L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 116 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

19. november 2017

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

forslag til lov om ferie

J.nr. 2017-5464

1. Indledning

Høringsnotatet angår forslag til lov om ferie.

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 1. november 2017 med frist til den 15.

november 2017 kl. 12.00 sammen med lovforslag om forvaltning og administration

af tilgodehavende feriemidler m.v. Det bemærkes imidlertid, at lovforslaget bygger

på et lovudkast i Beskæftigelsesministeriets Ferielovsudvalgs betænkning om ny

ferielov og overgang til samtidighedsferie, der har været offentlig tilgængelig siden

udvalgets betænkningsafgivelse den 22. august 2017.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v:

Advokatrådet, Akademikerne, Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., Danske

A-kasser, ASE, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, FerieKonto, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Frie Funktionærer, Forenin-

gen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gartneri-

, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes

Landsforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen

i Danmark, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond,

Parasollen, Sundhedskartellet.

Følgende har afgivet høringssvar:

Ankenævnet for ATP (Ankenævnet), Danske A-kasser, Arbejdsmarkedets Ferie-

fond (AFF), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsretten, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner (DR), Datatilsynet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer (FF), Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Ar-

bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landsorganisationen i

Danmark (LO), Lederne, Parasollen.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er derudover modtaget høringssvar fra:

Forhandlingsfællesskabet, HK Danmark (HK), Socialpædagogerne, Udbetaling

Danmark (UDK), Ældre Sagen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-

de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-

steriets kommentar hertil.

Det er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører

lovforslaget.

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.

2. Generelle bemærkninger

AFF bemærker, at der i aftalen er politisk opmærksomhed på, at Arbejdsmarkedets

Feriefond fremover vil få betydeligt færre indtægter fra uhævede feriemidler. End-

videre hæfter AFF sig ved, at man i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for

2019 vil drøfte spørgsmålet om støtte til vanskeligt stillede familier med børn i det-

te lys.

DA støtter lovforslagene der udmønter den politiske aftale om, at alle lønmodtage-

re skal have ret til betalt ferie

–

samtidighedsferie. DA bakker fuld op om den be-

tænkning der er grundlaget for aftalen.

DA lægger vægt på, at lovpakken og den politiske aftale sikrer, at de danske regler

lever op til EU-rettens krav og samtidig sikrer virksomhederne administrative let-

telser. Endvidere tilslutter DA sig, at der er tale om en samlet balanceret pakke der

endvidere består af en finansieringsmodel, der kompenserer private virksomheder

fuld ud for deres merudgifter frem til 2040.

DR anfører, at de i udvalgsarbejdet har taget forbehold for de økonomiske konse-

kvenser og ser frem til at drøfte dette i nær fremtid.

FA beklager indledningsvis, at der er fastsat en meget kort hørringsperiode, når det

tages i betragtning, at de to lovudkast er omfattende og komplekse. De bemærker,

at det kan med den korte frist være vanskeligt at kvalificere de to lovudkast.

FA kvitterer for, at der med betænkningen, den politiske aftale og de to lovudkast

nu er sat en proces i gang mod en ajourføring og modernisering af den næsten 80

år gamle ferielov. FA anfører, at de i det seneste årti - i forbindelse med en række

lovforslag om "smalle" ændringer af ferieloven - flere gange har efterlyst en bred

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og grundig gennemgang og fremtidssikring af ferieloven med henblik på, at den

kan imødekomme behovet for virksomheder og ansatte på fremtidens arbejdsmar-

ked.

FA har tillige efterlyst et forenklet feriesystem, der er lettere for virksomheder at

administrere, og hvor det er klart for både virksomheder og ansatte, hvilke regler

der gælder. FA bemærker, at betænkningen og lovforslagene imødekommer disse

ønsker.

FA konstaterer, at der i de to lovudkast på flere områder er givet bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren, som herefter ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere

konkrete regler. FA bemærker, derfor, at de ikke inden for høringsfristen kan dan-

ne sig et samlet billede af omfang og konsekvenser af den samlede regulering på

ferieområdet. FA beder derfor om igen at blive hørt, inden der udstedes bekendtgø-

relser i henhold til de nævnte bemyndigelser.

Endvidere gør FA opmærksom på, at arbejdsgiver, som det også fremgår af be-

mærkningerne til lovudkastet, mister en økonomisk likviditetsfordel i kraft af, at

den enkelte lønmodtager på et tidligere tidspunkt end efter de gældende regler i fe-

rieloven opnår ret til at afholde betalt ferie.

FF konstaterer, at der er lagt op til mere moderne og gennemskuelige regler, som

indeholder væsentlige forbedringer for lønmodtagerne.

FF er tilfreds med, at den politiske aftale om ny ferielov og ovenstående lovforslag

udmønter Ferielovsudvalgets betænkning i sin helhed. Det udarbejdede forslag er

et kompromis mellem forskellige synspunkter hos arbejdsmarkedets parter. FF

bemærker, at der med indførelsen af samtidighedsferie bliver et bedre og mere ri-

meligt feriesystem, hvor nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet har ret til

at holde betalt ferie allerede det første år.

FF henstiller samtidig til, at overgangen til ny ferieordning ikke får driftsmæssige

konsekvenser for kommuner og regioner i lyset af det likviditets- og rentetab, som

de offentlige arbejdsgivere påføres, jf. afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

FTF finder det tilfredsstillende, at den bagvedliggende politiske aftale og lov-

forslaget entydigt følger ferielovsudvalgets og dermed arbejdsmarkedets parters

forslag, men ønsker at påpege enkelte formuleringer af lovbemærkningerne, som

på et juridisk plan kan give usikkerhed. FTF anfører, at tabet af enkelte nuancer i

formuleringen af særligt de generelle lovbemærkninger, imidlertid må forudses, at

kunne give anledning til usikkerhed ved lovens praktiske anvendelse.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

HK oplyser, at de har deltaget i arbejdet omkring den nye ferielov i kraft af deres

medlemskab af LO. HK bakker overordnet op om den samlede pakke og om, at lov-

forslaget er udarbejdet med stor inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

HK bemærker, at ferieloven har været genstand for flere lappeløsninger, hvor man

flere gange har justeret i ferielovens bestemmelser for at sikre dens overensstem-

melse med EU-retten. Dette har resulteret i, at loven i dag både er uoverskuelig og

vanskelig for lønmodtagere i Danmark at forstå og anvende. HK hilser derfor den

nye ferielov velkommen og bakker op om behovet for en ny ferielov, idet HK fin-

der, at den nugældende lov ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret EU lønmodtage-

rens ret til betalt ferie.

HK konstaterer, at da ferieloven også er en rettighedslov har det været vigtigt for

HK, at loven klart beskriver hvilke rettigheder og pligter lønmodtagere i Danmark

har, herunder endvidere at loven er gennemskuelig og forståelig for almindelige

mennesker. Det har også været målet med den nye ferielov, jf. Ferielovsudvalgets

kommissorium. HK bemærker, at det kan diskuteres om udkastet til den nye ferie-

lov lever op til dette formål, eftersom både overgangsordningen, forslaget vedrø-

rende indfrysningen af feriepenge og det nye samtidighedsprincip kan være kom-

pliceret at forstå.

HK bemærker, at udover at den nye ferielov skulle være gennemskuelig og forståe-

lig, har formålet også været at sikre fuld og korrekt implementering af EU-retten,

herunder arbejdstidsdirektivet. HK vurderer, at den nye ferielov fortsat på en række

områder kan være i strid med EU-retten. Beskæftigelsesministeriet opfordres således

til grundigt at genoverveje, om flere af bestemmelserne skal justeres

KA oplyser, at de er arbejdsgiverforening for ca. 900 små og mellemstore virksom-

heder indenfor alle brancher. For deres medlemsvirksomheder er det vigtigt, at ny

lovgivning ikke giver anledning til øgede administrative byrder, ligesom det er afgø-

rende, at arbejdsgiverne ikke belastes økonomisk. I forslaget til ny ferieordning er

der taget højde for disse forhold, og KA kan derfor støtte forslaget.

KL bakker op om udvalgets anbefaling, herunder de lovforslag, der nu er sendt i

høring. KL har i udvalgsarbejdet taget forbehold for de økonomiske konsekvenser

Lederne har noteret sig, at lovforslagene er en udmøntning af den politiske aftale,

som tager direkte afsæt i Ferielovsudvalgets betænkning. Lederne har på den bag-

grund ingen bemærkninger til lovforslagene.

LO konstaterer med tilfredshed, at der er indgået en bred politisk aftale, der bakker

op om Ferielovsudvalgets betænkning med forslag til en ny ferielov.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LO tilslutter sig ministeriets forslag til lovforslag om ny ferielov og lovforslag om

overskydende feriemidler med tilhørende følgelovgivning, da de er udarbejdet i

overensstemmelse med Ferielovsudvalgets anbefalinger, som afgivet af udvalget i

enighed som en samlet løsning på en overgang til samtidighedsferie.

Parasollen finder, at på trods af, at ny ferielovgivning giver udsigt til at kapitaltil-

førslen til de private feriefonde stille og roligt forsvinder, er en ny ferielov en for-

nuftig løsning, der medfører samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbage-

vendte på arbejdsmarkedet. Endvidere medfører en ny ferielov en ansvarlig over-

gangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og arbejdsgivernes likvi-

ditet. Der sker en flytning af ferieåret og indføres en ny ferieafholdelsesperiode.

Det skal forsat være en ordning med to former for feriebetaling og det er et enkelt

feriesystem baseret på almene og fælles løsninger.

ATP ser positivt på, at udvalget i sine overvejelser har lagt vægt på at anvende fæl-

lesoffentlige løsninger, såsom eIndkomst, Virk.dk og borger.dk. Samtidig er det

muligt i høj grad at genanvende eksisterende IT-løsninger fx ATP’s Business Plat-

form, som er velafprøvede af brugerne af tilsvarende ordninger fx FerieKonto (FK)

og Samlet Betaling (SB), således at administrationen i meget vidt omfang kan ba-

seres på eksisterende processer og data. Dette vil i høj grad lette implementeringen

og driften for alle berørte parter.

