Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 114 Bilag 1
Offentligt
1826036_0001.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
2. Høringssvar og kommentarer
Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende høringsparter:
Arbejdstilsynet, CO-Industri, Dansk Dekommissionering, Danske Bioanalytikere, Dansk
Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet (fælles høringssvar), Dansk Fjernvarme og Dansk
Energi (fælles høringssvar), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Radiologisk Selskab, Dansk
Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, Dansk
Tandplejerforening, Danske Regioner, Forsvarsministeriet, FTF, Færøernes Landsstyre,
Justitsministeriet, Olie Gas Danmark, Tandlægeforeningen, Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
Følgende høringsparter samt organisationer/myndigheder, som ikke er opført på høringsli-
sten, har oplyst, at de ikke har indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening (DiaLab), Dansk Sel-
skab for Almen Medicin, Datatilsynet, Erhvervsministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patienterstatningen, Søfarts-
styrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Endeligt er der modtaget høringssvar med bemærkninger fra FORCE Technology, som ikke
er opført på høringslisten.
Høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger gennemgås nedenfor. Sundheds- og Æl-
dreministeriets kommentarer til disse høringssvar er anført i
kursiv.
Det bemærkes, at antallet og rækkefølgen af lovforslagets paragraffer er revideret som led
i lovteknisk justering af lovforslaget efter den offentlige høring.
Der er derfor ikke fuld overensstemmelse mellem de paragraffer og afsnit, der nævnes i de
enkelte høringssvar, og de tilsvarende afsnit/paragraffer m.v., som er justeret på baggrund
af høringen.
3. Lovforslaget som helhed
Flere høringssvar udtrykker tilfredshed med, at de lovgivningsmæssige rammer for stråle-
beskyttelsesindsatsen nu moderniseres.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
anfører, at personbetegnelserne i
lovforslaget er noget uklare, og savner i den forbindelse betegnelsen” stråleansvarlig læge”.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.3 er justeret på baggrund af
ovenstående.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, at det kan være rimeligt at stille krav om
kompensation for at varetage opgaven vedr. uddannelsesforløb til medicinsk-fysisk ekspert.
Denne opgave er udliciteret fra Sundhedsstyrelsen til Dansk Selskab for Medicinsk Fysik på
frivillig basis.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 2
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
FTF
anfører, at arbejdsmiljølovgivningen ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet i lovudkastet
i forhold til beskyttelse af arbejdstagere, herunder især i relation til de foreslåede
bestemmelser i § 5 og § 6:
Formuleringen af lovforslagets § 3, samt de specielle bemærkninger til § 3, er justeret på
baggrund af ovenstående med beskrivelse af lovforslagets anvendelse af
arbejdstagerbegrebet sammenlignet med arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljøloven.
Olie Gas Danmark
anfører endvidere, at Danmark i størst muligt omfang skal undgå
særregulering og tilordne sig fælles standarder om muligt, og vil gerne kvittere for at dansk
lovgivning nu på dette område søges indrettet parallelt med andre landes regulering og EU-
direktivet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Tandlægeforeningen
bemærker, at en ophævelse af bekendtgørelse nr. 209 af 6 april 1999
om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kV og
bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 om større dentalrøntgenanlæg vil medføre
manglende muligheder for opslag vedr. kvalitetsstyring.
Det bemærkes, at de nævnte bekendtgørelser først vil blive ophævet i forbindelse med
udstedelse af nye bekendtgørelser, som ligeledes vil indeholde krav til kvalitetssikring.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Bemærkninger til strålebeskyttelsesdirektivet (2013/59/EURATOM)
Dansk Radiologisk Selskab
anfører, at det er uklart hvordan og hvor hyppigt klinisk audit,
jf. direktivets artikel 58 e, skal foregå i praksis.
Nærmere bestemmelser vedrørende klinisk audit vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, at direktivets artikel 21, stk. 2, kan skabe et
potentielt juridisk problem ift. brug af cyklotroner/acceleratorer samt dekommissionering
af disse.
Direktivtekstens artikel 21, stk. 2, omhandler forbrugerartikler, der defineres i Artikel 4, nr.
17. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Olie Gas Danmark
anfører, at lovforslaget kun i begrænset omfang medtager direktivets
definitioner og finder behov for afklaring af, om direktivets definitioner vil være
fortolkningsbidrag i relation til loven.
Yderligere definitioner af relevante begreber vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
bemærker, at der er begrænsede muligheder for
at fastsætte regler for byggevarer i medfør af direktivets artikel 75, stk. 2.
