Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 30.11.2017).

Forhandlingen er åbnet.

Så skal vi have ro i salen, for nu begynder vi forhandlingen om L 114. Og den første ordfører, der får ordet, er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Vi skal have vedtaget et helt nyt lovforslag, en ny lov, hvor en stor del af indholdet i dag ligger i andre lovkomplekser. Det giver rigtig meget mening, og derfor vil jeg starte med at sige, at Socialdemokratiet støtter det her lovforslag.

Lovforslaget handler om strålebeskyttelse. Som der også står i overskriften, er det ioniserende stråling – andre vil måske kende det som radioaktiv stråling. Vi har det i vores samfund steder, hvor det er nødvendigt. Hovedparten af den radioaktive bestråling bliver brugt i vores sundhedsvæsen, hvor det hjælper patienter, så man kan få stillet en diagnose og givet den behandling, der er nødvendig. Men vi bruger også ioniserende eller radioaktiv stråling visse steder i vores industriproduktion.

Det, der er afgørende, og det, der er årsagen til, at man skal have en lov på området, er, at der er en farlighed forbundet med radioaktiv stråling. Det tror jeg de fleste er bekendt med. Dem, der har oplevet en behandling på sygehuset, ved også, at der bliver truffet foranstaltninger i forhold til beskyttelse for både personalet og de patienter, der skal have bestrålingen. Og derfor fremgår det også af lovforslaget – og der er egentlig ikke ændret noget på det område – at brugen af strålekilder og den stråleudsættelse, man får, alene må finde sted, hvis de sundhedsmæssige, økonomiske, samfundsmæssige eller andre fordele ved brugen af strålingsudsættelsen opvejer ulemperne. Det er et rigtig, rigtig vigtigt princip, og det er også noget af det, vi har bundet os til i internationale aftaler, og også det, der ligger i forhold til det direktiv, som bliver en del af det her lovkompleks, som vi skal have implementeret, altså at vi skal tage alle de hensyn, der er nødvendige i forhold til bestråling.

Men vi samler det altså i et nyt lovkompleks. Vi tager elementer fra gamle lovgivninger – en lovgivning om røntgenstråling helt tilbage fra 1930, en anden er lov om radioaktive stoffer fra 1953 – og nu bliver det hele puttet ind i en ny samlet lovgivning. Det giver en rigtig fin modernisering, og det gør også, at det er til at håndtere, både politisk og administrativt, fremover.

I forhold til det, jeg nævnte med, at man altså hele tiden skal være sikker på, at der er den rigtige berettigelse til, at man bruger bestråling, vil jeg sige, at der på samme måde også er krav, og der bliver hele tiden stillet krav, til optimeringen, i forhold til at det omfang, man bliver udsat for bestråling i, skal holdes så lavt som overhovedet muligt. Et andet utrolig vigtigt princip er, at dosis skal begrænses, og derfor er det også højt specialiserede funktioner, f.eks. i vores sundhedsvæsen. Så når man skal have en radioaktiv bestråling med ioniserende stråler, skal forbruget være så kontrolleret og så lavt som overhovedet muligt.

Lovforslaget her har været i høring. Der er ikke givet nævneværdig kritiske høringssvar. Der er et enkelt punkt om det, der også er et element i lovgivningen, netop at der skal inddrives et højere gebyr, fordi der bliver nogle udgifter forbundet med den her ændring, og de penge skal jo betales af dem, der gør brug af røntgenstråling eller ioniserende stråler. Og jeg har bidt mærke i, at Danske Regioner siger, at de forventer, at de skal betale mere, og vi ved jo godt alle sammen, hvor de penge skal komme fra – de skal komme her fra statskassen. Så det må jo være en implicit del af det.