ATP bemærker, at lovforslagene er gennemgået med øje for bedst muligt at under-

støtte regeringens målsætning om digitaliseringsklar lovgivning, som beskrevet i

”Enkle regler, mindre bureaukrati”, oktober 2017.

ATP bemærker, at det fremgår, at der påtænkes en justering i skattelovgivningen,

som foretages med henblik på, at arbejdsgivere med feriekortordninger skal have

mulighed for at behandle feriepengene som bruttomidler. Ændringen vil medføre et

behov for systemtilpasninger hos bl.a. lønsystemudbydere, SKAT, garantiordnin-

ger og Feriepengeinfo (FP), samt administrative omlægninger bl.a. med hensyn til,

at FP fremadrettet vil skulle oplyse bruttobeløb i forbindelse med kontrol for dob-

beltforsørgelse, og at garantiordningerne vil skulle afregne skat ved udbetaling.

Lønmodtagerens overblik på FP vil blive ændret, så der kan skelnes mellem brutto-

og nettomidler. ATP anbefaler et højt informationsniveau til lønmodtagerne fx om,

at der skal ske skatteafregning af bruttomidler.

ATP anfører, at administrationen af ferieloven er i de senere år undergået en udvik-

ling i retning af mest mulig digital og maskinel sagshåndtering. Således er det fore-

liggende forslag til ferielov, som ATP læser det, udfærdiget under hensyn til, at der

skal være tale om digitaliseringsklar lovgivning, dels af hensyn til en optimal bru-

gerrejse, dels af driftsøkonomiske hensyn. For at understøtte dette hensyn vil loven

blive administreret på baggrund af den enkelte arbejdsgivers indberetninger vedr.

den enkelte lønmodtager i eIndkomst. Den maskinelle, digitale administration vil

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

følgelig rent systemmæssigt blive styret på det enkelte ansættelsesforhold. I det

omfang loven lægger op til, at der skal administreres på tværs af ansættelsesfor-

hold, vil dette derfor skulle ske manuelt og på baggrund af ansøgning fra lønmod-

tager.

ATP har haft løbende dialog med ministeriet af teknisk administrativ karakter.

ATP forstår det således, at nærmere regler i vidt omfang tænkes udmøntet på be-

kendtgørelsesniveau. Dette ser ATP positivt på, da administrationen i dette arbejde

vil kunne bringe sine erfaringer med effektiv implementering, digitaliseringsklar

lovgivning og gode brugerrejser i spil.

Arbejdsretten, Lederne og Moderniseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at der er bred opbakning blandt høringspar-

terne til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at høringsparterne på sædvanlig vis vil

blive inddraget i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne.

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslagets økonomiske og admini-

strative konsekvenser skal DUT-forhandles efter vanlig praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til de enkelte punkter nedenfor.

3.1. Samtidighed mellem optjening og afholdelse af ferie

3.1.1. Samtidighed

DA støtter princippet om samtidighedsferie i et ferieår der begynder i september og

med en afholdelsesperiode på i alt 16 måneder.

FA støtter forslaget om indførelse af samtidighedsferie, jf. lovudkastets 4 og 6, stk.

1. FA anser det for en fordel for såvel virksomheder som medarbejdere, at optje-

ning og afholdelse af ferie principielt kan holdes inden for den samme periode på

12 måneder, men hvor afholdelsesperioden er forlænget med fire måneder. FA an-

ser den forlængede afholdelsesperiode til fordel for både virksomheder og medar-

bejdere, idet den giver mere fleksibilitet og reducerer behovet for indgåelse af fe-

rieoverførselsaftaler.

FF bemærker, at forslaget om, at nyansatte fremover får ret til betalt ferie allerede

fra første arbejdsdag, så ferien afholdes samtidig med, at den optjenes, er en klar

forbedring af gældende regler. FF finder dog, at Danmark siden 2014 har admini-

streret området i strid med EU reglerne. Dette finder de beklageligt og kritisabelt.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser bemærker, at de er enige i lovens intention om samtidighedsferie

og at give mulighed for at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede

i deres første ansættelsesår.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af Ferielovsudvalgtes kommissorium, at udvalget i dets arbejde skal

tage udgangspunkt i, at et fremtidigt feriesystem bl.a. skal være i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EU-retten.

Arbejdstidsdirektivet fastsætter visse rammer ved tilrettelæggelsen af en ny ferie-

ordning. Der stilles således krav til varigheden af den sikrede ferie, som skal være

mindst 4 uger. Der stilles også krav til feriebetalingen, som mindst skal svare til

arbejdstagerens normale løn. Der stilles også betingelser for, hvornår arbejdsta-

geren kan få udbetalt et beløb svarende til feriebetalingen, hvis arbejdstagerne ikke

holder ferie. Endelig stilles der krav til den tidsmæssige forskydning mellem optje-

ning og afholdelse.

EU-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om forskydningen mellem optje-

nings- og afholdelsesperioderne i den gældende ferieordning er i overensstemmel-

se med EU-retten. Et enigt ferielovudvalg har på den baggrund anbefalet en ferie-

ordning med fuld samtidighedsferie, som er tiltrådt af aftalepartierne.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det foreliggende lovforslag vil sik-

re, at ferieordningen er i overensstemmelse med EU's arbejdstidsdirektiv.

3.1.2. Ferieårets placering

FA tilslutter sig, at lovudkastet bygger på en grundlæggende forudsætning om, at

retten til betalt ferie er baseret på optjening, og at de nuværende feriemønstre på

arbejdsmarkedet kan bevares uændret efter overgang fra forskudt ferie til samtidig-

hedsferie.

Krifa bemærker, at det af § 4 fremgår, at ferieåret er det år, der går fra 1. september

til 31. august. Krifa mener, at ferieåret bør følge kalenderåret, da dette gør systemet

langt mere gennemskueligt og forståeligt for lønmodtagerne. Krifa bemærker, at de

får mange henvendelser fra folk, der ikke forstår det.

DR oplyser, at det under udvalgsarbejdet har været bemærket, at indførelsen af

samtidighedsferie vil medføre, at de døgndækkede institutioner ikke længere uden

aftale kan sprede ferieafholdelsen over hele hovedferieperioden fra maj til septem-

ber.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

ovforslaget udmønter den politiske ”Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret

til betalt ferie -

ny ferieordning med samtidighedsferie”. Den politiske aftale byg-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ger på Ferielovudvalgtes betænkning til ny ferielov og overgang til samtidighedsfe-

rie.

Et enigt udvalg har således anbefalet, at ferieåret placeres fra den 1. september til

31. august året efter med mulighed for at holde ferie indtil den 31. december, hvil-

ket giver mulighed for i vidt omfang at bibeholde det eksisterende feriemønster.

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2. Ferielovens formål og personkreds

DA støtter lovforslaget og betænkningens beskrivelser af EU-Domstolens praksis

om det EU-retlige lønmodtagerbegreb, men bemærker dog, at der kan være usik-

kerhed om rækkevidden af lovforslagenes retstilling for direktører.

Danske A-kasser forventer, at sondringen mellem selvstændige, lønmodtagere, ho-

norar-modtagere, konsulenter, mv. harmonerer med skattelovgivningens regler, så-

ledes at lovgivning på tværs af fagområder bygger på så vidt muligt ensartede be-

greber.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Et enigt udvalg har anbefalet at tage afsæt i den gældende ferielovs lønmodtager-

begreb.

For at sikre alle personer, der er omfattet af arbejdstagerbegrebet, ferie i overens-

stemmelse med EU-retten, skal lønmodtagerbegrebet forstås i overensstemmelse

med EU-Domstolens praksis. Som følge heraf vil direktører efter omstændigheder-

ne være omfattet af ferielovens lønmodtagerbegreb. Også efter den gældende ferie-

lov er det altid en konkret vurdering, om en person er lønmodtager, hvilket også

gælder direktører.

Endelig bemærkes, at sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige i ferielo-

ven ikke nødvendigvis harmonerer med skattelovgivningens sondring.

3.3. Optjening og afholdelse af ferie

3.3.1. Afholdelse af ferie på forskud

FA skriver, at det er en mulighed efter de foreslåede regler, jf. lovudkastets § 7,

stk. 1, at arbejdsgiver og medarbejder gensidigt kan aftale, at ferie kan afholdes på

et tidligere tidspunkt, end den faktisk optjenes. I det omfang denne mulighed be-

nyttes, kan dette medføre øget administration for arbejdsgiver, idet der kan blive

tale om efterfølgende regulering af enten ferieregnskabet eller lønudbetalingen, så-

fremt den afholdte ferie på grund af eksempelvis jobskifte efterfølgende ikke op-

tjenes alligevel. Da et system med samtidig optjening og afholdelse af ferie må

forventes at kunne øge behovet for at afholde ferie, før den er optjente kan det også

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forventes, at arbejdsgiver vil kunne opleve et forøget ressource- og tidsforbrug til

indgåelse og administration af sådanne aftaler.

FA tilslutter sig forslaget om, at nyansatte kan få adgang til at holde betalt ferie al-

lerede det første år af deres ansættelse. Det bemærkes dog, at det i den forbindelse

er vigtigt, at virksomhederne har fuld modregningsret i de tilfælde, hvor den ansat-

te ikke når at optjene den udbetalt løn under ferie, fx fordi ansættelsesforholdet op-

hører efter kort tid.

ATP har bemærkninger af mere teknisk karakter, herunder at når lønmodtageren

skal have ferie på forskud skal arbejdsgiveren

”overindberette” på forhånd i eInd-

komst, og FerieKonto vil ikke kunne foretage en validering af, om beløb og antal af

dage er korrekt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Et enigt udvalg har anbefalet at regulere arbejdsgivernes mulighed for at give den

betalte ferie på forskud, så en lønmodtager kan holde en længere ferie tidligt i fe-

rieåret, også selvom lønmodtageren først vil have optjent retten til denne betalte

ferie senere på året.

