Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 114 Bilag 1
Offentligt
1826035_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR
Koordineret med:
Sagsnr.: 1601484
Dok. nr.: 463756
Dato: 28-10-2017
NOTAT
Liste - Høringssvar - Lovforslag om strålebeskyttelse
Arbejdstilsynet ....................................................................................................................... 2
CO-industri ............................................................................................................................. 5
Dansk Arbejdsgiverforening ................................................................................................... 7
Dansk Dekommissionering ..................................................................................................... 9
Dansk Energi & Dansk Fjernvarme ....................................................................................... 11
Dansk Kiropraktor Forening ................................................................................................. 13
Dansk Radiologisk Selskab .................................................................................................... 17
Dansk Selskab for Almen Medicin ........................................................................................ 19
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin ........................................................ 20
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik ....................................................................................... 22
Dansk Tandplejerforening .................................................................................................... 27
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet .............................. 28
Danske Regioner .................................................................................................................. 35
Datatilsynet .......................................................................................................................... 41
DiaLab ................................................................................................................................... 42
Erhvervsministeriet .............................................................................................................. 44
FOA ....................................................................................................................................... 46
Forbrugerombudsmanden ................................................................................................... 47
Forbrugerrådet Tænk ........................................................................................................... 49
FORCE Technology ............................................................................................................... 51
Forsvarsministeriet............................................................................................................... 54
FTF ........................................................................................................................................ 55
Færøernes Landsstyre .......................................................................................................... 59
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ................................................................................... 62
Olie Gas Danmark ................................................................................................................. 63
Patienterstatningen ............................................................................................................. 65
Søfartsstyrelsen .................................................................................................................... 66
Tandlægeforeningen ............................................................................................................ 69
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ............................................................................ 71
Uddannelses- og Forskningsministeriet ............................................................................... 74
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0002.png
From:
Niels Ole Olesen
Sent:
Wed, 18 Oct 2017 06:42:50 +0000
To:
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Cc:
Katrine Wied Christensen;Ingo Jensen;Gurli Højmann Bonde;Emil N.
Rasmussen;Postkasse Direktionssekretariat;Peter Veraae
Subject:
VS: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26.
oktober 2017
Til Sundheds og Ældreministeriet,
Arbejdstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Kapitel 1 m. v.
Lovens anvendelse af betegnelsen ”arbejdstager” afviger fra den almindelige brug hos arbejdsmarkedets
parter og i Arbejdsmiljøloven, hvilket kan føre til uklarhed. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at betegnelsen i lovforslaget forudsættes at omfatte:
”
Med alle relevante arbejdstagere refereres til alle arbejdstagere, der kan udsættes for stråling eller
udsættes for risiko for stråling, uanset at de pågældende ikke selv arbejder med stråling, men af andre
årsager er nødvendigt til stede i et område, der indeholder nævnte risici. Med udtrykket forstås
endvidere personer, der påtager sig et arbejde, hvad enten de er i et ansættelsesforhold, et
ansættelseslignende forhold eller medvirker frivilligt.”
Arbejdstilsynet er enig i, at selvstændige og ulønnede personer skal omfattes af reglerne og foreslår
anvendelse af betegnelsen ”alle der i forbindelse med arbejde udsættes for stråling” anvendes. Med den
betegnelse omfattes alle i den ønskede målgruppe, dvs. uanset om det drejer sig om lønnet/ulønnet
arbejde eller om det drejer sig om arbejdstagere/selvstændige.
Alternativt bør den udsædvanlige anvendelse af betegnelsen ”arbejdstager” indgå i definitionerne i kapitel
1.
Kapitel 4
Der bør i § 14 også sikres Sundhedsstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler om udlevering og
brug af personlige værnemidler samt vurdering af personens egnethed til at arbejde med ioniserende
stråling (fx i forhold til udstedelsen af strålepas).
Almindelige bemærkninger
I afsnit 2.8.1 omtales Arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftalen mellem Sundhedsstyrelsen og
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet for fuldstændighedens skyld i
bemærkningerne til lovforslaget oplyser, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for offshoreanlæg; men at
tilsvarende regler findes i offshoresikkerhedsloven, som regulerer sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg.
Venlig hilsen
Niels Ole Olesen
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0003.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0004.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0005.png
From:
Keld Høgh
Sent:
Mon,
17 07:59:06
+0000
To:
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Cc:
Emil N. Rasmussen
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
(strålebeskyttelsesloven) -1601484
CO-industri har følgende bemærkninger til udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven):
§ 10:
Der bør indarbejdes følgende fra https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/beskyttelse-
optisk-straaling-562:
§ 4. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af kunstig optisk stråling
fjernes eller begrænses til det lavest mulige niveau.
§ 18, stk. 2:
Den, der er ansvarlig i henhold til § 3, skal underrette Sundhedsstyrelsen om forhold af systematisk karakter, der kan
medføre væsentlig utilsigtet bestråling eller radioaktiv forurening. Af bemærkningerne fremgår: I den forbindelse
betragtes situationer der medfører en høj risiko for senskader, akutte skader eller livstruende akutte skader alle som
væsentlige.
Systematisk bør udgå, da der meget vel kan være forhold som bør komme til Sundhedsstyrelsens kendskab,
selvom de ikke har systematisk karakter. Der savnes en begrundelse for, at det alene skal være forhold af
systematisk karakter som Sundhedsstyrelsen skal have underretning om samt konsekvensen heraf.
Høj bør udgå. Det er uklart om høj risiko alene gælder senskader eller også skutte og livstruende skader. Da
der er tale om regulering af særligt farlige påvirkninger, bør risiko være tilstrækkelig. Der savnes en
begrundelse for, at risikoen skal være høj samt af konsekvenser heraf.
§ 29, stk. 1:
Der bør tilføjes følgende fra § 14, stk. 1 i
https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/b/beskyttelse-optisk-straaling-562:
tilsidesætter
vilkår for tilladelser
Alle bestemmelser hvorefter der pålægges pligter bør være strafsanktionerede herunder også § 5, 6, 10 –
13.
Side 50:
Jordklodens allestedsnærværende kalium-40 og atmosfærens allestedsnærværende nedfaldsrester, optages
uundgåeligt i det menneskelige legeme og kan ikke underkastes kontrol. Sådanne stoffer bør derfor undtages fra
loven.
Stofferne findes og selvom de ikke kan underkastes kontrol og er ikke direkte reguleret, bør de indgå i
vurderingen af det samlede omfang af belastningen.
Side 57:
I konkrete bestrålingssituationer er det virksomhedens ansvar, at brug af strålekilder eller udsættelse for stråling er
berettiget. Det er virksomhedens arbejdstagere, der er til stede ved en konkret anvendelse af en strålekilde og det er
således virksomheden, der er ansvarlig for at vurdere om anvendelsen af den givne strålekilde i den givne situation
¤2 £¢¡  2
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0006.png
kan retfærdiggøres. En sådan vurdering bør omfatte et skøn af: a) om andre metoder, der ikke anvender ioniserende
stråling kan tages i anvendelse for at løse den samme opgave og b) om de sundhedsmæssige konsekvenser ved de
stråledoser der ikke kan reduceres (optimeres) yderligere i den givne situation opvejes af de samfundsmæssige og
økonomiske fordele ved at anvende metoden.
Ændres til:
….. En sådan vurdering skal omfatte….
Det bør være et krav, at virksomhederne skal tænke sig godt om. Der savnes en begrundelse for at det ikke
skal være et krav.
Side 81:
Generelt bør en strålebeskyttelseskoordinator dog have en grundlæggende uddannelse på niveau med erhvervs- eller
gymnasieuddannelsen.
Ændres til:
Generelt skal en strålebeskyttelseskoordinator…..
Det er et naturligt krav med en grundig uddannelse. Der savnes en begrundelse for at det ikke skal være et
krav.
Andet:
I bemærkningerne (og til dels bilag) er omtalt erhvervsmæssig udsættelse og
arbejdsgiveren/virksomhedens forpligtelser. I lighed med direktivet bør dette være med i selve
bekendtgørelsesteksten.
CO-industri skal anmode om at måtte modtage høringsnotat evt oplysning om, hvor dette er tilgængeligt.
Keld Høgh
Miljøkonsulent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 27
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0007.png
Kære Emil N. Rasmussen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af g.d. vedrørende ovennævnte skal vi
oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jette L. Andersen
Chefsekretær
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
t:
27. september 2017 15:03
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
sk Arbejdsgiverforeni
ekom.dk;
[email protected]; [email protected]
hl
skerhverv.dk; in
anskenergi.dk; hoeringssage
skerhverv.dk; mai
anskfjernvarme.dk;
di
.dk; in
ansk-isotopforening.dk; dkf
kkiropraktorforening.dk; ebmaster rs.dk;
dsam sam.dk; administrati
sff.dk; peter.hovi
regionh.dk; formand
org; dsk
adl.dk;
bestyr
mf.org; info
entsikkerhed.dk; in
stmk.dk; d
slsvejs.dk; dsr sr.dk;
ansktp.dk; dbi
io.dk; dd
lnet.dk; info
skepatienter.dk; regioner
gioner.dk;
in
in
anske-aeldreraad.dk; d
lsynet.dk; in
ncil.dk; en
dk;
m.dk;
fo
dk; forbrugerombudsmanden fst.dk; vj
k
adl
angodo
.com;
dk; fmn
dk; fr
luftsraadet.dk; ftf
k; in
nganes.fo;
in
dingsindustrien.dk; info.dk greenpeace.org;
k; kl
k
k;
cer.dk; in
f.dk; in
kt.dk;
o.dk; dadl
.dk; Lægemiddelstyrelsen DKMA
in
k
k
k; no
ah.dk; nikkb
kkb.dk;
in
ilgasdenmark.dk; lv
adl.dk; pebl
gen
atientforeningen.dk;
in
atientforeningen-danmark.dk; pfS
Sdk.dk; plo
l.dk; pto
.dk; kontakt radiograf.dk;
.stm.dk; sb
i.aau.dk; in
undheddanmark.n
dhedskartellet.dk
ma.dk;
dlaegeforeningen.dk;
dskade.dk; in
st.dk; trm
k
fm.dk;
in
in
dk;
dadl.dk
k
Cc:
Patrick Kofod Hol
m.
Andreas Jull
JS
k ; Jakob Krogh
k
enschlæger
Christine Federli
s.dk
ter de
Kre
k
ofie F
um.dk
rtrud Rex Baungaard
b
Louise Steiner Bruun
Marilou Pehrso
Sine Mutanu
Jungersted
DK ; Pe
els
um.dk
Høring - Forslag til lov om ioniseren
yttel
st 26.
e
7
d mmende
æ tede:
HGF r o!#!
drE ) es
seoe ldr#s n! ndldr#s e
¨ ©Di
s!" 5 r
— &%sj&s
Y @—&%se" & 
Y @—bf090C
Y —&%s rn
eB Y
sfs e1
0)e Y —#ss9A@ &er9 e#s
Y —sds'e"
8 e7 Y
dsef $ 
Y —sds65b
l¥4 e##eb Y —&%srj
—&%s 3 eser10
Y  %s¥" &
—&#s&#s Y
 l' —fww!f
o#!f
#)f#oew
#!f
% &f% Y — &r#
sfs Y
%s¥s Y%
s!f
os d
!f!r

!#"

d"
"!f
" no Y—
d##sre#ed#"
s
!!f
d
!¥
—#s&#s& Y — &(f& &(f & Y —&&
l
l!l
l!f
l!f
$!f
—#sf#sf Y — l
— &j&j

d(e n!f
d#!f
—f#f
drf
—&f
—!'f!'f
ld&n#
w Y— sf Y —rof

—!f
e &e —ses
d###
!f
%! $!$e!f
er

 l
o!
!f

 ls
!f
d#"
sesle
 s
—!s

!