Bemærkningerne tages til efterretning, og det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen forventes
at fastsætte et referenceniveau for indendørs udsættelse for ekstern gammastråling fra
byggematerialer på bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
Side 3
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
5. Almindelige bemærkninger
Arbejdstilsynet
anbefaler – ift. afsnit 2.8.1 om Arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftalen
mellem Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet – at Sundheds- og Ældreministeriet for
fuldstændighedens skyld i bemærkningerne til lovforslaget oplyser, at arbejdsmiljøloven
ikke gælder for offshoreanlæg; men at tilsvarende regler findes i offshoresikkerhedsloven,
som regulerer sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.1 er justeret på baggrund af
ovenstående.
CO-industri
ønsker, at erhvervsmæssig udsættelse og arbejdsgiverens/virksomhedens
forpligtelser fremgår af lovteksten i lighed med teksten i direktivet.
Lovforslaget fastlægger de overordnede rammer, og de konkrete regler vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Dansk Kiropraktor Forening
bemærker, at der flere steder i lovforslaget henvises specifikt
til læger, tandlæger og radiografer. Dansk Kiropraktor Forening anfører her, at kiropraktorer
i diagnostisk øjemed kan foretage røntgenundersøgelser, og opfordrer derfor til, at
kiropraktorer nævnes specifikt i bemærkningerne til lovforslaget i lighed med læger,
tandlæger og radiografer.
Lovforslagets kapitel 3, samt de specielle bemærkninger til §§ 7-10, er justeret, bl.a. på
baggrund af ovenstående.
Dansk Kiropraktor Forening
bemærker, at det i lovforslaget anses for hensigtsmæssigt, at
dosisgrænserne fastsættes på bekendtgørelsesniveau, men anfører her, at lovforslaget ikke
indeholder en beskrivelse af de billedkvalitetsmæssige aspekter og sammenhængen
mellem dosisgrænser og disse.
Dansk Kiropraktor Forening vurderer her, at der ikke udelukkende må fokuseres på
dosisreduktion, da man inden for den medicinske bestråling taler om dosisoptimering,
hvilket betyder, at hensynet til en passende høj billedkvalitet skal varetages.
Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 5, at medicinsk bestråling bl.a. omfatter bestråling, som
patienter udsættes for som led i deres egen diagnose, og det fremgår af lovforslagets § 6,
stk. 3, at dosisgrænserne ikke omfatter medicinsk bestråling. Bemærkningerne giver derfor
ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
og
Danske Regioner
efterspørger ift. afsnit 2.2.3 en præcisering ift. rækkevidden følgende sætning: ”at ingen
mennesker må udsættes for stråledoser, der overstiger de fastsatte dosisgrænser”.
Det fremgår af lovforslagets § 6, at dosisgrænserne ikke omfatter medicinsk bestråling.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 6 er desuden justeret på baggrund af
ovenstående.
Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
og
Danske Regioner
efterspørger ift. afsnit 2.5.3, at hospitalsfysikere på de radiologiske afdelinger ligeledes
nævnes i relation til beskrivelsen af strålebeskyttelses-ekspertfunktioner.
Side 4
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.3 er justeret på baggrund af
ovenstående.
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
og
Danske Regioner
anfører ift.
afsnit 1.2.1, at der er en mindre ukorrekthed hvad angår formuleringen vedr. genetiske
skader, der videreføres til næste generation. Begge høringsparter foreslår, at denne
formulering udgår.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.2.1 er justeret på baggrund af
ovenstående.
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
anfører, at lovforslaget vil betyde
øgede udgifter i forbindelse med krav om bedre fysiske rammer for strålebeskyttelsen på
hospitalsafdelinger, og henviser her især til supplerende individuelle vilkår i form af krav om
at etablere opsamlingstanke.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 15 er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
og
Danske Regioner
anfører, at der i lovforslaget er
uklarheder i forhold til fortolkning af en medicinsk-fysisk ekspert (MPE) og dennes
kompetencer, og efterspørger en afklaring af, hvad der anerkendes som en MPE.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 og 2.4.3, samt de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 11, er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, at princippet om ”as low as reasonably
achievable” (ALARA) er oversat med ”så lavt som rimeligt opnåeligt” i stedet for den hidtil
benyttede ”så lavt som med rimelighed opnåeligt”. Det foreslås her at beholde den
nuværende formulering (”med rimelighed”), som er et etableret begreb.
Formuleringen af lovforslagets § 5 og § 8, samt de specielle bemærkninger til lovforslagets
§ 5 og § 8, er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, kompetencen som medicinsk-fysisk ekspert bør
anerkendes af den kompetente myndighed, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Nærmere bestemmelser vedrørende kompetencen som medicinsk-fysisk ekspert vil blive
fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lovforslagets § 11, stk. 1. Bemærkningerne
giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
ønsker at blive inddraget i fastsættelsen af antallet af
medicinsk-fysiske eksperter ved virksomheder, der er omfattet af krav om tilladelse eller
underretning mhp. at undgå en forringelse af den nuværende normering.
