkomster som nævnt i kildeskatte-

lovens § 49 A, stk. 1, 2 og 3, ved enhver udbetaling at opgø-

re bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse.

Det foreslås at udvide kildeskattelovens

§ 49 B, stk. 1, 1.

pkt.,

således at det ved enhver indkomstskattepligtig udbeta-

ling af ferietilgodehavende påhviler Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler at opgøre bidragsgrundlaget

og beregne bidragets størrelse.

Til § 37

Forslaget vil på samme måde som ferieloven ikke skulle fin-

de anvendelse på Færøerne og Grønland. Både Færøerne og

Grønland har vedtaget egne ferielove og er ikke omfattet af

det samtidigt fremsatte lovforslag om ferieloven. Den færøs-

ke og grønlandske ferielovgivning er opbygget efter de

samme principper som den gældende danske ferielov, men

adskiller sig dog på flere punkter herfra.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 29

Loven træder i kraft den 1. januar 2019

§ 30

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1109 af 9. oktober 2014, som senest ændret ved § 12 i

lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende æn-

dring:

§ 1.

…

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal endvidere drive

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i

henhold til lov om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler.«

§ 31

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1569

af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

Før § 1 indsættes som ny overskrift:

»Lovens

formål«

§ 1.

…

Stk. 2-3 …

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Lønmodtagernes Garantifond skal endvidere sikre

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler efter §§ 8 a-8 c.«

Før § 2 indsættes som ny overskrift:

»Lønmodtagerkrav

m.v.«

§ 5.

Offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige orga-

nisationer skal efter anmodning give fonden oplysninger, der

har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.

§ 5, stk. 1,

ændres »afgørelser om udbetaling fra fon-

den« til: »administrationen af denne lov«.

Stk. 2. …

Stk. 3.

Stk. 2 omfatter alle oplysninger om indkomst m.v. til

brug for beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav

mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder oplysnin-

ger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identite-

ten af den, oplysningerne vedrører. Der kan ske samkøring

og sammenstilling af oplysninger for at supplere og kontrol-

lere lønmodtagerens oplysninger i forbindelse med udbeta-

ling af krav anmeldt over for fonden.

§ 5, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »insolvent arbejdsgi-

ver«: »samt til brug for administration af og kontrol med §§

8 a-8 c«.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger

fra fondens egne registre, herunder af oplysninger, der er

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indhentet efter stk. 1 og 2, til brug for administration og

kontrol efter denne lov.«

§ 8....

Efter § 8 indsættes:

»Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav

§ 8 a.

Lønmodtagernes Garantifond sikrer Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodeha-

vende feriemidler i de tilfælde, hvor et krav ikke er indbetalt

til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

efter forfald i henhold til lov om forvaltning og administra-

tion af tilgodehavende feriemidler.

Stk. 2.

Beløbet, jf. stk. 1, omfatter krav på tilgodehavende

feriemidler med indeksering efter § 7 i lov om forvaltning

og administration af tilgodehavende feriemidler. Beløbet, jf.

stk. 1, omfatter endvidere gebyrer efter § 3, stk. 5, og § 10 i

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe-

riemidler. Beløbet, jf. stk. 1, omfatter ikke, hvad der svarer

til en fast afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler,

jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.

§ 8 b.

Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling,

når kravet er anmeldt og dokumenteret over for Lønmodta-

gernes Garantifond.

§ 8 c.

Lønmodtagernes Garantifond indtræder i Lønmodta-

gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav mod ar-

bejdsgiveren.

Stk. 2.

Krav efter stk. 1 skal være påtegnet af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis dette er en forudsæt-

ning for, at kravet er eksigibelt i andre EU- og EØS-lande.

Stk. 3.

Ved indbetaling af garantimidler, efter regler fastsat i

medfør af stk. 5, fastsættes en årlig rente, der svarer til den

fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referen-

cesats anvendes den officielle udlånsrente, som National-

banken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det på-

gældende år. Renten beregnes fra tidspunktet for fondens

indbetaling til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler og til indbetaling af garantimidler er sket. Den

maksimale løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med

hjemmel i stk. 3, er 3 år.

Stk. 4.