Der er foreslået bestemmelser om, hvordan udligningen af ferien afholdt på for-

skud foretages i takt med optjeningen, samt om, hvordan arbejdsgiveren kan mod-

regne de forudbetalte feriepenge, hvis lønmodtageren fratræder, før den betalte fe-

rie er optjent.

De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, idet

det bemærkes, at muligheden for at holde ferie på forskud efter § 7 kræver en aftale

mellem lønmodtager og arbejdsgiver.

3.3.2. Virksomhedslukning

Det er FTF’s opfattelse, at der i de specifikke lovbemærkninger til lovens § 10, stk.

2, bør reserveres mulighed for at kræve løntabet for medarbejdere med en stor vari-

ation i den ugentlige arbejdstid, beregnet på anden vis end ud fra de forudgående 4

ugers løn, såfremt disse netop ikke er sædvanlige. Alternativt kunne loven anvende

end anden referenceperiode.

HK anfører, at § 10 vedrørende ferieafholdelse under virksomhedslukning giver

lønmodtageren ret til at holde ferie på forskud, når virksomheden holder virksom-

hedslukket, og når lønmodtageren ikke kan nå at optjene ferie med

løn/feriegodtgørelse. Denne ret er dog betinget af, at lønmodtageren inden har væ-

ret ansat i virksomheden hele det forudgående optjeningsår.

HK bemærker, at forslaget stiller nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet, eller ny-

ansatte i virksomheden ringere, idet de hverken kan nå at optjene ferie med

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

løn/feriegodtgørelse eller har krav på at holde ferie på forskud, på trods af, at ar-

bejdsgiver normalt ikke kan varsle ikke optjent ferie afholdt.

HK foreslår, at bestemmelsen bør ændres således, at alle lønmodtagere har krav på

at holde ferie på forskud ved virksomhedslukning, såfremt ferien kan nås optjent i

løbet af resten af optjeningsåret. HK vurderer, at eftersom bestemmelsens nuvæ-

rende formulering vil stille nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet ringere, kan be-

stemmelsen være udtryk for indirekte forskelsbehandling af unge.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at beregningen af feriebetalingen, når løn-

modtageren holder ferie på forskud efter forslagets § 10, stk. 2, skal ske efter § 7,

stk. 2, hvoraf det fremgår at feriegodtgørelsen beregnes på baggrund af lønmodta-

gerens sædvanlige løn de sidste 4 uger før ferien. I praksis betyder det, at der skal

ses bort fra uger, hvor lønudbetaling har været usædvanlig.

Et enigt udvalg har anbefalet, at før en lønmodtager kan få betalt ferie på forskud

ved virksomhedslukningen, er det et krav, at lønmodtageren har været ansat hos

pågældende arbejdsgiver hele det forudgående ferieår. Dermed vil lønmodtagere,

som har været ansat hos arbejdsgiveren i en årrække, ikke under en virksomheds-

lukning kunne blive hjemsendt uden løn under henvisning til en ferielukning af

virksomheden, i modsætning til nyansatte.

De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, og

Beskæftigelsesministeriet vurderer i øvrigt, at der ikke er tale om forskelsbehand-

ling af unge.

Det skal samtidig bemærkes, at en arbejdsgiver ved kollektive virksomhedsluknin-

ger med lovforslaget forpligtes til at sikre, at lønmodtagerne i videst muligt omfang

har betalt ferie til rådighed for ferielukninger, enten i form af optjent ferie fra tid-

ligere ferieår eller i form af ferie på forskud.

3.3.3. Ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

FTF bemærker, at der i lovbemærkningerne til § 12, anføres at: "Efter ferielovens §

13, stk. 4, opnår lønmodtageren ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodta-

geren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren [...]", Det anførte kan efter FTF's

opfattelse forstås således, at reglerne om karensdage ikke fandt anvendelse.

HK bemærker, at bestemmelsen vedr. ferieafholdelse og sygdom i § 12, stk. 2 er lig

den nugældende ferielovs § 13, stk. 3, hvoraf det fremgår, at en lønmodtager, som

bliver syg under sin ferie, først har krav på erstatningsferie efter 5 sygedage (ved

fuld optjening hos samme arbejdsgiver). Bestemmelsen blev ændret i den nugæl-

dende ferielov med virkning fra d. 1. maj 2012, efter EU-Domstolen

havde udtalt,

at sygdom var en feriehindring, og at lønmodtager dermed havde krav på erstat-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ningsferie ved sygdom under ferie. Det er HK’s opfattelse, at den nugældende og

dermed foreslåede bestemmelse er i strid med EU-retten, herunder arbejdstidsdi-

rektivet, idet HK finder, at kravet om 5 "karens"-dage i sig selv er i strid med di-

rektivet.

HK anfører, at kravet om lægelig dokumentation, som lønmodtageren i øvrigt selv

skal betale, medfører at lønmodtageren i realiteten ikke påberåber sig sin ret til er-

statningsferie ved sygdom. HK anfører, at der ikke bør være forskellige krav til

lønmodtagerens dokumentation af sygdommen ved ferie, uanet om sygdommen er

opstået før eller under ferien.

HK oplyser, at det desuden ikke kan betale sig økonomisk for lavtlønnede lønmod-

tagere, at gøre krav på deres erstatningsferie, idet deres dagsløn kan være mindre

eller ikke høj nok til at modsvare de udgifter der er forbundet med at få en lægeer-

klæring. HK bemærker, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formå-

let med bestemmelsens ordlyd var at begrænse arbejdsgiverens tab som følge af

EU-afgørelsen, hvilket HK finder i sig selv er en tydelig indikation på, at bestem-

melsen er i strid med EU-retten.

HK foreslår derfor, at bestemmelsen bør ændres, således at en lønmodtagers ret til

erstatning er den samme uanset om ferien er opstået inden eller efter ferien er på-

begyndt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne, der ikke giver anledning

til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet ikke er enig

i HK’s synspunkt,

da de fo-

reslåede regler er en videreførelse af gældende regler, tilpasset samtidighedsferie,

herunder regler om lønmodtagerfinansieret lægeerklæring. Såvel gældende regler

som forslaget sikrer, at en lønmodtager trods sygdom får den direktivbeskyttede år-

lige ferie af 4 ugers varighed. Reglerne blev ved indførelsen vurderet til at være i

overensstemmelse med EU retten, hvilket fortsat er ministeriets vurdering.

3.4. Feriebetalingen

3.4.1. Udbetaling af ferietillæg

FA anerkender, at indførelsen af samtidighedsferie som et generelt princip i ferie-

loven nødvendigvis må medføre følgevirkninger i forhold til de øvrige dele af lo-

vens systematik. Dette gælder eksempelvis i forhold til tidspunkt for udbetaling af

ferietillæg, som foreslås opdelt i to rater, jf. lovudkastets § 18, henholdsvis med

lønnen for maj måned og august måned. FA forstår lovudkastet således, at opdelin-

gen sker af hensyn til den enkelte lønmodtager, som ikke bør vente for længe med

at få udbetalt ferietillæg.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FA gør opmærksom på, at selve opdelingen i to rater medfører øget ressourcefor-

brug til administration for arbejdsgiver, hvorfor FA opfordrer til, at man gentænker

denne opdeling i to rater.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Et enigt udvalg har anbefalet, at arbejdsgiverne skal kunne vælge mellem at udbe-

tale ferietillægget samtidig med, at ferien afholdes, eller at udbetale ferietillægget i

to årlige rater henholdsvis den 31. maj og den 31. august.

De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, og

Beskæftigelsesministeriet skal samtidig bemærke, at det er arbejdsgiverens valg,

om ferietillægget skal udbetales på den ene eller den anden måde. Reglen er ende-

lig ikke til hinder for, at det ved kollektiv overenskomst aftales, at ferietillægget

udbetales på en helt tredje måde.

3.4.2. Feriedifferenceberegning

FA bemærker, at det fremgår af lovudkastet, at den nuværende regel om arbejds-

tidsændringer på mindst 20 pct. foreslås erstattet af en ny regel. Ved ændret be-

skæftigelsesgrad har den ansatte ret til ferie med løn i henhold til den arbejds-

tid/arbejdsomfang, hvor ferie er optjent, jf. § 17, stk. 2 i lovudkastet.

FA gør opmærksom på, at det er administrativt byrdefuldt at skulle administrere en

sådan ordning. Det er for visse grupper af ansatte almindeligt, at der sker ændringer

i deres arbejdstidsaftale, hvilket kan ske både på medarbejderens og virksomhedens

foranledning. Den foreslåede ordning stiller store krav til lønsystemer, og ved flere

arbejdstidsændringer i et ferieår kan det blive nødvendigt at lave beregningen ma-

nuelt.

Derfor foreslår FA, at arbejdsgiveren bør kunne bestemme eller have adgang til at

indgå fast aftale (fx i forbindelse med ansættelse) om feriegodtgørelse på 12 pct. i

stedet for ferie med løn, som er brugbar ved en enhver ændring i arbejdstiden, her-

under hel og delvis orlov uden løn.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at et enigt udvalg har foreslået, at retten

til betalt ferie, i de tilfælde, hvor der er forskel på arbejdstiden/-omfanget fra op-

tjeningstidspunktet til ferietidspunktet, altid skal følge arbejdstiden/-omfanget på

optjeningstidspunktet i overensstemmelse med EU-retten.

De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, men

Beskæftigelsesministeriet skal gøre opmærksom på, at en lønmodtager fortsat kan

kræve at få feriegodtgørelse med 12 pct. i stedet for løn under ferie. Desuden kan

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

det ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager som efter lovforslaget

har ret til løn under ferie i stedet får feriegodtgørelse, jf. forslagets § 3, stk. 3.

3.4.3. Betaling for tabt provision

FTF bemærker, at når det anføres i bemærkningerne side 34, at:

”Feriegodtgørelse

beregnes på baggrund af provisionen i det forudgående år,” forekommer det at væ-

re for unuanceret i forhold til bemærkningerne side 104 (og side 269 og 273 i ud-

valgsbetænkningen) af hvilket det netop fremgår, at feriegodtgørelse ikke beregnes

som en fast procent af et beløb, men derimod som et indtægtstab.

FTF bemærker endvidere, at der med indførelse af en samtidighedsferieordning vil

der oftere opstå situationer, hvor den provisionslønnede ikke har et forudgående års

provision at fortage en beregning ud fra. Lovens grundlæggende intention og ord-

lyd; at lønmodtageren under ferie har krav på en kompensation for den provision,

der mistes som følge af ferieafholdelsen, må derfor fremhæves som den teoretiske

hovedregel, uagtet at prognosen om tabet under ferien måske praktisk kan løses

ved, at der under ferie udbetales en feriegodtgørelse beregnet på baggrund af sidste

års provisionsindtægt, hvis parterne kan blive enige herom.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har præciseret beskrivelsen af gældende ret i de alminde-

lige bemærkninger og bemærker, at den vedrører gældende ret for lønmodtagere

med ret til løn under ferie.

Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at provisionslønnede lønmodtage-

re med ret til løn under ferie har krav på en kompensation for den provision, der

mistes som følge af ferieafholdelsen, jf. § 17 stk. 1, 3. pkt. Af bemærkningerne

fremgår, at hvis aflønningen er sammensat af en fast grundløn samt en provision,

og arbejdsvilkårene indebærer, at provisionsdelen reduceres som følge af ferieaf-

holdelse, vil den pågældende være berettiget til under ferieafholdelse at kombinere

den faste løn med feriegodtgørelse (12,5 pct.) af provisionen i ferieåret. Beregnin-

gen tager således ikke udgangspunkt i det foreående års provision.

3.5. Overskydende ferie

3.5.1. Feriehindringer.

Socialpædagogerne anfører, at formålet med ferieloven er, at sikre de ansattes be-

hov for rekreation. Særligt for familieplejere er der dog en række forhold, som gør,

at valget om at holde ferie med eller uden plejebørn ikke er frit, selv om behovet

for rekreation ved helt at kunne slippe de arbejdsmæssige opgaver og overvejelser

helt givet er fuldt så stort som andre lønmodtageres. De hensyn, der med meget stor

vægt kan tale imod, at familieplejeren i det konkrete ferieår holder ferie uden ple-

jebørn, er først og fremmest hensynet til de pågældende plejebørn. Kommunerne

forudsætter derfor også i langt de fleste tilfælde, at plejefamilien holder ferie med

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

plejebørn. Socialpædagogerne anfører, at familieplejeren ikke reelt får noget væ-

sentligt udbytte af de rettigheder, der er givet ved ferieloven, ud over ferietillægget.

Efter Socialpædagogernes opfattelse foreligger der i de tilfælde, hvor afholdelse af

ferie med plejebørn anses for nødvendig af hensyn til plejebørnenes behov, en situ-

ation, som kan sammenlignes med forholdene ved en lønmodtagers varetagelse af

pasning af nærtstående syge eller døende, hvor der efter de gældende bestemmelser

foreligger en feriehindring, sådan at der er adgang til i stedet for den ferie, som af

hensyn til de pågældende plejeopgaver ikke kan holdes, at få udbetalt feriepenge.

Det er Socialpædagogernes opfattelse, at der ved pleje af specielt mindre børn og

børn med særlige problemer foreligger hensyn af tilsvarende karakter, der gør op-

retholdelse af plejen kontinuert meget væsentlig.

Socialpædagogerne foreslår derfor følgende tilføjelse til den nye feriebekendtgørel-

se, der skal udstedes med hjemmel i forslagets § 14, stk. 2, således at der til op-

remsningen af feriehindringstilfælde tilføjes, at også følgende skal anses for en fe-

riehindring:

”Varetagelsen af døgnpleje for børn eller unge, der i henhold til ser-

vicelovens § 66, stk. 1, nr. 1, er anbragt i familiepleje, når hensynet til plejebørn el-

ler unge gør det nødvendigt, at plejebarn/-børn eller unge efter aftale med den an-

bringende kommune, holder ferie med plejefamilien”.

Socialpædagogerne foreslår endvidere at det f.eks. kan

bestemmes, at: ”det skal

fremgå af den for anbringelsen gældende handleplan, at det forudsættes, at pleje-

barnet er i plejefamilien

også under ferie m.v.”

Socialpædagogerne bemærker, at da manglende adgang til ferie uden plejebørn i

nogen tilfælde vil være tilbagevendende flere år i træk foreslås det, at der i disse til-

fælde ekstraordinært skabes mulighed for udbetaling uden at ferie holdes svarende

til den adgang, der i forslag til § 25, skal gælde ved længerevarende sygdom eller

barsel. De foreslår følgende ændring til § 25:

Efter ”sygdom eller orlov efter bar-

selsloven”

indføjes: ”eller varetagelse af døgnpleje for børn eller unge, jf. service-

lovens § 66, stk. 1, nr. 1, der skal holde ferie

med plejefamilien”. ”eller

varetagelse

af døgnpleje for børn eller unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1, der skal holde

ferie

med plejefamilien”.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den anledning, at udvalget har anbefalet, at

gældende regler videreføres i videst mulig omfang. Der skal derfor stadig være en

bemyndigelsesbestemmelse til at regulere og opretholde en fleksibel administration

med mulighed for ændringer i, hvad der anses for feriehindringer. Imidlertid er det

samtidigt ønsket fra udvalget, at den foreslåede bestemmelse ikke udmøntes væ-

sentlig anderledes end efter den gældende ferielov. Høringsvaret giver derfor ikke

anledning til ændringer i lovforslaget.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.5.2. Overførsel ved aftale eller feriehindring

ATP bemærker, at der forsat gives mulighed for at aftale, at optjent betalt ferie ud

over 4 uger kan overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode. Det

fremgår, at den overførte ferie afholdes først, jf. dog § 22, stk. 2. ATP oplyser, at

systemunderstøttelsen vil tilsikre, at overført ferie afholdes først indenfor det en-

kelte ansættelsesforhold. Ved flere ansættelsesforhold vil den optjente betalte ferie

opgøres og afholdes pr. ansættelsesforhold i overensstemmelse med hidtidig prak-

sis for feriekortordninger.

ATP bemærker, at det fremgår af § 21 stk. 2, at beskeden om overførsel skal gives

til FK eller feriepengeudbetaler. ATP oplyser, at ”feriepengeudbetaler” i praksis i

sagens natur må forstås som Feriepengeinfo, når beløbet er indberettet hertil, idet

det er herfra, at udbetalinger i praksis initieres. Således vil Feriepengeinfo også gi-

ve udbetaleren information vedr. overførsel og udbetaling af feriehindringer.

ATP forstår § 22 således, at det, i tilfælde af at lønmodtager har foretaget et job-

skifte i løbet af ferieåret, er den

aktuelle

arbejdsgiver, som skal give beskeden. Er

der ikke en arbejdsgiver, forstår ATP det således, at det ud fra forholdets natur er

lønmodtager, der mod relevant dokumentation fra fx kommune eller a-kasse kan

give denne meddelelse. Det fremgår, at beskeden skal gives til FerieKonto eller fe-

riepengeudbetaler. ATP bemærker, at ”feriepengeudbetaler” i praksis i sagens natur

må forstås som Feriepengeinfo, når beløbet er indberettet hertil, idet det er herfra,

at udbetalinger i praksis initieres. Således vil Feriepengeinfo også give udbetaleren

information vedrørende overførsel og udbetaling af feriehindringer.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er enig i den forståelse af bestemmelserne, som ATP gi-

ver udtryk for. Høringssvaret har dog givet anledning til at præcisere i bemærk-

ningerne til § 22, stk. 2, at såfremt lønmodtager ikke har en aktuel arbejdsgiver, vil

beskeden om feriehindringen til brug for overførsel af ferie skulle afgives af løn-

modtageren selv.

Høringssvaret har desuden givet anledning til, at bemyndigelsesbestemmelsen i §

31, stk. 5, udvides til, at der også kan fastsættes nærmere regler om meddelelsen til

den, der skal udbetale feriebetalingen, om overførsel af ferie, jf. §§ 21-22.

I bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der forventes udmøntet regler, der

indebærer, at en sådan meddelelse skal gives til Feriepengeinfo, der videreformid-

ler meddelelsen til den relevante udbetaler.

3.5.3. Udbetaling af overskydende ferie

FTF opfordrer ministeriet til, at overveje om den anførte fordel for den ledige i ik-

ke at hæve sine feriemidler, der fremgår af lovbemærkningerne til § 27, bør frem-

gå.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Krifa mener, i forhold til § 23, at det ikke bør være muligt at veksle den 5. ferieuge

til en kontant udbetaling. Krifa anfører, at ferieloven bør være en beskyttelseslov,

der skaber en ramme for, at lønmodtageren kan få et rekreativt udbytte af sin op-

tjente ferie, og at der på den måde også skabes balance mellem familieliv og ar-

bejdsliv. Derfor foreslår Krifa, at der bør være både ret og pligt til at afholde de 5

optjente ferieuger. Det foreslås alternativt at gøre muligheden for at akkumulere

den 5. ferieuge mere fleksibel.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Ferielovsudvalget har foreslået, at optjent betalt ferie ud over fire uger som hoved-

regel udbetales til lønmodtageren, medmindre arbejdsgiver og lønmodtager afta-

ler, at ferie i stedet skal overføres.

Det bemærkes, at det efter gældende regler, er en ret og ikke en pligt - at afholde

ferie. Dette princip er arbejdsmarkedets parter blevet enige om at opretholde i en

ny ferielov. Endvidere bemærkes, at muligheden for efter aftale at akkumulere ferie

også opretholdes.