Lovforslagets bestemmelser ift. medicinsk-fysiske eksperter vedrører ikke en normering i
snæver forstand. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 11. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
efterspørger ift. afsnit 2.4.1 og 2.4.3, at hospitalsfysikere
– modsat i dag – skal have status som autoriserede sundhedspersoner.
Der er ikke med lovforslaget lagt op, at hospitalsfysikere skal autoriseres i medfør af lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Side 5
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.1 er justeret på baggrund af
ovenstående.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
efterspørger et formelt krav om, at en ansvarlig fysiker
skal være medicinsk-fysisk ekspert, herunder med dispensationsmuligheder inden for hhv.
nuklearmedicin og diagnostisk radiologi. Her bemærkes det i øvrigt, at selskabets
uddannelses- og efteruddannelsesprogram af medicinsk-fysisk ekspert er formelt godkendt
af Sundhedsstyrelsen, og at dette også bør finde sted i medfør af lovforslaget. Herudover
bør Sundhedsstyrelsen også inddrages i selskabets uddannelses- og bedømmelsesudvalg.
Nærmere bestemmelser vedrørende krav til den medicinsk-fysiske ekspert vil blive fastsat
på bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Dansk Tandplejerforening
anfører, at lovgivningen ikke bør indrettes på en sådan måde, at
det fremover bliver sværere eller umuligt at benytte f.eks. røntgen som en del af
diagnosticering af en patient. Dansk Tandplejerforening ønsker derfor, at lovgivningen ikke
indrettes på en sådan måde, at det vil kræve udskiftninger af kostbart apparatur hos
privatpraktiserende tandplejere, hvis ikke beskyttelsesniveauet står mål hermed.
Brug af strålekilder og stråleudsættelse må i medfør af lovforslagets § 4, stk. 1, alene finde
sted, hvis de sundhedsmæssige, økonomiske, samfundsmæssige eller andre fordele ved
brugen eller stråleudsættelsen opvejer ulemperne (berettigelse).
Det vil derfor ultimativt være op til Sundhedsstyrelsen, jf. også lovforslagets § 4, stk. 2, at
vurdere om en konkret brug af strålekilder eller stråleudsættelse – herunder brug af røntgen
til diagnosticering – er berettiget i henhold til stk. 1.
En brug, der vurderes berettiget i dag kan - når der f.eks. kommer en ny teknisk løsning -
herefter vurderes ikke-berettiget. Hvis der her tidligere er udstedt tilladelse, vil denne
ændrede berettigelsesvurdering kunne føre til tilbagekaldelse af en tilladelse.
Tilbagekaldelsen vil være en afgørelse, der skal overholde alle relevante forvaltningsretlige
krav til f.eks. begrundelse, partshøring m.v.
Ændrede berettigelsesvurderinger fører imidlertid sjældent til øjeblikkelige tilbagekaldelser
af eksisterende tilladelser, og medfører snarere en langsom udfasning gennem et stop for
nye tilladelser til den type udstyr/teknisk løsning, der ikke længere er berettiget. Det har
således ikke her økonomiske konsekvenser for virksomhederne, når de typisk kan vente med
at anskaffe berettiget udstyr til det gamle udstyr er udtjent.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Tandplejerforening
opfordrer til, at det sikres, at uddannelsesinstitutionerne også
fremadrettet uddanner studerende med de rette kvalifikationer til fortsat at kunne foretage
korrekt røntgenoptagelse, håndtere apparatur og varetage arbejde med (ioniserende)
stråling inden for de rammer, som lovgivningen sætter.
Det bemærkes, at gældende ret omfatter – og fortsat vil omfatte – bestemmelser om
uddannelses-, videns-, færdigheds- og kompetencemål for sundhedspersoner i medfør af
autorisationsloven og tilhørende bekendtgørelser, jf. også lovforslagets afsnit 2.4.1.
Herudover foreslås det i lovforslagets § 11, stk. 3, at Sundhedsstyrelsen kan godkende
uddannelser af strålebeskyttelseskoordinatorer og strålebeskyttelseseksperter.
Side 6
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Regioner
efterspørger ift. til afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger en
beskrivelse af, hvordan bestråling med stråleterapeutisk formål skal planlægges og
bekræftes, og gør i den forbindelse opmærksom på, at et sådant krav – afhængigt af
formuleringen – kan påføre en væsentlig arbejdsopgave for de behandlende afdelinger.
Desuden kommenteres på, hvorledes det skal sikres, at der overhovedet findes metoder til
sådan planlægning og bekræftelse.
Det bemærkes, at der i afsnit 2.2.2.2. er tale om en beskrivelse af bestemmelserne i EU’s
strålebeskyttelsesdirektiv, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau. Metoder til
brug er under udvikling og særlige vilkår forventes gennemført på tilladelsesniveau.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Olie Gas Danmark
anfører ift. afsnit 1.2.1, at der er behov for en præcisering af begrebet
”teknologisk koncentrering” i relation til naturligt forekommende radioaktive materialer.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 1.2.1 er justeret på baggrund af
ovenstående.
6. Gebyrstruktur
Dansk Kiropraktor Forening
anfører, at den foreslåede gebyrstigning på 6,4 mio. kr. som
følge af en ændret gebyrstruktur vil have en ikke-ubetydelig økonomisk konsekvens for
erhvervslivet, og anmoder i den forbindelse om at blive inddraget i høringen, når
gebyrstrukturen udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
Dansk Radiologisk Selskab
anfører, at den nye gebyrstruktur vil resultere i en ikke-
ubetydelig ekstraudgift fremover, og at pengene – såfremt der ikke tildeles ekstra midler –
vil skulle findes i det eksisterende budget for afdelingerne
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
anfører, at den nye gebyrstruktur
ikke er fremlagt og tydeligt, og at det derfor er uklart, hvor store udgifter disse ændringer
kan medføre for afdelinger med specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, at det er meget uklart hvordan den nye
gebyrstruktur vil påvirke afdelinger med tilladelser til brug af åbne radioaktive kilder, og
udtrykker her bekymring for, at det kan have store økonomiske konsekvenser for afdelinger
med et bredt udvalg af undersøgelser/behandlinger baseret på mange forskellige isotoper.
Dansk Tandplejerforening
støtter ikke ændringer i gebyrstrukturer i forbindelse med
ændring af lovgivningen, som vil gøre det dyrere for privatpraktiserende tandplejere at
drive klinik med det nødvendige diagnoseapparatur, og finder ikke, at en gebyrstigning skal
eller bør pålægges de privatpraktiserende tandplejere.
Danske Regioner
anfører, at lovforslaget forventes at medføre betydelige merudgifter for
regionerne i forbindelse med krav om bedre fysiske rammer for strålebeskyttelsen på
afdelingerne. Regionerne bemærker endvidere, at omlægningen fra engangsbeløb til en
løbende årlig betaling vil medføre en driftsudgift for udstyr, der afgiver stråling, og en
ukendt øget administrativ opgave for regionen.
Side 7
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner anfører desuden, at det er vigtigt, at indførelsen af gebyrer ikke påvirker
det nu veletablerede samarbejde mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen negativt, og at
gebyrordningen bliver rimelig og gennemskuelig.
Danske Regioner forventer endelig, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for
regionerne vil blive gjort til genstand for en særskilt økonomisk høring.
FORCE Technology
anfører, at anvendelsen af strålekilder – herunder relativt kraftige
mobile strålekilder – er obligatoriske i udførelsen af den ikke-destruktive prøvning i medfør
af harmoniserede europæiske standarder. Det bemærkes her, at der ved fremstilling og
vedligeholdelse af disse anlæg er stærk international konkurrence, hvor danske
leverandørers konkurrenceevne vil blive påvirket negativt af øgede omkostninger.
FORCE Technology anfører derfor, at der ikke bør pålægges anvendelse af disse strålekilder
yderligere omkostninger i form af gebyrer eller afgifter.
Tandlægeforeningen
forventer, at de årlige gebyrer bliver holdt på et niveau, der ikke er
højere end det nuværende, og forventer desuden, at alt er inkluderet i det årlige gebyr,
således at der ikke er tillæg for ydelser, som er forventet indeholdt i det årlige gebyr.
Tandlægeforeningen forventer ligeledes, at de tandlæger, der på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt allerede har betalt anmeldelsesgebyr, ikke også skal betale det
årlige gebyr.
Det fremgår af lovforslagets afsnit 3 og 4, at den ændrede gebyrstruktur vil indebære en
opjustering af gebyrsatserne, så de svarer til de nuværende omkostninger ved
Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opgaver, der følger af EU-direktivet.
Det indebærer en samlet gebyrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Gebyrændringen er således en nødvendig forudsætning for, at Danmark kan leve op til
direktivets krav til strålebeskyttelsesarbejdet. Relevante aktører, som vil blive påvirket af de
nye gebyrsatser, vil blive hørt i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets udmøntning
af gebyrstrukturen på bekendtgørelsesniveau, ligesom der vil blive gennemført en høring af
regioner og kommuner ift. de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 24 er justeret på baggrund af ovenstående,
herunder med en mere detaljeret beskrivelse af de forventede økonomiske konsekvenser af
den foreslåede gebyrstruktur for hhv. offentlige og private betalere.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forsvarsministeriet
anfører, at Beredskabsstyrelsen må forventes at blive omfattet af
kravet om at tilknytte en strålebeskyttelsesekspert.