w
s
!f
d
l
r
!f
s
 Y — n
 Y
Hø i
re#sd
's o ldr#s n! ndldr#s
r lg n! )se¥%0 rf (erosn r
resd! d &! (! nlsr!f ld# #sf
f ¥e( n e( e0
nli st
-
-
¥„
From:
Sent:
To:
Subject:
oktober 2017
Dansk Arbejdsgiverforening
u, 28
Sep 2017 08:05:27 +0000
Emil N. Rasmussen
SV: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26.
! e( e##er ld„
©ƒ
¨§¦p
til l
ende
emin
e e
ttelse.
iet
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0008.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0009.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
25. oktober 2017
Dansk Dekommissionering
Postboks 320
4000 Roskilde
CVR-nr. 2614 4744
Besøgsadresse
Frederiksborgvej 399
Bygning 214
Høringssvar fra Dansk dekommissionering til UDKAST til
Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttel-
se (jeres sagsnummer: 1601484)
T
F
E
W
4633 6300
4633 6302
[email protected]
www.dekom.dk
Vedrørende §4 2): definition af
ioniserende stråling.
Den angivne definition er taget direkte fra den danske udgave
af EU-direktiv 2013/59, der er en ikke helt direkte oversættelse
af definitionen i den engelske udgave af direktivet. Begge steder
er definitionen upræcis (tenderende til forkert) således er
ioniserende stråling ikke energi, der overføres. Definitionen bør
være korrekt, specielt da ioniserende stråling er et
hovedelement i loven.
Det foreslås, at der anvendes en definition, der tager
udgangspunkt i en definition fra the International Commission
on Radiation Units and Measurements (ICRU) (ICRU 85
(revised),
Journal of the ICRU Vol 11 No 1 (2011) Report 85,
p.7):
Ionizing radiation refers to charged particles (e.g., electrons or
protons) and uncharged particles (e.g., photons or neutrons)
that can produce ionizations in a medium or can initiate nuclear
or elementary-particle transformations that then result in
ionization or the production of ionizing radiation.
Der kan så suppleres med den praktiske energiafskæring med
hensyn til, hvornår elektromagnetisk stråling opfattes som
ioniserende. Definitionen kunne fx lyde:
Ioniserende stråling: partikler (herunder også fotoner) der kan
forårsage ioniseringer i stof enten direkte eller indirekte. For
elektromagnetisk
stråling
foretages
en
praktisk
energiafskæring, således at kun stråling med en bølgelængde
på 100 nm eller derunder (frekvens på mindst 3·10
15
Hz) anses
for at være ioniserende.
Den foreslåede definition er hverken en over- eller
underimplementering af det nævnte direktiv. ICRU samarbejder
med ICRP (the International Commission on Radiological
Protection), hvis anbefalinger er med i grundlaget for EU-
direktivet.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0010.png
Vedrørende § 5: berettigelse.
Loven skal (ifølge den selv) gælde alle bestrålingssituationer,
herunder
eksisterende-
og
nødbestrålingssituationer.
Anvendelse af berettigelsesbegrebet i disse to situationer er
ikke beskrevet i lovteksten, hvilket det bør, da det anvendes på
en lidt anden måde end i de planlagte situationer. Se teksten i
EU-2013 (artikel 5 (c)).
Vedrørende § 6 stk.1: optimering af doser - herunder
potentielle doser.
Lovteksten er en komprimering og en omformulering af teksten
i EU-2013/59 (artikel 5 (b)). Dette har medført, at henvisning til
individuelle doser er fjernet, og at det fremgår, at
stråleudsættelse alene må finde sted, når sandsynligheden for
stråleudsættelse holdes så lav som rimeligt mulig. Resultatet
synes ikke at understøtte den underliggende mening, nemlig at
beskyttelse skal optimeres både med hensyn til de doser der vil
blive givet (med 100 % sandsynlighed), men også med hensyn
til de mulige (potentielle) doser, der kan blive resultatet (med
en lille sandsynlighed), hvis alt ikke går som planlagt. Den
tilgrundliggende direktivtekst er måske ikke optimal, men dog
bedre.
Teksten i § 6 stk.1 bør derfor omformuleres.
Vedrørende § 7 stk. 1 og stk. 2: dosisgrænser og sum af
doser
Lovteksten mangler at præcisere, at dosisgrænser kun finder
anvendelse i forbindelse med planlagte ikke-medicinske
bestrålingssituationer, og at det kun er doser givet i disse
situationer, der skal summeres og sammenholdes med
dosisgrænserne.
På vegne af Dansk Dekommissionering
Jens Søgaard-Hansen
Helsefysiker
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0011.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0012.png
2
Med venlig hilsen
Dansk Energi og Dansk Fjernvarme
Søren Larsen, Dansk Energi, 35300442,
[email protected]
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0013.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
København, den 26. oktober 2018
Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse (strålebeskyttelsesloven)
Dansk Kiropraktor Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar over det
fremsendte udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
DKF hilser en modernisering af de gældende lovgivningsmæssige rammer for beskyttelse
mod ioniserende stråling velkomment.
DKF har følgende bemærkninger til selve lovforslaget:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det anses som hensigtsmæssigt, at
dosisgrænserne fastsættes på bekendtgørelsesniveau. DKF skal i den forbindelse be-
mærke, at lovforslaget ikke indeholder en beskrivelse af de billedkvalitetsmæssige
aspekter. I den nuværende røntgenbekendtgørelse henvises der til EU kvalitetskriteri-
erne for røntgenbilleder med tydelig henvisning til sammenhængen mellem stråledoser
og billedkvalitet. I det foreliggende omtales kun EU-referencedoserne. Se:
EUROPEAN COMMISSION, EUROPEAN GUIDELINES ON QUALITY CRITERIA FOR DIAGNO-
STIC RADIOGRAPHIC IMAGES, Publication EUR 16260, 1996.
Det er DKF’s vurderi g, at der ikke udelukke de å fokuseres på dosisreduktio , da a
inden for den medicinske bestråling taler om dosisoptimering, hvilket betyder, at hensy-
net til en passende høj billedkvalitet skal varetages.
Flere steder i lovforslaget henvises specifikt til læger, tandlæger og radiografer. Med
henvisning til at kiropraktorer i diagnostisk øjemed kan foretage røntgenundersøgelser,
skal DKF opfordre til, at kiropraktorer nævnes specifikt i bemærkningerne til lovforslaget
i lighed med læger, tandlæger og radiografer.
Det fremgår endvidere af pkt. 4 i bemærkningerne til lovforslaget om økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., at der fra 2018 og fremover vil være en
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0014.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0015.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0016.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0017.png
Dansk Radiologisk Selskab
København, 25.10,2017
Til Sundheds- og ældreministeriet, afdeling for Ældreområdet og det Nære, Sammenhængende
Sundhedsvæsen
Vedr.: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Dansk Radiologisk Selskab har gennemgået det fremsendte lovforslag og har nedenstående kommentarer:
S. , afs it . . , pu kt C: De e sæt i g er uklar: ”..at i ge
e esker å udsættes for
stråledoser, der overstiger de fastsatte
dosisgræ ser”. Me es der her pr. u dersøgelse? Der er vel
ikke fastsat et maksimum for antal undersøgelser pr. patient.
S.
ederst: ”Stråli gsa svarlige fysikere varetager allerede i dag i høj grad
strålebeskyttelsesekspertfunktioner i forbindelse med medicinsk anvendelse af ioniserende
stråling. Funktionsområdet for strålingsansvarlige fysikere - i dag benævnt hospitalsfysikere
–
omfatter udover aktiv deltagelse i medicinsk anvendelse af ioniserende stråling også
kvalitetssikring, optimering og udvikling af procedurer og metoder til beskyttelse af patienter,
arbejdstagere og personer i befolkningen. De strålingsansvarlige fysikere, der i dag er tilknyttet
stråleterapi og nuklearmedicinske afdelinger på danske hospitaler, forventes derfor at ville kunne
varetage hovedparten af de funktioner, der efter direktivet kræves varetaget af en
strålebeskyttelsesekspert.”
Det formodes at være en fejl, at fysikere på de radiologiske afdelinger ikke er nævnt i dette afsnit.
De radiologiske fysikere er i dag ansvarlige for strålebeskyttelsen på langt det største antal
afdelinger på et hospital og er ansvarlige for det udstyr, der er skyld i personaledosis på disse
afdelinger. Fysikerne på de nuklearmedicinske afdelinger samt på stråleterapien har ikke samme
grundlæggende viden omkring dette udstyr
S.43+ s.46: De Radiologiske afdelinger ser ud til at ville få en ikke ubetydelig ekstraudgift fremover,
idet engangsgebyret bortfalder ved røntgenanmeldelser og erstattes af en årlig afgift pr.
røntgenkilde. Det er uklart, hvad udgiften bliver pr. strålingsgenerator. Hidtil har firmarerne betalt
et engangsgebyr.
Hertil kommer gebyrer i forbindelse med tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver (s. 5, §27). Det er
uklart, hvem der skal betale sidstnævnte.
Således kommer lovforslaget til at medføre ekstraudgifter for bla. landets røntgenafdelinger.
Såfremt der ikke tildeles ekstra midler til dette, vil pengene skulle findes i det eksisterende budget
for afdelingerne og føre til yderligere besparelser, sandsynligvis på personalebudgettet.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0018.png
Dansk Radiologisk Selskab
S.67: Processer med anmeldelse af låneapparater/udlån af apparater er ikke beskrevet.
S.77: Det er uklart, hvad uddannelseskravet skal indeholde for strålebeskyttelseseksperter,
strålebeskyttelseskoordinatorer m.v.
S. 5: ” e) kli isk audit udføres i overe sste
else
hvordan og hvor hyppigt dette skal foregå i praksis.
ed atio ale pro edurer”. Det er uklart,
Dette brev er sendt til:
[email protected]
og
[email protected].
Evt. spørgsmål til Dansk Radiologisk Selskab bedes rettet til formanden, Kristina Rue Nielsen, email:
[email protected].
Med venlig hilsen
Kristina Rue Nielsen
P.v.a.
Dansk Radiologisk Selskab
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0019.png
Sundheds- og Ældreministeriet
5. oktober 2017
Høring over Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Dansk Selskab for Almen Medicin takker for muligheden for at kommentere på oven-
nævnte høring.
Vi kan dog meddele, at vi ikke har bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Anders Beich
Formand, Dansk Selskab for Almen Medicin
Stockholmsgade 55, st.
2100 København Ø
T: 7070 7431
[email protected]
www.dsam.dk
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0020.png
DANSK SELSKAB FOR KLINISK FYSIOLOGI OG
NUKLEARMEDICIN
Høringssvar - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
København, den 24-10-2017
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Tak for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
”Høring
over udkast til forslag til lov om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven).
”
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin (DSKFNM) har følgende kommentarer:
-
Det fremsendte materiale er meget omfattende og indeholder kun lovteksten og ikke de
bekendtgørelser, som bliver den reelle udmøntning af loven.
DSKFNM ser positivt på den nye lov, der dog rummer et meget komplekst område. Loven
kommer loven til at betyde stramninger i relation til strålebeskyttelsen for nuklearmedicinen.
Det vil betyde øgede udgifter i forbindelse med krav om bedre fysiske rammer for
strålebeskyttelsen på afdelingerne. Omfanget af udgifterne vil varierer fra afdeling til
afdeling, da disse vil afhænge af de eksisterende bygningsmæssige forhold, brug af isotoper
samt ikke mindst nye krav som følge af loven.
Det Sundhedsfaglige Råd for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin fra Region Hovedstaden har
meget udførligt analyseret lovteksten, og har en del bemærkninger særligt om det, som
omhandler forhold, der vil have betydning for økonomien for de klinisk fysiologiske og
nuklearmedicinske afdelinger
–
ikke bare i Region Hovedstaden, men for hele landet.
Høringssvaret fra det Sundhedsfaglige Råd for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin fra Region
Hovedstaden er grundigt og fagligt meget velunderbygget.
Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin støtter op om dette høringssvar i sin
helhed. Dette høringssvar vil tilgå ministeriet gennem Region Hovedstaden.
I lidt korte træk, er det Sundhedsstyrelsens udgangspunkt, at den nye lov med de tre afledte
bekendtgørelser ikke skal medføre ekstra udgifter. Dette fremstår som noget
modsætningsfyldt, da man allerede i bemærkningerne til lovteksten flere steder kan læse, at
kravene til de nuklearmedicinske afdelinger på hospitaler og sygehuse vil blive skærpet
fre over i relatio til strålebeskyttelse. Et ekse pel herpå ka ses på side 69, ”…. i
forbindelse med nuklearmedicinske afdelinger på meget store sygehuse, kan der i tilladelsen
være supplerende individuelle vilkår i form af krav om at etablere opsamlingstanke, der
forsinker udledningen til kloak. Forsinkelsen medfører at en stor del af det radioaktive stof
he falder i de udled i g til kloaksyste et.”
Et sådant krav kan kræve særdeles udgiftskrævende ombygninger. Omfanget af udgifterne er
ikke til at estimere på nuværende tidspunkt, og som sagt afhænge af de eksisterende
bygningsmæssige forhold. Skærpede krav til begrænsning af øjendoser og eventuelle
beskyttelsesforanstaltninger kan også medføre ekstraudgifter.
-
Det fremgår også af bemærkningerne til §27, at der lægges op til, at Sundhedsstyrelsen skal
have dækket nye omkostninger i medfør af Direktivet. Den nye gebyrstruktur er ikke fremlagt
-
-
Formand: Peter Hovind, Sektionsleder, overlæge, dr.med., MPG, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet, Nordre Ringvej 57,
DK-2600 Glostrup. Tel. +45 38632433. Email: [email protected]
Sekretær: Afdelingslæge, ph.d., Dorthe Charlotte Skovgaard, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0021.png
DANSK SELSKAB FOR KLINISK FYSIOLOGI OG
NUKLEARMEDICIN
og tydelig, og det er derfor uklart, hvor store udgifter disse ændringer kan medføre for
afdelingerne med specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin.Det er således ikke muligt på
nuværende tidspunkt at foretage en vurdering af de ekstraomkostninger, der kan blive en
følge af loven, når den implementeres.
-
Personbetegnelserne er noget uklare, og vi savner betegnelsen
”strålea svarlig læge”. Vi
e er ikke, at det er tilstrækkeligt ed e ”stråli gsa svarlig su dhedsperso ”. Ligeso det
er uklart, om den tredje specialistfunktion
–
Strålebeskyttelseseksperten
–
kan varetages af
den nuværende stråleansvarlige fysiker indenfor de nuværende økonomiske rammer.
-
DSKFNM savner, at forskning med radioaktive isotoper beskrives specifikt i loven, men det
forventes at komme med i en bekendtgørelse.
-
I 1.2. Lovforslagets baggrund er der en mindre ukorrekthed. Der står.
”De skader, so
kroppen ikke umiddelbart er i stand til at reparere, kan udvikle sig til senskader i form af
kræft eller ge etiske skader, der videreføres til æste ge eratio .”
Idet der ikke er
holdepunkt for, at en person der har været udsat for bestråling, skulle give en genetisk skade
videre til afko
et, forslås det, at de sidste del af sæt i ge eller ge etiske skader, der
videreføres til æste ge eratio fjer es.
Data fra dyreforsøg kan ikke tvangsfrit overføres til konklusioner om samme forhold hos
mennesker.
Vi imødeser at modtage bekendtgørelserne til høring.
Da indholdet her er en udmøntning af loven, er indholdet af yderste vigtighed, hvor kompleksiteten
vil være meget høj. Vi vil derfor venligst bede om, at svarfrist til svar på høring om bekendtgørelserne
vil have en svarfrist, der muliggør en grundig analyse og gennemgang af disse af vores faglige
specialister.
På vegne af Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin,
Peter Hovind
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin
Formand: Peter Hovind, Sektionsleder, overlæge, dr.med., MPG, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet, Nordre Ringvej 57,
DK-2600 Glostrup. Tel. +45 38632433. Email: [email protected]
Sekretær: Afdelingslæge, ph.d., Dorthe Charlotte Skovgaard, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0022.png
!
"
#
$
%
$
(
#
#
,
/-
0
"
$
&
'
)
* -.+
!
)
*
)
-.
$
+
"
-.
-
#
!
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0023.png
!
#
"
"
*
(,
(
$
" $+
-. "
"
!
"
!
"
"
"
"
"
$
$
"
"
$
"
-
$ #"
"
#
+
$
"
)
$
"
$
#
#
"
!
"
" "
!
"
$ "
"
"
#
$
#
" $
%
!
$
" $
"
%
"
!
&'
" #
& ((
") "
$ "
"
$
"
#
"!
/
"
*
!"
*
"3 .
5
6 )
. "
"
"
! "
!"
*$
$
#0
*1! "
2
! "
$ !" %
" $
1"
"
"
!
#
$
$
+
$$
$
)
"
!
#
$
"
"
"
*!
$
"
"
3
* " $
"
$
"
! "
#"
+"
" *
4# "
$" "
"
"
"
"
$
$
3
# !"
#
$
"
$
# "
$
"
3.
" $
" 1 "
"
!
"
6
$
7
$
6 8 9 #
; $
$
#
" !
# $
&(
(
(
9! " "
; 9! "
"
# !
$
"
; 9! "
64!
$!
$
"
$-
"
"
$
"
$
"
:$
"
8
"
!
! "
!
"
"
"
"
"
"
"
9 #
$
-
$
"
"
!
#
% $
"
"
$
!"
%9;9)
$9 #
" $
$
"
1"
"
+
"
8 ()
"
.$
+1
"
"
"
"
"
:$
! "
!""
"
:
6
! "
: $ "
$
"
! "
9<4 $ "
"
" :
$
#"
"$ "
"! "
" +
! " !"
$
% $
" $"
$"
-
6
$
8 )$
+
!"
!
1"
"
# "
"
6.
"
"6
5 6$
" "
$
$
# "
1
:$
"
"
$
"
$
!
$"
"
"
"
$
#
#"
+"
"
! "
"
:$
9<4 +
"
" # #"
"% $
" "
$-
6
" +
8
-
"
$
!
() $
#
:$
!$
# "
$
6
"$+
$
:$
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
!" #$
&
'#
$()*
$
%
+
$
,
+
$()
$-$
$()
.
,
/
#
%
,
#
,
,
-
,
,
/
/
&
0
'
1!
,
,
,
)
,
,
,
,
,
23
,
2
2
,
-
,
24 5 23
,
,
7
&
'
,
6
,
,
#
4 &
,
,
2 '"
,
8
9
,
7
,
,
"
/
,
,
7
:
-
0
,
,
/
,
,
-
,
/
,
,
(
-
$ ,
,
&$-$'
/
,
,
,
=
$
,
;,
20 5 2<
,
,
)
(
$
/
,
;
<
/ 1
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
!
!
"
%
#!
"
#
#!
#
"
#!
$
#! )'
#!
%
(
&' !
#
%
#
&
#
"
$
%
"
+-
"
!'
!
!
'
%
#
'
%
#!
#
#!
#
"
#
#
#
!
!
*
+, (
.
# / /
#
& # 0
#' %
0 %
)
"
#
/
%
'
#
%
/
!
'%
#
%
'
%
'
#
// #
% %
"
%
!
'
!
'
'
#
%
!
"
"
#
/
%
!
-
1
4
0
%
/
%
!
'
#
'
'%
#
#
// #
% %
"
%
%
'
!
!
'
'
'
#
%
2 3
!
/
&
'
%
#
!
#
/
5
'
!
!
/
!
&
#
%
'
!
/
&
#
'
3-
'
"
%
/
/
'
$
;%
%
#
/ 7<#
6789
=; ,
%
-:' %
#
6789
,#
!
7
#
:
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0026.png
" $
%
!
'
2 3'
'
%
%
!
#
/
'
/
#
&
#
'
" $.$
##
*
6
:
"
'
#!
%
%
%
%
#
0
%
!
(
$.$
6
"
#!
6
%!
$.$'
:
#
6"$ 9:'
#!
#
:
/
#
!
'
&
#
$
#
%
/
#
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0027.png
København, 25. oktober 2017
Sundheds- og Ældreministeriet
”Høring
over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)”
Dansk Tandplejerforening har modtaget ovenstående høring af 27. september 2017 og ønsker i den
forbindelse at afgive følgende bemærkninger:
Dansk Tandplejerforening støtter op om, at man via lovgivningen understøtter varetagelsen af de ansatte
tandplejeres sundhed ved at opdatere og modernisere de regler, som omhandler beskyttelse af
medarbejdere, hvor håndtering af stråleapparatur mv. indgår i de ansattes arbejds-/opgaveportefølje. For
Dansk Tandplejerforening er det helt afgørende, at ansatte tandplejere ikke udsættes for risiko ved
ioniserende stråling eller lignende i forbindelse med udførelse af de opgaver, som tandplejerne varetager
selvstændigt i arbejdsøjemed, men at der fokuseres på de ansattes helbred.
Dansk Tandplejerforening støtter ikke ændringer i gebyrstrukturer i forbindelse med ændring af
lovgivningen, som vil gøre det dyrere for privatpraktiserende tandplejere at drive klinik med det
nødvendige diagnoseapparatur. Vi mener ikke, at en gebyrstigning skal eller bør pålægges de
privatpraktiserende tandplejere.
Dansk Tandplejerforening opfordrer desuden til, at lovgivningen fremadrettet også indrettes på en sådan
måde, at det fortsat vil være muligt at bruge eks. røntgen i forbindelse med diagnosticering af en patient.
Lovgivningen bør dermed ikke indrettes på en sådan måde, at det fremover bliver sværere eller umuligt at
benytte eks. røntgen som en del af diagnosticering af en patient. Dertil bør lovgivningen ikke indrettes på
en sådan måde, at det vil kræve udskiftninger af kostbart apparatur hos privatpraktiserende tandplejere,
hvis ikke beskyttelsesniveauet står mål hermed.
Dansk Tandplejerforening opfordrer til, at det sikres, at uddannelsesinstitutionerne også fremadrettet
uddanner de studerende med de rette kvalifikationer til fortsat at kunne foretage korrekt
røntgenoptagelse, håndtere apparatur og varetage arbejde med (ioniserende) stråling inden for de
rammer, som lovgivningen sætter.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Formand
Dansk Tandplejerforening
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0028.png
Høring over udkast til forslag til lov om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse
(strålebeskyttelsesloven)
Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat afgive
høringssvar til lovudkastet.
Vi har i dette høringssvar valgt at kommentere og bemærke fortløbende i forhold til lovudkastets kapitler
og relevante paragraffer. Tekst i indramning er vores spørgsmål og bemærkninger!
Vi vil indledningsvis kvittere for den gennemgribende modernisering af henholdsvis røntgenloven og
radioaktivitetsloven, der, i modsætning til tidligere, nu forholder sig eksplicit til Euratomdirektivet.
Der er efterfølgende udsendt tre bekendtgørelser til kommentering inden den 26.10.2017. Det er
”Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse”, ”Bekendtgørelse om strålingsgeneratorer”
og ”Bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer”.
Med disse står det klart at der følges op med førnævnte bekendtgørelser, og vi har en formodning om, at
der kommer forståelige og tilgængelige vejledninger, der kan nedbryde lovens kompleksitet og skabe en
gennemskinnelighed, således at disse kan indgå som et naturligt grundlag for enhver sundhedspersons
virke i forbindelse med brugen af ioniserende stråling.
Det er i det fremsendte ikke helt tydeligt, hvilken status ”almindelige bemærkninger” har.
Følger bemærkningerne loven og præsenteres på portalen, også udover høringsperioden, eller er de blot
fremsendt for at skabe forståelse og overblik for høringsparterne på høringslisten?
Kapitel 1 Indledende bestemmelser
§1: Anvendelsesområder
Der er i stk. 4, 5 og 6 en række muligheder for undtagelser fra loven ved brug af strålekilder og
stråleudsættelse blot det anses for strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt.
Vi undres over, hvornår et anlæg i lovens forstand betragtes som strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt? Det
fremgår ikke af loven, hvornår et anlæg er strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt. Er det når en
strålingsgenerator opererer med en spændingsforskel på mindre end eller lig med 5 kV?
Endelig vil vi gerne vide, hvilke anlæg og situationer, der specifikt tænkes på som værende
strålebeskyttelsesmæssigt forsvarlige?
Derudover er vi også i tvivl om der menes spændingsvariationer eller spændingsforskel, da man ikke kan
frembringe ioniserende stråling med en spændingsforskel på under 10 kV?
§ 2: EU-retsakter beskyttelse mod skadelige effekter
Vi imødeser positivt, at der med lovforslaget er åbnet for potentielle positive miljømæssige tiltag,
eksempelvis i forbindelse med beslutning om oprydning, eller om graden af oprydning efter en eventuel
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0029.png
radioaktiv forurening af miljøet, hvor beskyttelsen af miljøet nu skal indgå som en selvstændig overvejelse
for at beskytte borgernes sundhed på lang sigt.
§ 3: Ejere af relevant udstyr og arbejdsgiverforpligtelser
Det fremgår af § 3, hvem der egentlig har ledelsesansvar og dermed også ledelsesforpligtelsen.
Men også at alle, der besidder eller anvender et radioaktivt stof, samt den, der anvender et anlæg til
frembringelse af røntgenstråler, er genstand for lovenes bestemmelser, og at disse personer skal have
fornødne tilladelser, råde over de fornødne kompetencer og vil være genstand for løbende tilsyn, herunder
i givet fald som arbejdsgivere. Det kunne her være ønskeligt med en præcisering af de fornødne
kompetencer.
Der påhviler yderligere enhver arbejdsgiver, der lader sine arbejdstagere udsætte for stråling, en række
forpligtelser i relation til beskyttelse af arbejdstagerne mod skadelige effekter af denne stråling samt at
orientere arbejdstagerne herom. I den forbindelse nævnes det om arbejdstagere er ”sundhedsmæssigt
egnede” til at arbejde med kilder, og at arbejdstagerne er behørigt dosisovervågede.
Vi undres over, hvilke kriterier, der kan opstilles for at være ”sundhedsmæssigt egnede”? Hvem er
ikke
sundhedsmæssigt egnede? Hvem vurderer den sundhedsmæssige egnethed? Vil det betyde at alle
sundhedspersoner, der skal arbejde med ioniserende stråling skal have foretaget et lægetjek – og hvor
ofte?
I vores optik vil en behørig dosisovervågning betyde, at der løbende sker en opsamling og monitorering, der
sikrer at medarbejdere modtager minimal dosis, og at denne dosis løbende kan kontrolleres. Dette er som i
dag, hvor stort set alle, der arbejder med ioniserende stråling, bærer et dosimeter.
§4: Definition
I stk. 10 bemærkes, at der her defineres utilsigtet bestråling, men der savnes her en klar definition på
væsentlig utilsigtet bestråling som det fremgår af § 18.
Hvad er forskellen på utilsigtet – og væsentligt utilsigtet bestråling?
Kapitel 2 Berettigelse, optimering og dosisbegrænsning
Berettigelse, optimering og dosisbegrænsning er de bærende principper i opbygningen af et
strålebeskyttelsessystem, og således også indeholdt i direktivet. Principperne indbefatter det værdisæt,
ICRP udtrykker, ved,
a) at praksissens nyttevirkning for personer eller samfundet skal opveje de sundhedsskader, de kan
forårsage,
b) at sandsynligheden for stråleudsættelse, antallet af mennesker, der stråleudsættes, og størrelsen af
deres individuelle stråledoser, alle skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt under hensyntagen til
økonomiske og samfundsmæssige faktorer, og ved
c) at ingen mennesker må udsættes for stråledoser, der overstiger de fastsatte dosisgrænser.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0030.png
Af
§5
fremgår det således, at ”økonomiske fordele ved brug af stråleudsættelse skal opveje ulemperne.”
Stråleudsættelsen skal i vores optik altid være indikeret eller berettiget ligegyldigt hvad det end må koste.
Vi undres over, hvorvidt man ud fra et økonomisk incitament vil kunne udsætte borgerne for dosis, som
kunne være undgået ved en dyrere løsning? Fx hvorvidt et gammelt apparatur kan godkendes udelukkende
på baggrund af, at fremskaffelse af nyt apparatur er forbundet med store omkostninger? Kan denne
paragraf eventuelt tilsidesætte § 21?
Gælder det således at en undersøgelse, hvor der findes ikke-dosisbelastende, men dyrere,
undersøgelsesmetoder, som fx MR eller ultralyd, må udføres med ioniserende stråling ud fra et økonomisk
incitament?
§6: Stråleudsættelse skal holdes så lavt som rimeligt opnåeligt under hensyn til bl.a. økonomiske faktorer
Ifølge side 61 i de almindelige bemærkningerne (AM) står der, at de økonomiske omkostninger ved at
forøge strålebeskyttelsen også skal tages i betragtning ved anvendelsen af ALARA-princippet. Det gælder
her, at de økonomiske omkostninger ved fx at forøge afskærmningen af en strålekilde skal stå mål med de
sparede stråledoser. Det er i henhold til internationale anbefalinger fx IAEA ikke rimeligt at forlange
strålingsniveauer, der allerede er bragt på niveau med baggrundsstrålingen, reduceret yderligere.
Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen kan træffe afgørelse, om, hvorvidt en konkret
brug af en strålekilde eller stråleudsættelse er tilstrækkeligt optimeret i henhold til stk. 1.
Bestemmelsen implementerer helt eller delvist strålebeskyttelsesdirektivets artikler 5-7, 22, 32, 56, 65 og
73.
Vi undres over, at der i § 6 ikke er en skærpelse i forhold til Euratomdirektivet, således at økonomiske
faktorer undtages i forhold til stråleudsættelsen? Vi undres ligeledes over, hvorvidt ALARA bør drages
sammen med økonomiske forhold, når der tales om optimering af en undersøgelse? Kan man ud fra et
økonomisk incitament foretage en undersøgelse, som ikke lever op til ALARA-princippet?
§11: Sidste linje:”… sandsynligheden for og omfanget af stråleudsættelse er så lavt som rimeligt
opnåeligt”
Hvad skal man kunne acceptere som arbejdstager? I loven og bemærkningerne fremgår der intet om, hvad
der er rimeligt, blot at det er strålebeskyttelseskoordinatoren, der er ansvarlig for
strålebeskyttelsesforanstaltningerne.
Vi mener, at der savnes en præcisering af, hvad forskellen er på befolkning og den del af befolkningen, der
arbejder med ioniserende stråling. Hvad skal vi som sundhedspersoner kunne acceptere, blot fordi vi har
valgt at arbejde med ioniserende stråling?
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0031.png
Kapitel 5 Strålebeskyttelseskoordinator, strålebeskyttelsesekspert og
Medicinsk-fysisk ekspert
§15: Strålebeskyttelseskoordinator, hvem er det?
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om anvendelse, anerkendelse og godkendelse af
strålebeskyttelseskoordinatorer, strålebeskyttelseseksperter og medicinsk-fysiske eksperter.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om disse personers opgaver og forpligtelser.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan godkende uddannelser af strålebeskyttelseskoordinatorer og
strålebeskyttelseseksperter.
På side 12 i almindelige bemærkninger fremgår det at vedkommende skal have kompetencer på en
hospitalsfysikers niveau.
74) "strålebeskyttelseskoordinator": en person, der er teknisk kompetent inden for
strålebeskyttelsesforhold, som er relevante for en given type praksis, til at overvåge eller forestå
gennemførelsen af strålebeskyttelsesforanstaltninger.
Side 28: Gældende ret omfatter endvidere en række bestemmelser om uddannelses-, videns-, færdigheds-
og kompetencemål for sundhedspersoner i medfør af autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4.
august 2011 (bemærkning: gældende lovbekendtgørelse er nr. 990 af 18. august 2017), samt tilhørende
bekendtgørelser om uddannelse af personale i sundhedssektoren. Der er typisk tale om radiografer,
stråleterapipersonale, hospitalsfysikere og speciallæger i radiologi. Der er for alle fagdiscipliner
uddannelseskrav på strålebeskyttelsesområdet, herunder krav om at kunne forstå og anvende de
grundlæggende strålebeskyttelsesprincipper, jf. hertil afsnit 2.2, både i forhold til patienter, personale og
personer i befolkningen. I medfør af den generelle lovgivning på sundhedsområdet, herunder
autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, vil de nødvendige kompetencer og
ansvar for at varetage og vurdere de kliniske aspekter ved medicinsk anvendelse af ioniserende stråling
således fortsat være placeret hos de sundhedspersoner, der håndterer og anvender strålekilder. Det vil
være den strålingsansvarlige læge, der har det konkrete ansvar for den lægefaglige vurdering af indikation
for kliniske aspekter, herunder klinisk anvendelse af ioniserende stråling til udredning og behandling.
Side 31: Funktionerne af strålebeskyttelseskoordinator og medicinsk-fysisk ekspert svarer efter gældende
ret til henholdsvis strålingsansvarlig og strålingsansvarlig fysiker. Da funktionerne allerede eksisterer i
praksis, vil implementeringen af funktionerne strålebeskyttelseskoordinator og medicinsk-fysisk ekspert
ikke medføre væsentlige ændringer af eksisterende praksis på området.
Side 81: Med strålebeskyttelseskoordinator forstås en person eller en gruppe af personer, der samlet er
teknisk kompetent inden for de strålebeskyttelsesforhold, som er relevante for en given type praksis, til at
overvåge eller forestå gennemførelsen af strålebeskyttelsesforanstaltninger. Kompetencekravene til en
strålebeskyttelseskoordinator kvalificerer ikke i sig selv til hverv som strålebeskyttelsesekspert eller
medicinsk-fysisk ekspert, uanset typen af virksomhed.
Med udgangspunkt i ovenstående ville det være rart at få klarhed over hvilke kompetencer, der kræves for
at blive strålebeskyttelseskoordinator. Kan det være en autoriseret sundhedsperson, fx en radiograf eller en
bioanalytiker med udvidede kompetencer eller skal det være en hospitalsfysiker?
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Kapitel 6 overvågning og måletjeneste
§§ 16 og 17:
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om dosisovervågning af arbejdstagere, herunder om
bestemmelse, vurdering samt registrering af doser og godkendelse af måletjenester, der varetager
dosisovervågning af arbejdstagere.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fører et register over doser til arbejdstagere (dosisovervågning).
Derudover fremgår det af strålebeskyttelsesdirektivets artikel 79, stk. 1, at medlemsstaterne skal træffe
foranstaltninger til anerkendelse af dosimetriske tjenester samt sikre kontinuiteten af sådanne tjenesters
ekspertise. Ifølge artikel 79, stk. 2, skal medlemsstaterne specificere anvendelseskravene. Medlemsstaterne
skal endvidere i henhold til artikel 81 sikre, at det er dosimetriske tjenester, der bestemmer den indre og
ydre dosis for de stråleudsatte arbejdstagere. Der skal overvåges individuelt, for at registrere dosen i
samarbejde med virksomheden og, såfremt der er tale om eksterne arbejdstagere, i samarbejde med
arbejdsgiveren.
Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 43, fastsætter krav vedrørende journalisering af dosisresultater og
indberetning til et nationalt datasystem, som kan være et nationalt dosisregister. Direktivets bilag, artikel
44, indeholder bestemmelser om adgang til resultaterne af den nationale dosisovervågning, samt om de
data, som det nationale dosisregister som minimum skal omfatte.
Side 26 i strålebeskyttelsesdirektivet:
Planlægningen skal i henhold til strålebeskyttelsesdirektivets artikler
32 og 36-41 tillige omfatte kategorisering af stråleudsatte arbejdstagere, klassificering af arbejdsområder,
vurdering af behov for radiologisk overvågning og individuel dosisovervågning samt kortlægning af
uddannelses- og oplæringsbehov. Effektiviteten af foranstaltningerne skal endvidere vurderes løbende med
henblik på eventuelle behov for ændringer eller justeringer.
Side 32
Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 43, fastsætter krav vedrørende journalisering af dosisresultater
og indberetning til et nationalt datasystem, som kan være et nationalt dosisregister. Direktivets bilag X,
artikel 44, indeholder bestemmelser om adgang til resultaterne af den nationale dosisovervågning, samt
om de data, som det nationale dosisregister som minimum skal omfatte.
Særligt vedrørende overvågning af arbejdstagere er det i medfør af dosisgrænsebekendtgørelsens § 11, stk.
1, sammenholdt med bilag 1 fastsat, at arbejdstagere over 18 år herunder personer under uddannelse over
18 år, der vil kunne modtage doser, der overstiger 3/10 af dosisgrænsen for effektiv dosis på 20 mSv/år
eller overstiger 3/10 af dosisgrænserne for ækvivalent dosis til øjelinsen, huden eller ekstremiteterne på
henholdsvis 150, 500 og 500 mSv/år, skal være individuelt dosisovervågede. Ved ekstern bestråling, dvs.
hvor strålekilden befinder sig uden for kroppen, udføres dosisovervågningen ved brug af persondosismeter
som bæres på kroppen, jf. § 11, stk. 1. I de tilfælde hvor der er risiko for, at radioaktive stoffer kan blive
optaget i kroppen, kan der tillige være krav om dosisovervågning af intern bestråling, jf. § 11, stk. 4. Denne
type dosisovervågning udføres sædvanligvis ved måling på udskillelsen af radioaktive stoffer i urinen eller
ved måling i en helkropstæller. I Danmark var der i 2017 omtrent 15.000 individuelt dosisovervågede
arbejdstagere.
Det er i lovforslaget ikke tydeligt, hvilke stråleudsatte arbejdstagere der er tale om i kategori A og Kategori
B, og dosisovervågning ønskes jævnfør bemærkningerne reguleret via bekendtgørelser. Øverst side 33
ønskes det dog at videreføre den individuelle dosisovervågning som vi har i dag i bekendtgørelse 823
(dosisgrænsebekendtgørelsen).
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0033.png
Vi undres over at overvågning af den ansattes sundhedsmæssige egnethed tænkes skærpet i § 3, mens der
foreslås en slækkelse på dosisovervågningen i §§ 16 og 17.
Vi ønsker at bevare den individuelle dosisovervågning for sundhedspersoner, der arbejder med ioniserende
stråling (herunder studerende i klinik). Særlige hensyn skal tages for at detektere utilsigtet bestråling,
defekt apparatur og for at imødegå den ansattes psykiske arbejdsmiljø ved at kunne dæmme op for
ovenstående.
Et andet argument er, at statistik i forbindelse med individuel dosisovervågning vil kunne bruges ved læring
og forskning.
Kapitel 7 Ulykker, uheld og hændelser
§18 stk. 1 og 2:
Det fremgår, at der tales om væsentlig utilsigtet bestråling, mens der i lovens § 4 stk. 10
kun er tale om utilsigtet bestråling.
Vi undres over, som nævnt vedr. § 4, hvornår der er tale om utilsigtet – og væsentlig utilsigtet bestråling?
Der savnes en definition og ifølge bemærkningerne beror det udelukkende på en vurdering decentralt, der
kan blive underlagt et tilsyn.
Kapitel 8 Tilsyn
§ 20: Sundhedsstyrelsen kan nedlægge forbud
Dette er vigtigt, hvis forholdene ikke er i overensstemmelse med gældende lov. Vi bakker op om, at der
handles hurtigt i den forbindelse.
§ 21: Inddrage tilladelse til brug hvis apparatur er utidssvarende
Gældende ret specificerer på forskellig måde, at praksisser skal være berettigede og optimerede, men der
er i gældende ret ikke taget specifik højde for, at den teknologiske udvikling eller fremkomst af ny
videnskabelig information kan nødvendiggøre revurderinger af, hvorvidt en praksis stadig er berettiget eller
optimeret.
Vi har i bemærkninger til § 5 forespurgt hvilken interesse, der vejer tungest – den økonomiske eller
beskyttelsen af borgeren og arbejdstageren?
Vi mener, at denne paragraf er vigtig i en tid, hvor diagnostiske behandlingsformer ændres i et stadig
højere tempo. Det er derfor vigtigt, at man som borger og arbejdstager, ligegyldig hvor man bor eller
arbejder, kan sikres den bedste behandling med lavest mulig dosis og højeste sikkerhed vedrørende
betjening.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0034.png
§23 Resultater og tilsynsaktivitet:
Side 94:
Sundhedsstyrelsen er som kompetent myndighed i kraft af offentlighedslovens § 17, stk. 1,
forpligtet til at give borgerne information om sin virksomhed, men der findes ikke en konkret forpligtelse til
at offentliggøre de vigtigste resultater af tilsynsprogrammer og tilsynsaktiviteter.
Det foreslås i lovforslagets § 23, at Sundhedsstyrelsen sammenfatter og offentliggør de vigtigste resultater
af tilsynsprogrammer og tilsynsaktiviteter.
Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til gældende ret. Sundhedsstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen
være forpligtet til at sammenfatte og offentliggøre de vigtigste resultater af tilsynsprogrammer og
tilsynsaktiviteter.
Vi anser dette for vigtigt i en bestræbelse på at imødekomme borgerens krav om gennemsigtighed.
Borgeren har krav på at vide, hvor man kan få den bedste behandling med mindst mulig dosis. Hvordan har
Sundhedsstyrelsen tænkt sig at følge op på de virksomheder, som ikke lever op til højeste faglige standard?
Strålebeskyttelsesdirektivet
På side 127 i Bilag 1 (Artikel 66) nævnes registrering af doser:
Vi ser store muligheder af både strålebeskyttende og forskningsmæssig karakter ved at registrere de doser,
som patienter udsættes for ved hver undersøgelse, i en egentlig dosisjournal, som følger patienten. Derfor
vil vi foreslå, at dette bliver en del af lovforslaget eller bekendtgørelsen.
Organisationerne undres ligeledes over følgende i Bilag 1 side 141:
Det er ikke klart hvilken status bilagene og artiklerne til loven har. Er det en del af loven? I fald skal det vel
være en del af selve lovteksten? Eller er det en uddybning eller en præcisering? I fald hører det vel hjemme
i en bekendtgørelse?
Under pkt. 2.A står der, at under 20mSv ved nødsituationer skal der kun tages forholdsregler, hvis det ikke
kræver uforholdsvis store omkostninger… Uforholdsvis store omkostninger åbner mulighed for en tolkning.
Da det jævnfør artikel 7 dækker stort set alle bestrålingssituationer, finder vi det betænkeligt at økonomi er
et incitament for ikke at tage nødvendige situationskrævende forholdsregler.
For organisationerne:
Dato: 25/10 2017
________________________________________________________________
Charlotte Graungaard Falkvard, formand for Radiograf Rådet
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0035.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
strålebeskyttelse, samt hvor relevant IT-udstyr. Der er således tale om alt det
supplerende materiel, der kræves, for at strålebeskyttelsen er optimeret til
ALARA, dvs. så sandsynligheden for og omfanget af stråleudsættelse holdes så
lav som rimeligt opnåeligt.
”
I ovenstående definitioner er strålekilderne ikke inkluderet.
Begrebet kvalitetssikring defineres i § 4.3 (ordret efter direktivet) som: ”Alle […]
tiltag, som er nødvendige […] for, at et anlæg, system eller delelement eller en
procedure fungerer tilfredsstillende”.
Her er ordet strålekilde ikke nævnt, men i omtalen af definitionen på
kvalitetssikring (side 54 i høringsdokumentet) står der, at: ”Begreberne
anlæg,
system og delelement omfatter strålekilder, hvad enten de står alene eller er en
del af et større anlæg eller system.”.
I definitionen af kvalitetssikring er der altså anvendt en anden definition af
begreberne anlæg og system end i de øvrige paragraffer. Det er indlysende, at
strålekilder skal være omfattet af kvalitetssikringen (og deraf følgende tilsyn
med samme, § 19 stk. 2), og det synes derfor hensigtsmæssigt at understrege
dette ved i § 4 i lighed med de øvrige opremsninger eksplicit at anføre ordet
strålekilder således:
“3)
Kvalitetssikring: Alle de planlagte og systematiske tiltag, der er nødvendige
for at skabe tilstrækkelig sikkerhed for, at en strålekilde, et anlæg, system eller
delelement eller en procedure fungerer tilfredsstillende i overensstemmelse
med vedtagne standarder. Kvalitetskontrol er et led i kvalitetssikring.
”
Bemærkninger til afsnit
Afsnit 1.2.1 Generelt om stråling, stråleskade og strålebeskyttelse
Det fremgår af lovforslagets tekst at ”De skader, som kroppen ikke umiddelbart
er i stand til at reparere, kan udvikle sig til senskader i form af kræft eller
genetiske skader, der videreføres til næste generation”. Det er regionernes
opfattelse, at Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 i vidt
omfang er baseret på ICRP publikation 103 og at der i publikationen ikke findes
noget grundlag for, at en person, der har været udsat for bestråling, skulle give
en genetisk skade videre til afkommet. Det skal hertil bemærkes, at
beregningerne i publikationen alene er baseret på data fra mus. Regionerne
foreslår derfor, at følgende fjernes fra sætningen i lovforslagets tekst ”eller
genetiske skader, der videreføres til næste generation“.
Afsnit 2.2 Anvendelsesområde, forpligtede og definitioner
Det fremgår af sektion 2.2.2.2 at for stråleterapeutisk formål skal bestrålingen
planlægges individuelt og efterfølgende bekræftes. Det fremgår ikke af
lovforslaget, hvorledes dette tænkes implementeret, men blot at der iflg. § 6
stk. 3 skal fastsættes regler for dette. På side 62 står, der at dette vil ske i
efterfølgende bekendtgørelser.
2
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Der gøres opmærksom på at afhængigt af hvorledes et sådan krav om
individuel/patientspecifik planlægning og evt. efterfølgende bekræftelse
implementeres, kan det i forbindelse med eksisterende nuklearmedicinske
behandlinger, påføre en væsentlig arbejdsopgave for de behandlende
afdelinger, som ikke findes i dag. Heri kan der ligge en øget driftsudgift for
regionerne.
Det er desuden uklart hvorledes, det skal sikres, at der overhovedet findes
metoder til sådan planlægning og bekræftelse.
Af bemærkninger på side 69 fremgår følgende: ”I
situationer med kortlivede
radionuklider med høje udgangsaktiviteter, typisk i forbindelse med
nuklearmedicinske afdelinger på meget store sygehuse, kan der i tilladelsen
være supplerende individuelle vilkår i form af krav om at etablere
opsamlingstanke, der forsinker udledningen til kloak. Forsinkelsen medfører at
en stor del af det radioaktive stof henfalder inden udledning til kloaksystemet.”
Det er regionernes vurdering, at såfremt sådanne krav stilles, kan der blive tale
om store udgifter til ombygninger.
I henhold til formuleringen ”at
ingen mennesker må udsættes for stråledoser,
der overstiger de fastsatte dosisgrænser”
forekommer det uklart, om der
menes pr. undersøgelse eller om der er et maksimum for antal undersøgelser
pr. patient.
Afsnit 2.3 Tilladelser, underretning og frigivelse
Processer med anmeldelse af låneapparater og udlån af apparater er ikke
beskrevet. Det foreslås således, at dette specificeres i lovforslaget.
Afsnit 2.4 Strålebeskyttelsesforanstaltninger
Lovforslaget forventes at medføre betydelige merudgifter for regionerne i
forbindelse med krav om bedre fysiske rammer for strålebeskyttelsen på
afdelingerne. Omfanget af merudgifter er ikke kendt pt. og er forskellige for de
enkelte afdelinger samt afhænger af de nuværende udgangspunkter og
bygningsmæssige forhold.
Afsnit 2.5 Strålebeskyttelseskoordinator,
medicinsk-fysisk ekspert
strålebeskyttelsesekspert
og
Vi bemærker, at Sundheds-og Ældreministeriet i § 15 og bemærkningerne hertil
på side 80 – 84 lægger op til at den medicinsk-fysiske ekspert skal have en
højere uddannelse end strålebeskyttelseseksperten i forhold til uddannelse
indeholdende fysik. Det bemærkes at en medicinsk-fysisk ekspert vil kunne
udfylde rollen som strålebeskyttelsesekspert i en ikke-medicinsk virksomhed,
men ikke omvendt. Det fremgår af direktivets artikel 84, stk. 3. at opgaven, som
3
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
strålebeskyttelseskoordinator kan varetages af en strålebeskyttelsesekspert.
For virksomheder med både en strålebeskyttelsesekspert og medicinsk-fysiske
eksperter fremgår det af både artikel 82 og 83, at disse bør samarbejde når
relevant. I
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvorvidt det er muligt eller omvendt
frarådes, at rollerne som strålebeskyttelsesekspert og medicinsk-fysisk ekspert
i en medicinsk virksomhed kan udfyldes af én og samme person med
tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. Det bør derfor fremgå klart, at
dette er muligt. Hvis ikke kan konsekvensen for meget små virksomheder
(typisk hospitalsafdelinger) være, at der skal ansættes en ekstra person alene
på baggrund af denne deling af opgaverne. Heri ligger en øget driftsudgift for
regionerne.
For samme afsnit på side 30 står: ”Strålingsansvarlige
fysikere varetager
allerede i dag i høj grad strålebeskyttelsesekspertfunktioner i forbindelse med
medicinsk anvendelse af ioniserende stråling. Funktionsområdet for
strålingsansvarlige fysikere - i dag benævnt hospitalsfysikere – omfatter udover
aktiv deltagelse i medicinsk anvendelse af ioniserende stråling også
kvalitetssikring, optimering og udvikling af procedurer og metoder til
beskyttelse af patienter, arbejdstagere og personer i befolkningen. De
strålingsansvarlige fysikere, der i dag er tilknyttet stråleterapi og
nuklearmedicinske afdelinger på danske hospitaler, forventes derfor at ville
kunne varetage hovedparten af de funktioner, der efter direktivet kræves
varetaget af en strålebeskyttelsesekspert.”
Ud fra beskrivelser øvrige steder i lovforslaget må det være en fejl, at
hospitalsfysikere inden for diagnostisk radiologi ikke er nævnt her.
Hospitalsfysikere i diagnostisk radiolog varetager i dag alle former for
undervisning i strålebeskyttelse og teknisk funktionalitet, rådgivning og
dosisberegninger inden for diagnostik med røntgenstråling og har i øvrigt
samme omfang (og ligeværdig) uddannelse som hospitalsfysikere specialiseret
inden for nuklearmedicin og stråleterapi. Hospitalsfysikere inden for
diagnostisk radiologi bør altså nævnes her.
Afsnit 2.6 Overvågning og måletjenster
Vi bemærker, at Sundheds-og Ældreministeriet i § 16 lægger op til at udnytte
kan-bestemmelsen i Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 41, stk. 2. 2. pkt, og at
Sundheds- og Ældreministeriet selv vurderer, at der vil være tale om en mindre
overimplementering af direktivet. Den tekniske regulering af den individuelle
dosisovervågning vil imidlertid ske i bekendtgørelsen om lægelig kontrol med
arbejde med ioniserende stråling. Danske Regioner vil derfor i forbindelse med
regeludvalget vedrørende bekendtgørelsen kommer med eventuelle
bemærkninger til det fremsatte bekendtgørelsesforslag.
4
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Afsnit 2.7 Ulykke, uheld og hændelser
I bemærkningerne fremsættes det, at på virksomheder med tilladelse til brug
af åben kilder, vil der altid forekomme mindre hændelser, som vil være under
en bagatelgrænse for underretning, hvis de ikke fører eller kunne have ført til
væsentlig bestråling eller forurening. Det står på side 36, at det er op til
virksomheden at vurdere, hvad der er væsentligt eller ej, men at alt uanset hvad
vil kunne bringes til Sundhedsstyrelsens kendskab i forbindelse med tilsyn.
Det er uklart, hvorvidt dette pålægger virksomhederne et registreringsansvar i
forbindelse med selv de mest ubetydelige hændelser, af hensyn til dette tilsyn.
Et registreringsansvar kan måske medføre en øget driftsudgift for regionerne.
Det er også uklart, i hvilken grad en hændelse skal vurderes til at kunne have
ført til en væsentlig bestråling som følge af et teoretisk scenarium. Der ses
derfor gerne, at det gøres eksplicit, at underretningspligten kun omfatter
scenarier, der realistisk kunne have ført til en væsentlig bestråling.
I sektion 2.7.3 side 35, som indledes med ”På denne baggrund og med det
formål […]” skal § 19 være § 18, og § 4 skal være § 5.
Afsnit 2.10 Gebyr
Det fremgår, at der fremover vil blive tale om betaling af et årligt beløb pr.
registreret strålingskilde. Af bemærkningerne på side 97-98 fremgår desuden,
at omkostningerne vil blive omlagt til at afspejle kildernes kompleksitet og
risiko.
Med omlægning af gebyrstrukturen for registrering og ejerskab af
røntgenudstyr mv. ændres der fra et engangsbeløb til en løbende årlig betaling.
Dette påfører en udgift til driftsbudgettet for udstyr, der afgiver stråling, og en
ukendt øget administrativ opgave for regionen.
Der indføres ligeledes en gebyrordning for ”Sundhedsstyrelsens tilsyns-,
rådgivnings- og bistandsopgaver”. Det er ukendt, hvordan det konkret vil
påvirke økonomien for regionerne – dog er det oplyst, at den samlede ramme
for gebyrøgninger på landsplan forventeligt er på 6,4 mio. kr.
Det er vigtigt at indførelsen af gebyrer ikke påvirker det nu veletablerede
samarbejde mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen negativt, og at
gebyrordningen bliver rimelig og gennemskuelig.
Afsnit 2.11 Klageadgang og straf
Regionerne finder det desuden bekymrende med en strafferamme til
sundhedsprofessionelle på op til 2 års fængsel for overtrædelse af loven om
strålebeskyttelse i lyset af, at der ofte vil være tale om teoretisk personskade
(risiko for skader) på et ufuldstændigt videnskabeligt grundlag, da det er viden,
som er genereret langt tilbage (under 2. verdenskrig). Præcisering af
underretningsgrænsen i afsnit 2.7 er desuden særlig vigtig, da denne er
5
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
underlagt muligt straffeansvar. Det skal derudover bemærkes, at det ligeledes
findes bekymrende, at Sundhedsstyrelsens afgørelser (§ 28) ikke kan ankes og
indbringes for anden administrativ myndighed.
Afsluttende bemærkninger
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget indeholder en væsentlig
gebyrstigning og andre afledte øgede omkostninger for regionerne, som
forventes kommer i særskilt økonomisk høring.
Venlig hilsen
Julie Flyger Kristensen
6
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0041.png
From:
Datatilsynet
Sent:
Mon,
16 Oct 2017 10:07:49 +0000
To:
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Cc:
Emil N. Rasmussen;'[email protected]'
Subject:
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse, Datatilsynets j.nr. 2017-112-0776
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Ved e-mail af 27. september 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet Datatilsynet om at
modtage eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse.
Datatilsynet forudsætter, at den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af
personoplysninger iagttages i forbindelse med eventuelle behandlinger af personoplysninger som
følge af bestemmelserne i ovennævnte udkast.
Udkastet giver herefter ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette høringssvar er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Ahang Faraje
Fuldmægtig, cand.jur.
Tlf.: (+45) 33 19 32 32
E-mail:
[email protected]
D
ATATILSYNET
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K
Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218
E-mail: [email protected]
,
Internet: www.datatilsynet.dk
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0042.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0043.png
mn.dk
uftsraadet.dk
tf.dk in
nganes.fo
envindingsindustrien
in
dingsindustrien.dk info.
eenpeace.org
dk
dk
fst.dk
in
cer.dk in
f.dk in
kt.dk lo
.dk dad
adl.dk
middelstyrelsen DKMA
mfvm mfvm.dk
k no
oah.dk nik
ikkb.dk
in
ilgasdenmark.dk
adl.dk pebl
enterstatningen.dk bang patientforeningen.dk
in
atientforeningen-danmark.dk pf
Sdk.dk pl
adl.dk pto
dk
graf.dk
.stm.dk sb
i.aau.dk
sper Danneris Lu
jl
ndheddanmark.nu
shk
ndhedskartellet.dk
ma.dk in
dlaegeforeningen.dk
b
skade.dk
in
st.dk trm
k ufm fm.dk in
dk
adl.dk
k
Cc:
Patrick Kofod Hol
um.dk
as Jull Sørensen
AN
um.dk
ob Krogh
jkr sum.dk
enschlæger
is.dk
Christi
lin
s.dk
ter de
dk
Kre
d
KR
st.dk
nne-So
m.dk
rtru
gaard
grb
dk
Louise Steine uun
LS
K
ilou Pehrs
DK
ine Mutanu
Jungersted
m.DK
Per Okkel
po
dk
Emne:
Høri
orslag til lov om ioniseren
yttel
st 26. oktober 2017
Til rette vedkommende
Se venligst vedhæftede:
-
-
-
Udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
Høringsbrev fra Sundheds- og Ældreministeriet
Høringsliste
ber 2017.
XW” ˆ hk
tkh h `qWak gQ gVX`qWak hs
” ˆ gV
r
SUukR
e k
Tr
ukRuUk
e
Ww Tr
pSm…R˜
e
W˜ W
Tr
SUukR
e
… Tr
SUukRh‚U
e VQ
Vuw˜ ihh s
hc T r
kR˜
e Uws hW˜ Vhak
Tr
SkXkRPh‚
e
ukRwIkw
e h™Vw” h XI
‰ Tr
XkRshI v
e Whsh” hV
Tr
kR“’
e
`€‘ haah Tr
R
e
– h • Tr
kR…†
e
kR€t‚
e U
tw † Tr
hWs V‰ Tr
sSUakRUak
T
sR `P
T
SI‡‡RQI
T
T
sSUWaR
T
uR
aRQI
T
sVwaˆIaR h‡
T
VwaRQI
T
sRkIk
T
ukR
Tr
h† T
QIRQW
ukRu
e VwU€a
kR X
T
T
QXswWRatwaVQt
T
SQa‚R
T
sRQ
T
X‚R…
T
‚RQI
T
R
T
Xaw‚R
T
sRkq `
T
QRQI
T
VRt
T
R
Tr
tsSwUtsRwUts
e
VR€w
T
sSakURakU
T
h gyx T
sR `
T
Q`R
T
`RQI
T
`RQI
T
VwvRQI
T
tRakIt
T
S`tR`t
T
SUuRUu
T
WgRts
Tr
VXqVhgRQI
e
cT
XaR QI
T
IRIaI
T
`XWIRWI
T
IRVUI
T
SQPIRQPI
Høringsmaterialet vil endvidere blive lagt ud på Høringsportalen d.d.
Med venlig hilsen
Emil N
Specialkonsulent, Afdelingen for Ældreområdet og
det Nære, Sammenhængende Sundhedsvæsen
Direkte tlf.
7226 9845
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
●
Holbergsgade 6
●
1057 København K
●
Tlf. 7226 9000
●
www.sum.dk
dk
xzyx vt
Frist for høringssvar er torsdag den
2
„ƒ€€‚€} }|{~}|{
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0044.png
Til Sundheds-og Ældreministeriet
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
’Fra oktober 2015 skal al regulering med direkte konsekvenser for erhvervslivet jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger træde i kraft på en af to fælles ikrafttrædelsesdatoer hhv. 1.
januar og 1. juli.’
Med venlig hilsen
Emilie Friberg
Fra:
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. september 2017 15:03
Til:
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet;
[email protected];
BM Postkasse;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Energistyrelsens officielle postkasse; 1-DEP Erhvervsministeriets
officielle postkasse;
[email protected];
1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST);
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1 - KFST Officiel
hovedpostkasse;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Lægemiddelstyrelsen
DKMA; Miljø- og Fødevareministeriets Departement; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS);
[email protected]; web@tf-
tandskade.dk; [email protected]; [email protected];
UFM FP DEP - UFM Departement;
[email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Patrick Kofod Holm; Andreas Jull Sørensen; Jakob Krogh; Mette Øhlenschlæger; Christine Federlin; Peter
Yde; Kresten Breddam; Anne-Sofie Fanøe; Gertrud Rex Baungaard; Louise Steiner Bruun; Marilou Pehrson;
Sine Mutanu Jungersted; Per Okkels
Emne:
Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26. oktober 2017
Til rette vedkommende
Se venligst vedhæftede:
†…
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
26. oktober 2017
1-DEP Høringer
u, 26
Oct 2017 12:37:08 +0000
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Emil N. Rasmussen
EMs svar: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0045.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0046.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0047.png
J.nr. 17/11694
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Idet vi henviser til e-mail af 27. september 2017 skal vi herved meddele, at udkast til forslag til lov om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) ikke giver Forbrugerombudsmanden
anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Gitte Albrecht Pedersen
Chefsekretær
Direkte tlf.: 4171 5092
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Fra:
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. september 2017 15:03
Til:
[email protected]; [email protected]; Arbejdstilsynet; [email protected]; BM Postkasse; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Energistyrelsens officielle postkasse; 1-DEP Erhvervsministeriets
officielle postkasse; [email protected]; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST); [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 - KFST Officiel
hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Lægemiddelstyrelsen
DKMA; Miljø- og Fødevareministeriets Departement; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; [email protected];
Œ‹Š‰ˆ‡
—• –•” “’Š ‘ Ž‰
From:
Sent:
To:
Subject:
oktober 2017
1 - KFST Forbrugerombudsmanden
:06:04 +0000
Emil N. Rasmussen;DEP AELSAM Kontorpostkasse
SV: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0048.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0049.png
Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde os til forslag til lov
om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for
at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Sine Jensen
Seniorrådgiver, sundhedspolitik
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7737 / [email protected] /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Vær med i kampen. Bevar forbrugernes stemme. Skriv under
her.
Fra:
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. september 2017 15:03
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Vagn Jelsøe;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Lægemiddelstyrelsen DKMA;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Patrick Kofod Holm; Andreas Jull Sørensen; Jakob Krogh; Mette Øhlenschlæger; Christine Federlin; Peter
Yde; Kresten Breddam; Anne-Sofie Fanøe; Gertrud Rex Baungaard; Louise Steiner Bruun; Marilou Pehrson;
š˜™ ˜
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
oktober 2017
Pi
ild
Thu, 26
Oct 2017 09:18:49 +0200
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Emil N. Rasmussen