3.5.4. Administrativ håndtering af udbetaling af ferie ud over 4 uger

Parasollen bemærker, at §§ 22 og 23 omhandlende overførsel af ferie op til 4 uger

ved feriehindringer og eller udbetaling af ferie ud over 4 uger efter ferieårets udløb

er forhold, som også kendes i dag. Det kunne være formålstjenligt, at der indføres

nogle opstramninger i disse paragraffer i den nye lov, idet det kunne medføre, en

større enkelthed i administrering af disse bestemmelser.

ATP forstår § 23 således, at FerieKonto ikke skal foretage kontrol af, om betingel-

sen om fuld tid hos samme arbejdsgiver er opfyldt, idet denne oplysning må være

arbejdsgiveren bekendt. FerieKonto vil således alene foretage en stikprøvekontrol

jf. også § 27.

ATP bemærker til § 24, stk. 2, at hvis hensynet bag kriterierne for udbetaling efter

bestemmelsen er, at sikre mod, at der sker automatisk udbetaling i tilfælde af, at

lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser, så kan dette sikres gennem en ma-

skinel kontrol baseret på indtægtsarten i eIndkomst, i hvilket tilfælde anmodning

om udbetaling kan afvises.

ATP anfører, at denne fremgangsmåde vil have lavere omkostninger og bedre bru-

gerrejser til følge. Opgørelse af fuld tid rummer usikkerheder omkring opgørelses-

metode og periodisering, mens data vedrørende modtagelse af offentlige ydelser er-

faringsmæssigt kun i ganske sjældne tilfælde rummer fejl. Der vil desuden være ta-

le om kontrol af meget store mængder af data ved kontrol af fuld tid.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Er hensynet bag ønsket om kontrol vedr. fuld tid imidlertid, at personer med del-

tidsansættelse i visse tilfælde ikke ønsker udbetaling fx grundet modregning, så

finder ATP, at dette kan løses ved at give hjemmel til, at lønmodtager kan returnere

beløbet i de formentlig få tilfælde, hvor dette er relevant, fx herunder også hvis

vedkommende har arbejdet fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, men er blevet

arbejdsledig på udbetalingstidspunktet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet er enigt

i ATP’s forståelse af § 23.

I forhold til § 24, stk. 2, 1. pkt., bemærkes, at det vurderes at være en mindre ind-

gribende kontrolforanstaltning at lægge indkomstregistrets oplysninger om ar-

bejdstid til grund for automatisk udbetaling fremfor forudgående kontrol for udbe-

taling af offentlige ydelser.

3.5.5. Administrativ håndtering af anden udbetaling.

Bestemmelsen i § 25, giver mulighed for, at ferie som én gang er overført på grund

af en feriehindring, som vedrører sygdom eller orlov, og som fortsat består ved ud-

gangen af ferieafholdelsesperioden, kan udbetales. ATP forstår bestemmelsen såle-

des, at med ”fortsat” menes, at det er en betingelse, at der er tale om, at præcis den

samme feriehindring fortsat består. Hvis lønmodtager har været tilbage til arbejde i

en periode, vil betingelsen ikke længere være opfyldt. Imidlertid kan der i denne si-

tuation være tale om, at tidligere overført ferie på grund af ny og anden feriehin-

dring vil medføre ret til at overføre den tidligere overførte ferie på grund af den nye

feriehindring.

ATP forstår desuden systematikken sådan, at lønmodtager altid holder ældst ferie

først. Det betyder, at lønmodtagere, som i perioden 1. sep. til 31. dec. stadig har op-

tjent betalt ferie tilbage fra det afsluttede ferieår, og som i stedet ønsker at bruge

optjent ferie fra nuværende ferieår, ikke vil have denne mulighed indenfor samme

ansættelsesforhold. Afholdelsesrækkefølgen for feriehindret ferie pga. sygdom og

barsel og anden feriehindret ferie fremgår ikke direkte af forslaget, men synes dog

at skulle forstås således, at afholdelsesrækkefølgen er:

1. Feriehindret ferie pga. sygdom og barsel.

2. Anden feriehindret ferie.

3. Overført ferie.

4. Ferie optjent i indeværende ferieår.

ATP anbefaler, at der gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udbetaling

efter § 25. Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at sikre den bedst mulige brugerrejse

i kombination med en digital ansøgningsmulighed, som kan indbefatte kontrol mod

eIndkomst med hensyn til offentlige ydelser.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP forstår § 26, således, at besked fra CPR- registeret om flytning til udlandet er

tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Den digitale overførsel

af disse data giver desuden mulighed for at udbetale automatisk i disse tilfælde, så-

fremt der vurderes at være hjemmel hertil

–

evt. ved at skrive til lønmodtager og

give en frist på 3 uger til at rette henvendelse, hvis lønmodtager på trods af flytnin-

gen til udlandet

ikke

er berettiget til/ønsker at få feriegodtgørelsen udbetalt.

ATP bemærker desuden, at anmodning efter bestemmelsen skal ske via Feriepen-

geinfo, når der er indberettet hertil, og ikke direkte til den, som administrerer ferie-

godtgørelsen for dermed at sikre opdateret overblik på portalen, og da udbetaling

alene på den måde kan ske med frigørende virkning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet

er enig i ATP’s forståelse

af § 25.

Desuden bemærkes, at reglerne ikke er til hinder for, at ATP af administrative år-

sager kan vælge, at ferien afholdes efter den foreslåede rækkefølge.

Det skal også bemærkes, at det ikke er en betingelse for udbetaling efter § 25, at

lønmodtageren ikke har modtaget offentlige ydelser i en vis periode.

Endelig bemærkes, at betingelserne for udbetaling af optjent feriegodtgørelse, hvis

lønmodtageren forlader det danske arbejdsmarked, ikke er ændrede. ATP kan der-

for opretholde sine administrative procedurer for udbetaling efter denne regel.

3.6. Fravigelighed

FA kvitterer for, at det foreliggende udkast til ny ferielov, i overensstemmelse med

den danske model - rummer en høj grad af aftalefrihed. Det giver overenskomstbæ-

rende organisationer mulighed for at aftale fravigelser fra loven og desuden mulig-

hed for at indgå centrale rammeaftaler, der giver mulighed for at indgå kollektive

aftaler om feriebestemmelser i de enkelte virksomheder. FA bemærker, at der med

ikrafttræden den 1. september 2020 vil der være tilstrækkelig tid til at tilpasse de

kollektive overenskomster til den nye ferielov.

FF konstaterer, at forslaget ikke øger muligheden for individuelle aftaler på ferie-

området. De anfører, at feriepengene er en del af den samlede løn, som den enkelte

lønmodtager selv bør råde om. Derfor havde de gerne set, at forslaget gav bedre

muligheder for individuelle aftaler.

Krifa anfører, at kravet i § 3 stk. 3 og 4 om, at reglerne om den nye ferielov kun

kan fraviges i en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, kan blokere for mange gode ideer og nytænk-

ning. Krifa foreslår, at der for at opnå det ønskede mål, kan indsættes en bestem-

melse om, at lønmodtagerorganisationen skal have mindst fx 65.000 medlemmer

eller repræsentere mindst 25 pct. af faggruppen. Krifa mener af principielle grunde,

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at forslaget er forkert. Det ligner et forsøg på, at sikre magtmonopolet hos de stør-

ste af arbejdsmarkedets parter.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at Ferielovsudvalgets betænkning er afgivet af et enigt udvalg be-

stående af arbejdsmarkedets parter, og at aftalepartierne har tilsluttet sig forslaget

fra udvalget. Det fremgår således af lovforslaget, at ferielovens system er subsidi-

ært i forhold til det overenskomstmæssige system, og at lovens bestemmelser som

udgangspunkt skal kunne fraviges ved kollektive overenskomst, hvilket giver ar-

bejdsmarkedets parter friere hænder til at fravige loven. Samtidig foreslås det, at

der stilles skærpede krav til, hvilke parter der kan indgå sådanne kollektive over-

enskomster. Høringsvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

3.7. Uhævet feriebetaling

Parasollen hilser velkomment, at uhævet feriebetaling fortsat skal tilfalde Arbejds-

markedets Feriefond og de private feriefonde. Med henvisning til den forventede

væsentlige nedgang i disse midler er det også meget velkomment, at der ikke læn-

gere skal afregnes en procentandel til staten.

Parasollen foreslår, at de private fonde får nogle af de samme værktøjer, som Ar-

bejdsmarkeds Feriefond har/får. Konkret nævnes, at den enkelte fond kunne få

samme beføjelse/præcisering, som Arbejdsmarkeds Feriefond har til at indhente

oplysninger om korrekt afregning af feriepenge/timer.

Parasollen imødeser, at bekendtgørelsen og retningslinjerne for de private feriefon-

de bliver tilpasset til de kommende år, så der forhåbentligt fortsat vil være muligt at

drive private feriefonde i 2025.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne har givet anledning til at indsætte nye hjemler i § 37, stk. 5 og 6,

så FerieKonto kan videregive oplysninger om uhævet feriebetaling til Arbejdsmar-

kedets Feriefond. Endvidere kan Arbejdsmarkedets Feriefond videregive disse op-

lysninger til de private feriefonde. Dermed gives de bedste forudsætninger for at

sikre, at der sker korrekt afregning af uhævet feriebetaling.

Det bemærkes, at der forsat vil være hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte tilsvarende regler for anvendelsen og kontrol med anvendelsen af uhæve-

de feriemidler som de, der i dag er fastsat ved bekendtgørelse.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.8. Lovens administration

3.8.1. FerieKonto’s administration

ATP bemærker, at § 36 medfører, at en række opgaver vedrørende administration

af ferieloven flyttes fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til ATP. Dette

indbefatter ikke kompetencen til at træffe afgørelse i tvister mellem arbejdsgiver og

lønmodtager om retten til feriepenge og således heller ikke kompetencen til at træf-

fe afgørelse efter den foreslåede Lov om forvaltning og administration af tilgode-

havende feriemidler § 4, stk. 3.

Efter forslagets § 35 skal udgifterne til administration af FerieKonto betales af de

arbejdsgivere, som indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto.

