Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 116
Offentligt
1843970_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. januar 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 (L 116), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
”Kan
ministeren på baggrund af høringssvaret fra Danske A-kasser oplyse, hvorfor
ministeren forventer, at den ny ferielovs regler om samtidighedsferie vil medføre
betydelige besparelser på udgiften til feriedagpenge til ledige?”
Svar:
Spørgsmål nr. 22:
J.nr. 2018-85
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger ventes der mindre udgifter til fe-
riedagpenge på 328 mio. kr., bl.a. fordi ledige som følge af en ny ordning med
samtidighedsferie løbende vil forbruge optjente feriedagpenge i ledighedsperioden,
og feriedagpenge vil hyppigere bortfalde som følge af den hurtigere optjening af
beskæftigelse.
Ledige vil således, under forudsætning af samme feriemønster som beskæftigede,
løbende forbruge de feriedagpenge, de har optjent under ledighed. Når de forlader
ledighed og går i beskæftigelse, vil de derfor have færre feriedagpenge med sig.
Når de ledige og forsikrede barselsdagpengemodtagerne overgår til beskæftigelse,
vil de have optjent ret til feriedagpenge. Dem, der overgår til beskæftigelse, vil ef-
ter de nye ferieregler hurtigere optjene ferie med løn i beskæftigelse. De vil således
i mindre grad få udbetalt feriedagpenge, da feriedagpenge kun kan afholdes efter
alt anden optjent ferieforsørgelse er afholdt. På grund af samtidighedsferie, hvor
optjening og afholdelse sker løbende, vil afholdelsen af ferie med feriedagpenge
ikke kunne udskydes så længe som i dag.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen