L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 115 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. december 2017

Strafferetskontoret

Christian Nikolaj Søberg

2017-731-0019

563387

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af

straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale sexkrænkelser)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag vedrørende skærpelse af straffen for blufærdigheds-

krænkelse har i perioden fra den 2. oktober 2017 til den 30. oktober 2017

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sel-

skab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Copenhagen Busi-

ness School, Juridisk Institut,

Danske Advokater, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Københavns Universitet,

Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-

ningen KRIM, Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgiv-

ningerne i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Seksualpolitisk Forum, Syd-

dansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten , Vestre Landsret,

Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Universi-

tet, Juridisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre og Vestre Landsret,

Sø- og Handelsretten, byretterne, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive

Råd, Domstolsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Joan-Søstrene, KL, Politiforbundet, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet og Seksualpolitisk Forum.

Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser,

som den del af lovforslaget, der vedrører straffelovens § 264 d, bygger på,

har i perioden fra den 1. maj 2017 til den 26. juni 2017 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danske Advokater,

Dansk Anti-Stalking Forening, Danske Medier, Dansk Erhverv, Dansk In-

dustri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk PEN,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettig-

heder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Offer-

rådgivningerne i Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Fore-

ning, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Seksualpolitisk Forum,

Trykkefrihedsselskabet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar, der berører straffelovens § 264

d, fra Børnerådet, Dansk Kvindesamfund, Joan-Søstrene, Institut for Men-

neskerettigheder, Kvinderådet, Red Barnet og Seksualpolitisk Forum.

Justitsministeriet har herudover fået tilsendt artiklen

Om retten til privatliv

og Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser

af lektor ph.d.

ved Københavns Universitet Trine Baumbach.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse

2.1.1. Generelt til lovforslaget

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Datatilsy-

net, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Politifor-

L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bundet, Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til lov-

forslaget.

Hjælp Voldsofre

støtter generelt lovforslaget.

Joan-Søstrene

hilser forslaget om skærpelse af det gældende strafniveau

velkommen og bemærker, at en fordobling af bødestraffen kan anses som

en anerkendelse af krænkelsens alvorlighed for det enkelte offer.

Red Barnet

finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at der

ved fastsættelse af straffen bør være mulighed for at tage hensyn til, hvor-

dan den konkrete krænkelse har påvirket ofret.

Justitsministeriet noterer sig høringsparternes generelle opbakning til lov-

forslaget.

2.1.2. Om virkningen af en fordobling af bødeniveauet

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at en skærpelse af bødestraffen for

blotteri ikke vil have en forebyggende effekt eller medføre, at ofre i højere

grad vil føle, at retfærdigheden er blevet genoprettet. Det Kriminalpræven-

tive Råd peger på, at man i stedet kunne overveje at anvende såkaldt genop-

rettende retfærdighed (”restorative justice”) som et supplement i sager om

blufærdighedskrænkelse, således at gerningsmanden igennem inkluderende

og samarbejdende processer tager ansvar for den krænkelse, den pågæl-

dende har forvoldt. Det Kriminalpræventive Råd peger i den forbindelse på,

at undersøgelser viser, at sådanne processer har en positiv kriminalpræven-

tiv effekt og at risikoen for recidiv derfor reduceres.

Hjælp Voldsofre

anfører, at der kan være meget stor forskel på, hvordan

børn, der har været udsat for blufærdighedskrænkelse i form af blotteri, op-

lever krænkelsen, og at det derimod ofte er forældrene, som føler sig kræn-

ket, hvis straffen opleves at være for lav. Hjælp Voldsofre peger i den for-

bindelse på, at det er Hjælp Voldsofres opfattelse, at langt de fleste foræl-

dre til et barn, der har været udsat for blufærdighedskrænkelse, har ringe

forståelse for, at straffen ikke er højere end en bøde. Desuden er forældrene

meget interesserede i, at der bl.a. gives gerningsmanden forbud mod at be-

skæftige sig med børn og/eller opholde sig i nærheden af børn.

L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Seksualpolitisk Forum

anfører bl.a., at en fordobling af bødestørrelsen

ikke kan forventes at få nogen betydning. Seksualpolitisk Forum foreslår i

stedet, at man satser mere på forebyggende arbejde.

Justitsministeriet er enig i, at straf ikke kan stå alene, og derfor har rege-

ringen også fokus på den forebyggende indsats.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det imidlertid Justitsmini-

steriets opfattelse, at det nuværende bødeniveau i sager om blotteri er for

lavt og dermed ikke i tilstrækkelig grad afspejler den krænkelse af offeret,

der finder sted. Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse behov for

at skærpe bødeniveauet for blotteri.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

For så vidt angår muligheden for give en gerningsmand forbud mod at be-

skæftige med børn og/eller opholde sig i nærheden af børn, skal Justitsmi-

nisteriet bemærke, at en person, som er dømt efter straffelovens § 232, ved

dommen kan gives forbud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere af-

grænset område i nærheden af gerningsstedet (opholdsforbud), uden poli-

tiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage

ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (bolig-

forbud), at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en

voksen (besøgsforbud), eller gennem internettet eller et lignende system til

spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke ken-

der den dømte (kontaktforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1.

2.1.3. Om lovforslagets anvendelsesområde

Joan-Søstrene

anfører, at digitale sexkrænkelser burde være nævnt i lov-

forslagets almindelige bemærkninger i forhold til, hvad blufærdighedskræn-

kelse kan dække over, og at straffelovens § 232 – såfremt det ikke allerede

er tilfældet – også bør dække digitale blufærdighedskrænkelser.

Seksualpolitisk Forum

bemærker, at blufærdighedskrænkelse er et meget

bredt og svært definerbart begreb, og at skærpelse af straffen risikerer at

ramme skævt.

For så vidt angår synspunktet om digitale sexkrænkelser, skal Justitsmini-

steriet bemærke, at straffelovens § 232 fungerer som en generalklausul, som

L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan bringes i anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grovere ka-

rakter, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens kapi-

tel 24 om seksualforbrydelser, men som dog af domstolene findes at burde

kunne mødes med straf.

Bestemmelsen omfatter således også blufærdighedskrænkelser, der finder

sted på internettet mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget også lægges

op til en ændring af straffelovens § 264 d, som har til formål at skærpe straf-

fen for digitale sexkrænkelser.

2.1.4. Øvrige forslag

Joan-Søstrene

opfordrer til, at det bør gøres til en strafskærpende omstæn-

dighed, at blufærdighedskrænkelse finder sted i forbindelse med en arbejds-

plads, uddannelsesinstitution eller i en anden professionel kontekst.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål generelt at skærpe

bødestraffen for blufærdighedskrænkelse, herunder blotteri. Justitsministe-

riet har derfor ikke fundet anledning til at ændre lovforslaget i overensstem-

melse med ovennævnte forslag.

2.2. Skærpelse af straffen for digitale sexkrænkelser mv.

Joan-Søstrene, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Børnerådet og

Red Barnet

hilser forlaget om en sidestrafferamme på 2 år i straffelovens §

264 d velkommen, men bemærker, at der er et betydeligt behov for en yderli-

gere og bredere indsats i relation til digitale sexkrænkelser, herunder gen-

nem efteruddannelse af politiet, tildeling af flere ressourcer til området og

en oplysningsindsats målrettet unge.

Dansk Kvindesamfund

anfører end-

videre, at digitale sexkrænkelser ikke kun er et ungdomsproblem.

Seksualpolitisk Forum

finder, at deling af nøgenbilleder er uacceptable,

men det anføres, at problemet bør løses ved forebyggelse frem for strengere

straffe.

L 115 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Regeringen præsenterede i februar 2017 en bred vifte af initiativer i kam-

pen mod digitale sexkrænkelser. Disse initiativer indebærer bl.a. et styrket

fokus på politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om digitale

sexkrænkelser. Det er bl.a. blevet gjort nemmere at anmelde digitale se-

xkrænkelser, og politikredsene har øget deres fokus på brug af konfliktråd

og offerrådgivning i sager om digitale sexkrænkelser. Politiet har desuden

i samarbejde med Rigsadvokaten udarbejdet en vejledning til politikredsene

om sikring af digitale beviser i sager om digitale sexkrænkelser med hen-

blik på at styrke muligheden for på et tidligt tidspunkt at foretage den bevis-

sikring, som er nødvendig for den videre efterforskning og strafforfølgning.

Herudover har politiet lanceret en ’Groomingkampagne’, som har fokus på

ulovlig deling af billeder og afpresning i disse tilfælde. I regi af Nordisk Mi-

nisterråd udarbejdes der informationsmateriale om digitale krænkelser må-

lrettet børn og unge i Norden.

Institut For Menneskerettigheder

opfordrer Justitsministeriet til at tage

stilling til, om den strafferetlige beskyttelse efter straffelovens § 264 d bør

gælde i de situationer, hvor der uden samtykke deles nøgenbilleder af per-

soner, som er fotograferet på frit tilgængelige steder.

Trine Baumbach

kritiserer i sin artikel Straffelovrådets argumentation om,

at nøgenbilleder taget på offentligt tilgængeligt sted ikke generelt omfattes

af straffelovens § 264 d, med henvisning til at befolkningens liv leves og må

leves uden for hjemmets vægge, og at privatlivsbeskyttelsen således i et vist

omfang bør følge med i det offentlige rum.

Justitsministeriet vil senere i denne samling fremsætte et lovforslag, der

bl.a. skal følge op på den øvrige del af Straffelovrådets betænkning nr.

1563/2017 om freds- og ærekrænkelser. Justitsministeriet vil i den forbin-

delse se på spørgsmålet om videre kriminalisering af videregivelse af nø-

genbilleder, end det der i dag følger af straffelovens § 264 d.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til de lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer. Der er dog foretaget visse

mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.