ATP forstår bestemmelsen således, at midlerne, som opkræves til dækning af ad-

ministrationsomkostninger, i det omfang der er overskud efter dækning af omkost-

ninger efter bestemmelsens stk. 1 og 7, indestår til brug for næste års betalinger.

Måtte der efter omkostningsdækningen være tale om underskud i ordningen, ventes

dette at modsvares af det følgende års opkrævninger.

ATP anbefaler, at der stilles en statsgaranti, da der kan opstå et kreditbehov, idet en

sådan sikkerhed giver mulighed for at opnå de mest gunstige finansieringsvilkår,

ligesom hjemmelen til at optage lån bør fremgå tydeligt af bestemmelsen med til-

hørende bemærkninger.

ATP foreslår, at rentebestemmelsen i stk. 3 justeres, således at den ensrettes med

renterne i de arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger, som ATP administrerer i

relation til den fælles opkrævning, hvor der med modelparameterlovforslaget, som

er i høring, henvises til rentelovens bestemmelser om morarenter. De ordninger,

som indgår i den fælles opkrævning, forventes dermed at følge rentelovens regler

fremadrettet.

ATP foreslår endvidere, at der indsættes en hjemmel til, at ATP foretager en gen-

vurdering af sagen, inden den eventuelt videresendes til ATP-ankenævnet for der-

med at sikre en smidig og omkostningslet sagsbehandling i tilfælde, hvor ATP

umiddelbart kan imødekomme klager.

ATP anbefaler desuden at tilføje en bestemmelse, som indeholder en tydelig

hjemmel til at modregne mellem ordningerne i den fælles opkrævning.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

På baggrund af ATP’s høringssvar

er der indsat en hjemmel i § 35, stk. 6, om at

afgørelser, der er truffet af ATP om opkrævning og indbetaling, der indgår i fæl-

lesopkrævningen efter stk. 2, skal sendes til ATP, som vurderer sagen på ny. Fast-

holder ATP sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til ATP-ankenævnet, og sa-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gens parter underrettes samtidigt herom. En tilsvarende hjemmel er indsat i § 39

vedrørende k

lager over FerieKonto’s afgørelser efter § 36, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ATP’s øvrige bemærkninger,

der ikke gi-

ver anledning til ændringer i lovforslaget.

3.8.2. Tilsynet med de private feriefonde

Parasollen bemærker, at det er naturligt at de private feriefondene fortsat skal være

underlagt et tilsyn fra en offentlig myndighed er naturligt.

Det er derimod med bekymring, at det foreslås, at dette tilsyn tænkes varetaget af

Arbejdsmarkedets Feriefond i stedet for som hidtil af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering. Parasollen anser feriefondene og Arbejdsmarkedets Feriefond som

værende på niveau i forhold til at modtage uhævede feriemidler.

Parasollen anser det også for uhensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond gi-

ves en fremadrettet mulighed for, at kunne pålægge de private feriefonde et admi-

nistrationsgebyr for tilsynet (uagtet at størrelsen heraf ikke kendes p.t.). Det virker

også uhensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Feriefond får hjemmel til at træffe af-

gørelser om de private feriefondes administration af de beløb, der anvendes til an-

det ferieformål, uden mulighed for, at de private feriefonde kan indbringe disse af-

gørelser for anden administrativ myndighed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den anledning, at et enigt udvalg har taget

stilling til, at de private feriefonde forsat skal være undtaget fra fondslovgivningen

og dermed forsat være underlagt et tilsyn fra en offentlig myndighed. Der er endvi-

dere enighed om, at dette tilsyn skal udføres af Arbejdsmarkedets Feriefond.

En sådan ændring af tilsynsmyndigheden forudsætter, at der fortsat føres et be-

tryggende tilsyn med anvendelsen af de midler, som de private feriefonde modtager

efter ferieloven, samt at der derfor fortsat skal være hjemmel til, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte tilsvarende regler for anvendelsen og kontrol med anven-

delsen af uhævede feriemidler som de, der i dag er fastsat ved bekendtgørelse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.8.3. Ankenævn

Ankenævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at det af lovforslagene

fremgår, at ressourcerne og udgifterne til driften af Ankenævnet vil skulle opjuste-

res i forhold til den forøgelse af mængden af sager, som de nye opgaver indebærer,

så det sikres at Ankenævnet har den fornødne kapacitet til at løfte disse opgaver.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I forhold til den nye opgave, der foreslås tillagt ATP’s Ankenævn i fo

rbindelse med

klagesagsbehandling over afgørelser truffet af hhv. ATP og FerieKonto bemærkes

det, at i og med klageadgangene i lovforslaget er ændret i forbindelse med hørin-

gen, således at ATP og FerieKonto får remonstrationsret, forventes det, at antallet

af sager bliver væsentligt færre.

3.9. Administrativ håndtering af feriebetalingen

3.9.1. Indberetning og indbetaling til FerieKonto

ATP forstår § 31, stk. 2 således, at muligheden for at ændre betalingsmetode ift. i

dag vil blive reguleret i bekendtgørelse, herunder at det overvejes, at FerieKonto

ikke i ethvert tilfælde vil være forpligtet til at afholde omkostninger, som er for-

bundet med en af arbejdsgiver valgt betalingsløsning. Baggrunden for, at dette bør

overvejes, er, at indførelse af samtidighedsferie introducerer et behov for, at beta-

lingen kommer hurtigere frem end med de hidtidige betalingsmetoder. Såfremt

bankforbindelsen opkræver betaling for dette, bør der være hjemmel til, at FK fri-

holdes for omkostningen, så længe der stilles en gebyrfri betalingsløsning til rådig-

hed.

ATP anbefaler, at der gives hjemmel til, at virksomheder, som beskæftiger lønmod-

tagere omfattet af dansk ferielov, så vidt muligt tilpligtes at anmelde sig til registre-

ring hos Erhvervsstyrelsen og få tildel et CVR-nummer, på samme vis, som det

gælder for virksomheder, omfattet af ATP-pligt. Baggrunden for anbefalingen er,

at det vil give det bedste samspil med bestemmelsen om, at indberetning skal ske

via eIndkomst, idet der erfaringsmæssigt i dag er en række udenlandske virksom-

heder, som beskæftiger dansk arbejdskraft

–

fx blot en enkel lønmodtager

–

og som

ikke i den anledning ønsker at registrere sig. Imidlertid finder ATP, at en sådan re-

gistrering bedst harmonerer med ønsket om digitaliseringsklar lovgivning.

ATP forstår § 31 med bemærkninger således, at indberetningen af feriepengene

skal henføres til optjeningstidspunktet, således at der kan fastsættes nærmere regler

om, at det er lønperiodens sluttidspunkt, som er afgørende for placering af ferie-

penge og feriedage, og som er bestemmende for såvel indberetnings- som beta-

lingsfrist. Arbejdsgiver må følgelig sikre sig, at i tilfælde af lønmodtagers fratræ-

delse, så anføres sidste arbejdsdag som lønperiodens sluttidspunkt, så der alene

sker optjening af feriedage og feriepenge, mens ansættelsen består.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne. Bemærkningerne berø-

rer forhold, der vil være en del af den efterfølgende tekniske udmøntning af lov-

forslaget, og giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.9.2. Udbetaling

Krifa anfører, at bestemmelsen i § 32 stk. 3, omkring udbetaling til lønmodtageren

ofte hindrer en hurtig og smidig behandling. Krifa bemærker, at det er vigtigt at det

kommer til at handle om mennesket før systemet og ikke omvendt.

ATP bemærker, at der i den nye ordning fsva. § 32, stk. 4, er tale om et bruttobe-

løb, hvorfor det kan overvejes at lade dette fremgå af teksten i ferieloven, så dette

ikke kun fremgår af skattelovgivningen.

ATP vil i formidlingen overfor lønmodtagerne være meget opmærksom på den

kommunikative opgave, der ligger i at formidle, at der fortsat er tale om nettobeløb,

når det vedrører FerieKonto og feriekasserne, men bruttobeløb i øvrige forhold.

Samt at det beløb, som vises for lønmodtageren på Feriepengeinfo, ikke er det be-

løb, som lønmodtageren i sidste ende vil få udbetalt.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der vil være tale om, at belø-

bet pr. feriedag vil udgøre et gennemsnit af alle de feriedage, der er optjent. ATP

bemærker, at for Feriepengeinfo vil det være et gennemsnit på indberetningstids-

punktet, mens det for FerieKonto er på anmodningstidspunktet, dvs. når der er ind-

berettet og indbetalt. ATP er ikke bekendt med hvilken udbetalingsproces mv., der

gør sig gældende for feriekasserne.

ATP bemærker, at der i § 38, stk. 3 er givet bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler for garantiordningernes oplysningspligt samt for FerieKonto’s videregivelse

af nødvendige oplysninger til brug for garantiordningernes sagsbehandling.

Det er ATP’s opfattelse, at denne bestemmelse vil lette sagsgangen for lønmodta-

gere og feriegarantiordninger i en konkurssituation og medvirke til, at der sker kor-

rekt udbetaling af feriepenge fra feriegarantiordningerne

ATP anbefaler, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at der fx kan fast-

sættes nærmere regler for den praktiske udmøntning, herunder hvor der er flere ga-

rantiordninger på samme virksomhed samtidig eller over en periode.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at der ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen til at fast-

sætte nærmere regler for, hvordan indberetning og indbetaling - og derefter udbe-

taling - skal foregå, vil blive taget hensyn til, at det skal kunne foregå hurtigt.

ATP anbefaler, at der i loven indsættes tekst om, at der for feriekortordninger uden

feriekasser er tale om bruttobeløb, indtil tidspunktet hvor lønmodtageren får udbe-

talt feriebetalingen som et netto beløb og feriepengeudbetaleren samtidig afregner

skatten. Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor

bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP anbefaler endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen for garantiordningernes

oplysningspligt i § 38, stk. 3, udvides. Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet

ikke finder dette nødvendigt, og at bemærkningen derfor ikke giver anledning til

ændringer.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ATP’s øvrige bemærkningerne. Bemærk-

ningerne berører forhold, der vil være en del af den efterfølgende tekniske udmønt-

ning af lovforslaget, og giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.9.3. Udbetalingstidspunkt ved pension

Ældre sagen anfører, at en ændret modregning af bl.a. feriepenge i folkepensionen

som følge af overgangen til den såkaldte kalenderårsmodel med virkning fra 2015

medfører problemer når feriepenge, der er optjent før overgangen til folkepension,

men hvor udbetaling eller indbetaling til FerieKonto sker efter overgangen til fol-

kepension.