SV: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0050.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0051.png
From:
lf Larsen
Sent:
Thu, 26
Oct 2017 19:53:16 +0000
To:
DEP AELSAM Kontorpostkasse;Emil N. Rasmussen
Subject:
Vedr. sagsnr.: 1601484 – høring over udkast til lov om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
Sundheds- og ældreministeriet har den 27. september 2017 sendt udkast til ny strålebeskyttelseslov i
høring hos FORCE Technology.
FORCE Technology har bemærkninger til følgende to områder:
Begrænsning af prøvelsesadgangen
Øget omkostningsniveau
Bemærkninger angives nedenfor, derudover har FORCE Technology ikke yderligere bemærkninger til
udkastet til ny strålebeskyttelseslov.
Ad begrænsning af prøvelsesadgangen.
Det fremgår af de gældende love om radioaktivitet og røntgen, at Sundhedsstyrelsens afgørelser kan
påklages til sundhedsministeren. Det fremgår af det nye lovforslag til strålebeskyttelseslov, at afgørelser
truffet i henhold til loven ikke skal kunne indbringes for en anden administrativ myndighed. Af
bemærkningerne fremgår det, at borgere og virksomheder stadig har adgang til at indbringe sagen for
Folketingets Ombudsmand eller den samlede afgørelse for domstolene.
Såfremt der klages til Folketingets Ombudsmand, kan Folketingets Ombudsmand i en del tilfælde vælge
ikke at behandle sagen yderligere. Hverken borgere eller virksomheder har således et retskrav på at få
prøvet sin sag for Folketinget Ombudsmand. Adgangen til en prøvelse af Folketingets Ombudsmand er
derfor ikke en reel rekursmulighed og bør derfor ikke tages i betragtning i forbindelse med forslaget om at
fjerne den administrative rekurs.
Lovforslaget nævner også borgernes og virksomhedernes adgang til at få den samlede afgørelse prøvet for
domstolene. Domstolene vil prøve om afgørelser er lovlige og overholder de forvaltningsretlige principper,
men domstolene foretager alene en meget begrænset prøvelse af det forvaltningsretlige skøn. Det er
FORCE Technology’s opfattelse, at lovforslaget vil medføre, at borgerne og virksomhederne reelt bliver
frataget muligheden for at få prøvet skønnet i Sundhedsstyrelsens afgørelser.
Det klare udgangspunkt i dansk ret er, at borgere og virksomheder har ret til at få prøvet deres sag ved en
højere forvaltningsmyndighed, der kan omgøre forvaltningens afgørelser. Den administrative rekurs er
nødvendigt for at opretholde borgernes og virksomhedernes tillid til systemet og er med til at sikre
materielt korrekte afgørelser. Den administrative rekurs opfylder således en dobbelt funktion: Den giver
borgere og virksomheder mulighed for at få en sag bedømt én gang til, og rekursen er et led i styringen af
forvaltningen og fremmer ensartethed i forvaltningens virksomhed.
®£¥¤
tr
©¬¨  «ªå¦©   ¢¤ ¢
å
ž£
© © ¡¨ž § ¦¥¤ ¢
©©¬¨  «ª å  ­
£ ¢¡  Ÿ žœ
r
r
.: 1601484 – hørin
elsesl
›
il lov om ioniser
e str lin
telse
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0052.png
At afskære muligheden for at få
prøvet afgørelser for en anden administrativ myndighed har således store
retssikkerhedsmæssige konsekvenser og betænkeligheder, og der skal være tungtvejende hensyn for at
tage dette skridt.
At strålebeskyttelsesdirektivet stiller krav til at sikre faktisk uafhængighed mod uretmæssig påvirkning af
strålemyndighedens tilsynsfunktion, indebærer ikke et krav om, at den administrative rekurs til ministeriet
afskæres, idet en administrativ prøvelse ikke kan betegnes som en uretmæssig påvirkning af
tilsynsfunktionen.
Endvidere kan det forhold, at den faglige indsigt ligger i styrelsen ikke begrunde en så væsentlig
begrænsning af prøvelsen. Det gælder generelt for ministerierne, at den faglige ekspertise ligger i
styrelserne som forvaltningsmyndighed, men dette fører ikke til generelt at afskære forvaltningsretlig
prøvelse. Det ændrer ikke herved, at det i lovforslaget beskrives, at Sundhedsministeren i praksis alene
realitetsbehandler formalitetsspørgsmål og ikke Sundhedsstyrelsens strålefaglige vurderinger, der ligger til
grund for afgørelsen. Det forhold, at Sundhedsministeriet på nuværende tidspunkt har valgt at begrænse
sin prøvelse, er ikke et argument for, at ændre den lovfæstede prøvelsesadgang.
En ændring som den foreslåede kan føre til, at strålemyndighedens afgørelser ikke bliver prøvet, herunder
en vurdering af kriterier og afvejningen heraf, samt at styrelsens udøvelse af beføjelser til at pålægge
borgere og virksomheder byrder, f.eks. ved fastsættelse af afgifter og omkostninger, ikke kan prøves.
Endelig vil ministeriets mulighed for at sikre, at Danmark overholder strålebeskyttelsesdirektivet blive
væsentligt indskrænket.
FORCE Technology er derfor af den opfattelse, at den administrative rekurs skal bevares.
Ad øget omkostningsniveau.
Den nuværende gebyrstruktur hos Sundhedsstyrelsen vedrørende røntgen og radioaktivitet bliver omlagt til
en ny samlet og omkostningsægte gebyrstruktur, hvor kildens kompleksitet og risiko er bestemmende for
gebyrets størrelse. Det anføres, at den nye struktur vil være mere detaljeret, så den afspejler de relative
risici ved kilderne, ligesom en række af engangsgebyrerne vil blive omlagt til årsgebyrer, der tager højde for
de løbende udgifter til bl.a. tilsyn.
Anvendelsen af strålekilder, både strålegeneratorer og radioaktive kilder, er obligatoriske i udførelsen af
den ikke-destruktive prøvning, som harmoniserede europæiske standarder foreskriver til eftervisning af
overensstemmelse med væsentlige sikkerhedskrav ved fremstilling og reparationer af infrastruktur såsom
gasledninger, kedler i kraftværker, raffinaderier, offshore og andre stålkonstruktioner.
Især til de her nævnte områder anvendes relativt kraftige mobile strålekilder, der forudses ramt særligt af
det nye lovforslag til strålebeskyttelseslov. Fremstilling og vedligeholdelse af disse anlæg udføres af danske
leverandører i stærk konkurrence med både europæiske og internationale leverandører. Øgede
omkostninger til at løfte disse sikkerhedsforanstaltninger vil påvirke danske leverandørers
konkurrenceevne negativt.
FORCE Technology er af den opfattelse, at der ikke pålægges anvendelse af disse strålekilder yderligere
omkostninger i form af gebyrer eller afgifter.
Med venlig hilsen
Ulf Larsen
Divisionsdirektør
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0053.png
Inspektion & Prøvning
FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Tlf: 43 25 00 00
Direkte: 43 25 09 27
Mobil: 22 69 74 69
Skype for Business:
[email protected]
Fax: 43 25 00 10
e-mail:
[email protected]
www:
forcetechnology.com
*************************************************************************
This email and any files transmitted with it may contain confidential
information intended for the addressee(s) only. The information is not to be
surrendered or copied to unauthorised persons. If you have received
this communication in error, please notify us immediately by email at: [email protected]
*************************************************************************
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0054.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
23. oktober 2017
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse
Sundheds- og Ældreministeriet har ved skrivelse af 27. september 2017 anmodet om For-
svarsministeriets bemærkninger til udkast til lov om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse.
Forsvarsministeriet samt underliggende styrelser skal i den anledning bemærke følgende:
Af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3, Økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige, fremgår det, at
”Lovforslaget vil indebære mindre administrative
konsekvenser og omkostninger for de offentligt ejede virksomheder og institutioner, der
efter nye regler vil blive underlagt et nyt krav om tilknytning af en strålebeskyttelsesekspert.
Tilknytningskravet vil typisk gælde virksomheder og institutioner, der anvender højaktive
strålekilder med en høj grad af kompleksitet i anvendelsen og/eller med en betydelig risiko
for at udsætte patienter, arbejdstagere eller personer i befolkningen for større stråledoser.
Der vil være tale om relativt få offentlige institutioner såsom hospitaler, dele af Forsvaret,
samt diverse forskningsinstitutioner.”
Det lægges til grund, at Beredskabsstyrelsen vil blive omfattet af kravet om at tilknytte en
strålebeskyttelsesekspert, henset til styrelsens lejlighedsvise brug af radioaktive kilder. På
den baggrund foreslås det, at henvisningen til ”dele af Forsvaret” med fordel kunne ændres
til ”visse myndigheder inden for Forsvarsministeriets område”. Herved vil Beredskabsstyrel-
sen utvivlsomt være omfattet af formuleringen.
Med venlig hilsen
Nicklas B. Baumgarten
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0055.png
:
Hi
æfte
m
s medle
: Danske bioanalytikere, Dansk
Radiologisk Selskab og Radiografrådet
samt Dansk Tandplejerforening. Nedenfor er FTF’s generelle
kommentarer. FTF’s generelle kommentarer koncentrerer sig udelukkende om beskyttelsen af
arbejdstagere, mens kommentarer vedr. patienter, borgere m.fl., som udsættes for stråler, kan læses i
vedhæftede.
nerelle komm
rer om be
gere.
FTF hilser loven velkommen og er glad for at to gamle og forældede love moderniseres og sammenskrives
til én lov.
Generelt savner FTF, at udkastet afspejler bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljøloven er
grundlæggende en forebyggelseslov, som i sin essens er baseret på et forsigtighedsprincip, afspejlet i
Arbejdsmiljølovens § 1:
”Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.
Kurt Jakobsen skriver i sin bog
”Velfærdens pris” om forarbejderne til loven:
”Med begrebet ’et sikkert og sundt arbejdsmiljø’ mentes ikke
blot beskyttelse mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme i traditionel forstand, men ifølge
bemærkningerne til loven også et arbejdsmiljø, der er fri for påvirkninger, der både fysisk og psykisk kunne
virke skadeligt for helbredet på langt sigt uden at frembringe karakteristiske sygdomssymptomer”
(s. 376,
FTF’s understregninger).
Eksempler på, at Arbejdsmiljølovens § 1 er omsat i konkrete bekendtgørelser er bestemmelser om unødige
påvirkninger, som bl.a. findes indenfor støj og kemi. Nedenfor er gengivet bestemmelsen om støj fra
beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63
af 6. februar 2006): Ӥ
9.
Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet
for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske
udvikling”.
FTF mener at denne grundlæggende forståelse af, at arbejdsmiljøet skal følge med den sociale og tekniske
udvikling og bestemmelserne om unødig påvirkning er relevante set for i forhold til formuleringerne af
forslaget til strålebeskyttelseslovens § 5 og § 6:
§ 5.
Brug af strålekilder og stråleudsættelse må alene finde sted, hvis de sundhedsmæssige, økonomiske,
samfundsmæssige eller andre fordele ved brugen eller stråleudsættelsen opvejer ulemperne.
§ 6.
Brug af strålekilder og stråleudsættelse må alene finde sted, hvis sandsynligheden for og omfanget af
stråleudsættelsen, herunder antallet af stråleudsatte personer, holdes så lavt som rimeligt opnåeligt, under
hensyntagen til aktuel teknisk viden og økonomiske og samfundsmæssige faktorer.
Ó
ëê ÀÏÌ
À²²ÔÓ¾
IJ¾ ÅÌ Å ÐÆIJ¾ ÀÇ ÀÄÀ¾Ê»ÌÊ ÒÌ ÌÐ Ðʲ ²¾ºÓÇç РĺϾ¾Å»ÊÄ�½Á ÀÒÄ Á ÄÀÇ
F f emsen
å lebe
ÄÀ »Ìʲº¾Ê»ºÅÄ̾Ò
ÙîâàóÜòßÙ ñÙ ÚÜâæÜîîðïâ
ÀÄÌÏ Ñº ²ÀÇÃÀ¿ÄºÇç ÄÀĺ²»ÀÒ ÌÓ ÄÀ ²
àæÞ äØ ãâà áà Ú
su
e
reministerie
ti
v
n
in
å lebes yttelse
e
lsesl
d
n
ÔÓ¾À¿ÀÐÆIJ¾ ÅÌ Å»ÊÐÆIJ¾ ÀÇ»ÀÄ
ÁÅ
ÌÊ ÒÌ ÏÌ Ê² źоÄÌÑ Ðʲ ĺϾ¾Å» Ä�½Á ¾ÎËÍË
i
ll
nise
ÊÉÈÇÄÆžÄÀàÁ²À¿¾
ttelse
±
�½¼ »º
¸¹´¸·µ ¶µ´³ ²±° ¯
ÙîÚÜ
ÜÛÚÙ Ø×ÖÕ
From:
Sent:
To:
Cc:
d
Subject:
rt
Nina Hedegaard
Thu, 2
19 +0000
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Emil N. Rasmussen;Mikkel Dalsgaard;Christi
tts h Hansen;Li
l
IJéè
Ä ÍË
ÜßÞÝ
ÁÇÀì
ÀÅÌË
Üí
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0056.png
Når vi taler om beskyttelse af arbejdstagere, hvor arbejdsmiljøloven jo dækker, er det uklart, om vi her har
at gøre med den samme forståelse af ”unødighed”, som i arbejdsmiljølovgivningen. I
arbejdsmiljølovgivningen bruges termen sociale udvikling, hvor der i forslaget om strålebeskyttelse bruges
termen ”økonomiske og samfundsmæssige faktorer”. Den konkrete tolkning i unødighedsbestemmelserne
i arbejdsmiljølovgivningen er groft sagt, at de økonomiske udgifter til at sænke udsættelsen for en skadelig
påvirkning ikke må være urimeligt høje set i relation til den beskyttelse som opnås. Og at det, hvor det er
teknisk muligt skal findes andre og mindre risikofyldte løsninger.
I arbejdsmiljølovgivningen gælder også de generelle forebyggelsesprincipper, som er en del af den danske
implementering af EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø. Principperne står i bilag 1 til bkg. om arbejdets
udførelse og er som følger:
Forhindring af risici.
Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
Bekæmpelse af risici ved kilden.
Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt
valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at
begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant
arbejde på helbredet.
5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken
forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og
påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel
beskyttelse.
9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
Principperne skal forstås som, at forebyggelsen altid skal starte ved 1, og hvis det ikke er muligt bevæger
man sig videre til 2 osv. Det er uklart, hvorvidt man i forslaget til strålebeskyttelsesloven har skelet til disse
principper, når vi taler om forebyggelse af arbejdstageres udsættelse for stråling.
1.
2.
3.
4.
På side 53 er anført at
” arbejdsgivers ansvar for sine arbejdstagere er uafhængig af om vedkommende samtidig er ansvarlig
igtelser om
er bl. . kr v om
or
for strålekilden og/eller dens brug.
Ar
e
e er orienteret om ioniser
rbe
rne er
ko
rbe
o
rbe
rne e
sisove
e
t
viler t
r
e
er e
sv rl or ki
g ens brug bl
kr
soner
rbe
orienteret om ioniser
e
elige
er
ko
rbe
sisove
ngen
k en ikke giver nle ning til en str
be
e eller
soner i
olkni
over
tte gr ser.
Uanset at kravene til den kildeansvarlige
virksomhed og til arbejdsgiveren i et vist omfang forekommer identiske, påhviler opfyldelsen af
kravene endegyldigt den respektive arbejdsgiveransvarlige eller kilde-/brugsansvarlige. Dette
forhindrer ikke parterne via kontrakt at aftale, hvorledes kravene opfyldes i praksis, blot de fortsat er
opmærksomme på, at det retlige ansvar ikke herved flyttes.”
D
Denne formulering er utilstrækkelig i forhold til det ansvar, som pålægges arbejdsgiverne, jf.
arbejdsmiljølovgivningen. Hvor ”arbejdsgiveren
skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige
”(Arbejdsmiljølovens § 15).
�½
¥
f
ø
¡
ø
f
þ
÷
g
�½õù�½
þõ ô
üõ
e
üõù
f¡
ø ÷ö ü
f
þ
f
õø
 