Forsvarsministeriet foreslår på den baggrund, at henvisningen til ”dele af Forsvaret” under
lovforslagets pkt. 3. med fordel kunne ændres til ”visse myndigheder inden for
Forsvarsministeriets område”, så Beredskabsstyrelsen utvivlsomt vil være omfattet af
formuleringen.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3 er justeret på baggrund af ovenstående.
8.
8.1.
Lovforslagets enkelte bestemmelser/specielle bemærkninger
Kapitel 1 (Indledende bestemmelser og definitioner)
Side 8
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Arbejdstilsynet
bemærker, at lovforslagets anvendelse af betegnelsen ”arbejdstager”
afviger fra den almindelige brug hos arbejdsmarkedets parter og i Arbejdsmiljøloven, hvilket
kan føre til uklarhed.
Formuleringen af lovforslagets § 3, samt de specielle bemærkninger til § 3 og § 9, er justeret
på baggrund af ovenstående.
CO-industri
anfører ift. de specielle bemærkninger til § 1, at naturligt forekommende
kalium-40 og nedfaldsrester i atmosfæren – selvom de ikke kan underkastes kontrol og ikke
bliver direkte reguleret – bør
indgå i vurderingen af det samlede omfang af
belastningen.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Dekommissionering
anfører, at definitionen af ioniserende stråling i § 4, nr. 2, er
upræcis. Dansk Dekommissionering foreslår i den forbindelse en definition fra The
International Commission on Radiation Units and Measurements (ICRU).
Formuleringen af lovforslagets § 3 er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Fjernvarme og Dansk Energi
anfører, at definitionen af radioaktivt stof i lovforslagets
§ 4, stk. 1, nr. 6, afviger fra direktivets ordlyd, og at lovforslagets definition er for bred ift.
at det kun bør være de stoffer, der ikke kan ses bort fra af hensyn til strålebeskyttelse, som
bør betegnes som radioaktive. Det foreslås derfor, at lovforslaget i stedet anvender
strålebeskyttelsesdirektivets definition.
Der vil blive fastsat nærmere regler herom i medfør af lovforslagets § 1, stk. 5.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger en
nærmere beskrivelse af, hvornår et anlæg i lovens forstand betragtes som
strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt, samt en nærmere beskrivelse af begrebet
”spændingsforskel”, da man ikke kan frembringe ioniserende stråling med en
spændingsforskel på under 10 kV.
Det bemærkes, at strålingsgeneratorer med en spændingsforskel på mindre end 5 kV er
beskrevet i afsnit 2.1.3 og i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1. Der henvises i
øvrigt til strålebeskyttelsesdirektivet artikel 2, stk. 2, litra b. Bemærkningerne giver derfor
ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
bemærker, at beskrivelsen af gældende ret ift.
beskyttelse af flypersonale m.v. ikke svarer til de gældende forhold og juridiske rammer, og
foreslår i den forbindelse en opdateret formulering af afsnittet.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 er justeret på baggrund af ovenstående.
8.2.
Kapitel 2 (Berettigelse, optimering og dosisbegrænsning)
CO-industri
anfører ift. de specielle bemærkninger til § 5, at kravet om vurdering af, om
brug af strålekilder eller udsættelse for stråling er berettiget, bør skærpes fra et ”bør” til et
”skal”, og savner en begrundelse for at det ikke skal være et krav.
Side 9
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826036_0010.png
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 4 er justeret på baggrund af ovenstående.
Dansk Dekommissionering
anfører ift. lovforslagets § 5, at loven skal omfatte alle
bestrålingssituationer, herunder eksisterende situationer og nødbestrålingssituationer.
Dansk Dekommissionering finder dog, at anvendelse af berettigelsesbegrebet i disse to
situationer bør beskrives i lovteksten, hvilket ikke aktuelt er tilfældet.
Eksisterende bestrålingssituationer hhv. nødbestrålingssituationer er omfattet, da der i
lovteksten anvendes begrebet ”stråleudsættelse”. Bemærkningerne giver derfor ikke
anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Dekommissionering
anfører, at formuleringen af lovforslagets § 6, stk. 1, ikke
understøtter den underliggende mening med optimering af doser – herunder potentielle
doser, og at henvisningen til individuelle doser fra direktivteksten ikke er medtaget. Dansk
Dekommissionering foreslår derfor en omformulering af lovforslagets § 6, stk. 1.
Det bemærkes, at potentielle doser er adresseret i lovforslagets § 5 med henvisning til
”sandsynligheden… af stråleudsættelsen”. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
Dansk Dekommissionering
anfører, at der er behov for en præcisering af lovforslagets § 7,
stk. 1 og 2, vedrørende dosisgrænser og sum af doser ift. planlagte ikke-medicinske
bestrålingssituationer.