Ældre Sagen bemærker, at i situationer med for sen udbetaling af feriepenge bliver

udbetalingen indberettet som en skattepligtig lønindkomst via e-indkomstregistret

og medfører dermed modregning i fx folkepensionens grundbeløb og folkepensio-

nens pensionstillæg. I særlige tilfælde kan for sent indberettede feriepenge medfø-

re, at folkepensionen helt bortfalder det år, man overgår til folkepension.

Ældre Sagen lægger vægt på, at problemer af denne type undgås, både for ferie-

penge efter de nye regler og ved udbetalingen af tilgodehavende feriemidler.

Ældre Sagen foreslår, at den foreslåede § 26, stk. 4 ændres, så det præciseres, at fe-

riegodtgørelsen udbetales ”til lønmodtageren

i fratrædelsesmåneden

”. Det vil brin-

ge ferieloven i overensstemmelse med den nuværende § 22, stk. 3 i Kildeskattebe-

kendtgørelsen. Det vil betyde, at feriegodtgørelsen ikke modregnes i folkepensio-

nen, hvis pensionisten fx fratræder i den måned, hvor vedkommende når folkepen-

sionsalderen, fordi folkepensionen først udbetales fra den følgende måned.

Ældre Sagen bemærker, at hvis det ikke er muligt at få afregnet feriegodtgørelse

inden overgangen til folkepension, vil den betydelige modregning i folkepensio-

nen, som udbetaling af feriegodtgørelse kan medføre, kunne give et incitament til

at afvikle ferie før fratræden, frem for at arbejde frem til pensioneringen, hvilket vil

medføre, at arbejdsudbuddet reduceres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 31, stk. 1, 2, pkt. betyder, at der for løn

under ferie ikke skal indberettes oplysninger til indkomstregistret om feriegodtgø-

relse, der er udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6. Ved løbende optjening af

feriegodtgørelse vil de feriedage, der er optjent i månederne før overgangen til

pension, allerede være indberettede og evt. indbetalt til FerieKonto, hvorfor pro-

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

blematikken alene vedrører den sidste måneds optjente feriegodtgørelse. Høring-

svaret giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.9.4. Datahåndtering

Datatilsynet bemærker, at administrationen af feriegodtgørelse indrettes sådan, at

det ligner det eksisterende system, men i højere grad baserer sig på almene og fæl-

les løsninger. Datatilsynet henviser til sit høringssvar af 15. februar 2012, der angår

indberetning af oplysninger til indkomstregistreret og anmodning om udbetaling til

FerieKonto. Dengang bemærkede Datatilsynet, at persondatalovens begrænsninger

navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller

have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres

konkrete myndighedsudøvelse. Derfor skal den løsning, der benyttes til videregi-

velsen, teknisk skal være indrettet således, at den enkelte myndighed kun får ad-

gang til de personoplysninger, der er nødvendige for myndighedens eller arbejds-

løshedskassens sagsbehandling.

Datatilsynet har noteret sig, at bemærkninger til § 37 om, at der

–

på baggrund af

udvalgets overvejelser om den forventede rækkevidde af databeskyttelsesforord-

ningen1

–

fastsættes bestemmelser om mere specifikke krav til behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med ferieadministrationen. Datatilsynet går herefter

ud fra, at de i lovforslaget angivne behandlinger af personoplysninger vil ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og den kommende databe-

skyttelseslov, når disse finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Datatilsynet anfører, at det i bemærkninger til § 37, stk. 3 fremgår, at den foreslåe-

de bestemmelse om FerieKontos terminaladgang til oplysninger i indkomstregistre-

ret er en videreførelse af ferielovens § 43, stk. 4. Datatilsynet har tidligere udtalt

sig om FerieKontos terminaladgang til oplysninger i indkomstregistreret. I den tid-

ligere udtalelse understregede tilsynet vigtigheden af, at det konkret overvejes,

hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og om

der inden for det enkelte område kan gives alene en begrænset adgang til registrets

oplysninger.

Det foreslås i udkastets § 37, stk. 4, at oplysninger omfattet af stk. 1 og 3 vil kunne

behandles med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Datatilsynet forud-

sætter, at samkøring i kontroløjemed efter bestemmelsen sker i overensstemmelse

med tilsynets praksis herom.

ATP foreslår at § 37, stk. 4, ændres så formulering svarer til formuleringen i den

foreslåede § 20 til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende ferie-

midler. Hjemlen til samkøring og sammenstilling af oplysninger skal ikke begræn-

se til oplysninger, som indhentes hos eksterne myndigheder, men skal tillige angår

oplysninger i interne registre.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP noterer med tilfredshed, at der med forslagets § 52, etableres de hjemmels-

mæssige forudsætninger for, at registersamkøringen

kan finde sted i regi af UDK’s

dataenhed. ATP imødeser dette på grund af hensigtsmæssigheden i at optimere og

ensarte kontrolindsatsen samt udnytte UDK’s dataenheds kompetencer og erfaring

inden for registersamkøring.

ATP bemærker i den forbindelse bemærkes det, at forslagets § 52 alene henviser til

foreslåede § 37, stk. 1 og 4, i lov om ferie. De oplysninger, som kan gøres til gen-

stand for registersamkøringen, er hjemlet i den forslåede § 37, stk. 1 og 3, mens

stk. 4 henviser til stk. 1 og 3. Med henblik på at sikre den fornødne hjemmel til

samkøring af oplysninger, kunne forslagets § 52 med fordel henvise til § 37, stk. 1,

3 og 4, i lov om ferie.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet

har noteret sig ATP’

s bemærkninger. Bemærkningerne

har givet anledning til at ændre formuleringen i § 37, stk. 4, som ønsket, således at

der er sikkerhed for, at hjemlen dækker samkøring af både interne og eksterne re-

gistre.

3.10. Arbejdsgivers modregningsadgang og tilbageholdelsesret samt udlæg

ATP anbefaler, at der gives entydig hjemmel til i hvilket omfang og under hvilke

betingelser, FK kan træffe afgørelse om at tilbageholde feriepenge, når der er en

tvist om beløbet i de tilfælde, hvor beløbet er indberettet og indbetalt til FK, sva-

rende til den praksis, som følges i dag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Høringssvaret har givet anledning til, at FerieKonto i § 36, stk. 2, gives kompeten-

ce til at træffe afgørelse i sager om tilbageholdelse og modregning efter § 29, når

feriegodtgørelsen skal indbetales til FerieKonto. Dette skal opretholde arbejdsgi-

vernes reelle mulighed for at foretage tilbageholdelse af midler indbetalt til Ferie-

Konto.

3.11. Særlige persongrupper

FA har noteret sig, at de gældende særregler for personer omfattet af forskerskat-

teordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E og 48 F, foreslås ophævet. FA er betæn-

kelig ved, om dette kan få negative konsekvenser for danske virksomheders evne

til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. FA opfordrer derfor, at

dette bliver undersøgt nærmere, så det sikres, at den ferieretlige stilling for bl.a.

forskere og nøglemedarbejdere ikke bliver forringet.

FA efterlyser, at der bringes tilstrækkelig klarhed omkring retsstillingen for disse

personer, idet denne ikke synes klart at kunne udledes af lovudkastet. Det drejer

sig eksempelvis om retsstillingen ved disse personers fraflytning af Danmark efter

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

endt ophold. FA gør opmærksom på, at det er vigtigt at sikre, at de nævnte perso-

ner ikke bliver stillet ringere efter de foreslåede regler, da dette vil være skadeligt

for virksomhedernes muligheder for at tiltrække tilstrækkeligt kvalificeret arbejds-

kraft.

FA står uforstående over for, at lovudkastet lægger op til bevarelse af særregler om

betalt ferie for elever omfattet af erhvervsuddannelsesloven, jf. § 42 i lovudkastet.

Efter overgang til samtidighedsferie ser FA ikke længere et behov for at opretholde

en sådan særregel til fordel for en enkel gruppe af de nyuddannede, som skal ind

på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at et enigt udvalg ikke har ønsket at viderefø-

re de specielle regler for forskere og andre, der efter gældende regler har ret til

samtidighedsferie.

Disse grupper bliver nu omfattet af ferieloven på lige vilkår med alle andre løn-

modtagere. Det bemærkes dog, at der forsat er mulighed for at udbetale ikke af-

holdt optjent ferie, når en lønmodtager forlader det danske arbejdsmarked.

Ligeledes har et enigt udvalg vurderet, at der stadig vil være behov for særlige reg-

ler for elever, og høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3.12. Overgangsordning

3.12.1. Overgangsordning

FTF bemærker, at det i lovbemærkningerne side 52 anføres nederst, at arbejdsgive-

re som er omfattet af en garantiordning, dog ikke feriekasser, vil få mulighed for at

beholde de opsparede midler som likviditet i virksomhederne. FTF bemærker her-

til, at muligheden for at beholde de opsparede midler ikke er forbeholdt arbejdsgi-

vere under en garantiordning, men i øvrigt ganske er undtaget feriekasser (og ar-

bejdsgivere, der indbetaler til Feriekonto).

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Bemærkningen har givet anledning til en præcisering i afsnit 2.12.2.3, således at

det nu fremgår tydeligt, at det ikke kun er arbejdsgivere under en garantiordning,

der har denne mulighed. Dog bemærkes det, at denne mulighed ikke gælder for ar-

bejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto eller feriekasser.