Overordnet set vil jeg sige, at det er et godt lovforslag. Det giver en samling, og det giver en overskuelighed på området, og det fortjener et område som det her, hvor vi alle sammen skal have en årvågenhed med os. Jeg synes også, lovgivningen er fin, i forhold til at dem, der løfter de her opgaver, både i hverdagen, men også kontrolfunktionerne af det, ved, at nu henviser man bare til en enkelt lov, som dækker alt det, der er her, inklusive det, der er i direktivet fra EU. Og det er jo opgaver, som skal implementeres i dansk lovgivning.

Socialdemokratiet støtter det her lovforslag.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Da jeg skulle tage mappen med til det her lovforslag, blev jeg nødt til at tage halvdelen af papirerne ud, fordi det var meget omfattende. Det er et meget kompliceret lovforslag, men det omhandler jo noget, vi omgiver os med til daglig. Men samtidig synes jeg også, at det er noget, vi bliver nødt til at beskæftige os med. Og jeg har en del spørgsmål til lovforslaget.

Det er jo vigtigt og rigtigt, som ordføreren for Socialdemokratiet sagde, nemlig at det er to lovforslag – et EU-direktiv plus et gammelt lovforslag fra 1930 – som er slået sammen til det her lovforslag. Det handler om ioniserende stråling, som det hedder i strålebeskyttelsesdirektivet, og vi skal sikre, at man ikke får mere af den stråling, end godt er.

Vi ved jo, at meget af det får vi ude i naturen. Vi får det fra gasarten radon, og vi får det også fra røntgenstråler plus radioaktivt affald, og det er noget, som vi også en gang imellem diskuterer her oppe fra talerstolen.

Nogle af de ting, som man gør opmærksom på i nogle af de høringssvar, der er afgivet, er, hvordan man registrerer den dosis, som man får fra det, man arbejder med, altså hvilken røntgenbestråling man får. Der mener jeg vi mangler nogle svar fra ministeren om, hvordan vi sikrer, at patienter ikke får en overbestråling.

Det viser sig ved forskellige evidente undersøgelser, at f.eks. børn kan få stråleinduceret kræft af almindelige CT-skanninger. Men der er ikke rigtig nogen, der ved, hvor meget radioaktivitet og bestråling vi kan tåle som mennesker. Vi ved bare, at f.eks. børn tager mere skade af det end voksne mennesker. Det er derfor, man sikrer, at man ikke røntgenfotograferer børn lige så meget som ældre personer.

Derfor undrer det mig også, at da jeg spurgte ministeren om det radioaktive affald, som står på Esbjerg Havn, og som Mærsk er ophavsmand til, så fik jeg den besked, at hvis man kommer cyklende og punkterer lige ude foran tønderne, får man bare en dosis svarende til en millisievert, som man ikke kan blive syg af. Der mener jeg så bare ikke, at ministeren tager højde for, at vi her står med nogle tønder, der måske er gået læk. Og jeg ved da ikke, hvordan ministeren ville have det, hvis den, der kom cyklende, måske var et barn. For man kan jo ikke sige, at man bliver syg af det, eller at det er kræftfremkaldende på det tidspunkt, fordi der jo går mange år, før man bliver syg af det.

Det er en af grundene til, at vi prøver på ikke at lave så meget røntgenbestråling. Vi passer på børn. Vi har talt meget om det radioaktive affald fra Risø, og nu står vi altså med de her tønder på Esbjerg Havn. Og der håber jeg da, at det her strålebeskyttelsesdirektiv nu kan give nogle entydige retningslinjer for, hvordan en ophavsmand til radioaktivt affald skal sikre, at det ikke bare står og flyder i det fri, samt at der er nogle, der arbejder med det og ved, hvad man skal gøre ved det, i stedet for at det giver utryghed hos de borgere, som omgås det.

Samtidig mener jeg også, at man skulle kigge på det, som andre påpeger, nemlig at nogle af dem, som arbejder med røntgenudstyr, skal have et strålepas, fordi de arbejder der, hvor der netop er den her fare for at få for høj stråledosis, for ingen af ved, hvor meget vi kan tåle. Så kan det godt være, at man kan lave sjov med det. Og man kan sige, at det nu er godt pakket ind, uanset hvad det er, og nu passer vi godt på det, for så sker der ikke noget.

Jeg undrer mig også over et svar blandt høringssvarene, der netop påpeger, at når man kigger på, hvilket røntgenudstyr vi bruger på vores sygehuse, så siger man: Jamen hvis det er for dyrt at anskaffe sig det bedste, hvor man ikke får lige så meget effekt af det, jamen så er det prisen, man kigger på, ikke mængden af radiologisk stråling. Så jeg har nogle spørgsmål til det her lovforslag.

Som sagt er det meget komplekst, og der er mange sider af sagen. Vi ved ikke, hvad der kommer til at stå i bekendtgørelsen; det er det, jeg vil undersøge. Ellers er vi jo glade for, at der kommer et lovforslag på området, men der mangler måske lige præcis de ting, som gør den enkelte borger tryg.

Tak til fru Liselott Blixt. Vi går videre til fru Jane Heitmann, Venstre.

Hver dag bliver vi mennesker udsat for stråling. Det er helt umuligt at forhindre. Stråling kommer fra flere forskellige kilder, både de naturlige og de menneskeskabte. Vi skelner mellem ioniserende stråling og ikkeioniserende stråling. Den ioniserende stråling kommer f.eks. fra verdensrummet, fra røntgen og fra radioaktive produkter. Mens den ikkeioniserende stråling kommer fra f.eks. mikrobølgeovne eller mobiltelefoner. Den naturlige stråling kommer fra jordskorpen, fra radon og fra vores fødevarer. Noget stråling kan vi mennesker fint fornemme og mærke, f.eks. lys, mens der er anden stråling, vi umiddelbart ikke kan mærke. Tænk bare på de røntgenbilleder, som vi kender fra lægen eller tandlægen. Stråling, som vi ikke mærker, kan have fatale konsekvenser, hvis vi overeksponeres, så de levende celler og arvematerialet ødelægges.

Vi skal tage strålingsudfordringerne alvorligt, og vi skal beskytte os bedst muligt, men samtidig anerkende, at stråling kan være et vigtigt redskab inden for bl.a. det medicinske, forskningsmæssige og industrielle område. Det er afgørende, at vi har tidssvarende lovgivning, der beskytter den enkelte mod de alvorlige skader, som for meget eller uhensigtsmæssig stråling kan forårsage, uanset om man er patient eller man er ansat på en virksomhed, hvor der arbejdes med stråling.

Det er jo ikke, fordi vi ikke har en lovgivning på området, men der er sket en ret stor udvikling på området, siden gældende lovgivning blev til i 1930 og 1953. Så jeg tror faktisk godt, at vi med rette kan kalde den utidssvarende. Vi ved mere i dag, end man gjorde i 1930. Både videnskab og teknologi har jo rykket sig. Nu moderniserer vi og implementerer dele af det europæiske strålebeskyttelsesdirektiv.

Jeg har noteret mig det positive høringssvar fra Dansk Tandplejerforening, der bl.a. peger på vigtigheden af, at man fortsat kan anvende røntgen i forbindelse med diagnosticering. Det udgangspunkt deler vi i Venstre, så længe røntgen vurderes at være den bedste løsning for patienten frem for andre løsningsmodeller – et udgangspunkt, der naturligvis kan ændre sig med tiden, fordi den teknologiske udvikling hele tiden rykker sig og byder på nye behandlings- og diagnostiske muligheder, som patienten selvfølgelig skal have glæde af.

I Danmark har vi forpligtet os til at implementere strålebeskyttelsesdirektivets tre strålebeskyttelsesprincipper i dansk lovgivning inden den 6. februar 2018, og det betyder jo, at stråling skal være berettiget og optimeret. Doser til personer skal begrænses af fastsatte grænser, og doserne må ikke overskrides.