Det vurderes, at den nuværende formulering af § 6 er retvisende. Bemærkningerne giver
derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anbefaler, at der ift. de specielle bemærkninger til § 6
foretages følgende tilføjelse: ”… at der kan stilles en medicinsk diagnose eller foretages en
effektiv og korrekt behandling,”.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 5 er justeret på baggrund af ovenstående.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger en
præcisering af ledelsesansvar, ledelsesforpligtigelse samt de fornødne kompetencer i
lovforslagets § 3, og efterspørger samtidig nærmere kriterier, som kan opstilles for at
vurdere begrebet ”sundhedsmæssigt egnet.”
Nærmere bestemmelser vedrørende konkrete forpligtelser vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Særligt vedrørende ”sundhedsmæssigt egnet” henvises til
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om lægelig kontrol med ioniserende stråling.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger en
mere klar definition af begrebet ”væsentlig utilsigtet stråling” i lovforslagets § 4 og § 18.
Det bemærkes, at væsentlighedskriteriet nu indgår i definitionen af utilsigtet bestråling.
Lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.3 samt de specielle bemærkninger til §
3 er justeret på baggrund af ovenstående.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
ønsker afklaring om
hvorvidt bestemmelsen i lovforslagets § 5 kan benyttes til – ud fra økonomiske grunde – at
Side 10
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
udsætte borgere for en stråledosis, som kunne være undgået ved en dyrere løsning – og om
dette kan tilsidesætte lovforslagets § 21.
Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i medfør af lovforslagets § 20 er bemyndiget til at
træffe afgørelser om enkelte anvendelser, og at dette kan føre til en tilbagekaldelse af en
tilladelse eller en ændring i tilladelsens vilkår for brug. Bemærkningerne giver derfor ikke
anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger en
begrundelse for, at økonomiske faktorer ikke er undtaget ift. stråleudsættelsen, og at
ALARA-princippet (as low as reasonably achievable”) drages sammen med økonomiske
forhold.
Det bemærkes, at overvejelser om økonomiske og samfundsmæssige forhold
gennemgående inddrages i forhold til optimeringsprincippet i internationale
sammenhænge, herunder bl.a. i anbefalinger fra IAEA, og der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til lovforslaget § 6. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer
i lovforslaget.
Danske Regioner
bemærker, at der er benyttet en anden definition af begreberne ”anlæg”
og ”udstyr” i lovforslagets § 4 end i de øvrige paragraffer, og efterlyser i den forbindelse en
præcisering af bestemmelsen.
Formuleringen af lovforslagets § 3 er justeret på baggrund af ovenstående.
8.3.
Kapitel 3 (Strålebeskyttelsesforanstaltninger m.v.)
Arbejdstilsynet
anbefaler, at den foreslåede bestemmelse i § 14 også bør give
Sundhedsstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om udlevering og brug af
personlige værnemidler samt vurdering af personens egnethed til at arbejde med
ioniserende stråling (f.eks. i forhold til udstedelsen af strålepas).
Lovforslagets kapitel 3, samt de specielle bemærkninger til §§ 7-10, er justeret, bl.a. på
baggrund af ovenstående.
CO-industri
ønsker, at der ift. § 10 skal ske en indarbejdelse af Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 562 af 26. maj 2010 om beskyttelse mod udsættelse for kunstig optisk
stråling i forbindelse med arbejdet.
Ikke-ioniserende stråling er ikke omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, jf. også
bestemmelsen i den foreslåede § 2. Bemærkningerne giver således ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
Dansk Radiologisk Selskab
efterspørger ift. lovforslagets § 13 en præcisering af
uddannelseskrav for strålebeskyttelseseksperter, strålebeskyttelseskoordinatorer m.v.
Nærmere bestemmelser vedrørende uddannelseskrav vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger ift.
lovforslagets § 11 en præcisering af omfanget af ioniserende stråling, som en arbejdstager
skal acceptere i medfør af lovforslaget.
Side 11
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Nærmere bestemmelser vedrørende dosisgrænser for befolkningen som helhed og for
arbejdstagere, som arbejder med ioniserende stråling, vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
8.4.
Kapitel 4 (Strålebeskyttelseskoordinator, strålebeskyttelsesekspert og
medicinsk-fysisk ekspert)
CO-industri
anfører ift. de specielle bemærkninger til § 15, at anbefalingen om uddannelse
ift. en strålebeskyttelseskoordinator bør skærpes fra et ”bør” til et ”skal”, og savner en
begrundelse for at det ikke skal være et krav.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 11 er justeret på baggrund af ovenstående.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
anfører, at det er
uklart, hvad uddannelseskravet skal indeholde for strålebeskyttelseseksperter,
strålebeskyttelseskoordinatorer m.v.