3.12.2. Ikrafttræden

ATP forstår ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 47 i kombination med § 35 således, at

arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FK, opkræves bidrag til dækning

af udgifterne til administrationen af FK med virkning fra 1. september 2020.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA er enige i, at en ny ferielov ikke bør træde i kraft før den 1. september 2020 da

implementeringen af, og overgangen til et nyt feriesystem kræver ændringer i kol-

lektive overenskomster og de administrative rammer, regler og rutiner. Henset til at

overgangsordningen virker allerede 2019, bemærker DA dog, at lovpakkens vedta-

gelse bør fremmes hurtigst muligt.

FA bemærker, at de i forbindelse med overgangen til de foreslåede nye regler om-

kring 1. september 2020 må forventer, at arbejdsgiver udsættes for en voldsom ad-

ministrativ byrde, da samtlige ansatte lønmodtagere på én gang skal overgå til sam-

tidighedsferie. Overgangen til de nye regler vil også forudsætte omfattende æn-

dringer af arbejdsgivers feriesystemer, herunder IT-systemer og vil byde på en

økonomisk byrde.

FF kvitterer for, at den nye ferielov med ikrafttrædelse den 1. september 2020 gi-

ver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter forinden kan tilpasse de kollektive

overenskomster i overensstemmelse hermed. FF oplyser, at de både på det kom-

munale og regionale område har indgået aftaler om ferie med hhv. KL og RLTN.

FTF glæder sig over, at forslaget til den nye ferielovs ikrafttrædelse giver mulighed

for, at arbejdsmarkedets parter forinden kan tilpasse de kollektive overenskomster

til loven og de nye muligheder denne giver.

HK bemærker, at det fremgår af § 46, at den nye ferielov først træder i kraft den 1.

september 2020. Dette medfører, at lønmodtagere, som i dag ikke er sikret 5 ugers

betalt ferie om året, fortsat ikke får sikret denne rettighed, som de ellers har krav på

jf. arbejdstidsdirektivet. HK anfører, at det samme gør sig gældende for nye løn-

modtagere de næste 3 år. HK oplyser, at selvom der kan være behov for at over-

gangen fra forskudt ferie til samtidighedsferie sker over en årrække, bør staten alli-

gevel sikre, at lønmodtagere som har krav 5 ugers betalt ferie som følge af direkti-

vet, får denne rettighed hurtigere.

HK vurderer, at EU-lønmodtagere i Danmark i over 15 år har været afskåret fra at

kunne påberåbe sig deres direktivsikrede ferierettigheder. Med den nye ferielov vil

der yderligere gå 3 år, før alle lønmodtagere er sikret 5 ugers betalt ferie om året.

HK opfordrer derfor til, at lønmodtagere, som ikke i dag er sikret deres direktivbe-

stemte ferierettigheder, allerede fra 1. januar 2018 får denne ret.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne er noteret. Det bemærkes, at der i udvalget har været enighed

om, at en så stor lovændring som denne kræver en lang periode til implementering.

Dette er nødvendigt, da overgangen til et nyt feriesystem kræver ændringer i kol-

lektive overenskomster samt administrative rammer, regler og rutiner.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3.12.3 Implementering

DA forventer at være i tæt kontakt med ATP vedrørende implementeringen, for at

der kan sikres lettest mulig administration for lønmodtagere, virksomheder og

ATP.

FA gør opmærksom på, at overgang til samtidighedsferie vil nødvendiggøre en

grundig og omfangsrig information og vejledning indsats, til arbejdsgivere, løn-

modtagere og lønbureauer.

FA opfordrer Beskæftigelsesministeriet til, at sikre information og vejledning i for-

hold til indførelsen af og overgangen til de foreslåede nye regler. Dette vil minime-

re antallet af fejl i forbindelse med overgangen. Ligeledes vil det sikre, at reglerne

hurtigst kommer til at virke efter hensigten og med mindst mulig gene for både ar-

bejdsgivere og lønmodtagere.

LO anfører, at der efter en forventelig vedtagelse af lovforslaget forestår en stor og

vigtig informationsindsats om den nye ferielov, som de forventer staten vil deltage

aktivt i. LO oplyser, at de og deres medlemsforbund vil yde deres bidrag hertil,

gerne i samarbejde med øvrige aktører for, at sikre en så lempelig og hensigtsmæs-

sig overgang som muligt.

Datatilsynet skal for en god ordens skyld bemærke, at det følger af persondatalo-

vens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende ge-

nerelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse

med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter derfor, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-

ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for be-

skyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og anerkender, at der

forestår en stor og vigtig opgave i forhold til informationsindsatsen om den nye fe-

rielov og overgangsordningen. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ministeriet

vil bidrage til varetagelsen af denne implementeringsopgave.

I den forbindelse bekræfter ministeriet, at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse

med udarbejdelsen af eventuelle bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven.

3.13. Straf

HK bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at såfremt en arbejdsgiver ikke beta-

ler skyldige feriepenge, kan denne straffes med bøde. Bestemmelsen er således lig

§ 47 i den nugældende ferielov. Det er HK's vurdering, at bestemmelsen ikke i til-

strækkelig omfang beskytter lønmodtageres ferierettigheder, idet sanktionsbe-

stemmelsen kræver at politiet går ind i sagerne. HK anfører, at der i praksis er stor

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

forskel på, om de lokale politimyndigheder har tid og ressourcer til at forfølge disse

sager. Endvidere bemærkes det, at arbejdsgiverens øvrige forpligtigelser ikke er

sanktioneret, hvis de ikke overholdes. Fx er det omkostningsfrit for arbejdsgiveren

ikke at varsle ferie korrekt eller ikke at varsle ferien overhovedet.

HK opfordrer således til, at der indarbejdes en godtgørelsesbestemmelse i loven,

således at der er hjemmel til i både det fagretlige- og civilretlige system at udmåle

en godtgørelse, såfremt arbejdsgiveren ikke overholder ferieloven. HK bemærker,

at manglende overholdes af ferieloven ikke i dag er effektivt sanktioneret, og der-

med har den nugældende og nu foreslåede bestemmelse ikke en præventiv virk-

ning, hvorfor ferieloven også på dette punkt ikke er tilstrækkelig i overensstemmel-

se med EU-retten.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Et enigt udvalg har anbefalet at bibeholde det nuværende sanktionssystem.

Det foreslås dog, at bøden reguleres til et mere tidssvarende niveau, således at ni-

veauet svarer til den bod en arbejdsgiver ville ifalde for samme forhold i Arbejds-

retten, jf. § 12 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige vold-

giftsretter med senere ændringer. Efter hidtidig praksis nedlægges der således ale-

ne påstand om, at arbejdsgiveren idømmes en bøde på ikke under 1.000 kr. i sager

efter bestemmelsen. Til sammenligning er det Arbejdsrettens praksis at idømme en

bod på mellem ca. 20 og 25 pct. af det unddragne beløb, dog mindst 3.500 kr.

Dette vurderes at sikre en effektiv overholdelse af de dele af ferieloven, der er en

implementering af EU-retten.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene ikke fundet anledning

til at ændre lovforslaget vedrørende dette punkt.

3.14. Ændringer i anden lovgivning

Danske A-kasser

anfører, at de er enige i lovens overordnede formål, at ”lønmod-

tageren fortsat skal bruge sin ferie til rekreation og ikke til jobsøgning” (som nævnt

i bemærkningerne til § 11 om ferie i opsigelsesperioder). Dette princip mener Dan-

ske A-kasser må gælde for alle erhvervsaktive, herunder også personer, der i perio-

der står uden job og i stedet modtager offentlige forsørgelsesydelser, fx arbejdsløs-

hedsdagpenge. De finder ikke at det af lovforslaget ikke fremgår helt klart, hvordan

samspillet mellem ferie optjent i ansættelsesforhold og ferie optjent i ledighedspe-

rioder tænkes udmøntet. Dog fremgår det, at der ”ventes mindre udgifter til ferie-

dagpenge på 328 mio. kr. bl.a. fordi ledige som følge af en ny ordning med samti-

dighedsferie løbende vil forbruge optjente feriedagpenge i ledighedsperioden, og

feriedagpenge vil hyppigere bortfalde som følge af den hurtigere optjening af be-

skæftigelse”.

L 116 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser anfører, at den forventede besparelse på 328 mio. kr. udgør ca. 40

pct. af de feriedagpenge, der blev udbetalt i 2016. De noteret sig, at det er hensig-

ten med den nye ferieordning, at den ikke skal indebære ændringer i forhold til fe-

riebetaling og offentlige forsørgelsesydelser. Derfor forventer de, at den besparelse,

der lægges op til i dette lovforslag alene er en konsekvens af princippet om samti-

dighedsferie. Endvidere forventer de at det fortsat vil være muligt for ledige at op-

tjene feriedagpenge af udbetalte dagpenge til afholdelse efter samme princip

–

uan-

set om personen på ferietidspunktet er i arbejde eller er ledig, således at retten til

feriedagpenge optjent under ledighed indgår i personens betalte ferie i det omfang,

vedkommende endnu ikke har optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiveren i fuldt

omfang.

Danske A-kasser anfører, at når det i bemærkningerne til § 10 om kollektiv ferie-

lukning fremgår, at formålet med lovforslaget er, at der ikke skal være offentlige

udgifter i forbindelse med kollektiv ferielukning. Dette opfattes af Danske A-

kasser som, at dagpenge ikke fremadrettet vil kunne udbetales til personer, der

endnu ikke har optjent retten til betalte feriedage under en periode med kollektiv

ferielukning.

Danske A-kasser imødeser udmøntningen af reglerne i arbejdsløshedsforsikrings-

loven og vil opfordre til, at dette regelsæt fremsættes i god tid, så a-kasserne har li-

ge så god mulighed for implementering af reglerne som arbejdsgiverne får med

dette lovforslag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og gør opmærksom på,

at aftalepartierne er enige om, at reglerne for feriedagpenge konsekvensændres

som følge af de nye perioder for optjening og afholdelse i ferieloven. Der vil senere

blive fremsat lovforslag herom. Øvrige principper i feriedagpengesystemet fasthol-

des.