õ
¡¡¥
ø ÷
g
õ
 ¢
÷
f
÷
 
ú
¡ f
ùÿ
ú�½ù
¢
ûü
ÿ÷
þ
f ¡
õ
¡¡ f
þ
¤
ÿ üõ õ÷
¡ f D
�½õ ÷
 
ú
i
÷õ
¤
õ÷ö
f ¡f  
ú
¡
õ÷õ�½ùõ
¡
ùúøø
¥¤
ø÷õ
h
÷�½
g
ø ù øúø
£
þ
õ ÷
¡ f D
üõ
¡i
õ þþõ
÷
fi
ø øü
 ¢
ü
¡
ø õ÷�½õ
üõ
D
�½õ ÷
 
ú
i
÷õ
¤
üõ÷ö
f
üõ÷
D
üõ
e ¡ f
D
õ
úø
¡f F fF
÷ ÿ �½õ÷
 
þ ùú
f
�½
f
ü ÷
D
�½õ ÷ ÷�½õ
f
ûø
 
ú
h¢e
õ
¦ F
÷õ ù
¢
ûü
ÿ÷
¡
ùúü
2h
õ ô ü
õù
f¡
ø÷ö
f ¡ f
ù
D
üõ ÷
 
ú
i
÷õ
¤
õ ÷ö
f ¡f  
ú
¡
õ÷õ�½ùõ
¡
ùúøø
¥¤
ø ÷õ
h
÷�½
g
ø ù ø úø
£
þ
õù
f¡
ø ÷ö
f ¡ f D
üõ
¡i
õþþõ õùú
 