Nærmere bestemmelser vedrørende uddannelseskrav vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
anfører, at det vil stride mod ”European Guidelines on
The Medical Physics Expert RP174” at sidestille hospitalsfysikere med en medicinsk fysisk
ekspert. Der ses her et behov for enighed om, hvad Sundhedsstyrelsen skal anerkende som
en medicinsk fysisk ekspert.
Nærmere bestemmelser vedrørende nødvendige kvalifikationer vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
undrer sig over, at
overvågning af den ansattes sundhedsmæssige egnethed tænkes skærpet i § 3, mens der
foreslås en slækkelse af dosisovervågningen i § 16 og § 17.
Nærmere bestemmelser vedrørende dosisovervågning vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Det er ikke hensigten, at dosisovervågningen skal svækkes.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Olie Gas Danmark
anfører, at der i relation til den foreslåede § 15 er behov for en
præcisering af, om kravet om tilknytning af en godkendt strålebeskyttelsesekspert også vil
være gældende for offshore olie- og gasproduktion. Olie Gas Danmark finder ikke, at et
sådant krav er proportionalt under hensyntagen til, at der er tale om lavradioaktivt
materiale.
Nærmere bestemmelser om tilknytning af en godkendt strålebeskyttelsesekspert vil blive
fastsat på bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
Tandlægeforeningen
bemærker, at et krav om en fast tilknyttet fysiker vil være fordyrende,
og at der ikke i Danmark er tilstrækkeligt mange fysikere til at varetage opgaven.
Side 12
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826036_0013.png
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 11 er justeret på baggrund af ovenstående. Det
fremgår således heraf, at der forventes at blive stillet krav om rådførelse af en
strålebeskyttelsesekspert i relevant omfang. Der forventes også at blive fastsat
overgangsbestemmelser i forhold til tilknytning af eller rådførelse med de særlige
kompetencepersoner.
8.5.
Kapitel 6 (Ulykker, uheld og hændelser)
CO-industri, Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet
efterspørger en nærmere definition af den foreslåede § 18, herunder i forhold til hvornår
et forhold kan betragtes som ”systematisk” og en utilsigtet bestråling kan betragtes som
”væsentlig”.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysisk og Danske Regioner efterspørger endvidere en
eksplicitering af, at underretningspligten i medfør af § 18 kun bør omfatte scenarier, som
realistisk kunne have ført til en væsentlig bestråling.
Det er ikke hensigten, at virksomhederne skal underrette om samtlige tænkelige forhold,
men derimod de forhold (f.eks. fejlkonstrueret udstyr, fejlagtige procedurer for kalibrering
eller anvendelse af udstyr), som er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger i
lovforslagets afsnit 2.6.3 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 14.
I forhold til væsentlighedskriteriet er lovforslaget blevet ændret, således at
væsentlighedskriteriet nu indgår i definitionen af utilsigtet bestråling. Lovforslagets
almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.3 samt de specielle bemærkninger til § 3 er justeret
på baggrund af ovenstående.
8.6.
Kapitel 7 (Tilladelse, underretning, frigivelse, tilsyn m.v.)
Dansk Radiologisk Selskab
og
Danske Regioner
anfører ift. § 8, at processer med
anmeldelse af låneapparater/udlån af apparater ikke er beskrevet.
Det bemærkes, at problemstillingen er omfattet af lovforslagets § 2, og de specielle
bemærkninger til denne bestemmelse er blevet ændret således, at problemstillingen nu
nævnes. Yderligere udmøntning vil ske på bekendtgørelsesniveau. Bemærkningerne giver
ikke herudover anledning til ændringer i lovforslaget.
Olie Gas Danmark
efterspørger ift. den foreslåede § 9, at der redegøres for baggrunden for,
at der ikke forventes en ændring i antallet af frigivelsestilladelser – herunder i lyset af
erfaringer med de norske og britiske regler.
Det bemærkes, at der allerede i dag kan ansøges om tilladelse til at frigive radioaktive
materialer. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
8.7.
Kapitel 10 (Klageadgang og straf)
CO-industri
ønsker, at der ift. § 29 skal ske en indarbejdelse af straffebestemmelserne i §
14, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 562 af 26. maj 2010 om beskyttelse mod
udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet.
Ikke-ioniserende stråling er ikke omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, jf. også
bestemmelsen i den foreslåede § 2. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
Side 13
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
CO-industri
anfører, at alle bestemmelser, hvorefter der pålægges pligter, bør være
strafsanktionerede, herunder også § 5 og § 6 samt §§ 10-13.
Alle bestemmelser i lovforslaget, hvor personer (herunder juridisk personer, jf. den
foreslåede § 26, stk. 4) er pålagt pligter i medfør af § 2, eller hvor Sundhedsstyrelsen kan
udstede påbud eller forbud, er allerede omfattet af straffebestemmelser i medfør af
ordlyden i hhv. § 14 og § 19. Der henvises her til de specielle bemærkninger til § 26.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
efterspørger en præcisering i forhold til ulykker, uheld
og hændelser, samt underretningspligten til disse – herunder i lyset af, at
underretningspligten er underlagt strafansvar, jf. § 29.