Nye krav kræver nye procedurer, og det udfordrer Sundhedsstyrelsen i forhold til den gældende gebyrstruktur, som langtfra dækker de faktiske udgifter. Der er brug for en bedre balance mellem et udført tilsyn og de faktiske udgifter og så den reelle opkrævning. Vi er fra Venstres side klar over, at der er mange høringssvar, der netop adresserer den problemstilling. Fremover vil det være strålekildens kompleksitet og risiko, der afgør, hvor meget der skal betales i gebyr. Kraftig stråling vil med det afsæt blive dyrere end strålekilder med lavere intensitet.

Selv om det i udgangspunktet altid er brandærgerligt, når noget bliver dyrere, så giver det set fra vores stol god mening, at gebyrerne følger udgifterne til den nye arbejdsbyrde for Sundhedsstyrelsen, der følger af det nye EU-direktiv. Samtidig er det væsentligt at pointere, at regioner og kommuner og relevante aktører, der påvirkes af den nye gebyrstruktur, så vidt jeg forstår, vil blive hørt ved udmøntningen af gebyrstrukturen på bekendtgørelsesniveau.

Vi kan fra Venstres side støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Mine foregående kollegaer har på fremragende vis redegjort for, hvad det er for et lovforslag, vi behandler. Anledningen er jo, at vi inden for det næste stykke tid skal have implementeret stråledirektivet i dansk lovgivning, og det har så givet anledning til, at man har gennemskrevet og moderniseret den lovgivning, som vi allerede har på området. På enkelte områder er der også tale om nogle små forbedringer, og derfor kan vi godt fra Enhedslistens side støtte det lovforslag, der ligger.

Jeg har et enkelt spørgsmål til ministeren. Socialdemokratiets ordfører var også inde på det, nemlig at lovforslaget her betyder en lille merudgift for staten. I og med at man må forvente, at der bliver flere gebyrer pålagt regionerne, så må vi jo gå ud fra, at det betyder, at man skal gennemføre det her DUT-princip, altså at staten på en eller anden måde skal udligne den udgift. Derfor har jeg et spørgsmål, der vedrører, hvor de penge kommer fra. Jeg tror også, det stod på den forhenværende finansministers skrivebord, hvilket man kunne se, når man kom ind til ham: Hvor skal pengene komme fra? Det er mit spørgsmål til ministeren, og kan det besvares her mundtligt i dag, vil det være fint. Ellers skal vi nok følge op skriftligt på det spørgsmål.

Tak til ordføreren. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Målet med det her lovforslag er dels at sikre, at strålebeskyttelse i Danmark lever op til internationalt anerkendte og aftalte krav, dels at samle eksisterende regler og beføjelser i én lov. Olie Gas Danmark har i deres høringssvar anført, at Danmark i størst muligt omfang skal undgå særregulering og tilordne sig fælles standarder om muligt, og kvitterer for, at dansk lovgivning nu på dette område forsøges indrettet parallelt med andre landes regulering og EU-direktivet. Lovforslaget giver således god mening i flere henseender, og Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Jeg har undervejs i forløbet være meget opmærksom på gebyrstrukturer og administrative byrder, og jeg kan se, at flere private aktører og ligeledes Danske Regioner har kommenteret dette i deres høringssvar. Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet vil den ændrede gebyrstruktur indebære en opjustering af gebyrsatserne, så de svarer til de nuværende omkostninger forbundet med Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opgaver, der følger af EU-direktivet. Det indebærer en samlet gebyrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Gebyrændringen er ifølge ministeriet en nødvendig forudsætning for, at Danmark kan leve op til direktivets krav til strålebeskyttelsesarbejdet, og ministeriet skriver videre, at de relevante aktører, som vil blive påvirket af de nye gebyrsatser, vil blive hørt i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets udmøntning af gebyrstrukturen på bekendtgørelsesniveau, ligesom der vil blive gennemført en høring af regioner og kommuner i forhold til de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Desuden har man justeret lovforslagets specielle bemærkninger til § 24 med en mere detaljeret beskrivelse af de forventede økonomiske konsekvenser af den foreslåede gebyrstruktur for henholdsvis offentlige og private betalere.

Gebyrændringen er således ifølge ministeriet en nødvendighed, og relevante parter vil blive hørt. Også dette har haft betydning for Liberal Alliance, når vi støtter forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Mine kolleger har udmærket redegjort for, hvad det her lovforslag handler om, nemlig at vi som mennesker konstant udsættes for stråling, og at nogle udsættes mere for det end andre, bl.a. dem, der arbejder med medicinske undersøgelser eller i erhverv, hvor der arbejdes med radioaktive stoffer. I det lovforslag, vi behandler nu, er der forbedringer, i og med at vi implementerer det her strålebeskyttelsesdirektiv, og derfor er vi også positive over for lovforslaget. Vi har også nogle spørgsmål, som vi vil stille i udvalgsbehandlingen, bl.a. om den her ændrede gebyrstruktur. Men jeg vil blot sige, at vi er positive over for lovforslaget og stiller spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Den her lov er en implementering af strålebeskyttelsesdirektivet, der er et såkaldt minimumsdirektiv. Det skal være implementeret i dansk ret senest den 6. februar 2018, og det er så det, vi gør med det her lovforslag. Med lovforslaget foreslås radioaktivitetsloven og røntgenloven ophævet og erstattet med én samlet lov. Lovforslaget indeholder de overordnede principper og rammer for beskyttelse mod ioniserende stråling i overensstemmelse med strålebeskyttelsesdirektivet, og Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF støtter også forslaget om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Som det allerede er sagt, er der først og fremmest tale om en sammenlægning af to allerede eksisterende love, som vi nu får samlet i en lovgivning på området. Jeg har noteret mig, at fagfolk bakker op om lovforslaget, om end der også stilles nogle kloge spørgsmål. Det handler både om sikkerhed, men også om penge. Jeg har noteret mig ud fra et svar, at regeringen prioriterer sikkerheden både for patienter, borgere og ansatte, og det er vigtigt for SF. Til gengæld udestår spørgsmålet om finansiering, som andre også har sagt, og jeg tænker, at ministeren nok kan komme et svar på det en lille smule nærmere enten i udvalgsbehandlingen eller i besvarelsen herfra. Men SF støtter som sagt forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi et lovforslag, som skal sikre, at vi får implementeret EU's strålebeskyttelsesdirektiv. Dermed får vi en mere tidssvarende lovgivning på strålingsområdet, hvor nyere teknologier og strålingsudstyr medfører, at vi er nødt til at få opdateret lovgivningen. Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået frem til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg svarer selvfølgelig gerne på de spørgsmål, der måtte være i relation til det, både i forhold til sikkerhedsperspektiverne for borgere og for medarbejdere, også nogle af de mere tekniske spørgsmål, der er. Men grundlæggende vil jeg egentlig glæde mig over, at det lyder til, at der her i salen er bred enighed om, at vi skal styrke og fremtidssikre strålebeskyttelsen i Danmark. Der er ingen tvivl om, som det også er fremgået af nogle af ordførernes taler, at der er tale om et meget teknisk og på mange måder også vanskeligt emne, og som også på nogle af områderne i høj grad forudsætter, at man sådan dybere fagmæssigt får gravet sig ned i det.

Ikke desto mindre er målsætningen med lovforslaget jo egentlig ganske simpel, nemlig at vi skal sikre, at strålebeskyttelsen i Danmark lever op til internationalt anerkendte og aftalte krav, samt at vi fremtidssikrer området ved at samle alle de eksisterende regler i én lov – beføjelserne tilsvarende. Og vi kan jo egentlig tolke det som et imponerende fremsyn, at to love, som er henholdsvis 87 år og 64 år gamle, har kunnet håndtere de udfordringer, vi står over for, indtil nu, desuagtet at strålebeskyttelsen og instrumenterne jo alt andet lige har ændret sig igennem de seneste mange årtier. Det er jo ikke et mål i sig selv, at en lov får lov til at bestå i en menneskealder, men jeg synes sådan set også, at det understreger, at vi på det her område har haft nogle rammer, som også trænger til en modernisering, og det er det, vi gør med det lovforslag, der ligger, hvor vi ophæver eksisterende regelsæt, men hvor vi jo så samtidig i vid udstrækning også viderefører gældende ret. Derfor vil lovforslaget umiddelbart heller ikke have nogen konsekvenser i forhold til beskyttelsesniveauet, kun positivt set i forhold til opdatering, og vi vil også sikre et fremadrettet og langsigtet fokus med de nye rammer, der nu etableres i forhold til også at sikre, at der bliver taget højde for, at Sundhedsstyrelsens stråleenheds redskaber kan håndtere fremtidige strålekilder, også de strålekilder, som vi måske slet ikke kender til i dag.

For at understøtte den målsætning tager lovforslaget afsæt i de tre grundlæggende princippet for strålebeskyttelse, som vi også kender i dag, nemlig berettigelse, optimering og dosisbegrænsning, og de udgør sådan set i fællesskab en stærk ramme for indsatsen, i dag, i dansk og i international sammenhæng, og vil sådan set også gøre det fremover. Og det handler jo i bund og grund om at sikre, at stråling bliver brugt, så nyttevirkningerne maksimeres og skadesvirkningerne minimeres, og den øvelse er sådan set også den, vi forsøger at videreføre med den fremtidssikring af lovgivningen, som vi står med i dag, og hvor vi jo for alvor også sikrer, at den stråling, som vi helt bevidst bruger i vores sundhedsvæsen, hvad enten det er hos tandlægerne, praktiserende speciallæger eller på sygehusene, bliver håndteret på en forsvarlig måde, både over for borgerne, men også over for de medarbejdere, der påvirkes af strålingen.

Nogle har spurgt om den nye gebyrstruktur, og vi mener, at der i lovforslaget bliver taget højde for brugen af stråleudstyr i sundhedsvæsenet. Den har udviklet sig betydeligt over de seneste år, og det kræver en større agtpågivenhed, og det kræver også en mere intensiveret form for indsats, både når vi kigger på tilladelserne, og når vi kigger på godkendelser og på tilsyn. Og i forhold til spørgsmålet om økonomi har vi lagt op til, at det skal holdes inden for den ramme, som Sundhedsministeriet samlet har, men det er klart, at det også kommer til at bero på en DUT-forhandling, ligesom det gælder for nogle af de her ting i forbindelse med vurderingen af, hvad de reelle omkostninger vil være på området. For det er rigtigt, at der ligger en ekstra udgift i forhold til at styrke beskyttelsesniveauet og tilsynsniveauet på det her.

Grundlæggende skal vi huske, at der er behov for et øget tilsyn med stråleudstyr i sundhedsvæsenet, og det er jo grundlæggende en positiv udvikling, fordi det er et udtryk for, at der er kommet mere udstyr på vores sygehuse og andre steder i vores sundhedsvæsen. Det er noget, som vores patienter har gavn af, fordi det sådan set afspejler, at en række af vores patienter har fået adgang til både mere avanceret udstyr og også udstyr tættere på, hvor de bor, og dermed også en mulighed for både en effektiv diagnostik og behandling, og det er med til at redde menneskeliv hver dag i vores sundhedsvæsen. Det vil være en fast og en vedvarende opgave at fastholde målsætningen om at sikre en høj standard på det her område, ikke mindst i lyset af den meget hurtige teknologiske udvikling på området, og derfor er det også vigtigt at lave en samlet og tidssvarende og opdateret lovgivning, så vi er rustet til at håndtere den opgave i tiden fremover til gavn og til sikkerhed for såvel borgere som medarbejdere, der arbejder i nærheden af udstyr, som har en ioniserende stråling.

Så jeg svarer som sagt selvfølgelig gerne på de spørgsmål, der er, og håber på, at vi kan afklare dem, så vi også kan få sikret en opdatering af lovgivningen inden for den tidsramme, som der jo er fastsat i forhold til forordningens krav.

Tak til ministeren. Der er i hvert fald foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg takker for ministerens svar på det her. Der var bare ikke noget svar til undertegnede i forhold til det radioaktive affald, som vi i et par år har set ligge i Esbjerg. I et svar til undertegnede skriver ministeren, at hvis man kom cyklende og punkterer ude foran Mærsk Olie, vil man blive udsat for en stråledosis, der ikke er ret stor. Og så tænker jeg: Ville ministeren være tryg ved, at hendes barn punkterede foran nogle tromler og gik over og legede med dem, hvis de var tæret igennem og der var udsivning af radioaktivt affald?

Ministeren.

Det affald på Esbjerg Havn, som vi taler om i forhold til Mærsk, er jo det såkaldte normaffald. Det er naturligt forekommende radioaktivt affald, som er et restprodukt af den olieudvinding, der har været i Nordsøen, og der er så nogle meget, meget lave radioaktive forekomster. Der har vi i dag et regelsæt, og det regelsæt skal selvsagt overholdes. Mærsk har i den konkrete sag fået en række påbud, som jeg synes de har været for langsomme til at overholde. Det påhviler de virksomheder, som har skabt normaffaldet – og det er i det her tilfælde Mærsk i forbindelse med deres olieproduktion – at betale for en ordentlig håndtering af det. Det skal de.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke har været nogen sundhedsrisiko, uagtet at Mærsk har været for langsommelige til at opfylde de påbud, de har fået. Det er klart, at de her regler skal være med til at sikre, at både barnet, der punkterer i vejkanten, og medarbejdere på Esbjerg Havn eller andre steder, hvor der håndteres normaffald, er tilstrækkelig beskyttede.

Spørgeren.

Jeg hørte ikke ministeren svare på, om hun ville være tryg ved, at hendes barn skulle lege med nogle tønder, der var tæret igennem. Det kan jeg måske få et svar på. Og så vil jeg selvfølgelig spørge, om den her lov, når den bliver gennemført, vil sikre en hurtigere reaktion for at hjælpe befolkningen i de områder, hvor man har radioaktivt affald.

Ministeren.

Man skal ikke lege med normaffald. Derfor er der krav til, at det skal være indhegnede områder, og i det her tilfælde står det i containere. Inde i containerne skal der være intakte tromler, tønder, og det er jo det, påbuddet har været om, altså at Mærsk ikke har levet op til kravene, og derfor har fået en række påbud. Jeg synes, de har været for langsommelige til at overholde påbuddene. Sundhedsstyrelsens vurdering i forhold til det er jo, at hvis det er opbevaret på en ordentlig måde, er der ikke nogen sundhedsrisiko. Og det er jo en vurdering, der netop bygger på, at det er meget lavradioaktivt affald. Det er også det, jeg har svaret spørgeren i spørgsmål 205, hvor der også peges på, at en flyvetur fra Tokyo til København på cirka 12 timer vil give en strålingsdosis på 0,06 millisivert, hvorimod man i 2 meters afstand fra hegnet i forhold til normaffaldet ved ophold i 1 time, mens man lapper sin cykel, vil få en strålingsdosis på 0,000006 millisivert, sådan for at få proportionerne med. Og det svarer jeg selvfølgelig gerne uddybende på, altså i forhold til hvad Sundhedsstyrelsens vurdering af risikoen er i relation til normaffaldet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.