õ÷
fi
ø øù�½ú
 ¢
ü
¡
ø õ÷�½õ
üõù
f¡
ø ÷öõ ôü
f
õ�½ù
¡ f
þ õùü
2
ø
¡ f
f
f
¡¡f
þ
 e
üÿþ ø�½õüõ ûúùø÷öõô
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0057.png
Derudover kan lovudkastet
på flere andre måder med fordel sikre en integration med
arbejdsmiljølovgivningen. Det vil både være til gavn for arbejdstagere og arbejdsgivere.
Som eksempel skrives der på side 62 om § 6 følgende om sikkerhedsvurderinger:
” Bekendtgørelserne vil f.eks. omfatte krav om patientspecifik optimering af stråleudsættelsen ved
medicinsk bestråling og mere generelle krav til udarbejdelse af sikkerhedsvurderinger tilpasset
virksomheders art og omfang, når der planlægges brug af ioniserende stråling. Sikkerhedsvurderinger
medvirker til at identificere og dimensionere de nødvendige strålebeskyttelsesforanstaltninger bl.a.
vha. dosisbindinger, og Sundhedsstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen kunne stille krav til indhold
og omfang af sikkerhedsvurderingerne.”
Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om arbejdspladsvurderinger, hvor alle forhold, som kan udgøre en
risiko for ansattes sikkerhed og sundheds skal vurderes og handles på. Det vil give rigtig god mening, at der
i strålebeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser tages stilling til dette forhold, og at det
eksempelvis nævnes, at sikkerhedsvurderinger for patienter og andre borgere, som udsættes for
ioniserende stråling integreres med virksomhedens arbejdspladsvurdering. Dette vil kunne lette den
administrative byrde og det dobbeltarbejde, som virksomhederne vil opleve. Helt konkret kunne der f.eks.
arbejdes med en formulering om, at sikkerhedsvurderingen skal samtænkes med virksomhedens
arbejdspladsvurdering.
Ovennævnte områder er eksempler på, at arbejdsmiljølovgivningen ikke i tilstrækkelig grad synes indtænkt
i lovudkastet. Der er dog ikke tale om en udtømmende gennemgang.
På baggrund af ovenstående er det uklart, om og hvordan lovforslaget er vurderet med arbejdsmiljøfaglige
briller og sat i relation til arbejdsmiljølovgivningen.
Venlig hilsen
Nina Hedegaard
Konsulent
f:
3
- Mobil: +45 51 68 02 61 - E-mail:
[email protected]
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
f:
00 - CVR:
E-mail:
[email protected]
-
www.ftf.dk
Fra:
Nina Hedegaard
t:
25. oktober 2017 15:25
:
Nina Hedegaard <[email protected]>
Høringssvar stråling
Venlig hilsen
Nina Hedegaard
Konsulent
f:
3
- Mobil: +45 51 68 02 61 - E-mail:
[email protected]
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
f:
00 - CVR:
E-mail:
[email protected]
-
www.ftf.dk
 R¨¨P©
R  © Q QQ ¨RC
 © Q QQ ¨RC
 R¨¨P©
R  © Q QQ ¨RC
 © Q QQ ¨RC
" !i
– – –
– – –
ƒ
§„
§„
§„
§„

 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0058.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0059.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0060.png
Med venlig hilsen
John Johannessen
Administrativ kontorleder
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Tel: +298 201200
Fax: +298 201220
E-mail (journal):
[email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
Til:
Justitsministeriet ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Statsministeriet
([email protected]), Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
info@patientforeningen-
danmark.dk
([email protected]), Beskæftigelsesministeriet( + henvendelser til
Henrik Dam Kristensen MF ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Forsvarsministeriet ( +
henvendelser til Nicolai Wammen MF ([email protected]), 'regioner' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), 'Datatilsynet'
([email protected]), 'Kommunernes Landsforening' ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), 'FTF' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), 'FOA'
([email protected]), 'Akademikernes Centralorganisation' ([email protected]), 'DI' ([email protected]), 'Dansk Erhverv'
([email protected]), 'Da' ([email protected]), 'Dansk Byggeri' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Lægemiddelstyrelsen DKMA ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Marilou Pehrson ([email protected]), Louise Steiner Bruun ([email protected]), Gertrud Rex Baungaard
([email protected]), Jakob Krogh ([email protected]), Per Okkels ([email protected]), Sine Mutanu Jungersted
([email protected]), Anne-Sofie Fanøe ([email protected]), Mette Øhlenschlæger ([email protected]), Andreas
Jull Sørensen ([email protected]), Patrick Kofod Holm ([email protected]), Kresten Breddam
([email protected]), Peter Yde ([email protected]), Christine Federlin ([email protected])
Emil N. Rasmussen ([email protected])
Cc:
Fra:
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0061.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0062.png
From:
Elisabeth Simonsen
Sent:
Tue
2017 10:
0 +0000
To:
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Cc:
Emil N. Rasmussen;1-DEP Høringer
Subject:
mærkning til høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling
og
strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)
) ('$
&%y $ #
0f
nce- og Forbrugerstyrelsen har den 27. september 2017 modtaget Sundheds- og
Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
(strålebeskyttelsesloven)
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig
konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som
konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har styrelsen ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Elisabeth Simonsen
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5081
E-mail [email protected]
7665431u
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0063.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0064.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0065.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0066.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Att.: Emil Niragira Rasmussen
Søfartsstyrelsens høringssvar til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Sundheds- og Ældreministeriet har ved mail af 27. september bedt Søfartsstyrelsen om bemærkninger til
forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
Søfartsstyrelsen har intet at bemærke.
Med venlig hilsen
Anders V Kristensen
Skibsteknisk Konsulent
Søfartsstyrelsen
Maritim, Regulering og Jura (MRJ)
Dir. tlf.: 72 19 61 68
Mobil:
91 37 61 68
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
Tlf.:
Fax:
Web:
72 19 60 00
72 19 60 01
www.sofartsstyrelsen.dk
Fra:
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS)
Sendt:
27. september 2017 15:10
Til:
Direktionssekretariatet (DIS)
Emne:
VS: Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26. oktober 2017
Fra:
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. september 2017 15:03
BA@ 9 8
HG
Et
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
oktober 2017
Anders Viborg Kristensen
Tue
2017
06:30:28 +0000
Emil N. Rasmussen
nas Thor Straten
: Høring - Forslag til lov om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse - Frist 26.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0067.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0068.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0069.png
~orenin~en
Sundheds­ og Æ
ldreministerjet
Afdeling f. Æ
ldreomr~det og det Næ Sammenhæ
re,
ngende Sundhedsvæ
sen
[email protected]
[email protected]
Tandlæ
geforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.:
70 25 77 11
Fax: 70 25 16 37
[email protected]
www.tandlaegeforeningen .dk
CVR nr. 21318418
Dato: 26. oktober 2017
Sagsbeh: MKU
E­maiI: [email protected]
Journal: hoering 82 2017
Vedr.: Høring
—
Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
Tak for det tilsendte høringsmateriale, som Tandlæ
geforeningen modtog den 28.
september 2017. Tandlæ
geforeningen har følgende bemæ
rkninger:
Tandlæ
geforeningen forventer, at en eventuel vedtagelse af lovforslaget om ionise
rende stråling og str~lebeskyttelse ikke vil indebæ øgede krav til dental røntgen.
re
Foreningen forventer endvidere, at de bekendtgørelser/vejledninger, som udarbejdes
efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget, vil indeholde krav, der svarer til de nu
væ
rende krav.
Derudover forventer Tandlæ
geforeningen, at tandlæ direkte kan overgå til de nye
ger
titler uden yderligere udgifter til videreuddannelse mv.
Tandlæ
geforeningen skal endvidere bemæ
rke, at en fast tilknyttet fysiker vil væ et
re
fordyrende tiltag, og at der i Danmark ikke er tilstræ
kkeligt mange fysikere til at va
retage opgaven.
Der er i lovforslaget beskrevet årlige gebyrer i stedet for de nuvæ
rende oprettelses
gebyrer. Disse årlige gebyrer forventer Tandlæ
geforeningen bliver holdt p~ et ni
veau, der ikke er højere end det nuvæ
rende. Tandlæ
geforeningen forventer desu
den, at alt er inkluderet i det årlige gebyr, således at der ikke er tillæ for ydelser,
g
som er forventet indeholdt i det årlige gebyr.
Tandlæ
geforen ingen forventer ligeledes, at de tandlæ
ger, der p~ lovens ikrafttræ
del
sestidspunkt allerede har betalt anmeldelsesgebyr, ikke også skal betale det årlige
gebyr.
Afslutningsvis skal det bemæ
rkes, at en ophæ
velse af bekendtgørelse 209 og 663 vil
medføre manglende muligheder for opslag vedr. kvalitetsstyring af fremkaldelse for
de tandlæ
ger, som har bibeholdt brugen af traditionelle film samt afskæ
rmning af
Side 1/2
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0070.png
rum. Tandlæ
geforeningen finder det meget vigtigt, at tandlæ også fremover kan
ger
benytte disse muligheder.
Freddie Sloth­Lisbjerg
Formand Tandlæ
geforeningen
•akim Lilholt
~m. direktør
Side 2/2
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0071.png
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0072.png
Side 2/4
Vedr. bemærkninger til lovens territoriale gyldighed
I øvrigt bemærker TBST, at det foreslås, at loven om ioniserede stråling og strå-
lebeskyttelse som udgangspunkt ikke kommer til at gælde for Grønland og Fæ-
røerne, men dog ved kgl. Anordning kan sættes i kraft for disse dele af Rigsfæl-
lesskabet. Indtil det evt. sker, vil Grønland dog være omfattet af bekendtgørelse
1179/2016 og dermed ovennævnte bekendtgørelses § 9, stk. 6. Det overvejes
også p.t. hos Færøernes Landsstyre, om Færøerne skal omfattes af bekendtgø-
relse 1179/2016.
Bemærkninger vedr. artikel 75, stk. 2 i strålebeskyttelsesdirektivet vedr. byg-
gevarer
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget s. 64, at medlemsstaterne i med-
før af artikel 75 i strålebeskyttelsesdirektivet skal træffe egnede foranstaltnin-
ger for byggematerialer, som kan afgive doser, der overskrider referenceni-
veauet. Der henvises til, at sådanne foranstaltninger blandt andet kan omfatte
særlige krav i relevante byggereglementer eller restriktioner for den forventede
brug af sådanne materialer.
Hertil bemærker TBST, at bygningsreglementet kan fastsætte regler om udfø-
relse, indretning og brug af bebyggelse blandt andet med hensyn til sundheds-
mæssige hensyn.
Bygningsreglementet kan imidlertid ikke fastsætte regler for byggevarer, som
bringes i omsætning, jf. strålebeskyttelsesdirektivets artikel 75, stk. 2.
Byggevareforordningen
TBST er ressortansvarlig for byggevareforordningen, der omfatter byggevarer,
der varigt indgår i et byggeri eller anlægsarbejde. Kravene til byggevaren følger
af byggevareforordningen og harmoniserede standarder udarbejdet i medfør af
forordningen.
Der skal udarbejdes en såkaldt ydeevnedeklaration, og byggevaren skal CE-
mærkes, hvis byggevaren er omfattet af en standard. TBST fører tilsyn med
dette.
Krav efter andre direktiver
En række byggevarer er også underlagt krav som følge af andre direktiver. Det
kan f.eks. skyldes, at byggevaren er sammensat af flere forskellige komponen-
ter, som hver især er underlagt forskellige direktiver.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0073.png
Disse krav, herunder tilsyn, hører under andre myndigheder fx Sikkerhedssty-
relsen og Arbejdstilsynet.
Særligt om REACH
Byggevarer kan også indeholde farlige kemiske stoffer omfattet af REACH-
forordningen.
Selve reguleringen og administrationen af REACH-forordningen hører under
andre myndigheder.
Hvis en byggevare er et stof eller blanding omfattet af REACH-forordningen,
skal der gives oplysninger (sikkerhedsdatablad) om indhold af farlige stoffer.
Det følger således af byggevareforordningens artikel 6, stk. 5, at de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 31 eller 33 i forordning (EF) (REACH-forordningen)
nr. 1907/2006, skal fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. TBST vil
i så fald i relevant omfang rette henvendelsen til relevante myndighed (Miljø-
styrelsen) for at lade dem vurdere REACH-oplysningerne.
Det fremgår også af præambel 25 til byggevarefor, at oplysningen om farlige
stoffer indtil videre skal begrænses til stoffer nævnt i art. 31 og 33 i REACH-
forordningen.
Det betyder, at andre stoffer mv. iht. EU-direktiver ikke er omfattet af disse
krav, hvilket fremgår af præambel 25 af byggevareforordningen. Det vil også
gælde gammastråling.
Konklusion vedr. byggevarer:
TBST har alene ressortansvar for byggevareforordningen og fører alene tilsyn
med kravene i byggevareforordningen, de harmoniserede standarder udarbej-
det i medfør heraf samt i relevant omfang, om der foreligger et REACH-
datablad (men ikke indholdet heraf).”
Side 3/4
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0074.png
Side 4/4
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0075.png
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Thomas Voigt Lund
Specialkonsulent
Jura og Internationale Forhold
Direkte telefon: + 45 7231 8664
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
Fra:
Emil N. Rasmussen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. september 2017 15:03
Til:
[email protected]; [email protected];
Arbejdstilsynet;
[email protected];
BM Postkasse;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Energistyrelsens officielle postkasse; 1-DEP Erhvervsministeriets
officielle postkasse;
[email protected];
1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST);
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1 - KFST Officiel
hovedpostkasse;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Lægemiddelstyrelsen
DKMA; Miljø- og Fødevareministeriets Departement; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS);
[email protected]; web@tf-
tandskade.dk; [email protected]; [email protected];
UFM FP DEP - UFM Departement;
[email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Patrick Kofod Holm; Andreas Jull Sørensen; Jakob Krogh; Mette Øhlenschlæger; Christine Federlin; Peter
Yde; Kresten Breddam; Anne-Sofie Fanøe; Gertrud Rex Baungaard; Louise Steiner Bruun; Marilou Pehrson;
Sine Mutanu Jungersted; Per Okkels
Emne:
Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse - Frist 26. oktober 2017
Til rette vedkommende
b bbba S` YXW
VUT S I
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
oktober 2017
Thomas Voigt Lund
Tue
2017 12:
DEP AELSAM Kontorpostkasse
Emil N. Rasmussen
Høring - Forslag til lov om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse - Frist 26.
 L 114 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1826035_0076.png