Danske Regioner
finder det bekymrende, at der er lagt op til en strafferamme på op til 2 års
fængsel i lyset af, at der ofte vil være tale om teoretisk personskade. Danske Regioner
efterspørger her en præcisering af underretningsgrænsen, da denne er underlagt
strafansvar.
Der vil blive fastsat yderligere straffebestemmelser på bekendtgørelsesniveau vedrørende
specifikke krav, der forventes fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslagets § 14 om underretningspligt vedrørende ulykker, uheld og hændelser samt
bemærkningerne hertil er blevet præciseret, jf. ovenfor.
Det bemærkes, at den foreslåede strafferamme tager udgangspunkt i tilsvarende rammer i
miljøbeskyttelsesloven, og at de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.10.3 er
udbygget med en beskrivelse heraf. Herudover er formuleringen af lovforslaget § 26, samt
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 14 og § 26, justeret mhp. en præcisering af
strafansvaret.
FORCE Technology
anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 28 om, at
Sundhedsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed vil
have store retssikkerhedsmæssige konsekvenser, og at klageadgang til Folketingets
Ombudsmand eller domstolsprøvelse ikke kan sidestilles med en reel rekursmulighed.
FORCE Technology er derfor af den opfattelse, at den administrative rekurs skal bevares.
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
og
Danske Regioner
finder det bekymrende, at
Sundhedsstyrelsens afgørelser ikke kan ankes og indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 25, at Sundheds- og
Ældreministeriet i praksis alene realitetsbehandler formalitetsspørgsmål og ikke
Sundhedsstyrelsens strålingsfaglige vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen.
Dette er i overensstemmelse med generel praksis ift. Sundhedsstyrelsens afgørelser, hvor
Sundheds- og Ældreministeriet alene kan tage stilling til lovgrundlaget for
Sundhedsstyrelsens afgørelser, og til om sagsbehandlingsreglerne er overholdt. Ministeriet
kan således ikke tage stilling til de strålebeskyttelsesfaglige skøn, som ligger til grund for
Sundhedsstyrelsens afgørelser.
Side 14
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826036_0015.png
I lyset af, at der således allerede i dag er begrænset adgang til at prøve Sundhedsstyrelsens
skøn, giver bemærkningerne anledning til, at Sundheds- og Ældreministeriet vil fastholde
den eksisterende klageadgang ift. Sundhedsstyrelsens afgørelser og regler på
strålebeskyttelsesområdet.
Det foreslås i den forbindelse, jf. formuleringen af lovforslagets § 25, at Sundhedsstyrelsens
afgørelser her kun kan indbringes for sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige
spørgsmål. Dette er dog alene en præcisering af allerede gældende sagsbehandlingspraksis,
jf. beskrivelsen ovenfor.
Lovforslagets specielle bemærkninger til § 25 er ligeledes justeret på baggrund af
ovenstående.
8.8.
Kapitel 11 (Ikrafttræden m.v.)
Færøernes Landsstyre
ønsker – såfremt loven bliver vedtaget i Folketinget – at der
igangsættes et arbejde med henblik på at sætte loven i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning.
Sundheds- og Ældreministeriet vil følge op på ønsket fra Færøernes Landsstyre i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget i Folketinget.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
bemærker, af lovforslaget som udgangspunkt
ikke kommer til at gælde for Grønland og Færøerne, men at det kan sættes i kraft for disse
dele af Rigsfællesskabet ved kongelig anordning.
Indtil det evt. sker, vil Grønland dog være omfattet af bekendtgørelse nr. 1179 af 27.
september 2016 om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på
luftfartøj og for deres arbejdsgivere.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
9. Lovforslaget – Endelig udgave til fremsættelse for Folketinget
Som det fremgår ovenfor indeholder det endelige lovforslag flere ændringer og præciserin-
ger i forhold til det lovudkast, som har været i offentlig høring.
De indarbejdede ændringer vedrører primært de tekniske og videnskabelige definitioner,
som benyttes i hhv. lovforslaget og EU’s strålebeskyttelsesdirektiv, samt rækkevidden af
disse ift. Sundhedsstyrelsens udmøntning af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser på
bekendtgørelsesniveau. Ændringerne er først og fremmest indarbejdet i lovforslagets al-
mindelige og specielle bemærkninger, og i mindre grad i selve lovteksten.
Der er endvidere foretaget ændringer af primært sproglig og lovteknisk karakter, ligesom
lovforslagets kapitelmæssige opbygning er justeret mhp. større gennemskuelighed og kon-
sistens ift. de enkelte lovbestemmelser.
Side 15