Der er udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1,

herunder for renter, gebyrer og omkostninger, der pålægges

efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frem-

gangsmåden og vilkårene for indbetaling af garantimidler,

gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med

inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af

sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo. Beskæfti-

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gelsesministeren kan efter indstilling fra Lønmodtagernes

Garantifond fastsætte regler om fremgangsmåden ved op-

krævning af garantimidler fra arbejdsgiveren eller dennes

bo, herunder om anvendelse af en obligatorisk selvbetje-

ningsløsning.

Arbejdsgivers bidragspligt«

§ 9. …

Stk. 1-11 …

Efter § 9 indsættes:

»Administration,

straf m.v.

§ 9 a.

Staten indbetaler hvert år i perioden fra 2020 til 2078

et beløb til delvis dækning af udgifter i Lønmodtagernes Ga-

rantifond.«

§ 13. …

Stk. 2 …

Før § 14 indsættes som ny overskrift:

»Ikrafttræden

m.v.«

§ 32

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar

2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, § 3

i lov nr. 737 af 25. juni 2014, § 16 i lov nr. 573 af 4. maj

2015 og § 3 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende

ændring:

§ 95.

Derefter betales i lige forhold:

Stk. 1, nr. 1-5 …

§ 95, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers

krav på tilgodehavende feriemidler.«

Stk. 2-3 ...

§ 33

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088

af 3. september 2015, som ændret senest ved § 14 i lov nr.

688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 14 A indsættes før overskriften før § 15:

»§

14 B.

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med til-

læg af årlige reguleringer, jf. § 15 i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de

hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af § 19, stk. 5,

jf. dog stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15 i lov om for-

valtning og administration af tilgodehavende feriemidler

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst.

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i § 8

a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, som Løn-

modtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes

Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om

Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke til lønmodta-

gerens skattepligtige indkomst. Af kravet betaler arbejdsgi-

veren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke anvendelse på

denne afgift.«

§ 19 …

Stk. 1-4.

…

§ 19

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

en arbejdstager medregnes ikke beløb, der indbetales af ar-

bejdsgiveren til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler efter §§ 6, 8 og 9 i lov om forvaltning og admi-

nistration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 34

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1126 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1531

af 27. december 2014, § 3 i lov nr. 1883 af 29. december

2015 og § 8 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kilde-

skattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskat-

ningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmel-

serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. dog § 23 a,

stk. 3 skal betale skat efter denne lov af følgende pensions-

ordninger:

1) Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskat-

ningsloven. Dette gælder dog ikke

a) ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven,

b) ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

§ 1, stk. 1, nr. 1, litra b,

indsættes efter »Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond (LD), «: »herunder i Lønmodtagernes Fond

for Tilgodehavende Feriemidler,«.

c) – g) …

2) – 4) …

Stk. 2.

Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler endvi-

dere:

1)-13) …

§ 1, stk. 2,

indsættes som

nr. 14:

»14) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemid-

ler.«

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 6.

De institutter, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3-6, 9 og 13,

skal medregne alle former for formueafkast til beskatnings-

grundlaget.

Stk. 2-8

…

§ 6, stk. 1,

ændres »9 og 13« til: »9, 13 og 14«.

§ 6

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie-

midler er ikke skattepligtig af indeksering efter § 7 i lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemid-

ler.«

§ 35

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni

2009, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1888 af 29. decem-

ber 2015, foretages følgende ændring:

§ 2.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere

m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1) – 5) …

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6)

Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

14 B, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 2-3 …

§ 36

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. janu-

ar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. de-

cember 2015 og senest ved § 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 43.

…

Stk. 2.

Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens

nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstar-

ter:

a) – e) …

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk.

1 og 2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsord-

ninger m.v.

g) – j) …

§ 43, stk. 2, litra f,

indsættes efter »Indkomstskattepligti-

ge udbetalinger som nævnt i«: »§ 14 B,«.

§ 49 A. …

Stk. 2.

Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for

hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag,

omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, føl-

gende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-

indkomst efter § 43, stk. 2:

1) – 12)

§ 49 A, stk. 2,

indsættes som

nr. 13:

»13) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

14 B, stk. 1, 1. pkt.«

L 117 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 3 …

§ 49 B.

Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler ar-

bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A,

stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver udbetaling

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestem-

melserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog

stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, ind-

går i bidragsgrundlaget efter 1. pkt.

49 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og 12« til: », 12 og 13«.

Stk. 2-3 …

§ 37

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland