Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 30.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg kan ikke se, at Socialdemokratiets ordfører er til stede. Så går vi videre til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget handler om at indføre en nemmere adgang til at installere et kapacitetsloft på gymnasier, som er meget søgte. Det gøres for at forsvare udkantsgymnasier imod udsultning, altså når de har svært ved at modstå konkurrencen fra større bygymnasier. Den slags større bygymnasier virker som en magnet på de unge, men de behøver ikke nødvendigvis at give en bedre uddannelse. Da det er i alles interesse, at der er tilgængelige ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder selvfølgelig almene gymnasier, i hele landet og ikke kun i byerne, er det godt at forsøge at forsvare de mindre udkantsgymnasier, og det her med at installere et kapacitetsloft er en af de måder, man kan forsvare de mindre udkantsgymnasier på.

Det ser vi meget positivt på, og derfor kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. I dag førstebehandler vi L 113, som skal give os nogle bedre muligheder for at sikre, at vores unge mennesker kan tage en gymnasial uddannelse, uanset hvor i landet de bor. Vi står nemlig over for, at der nogle steder er en række udfordringer, i forhold til at også de store gymnasier bliver magnet og tiltrækker – måske også unødigt – mange fra landdistrikterne. Og det her lovforslag handler altså om at sikre, at det ikke sker, ved at give ministeren en øget mulighed for at skabe de her kapacitetslofter.

Jeg tror, alle vi folketingsmedlemmer indimellem oplever – især tæt mod sommerferien, når de unge mennesker har fået at vide, hvorhenne de skal gå i gymnasiet – at der kommer et pres på os, når vi modtager henvendelser fra både forældrene og eleverne selv om deres utilfredshed i forhold til det gymnasium, de er blevet tilbudt. Med lovforslaget her sikrer vi, at vi ikke udvander de små gymnasier, og vi sikrer, at ministeren får nogle muligheder og et værktøj til bedre at kunne styre de her ting.

I Venstre og i vores regering vil vi et Danmark i bedre balance, et Danmark, hvor det ikke kun er attraktivt at bo og leve i de større byer, men jo også at leve og kunne uddanne sig i hele landet. Og jeg synes, det her lovforslag er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for på den her måde kan vi fortsat sikre, at man også kan have gymnasiale tilbud jævnt fordelt i hele landet. Og derfor støtter Venstre naturligvis også lovforslaget.

Tak for det. Er det hr. Jacob Mark? Nej! Det er Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, værsgo.

Tusind tak, formand. Det er meget forvirrende med alle de ordførere, der ikke er her, men det lykkedes jo alligevel til sidst.

Med lovforslag L 113 tager vi hul på at udmønte den store aftale om gymnasiernes fremtidige indretning, som blev indgået mellem syv partier i et rigtig godt samarbejde i juni 2016. Der er tale om et ganske teknisk lovforslag, må jeg indrømme, og jeg må derfor også indrømme, at jeg har haft lidt svært ved at forstå alle nuancer og detaljer i lovforslaget. Men efter at have rådført mig med diverse af mine ordførerkollegaer tror jeg, at jeg kan forklare lovforslaget ud fra to sager, og det er to sager, som tilfældigvis har noget at gøre med to byer, som jeg enten bor i eller har boet i, og som jeg holder meget af.

Den ene er Store Heddinge, hvor der er tradition for, at man går på Køge Gymnasium, og hvor der for nogle år siden skete det uheldige, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af nogle kapacitetsgrænser. De unge mennesker, som søgte ind på Køge gymnasium, måtte så gå på andre gymnasier, som det er væsentlig vanskeligere at nå frem til, og hvor der ikke er familietraditioner for at man går. Det var meget problematisk, og det får vi altså indirekte løst her, ved at det hjemler, at man kan lave bekendtgørelserne om. Det andet case er Ribe, hvor Danmarks ældste gymnasium – grundlagt i 1145 – ligger, men hvor der er en frygt for, at store gymnasier i nabobyerne vil tømme det her ikke så store, men traditionsrige gymnasium for elever, og det får vi altså så også mulighed for at gøre noget ved med lovforslaget her.

Begge dele giver jo rigtig god mening ud fra det hensyn, at der skal være gymnasier i landets tyndere befolkede områder, og at vi skal værne om de gymnasier, der er. Det er en pragmatisk løsning, det er udtryk for det arbejdende folkestyre, og det er jo noget, vi selvfølgelig kan bakke op i Liberal Alliance.

Tak for det. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Selv om det her er et forholdsvis lille lovforslag og af en ret teknisk karakter, har det alligevel været noget, vi har debatteret en del i Alternativet, fordi vi har været i tvivl om, hvordan vi skulle forholde os til det. Det har vi, fordi formålet sådan set er ædelt nok; det er en god hensigt at få fordelt de studerende, eleverne, bedre på de gymnasier, der ligger i en region, i byerne og uden om byerne. Så selve hensigten støtter vi. Men samtidig er det jo en centralisering af magten, og det er det jo ikke noget særlig liberalt forslag, kan man sige, af en liberal undervisningsminister, fordi man faktisk giver ministeren magten til at kunne sætte det her kapacitetsloft. Hvis man endelig gerne vil have, at der skal laves en anden fordeling, hvorfor lægger man så ikke kompetencen ud til regionerne, som jo i dag sidder i de her udvalg og fordeler eleverne, hvorfor er det ikke også dem, der ud fra en opgave, der går ud på at fordele eleverne noget bedre, får lov til at lave den fordeling? Det spørgsmål kunne man stille sig selv. Vi stiller os uforstående overfor, at det skal være en ministeropgave, og at man trækker den frihed, der trods alt ligger nu i regionerne til at lave den her fordeling, helt op på ministerniveau. Så vi ser det faktisk som et meget ikkeliberalt lovforslag, og derfor er vi egentlig meget kritiske over for det.

Der er også det problem, at det har økonomiske konsekvenser for de gymnasier, som får lagt et kapacitetsloft, og som ikke i dag har det samme loft. Det vil sige, at hvis ministeren går ud og siger, at nu lægger vi næste år et kapacitetsloft over de gymnasier, der plejer at have en stor andel af elever, får det helt konkrete økonomiske konsekvenser, og det synes jeg ikke der er taget højde for i lovforslaget, for hvordan vil man så vil imødegå de udfordringer, som det enkelte gymnasium møder der – særlig i de her tider, hvor regeringen også skærer i bevillingerne til gymnasierne? Så vi ser sådan set det her lovforslag som et plaster på et sår, der bløder af nogle andre årsager, og årsagerne til, at det bløder, er jo for det første, at man skærer på bevillingen til gymnasierne, så der ikke er særlig mange penge at gøre godt med. Det kan være en lille smule svært at gøre sig attraktiv som gymnasie i f.eks. landområderne, hvis der ikke er særlig mange penge at gøre godt med. For det andet er det også et plaster på et sår, som i vores optik stammer fra en gymnasiereform, hvor man har gjort det svært for gymnasierne at skabe nogle særlige profilstudieretninger, som måske kunne gøre, at man kunne tiltrække nogle af de mennesker, som i dag vælger de populære gymnasier inde i byerne. Hvis man ikke havde lagt den her begrænsning ind over antallet af studieretninger, ville der have været langt mere frihed til gymnasierne, også i landområderne, til at skabe nogle helt andre gymnasier, som havde nogle andre profiler, som kunne tiltrække nogle af de elever, der ellers ville vælge gymnasierne i byerne. Så på den måde er det her en helt anden udfordring, vi skal løse, end at lave en bemyndigelse til ministeren om at sætte et kapacitetsloft.

Jeg ved godt, det er en meget større opgave end bare et lille lovteknisk lovforslag, så vi kunne også sagtens stemme for og sige, at det er bedre end ingenting, men vi har valgt at stemme imod af principielle årsager, for vi gik også imod gymnasiereformen af nogle af de grunde, som jeg har nævnt her, herunder indskrænkningen i antallet af studieordninger. Så vi vil hellere friheden til gymnasierne fremfor den her centralisering af magten, og vi vil gerne, at man begynder at give gymnasierne nogle flere penge, så de kan gøre deres arbejde ordentligt igen. Tak.

Tak for det. Jeg har fået at vide, at SF dækker De Radikale, så vi går videre til hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi positive over for det her lovforslag om et kapacitetsloft på landets gymnasier. Lovforslaget er jo i sig selv et udtryk for en øget styring af de selvejende institutioner, og det er et tiltag, som SF hilser velkommen, fordi vi mener, at der er brug for en øget styring af selvejet. Jeg tror sådan set, vi alle sammen er enige om, at det er vigtigt, at de unge kan vælge de uddannelsestilbud, som de vil, at man kan vælge en eller anden form for vej, altså at der er et forskelligt og et meget varieret tilbud af uddannelser, der kan dække de unge.

Men jeg synes også, at selvejet har nogle konsekvenser, som vi er nødt til at tage politisk bestik af. Med det her forslag bliver det muligt at inddrage det fremtidige forventede kapacitetsbehov og ligesom tage højde for det, i forhold til hvor mange pladser der er, og hvordan fordelingen skal foregå, og jeg tror på, at det her lovforslag kan være med til at gøre den konkurrence, som er opstået på baggrund af selvejet, mindre usund, fordi der er en større grad af central styring. Jeg mener, det er værd at diskutere, om man skal indskrænke selvejet endnu mere. Det kan man gøre på mange måder. Jeg synes, det lige nu virker til, at der er en ret usund konkurrence mellem institutionerne, hvor det handler rigtig meget om at få så mange elever igennem som muligt og tiltrække så mange elever som muligt til lige præcis den institution, man har, fordi man ellers ikke kan få økonomien til at løbe rundt. Jeg synes egentlig, vi skulle bruge lidt af de erfaringer, vi har gjort os fra bevillingssystemet på de videregående uddannelser – hvor alle partier jo er med – og sige: Kan vi indrette et system, der bidrager mindre til masseproduktion og mere til kvalitet? Det vil kræve mere styring, og det synes jeg at det her lovforslag ligesom også peger henimod. Så det vil vi tage op på et senere tidspunkt i SF.

En anden ting, som er rigtig positiv ved det her forslag, er, at det løser Stevns-Faxe-udfordringen, som jeg kalder det, og det er ikke, fordi Stevns-Faxe er det eneste sted i Danmark, hvor man har de udfordringer. Det har man også i Vestjylland, og det har man også i Nordsjælland, og man har det sikkert også flere steder. Jeg kommer selv fra Køge, og det er derfor, jeg kalder det Stevns-Faxe-udfordringen. Der havde vi sidste år nogle elever, der, som hr. Henrik Dahl også nævnte, er vokset op i Store Heddinge eller i Faxe, hvor det er fuldstændig naturligt, at de både i forhold til infrastrukturen, i forhold til den vejledning, som folkeskolerne giver, hvis man vil på de almengymnasiale uddannelser, og i forhold til den måde, de unge agerer på, søger mod Køge – alle ved, at man, hvis man er dernedefra, søger derhen – men alligevel har det på grund af afstandskriteriet været muligt for elever, der enten bor i Solrød, Greve eller Ishøj, der har et væld af forskellige uddannelsestilbud, at komme forrest i køen til Køge, frem for eleverne fra Stevns og Faxe. Det synes jeg er urimeligt, for de har ikke nær så mange muligheder dernedefra. Med det her forslag følger der en bekendtgørelse, som giver mulighed for, at fordelingsudvalgene kan tage lokale særhensyn på baggrund af konkrete skøn, og det betyder, at man sandsynligvis konkret vil kunne løse Stevns-Faxe-udfordringen de steder i landet, hvor de måtte have den udfordring, og det er rigtig godt.

Jeg har også læst høringssvarene, og jeg synes, det er godt, at man har præciseret, at både regioner, regionsråd og institutioner kan gøre indsigelser over for det kapacitetsloft, som ministeren nu må lave. Jeg tror, det er vigtigt, at man har mulighed for at blive hørt ude lokalt, fordi man jo naturligvis som lokalt og regionalt valgt har den bedste viden om, hvad der er brug for i det lokale område.

Så vil jeg bare sige, at jeg synes, at det her forslag mangler at adressere den udfordring, der er, i forhold til at vi har nogle gymnasier rundtomkring i landet, som oplever at have rigtig mange elever med anden etnisk herkomst, især på Vestegnsgymnasierne eller den kendte Langkaerudfordring. Det sker jo, på baggrund af at vi har et system, hvor elever klumper sig sammen, og fordi fordelingsudvalgene ikke har de muligheder, som de skal have, for at kunne sprede eleverne på en ordentlig måde. Det er jeg ked af at man ikke tager højde for i det her forslag. Det har man jo lovet allerede for et år siden, så det skal vi have kigget på fremadrettet og få gjort noget ved. Men samlet set er det et rigtig positivt lovforslag.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her handler om principper for elevfordeling ved optagelse på de gymnasiale uddannelser. I 2016 og 2017 fik 95 pct. af eleverne på landsplan opfyldt deres førsteprioritetsønske ved fordeling til gymnasierne. Erfaringerne med de nuværende regler viser imidlertid, at der fortsat er udfordringer, herunder at tilgængeligheden til den almene studentereksamen og hf-eksamen bliver udfordret i visse udkantsområder. Det så vi bl.a. med eleverne fra Stevns og Faxe kommuner tidligere på året, der oplever det helt absurde, at de må rejse meget langt, fordi Køge Gymnasium er fyldt med elever, der bor tættere på.

Med lovforslaget her hjælper vi de elever, der kommer i klemme, fordi de bor længere væk fra gymnasiet end andre. Vi løser ikke alle problemerne med fordeling til gymnasierne, men vi når et stykke af vejen. For det er vigtigt, at vi i visse tilfælde, som i den sag med eleverne fra Stevns, giver mulighed for at dispensere fra afstandskriteriet for at imødekomme et mindre antal ansøgeres ønsker.

Konkret foreslås der bl.a., at den tidsmæssige begrænsning af kapacitetsloftet skal udgå. Fremover vil det i særlige tilfælde være muligt at fastsætte et kapacitetsloft uden at skulle afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.

På den måde giver vi undervisningsministeren en mulighed for at styre og sørge for, at der er geografisk fordelt kapacitet over hele landet, således at alle unge, uanset deres bopæl, har adgang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt i landet. Det Konservative Folkeparti kan støtte den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg skal starte med at beklage, at jeg kom for sent til behandlingen af lovforslaget, som jo er en udløber af den gymnasieaftale, som vi er meget glade for. Det er et lovforslag, som vil give undervisningsministeren mulighed for at fastsætte et kapacitetsloft for de gymnasiale uddannelser, og vi støtter lovforslaget. Med det her værktøj, der kan bruges til i højere grad at regulere de selvejende institutioner og sikre, at der er et bredt udbud af uddannelser i hele landet, tror vi, at vi tager et skridt i den rigtige retning.

Heldigvis får langt de fleste elever i dag opfyldt deres førsteprioritet, når de vælger gymnasium efter folkeskolen, og det er selvfølgelig godt. Men der er også udfordringer forbundet med den måde, som eleverne fordeler sig på i dag.

For det første ser vi en stigende opsplitning mellem land og by, ofte drevet af en ulige konkurrence mellem typisk de store gymnasier i byerne og de mindre gymnasier i landdistrikterne. Mange elever søger mod de store og attraktiv gymnasier tæt på cafeerne, selv om de måske bor tættere på et mindre gymnasium. Det er en udvikling, der på sigt truer udbuddet af uddannelsessteder uden for de større universitetsbyer.

For det andet ser vi en stadig større opsplitning mellem elever med udenlandsk baggrund og elever med dansk familiebaggrund. Det er særligt en udfordring omkring de større byer, hvor man efterhånden har gymnasier, hvor eleverne næsten udelukkende er fordelt efter deres families etniske herkomst.

I Socialdemokratiet er vi dybt bekymrede over begge tendenser, og vi ønsker at sikre et bredt og godt udbud af uddannelsesmuligheder i hele landet. Vi ønsker, at eleverne går i skole med hinanden på tværs af kulturelle og etniske skel. Derfor er der også behov for, at vi tager mere politisk ansvar for den her udvikling på gymnasieområdet, herunder elevfordelingen. Med kapacitetsloftet får vi et godt og vigtigt redskab. Bliver det brugt rigtigt, kan det være med til at sikre, at de store gymnasier ikke bare fortsætter med at udvide og bygge til og tiltrække de mest ressourcestærke elever, mens de øvrige gymnasier i lokalområdet langsomt bliver mindre og mindre. Kapacitetsloftet løser dog ikke alle udfordringer. Vi har brug for flere redskaber i værktøjskassen og for at se tingene i en sammenhæng, f.eks. med den investeringsramme, vi for nylig har vedtaget, og de politiske intentioner, vi har, om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse.

Endelig er det helt afgørende, at problemstillingen omkring den etniske fordeling bliver taget mere alvorligt, end den gør nu af regeringen, og at den bliver adresseret af os her i Folketinget. Vores opfattelse er lidt, at regeringen sidder på hænderne; at den har syltet den her sag i over et år, mens opsplitning mellem unge med dansk og unge med udenlandsk baggrund bare vokser og vokser. Derfor ønsker vi også, at der bliver indført nogle nye fordelingsprincipper, der kan bidrage til en bedre elevfordeling, hvor ingen gymnasier som udgangspunkt har mere end 30 pct. elever med udenlandsk baggrund. Det siger vi ikke, fordi elever med udenlandsk baggrund i sig selv udgør et problem, men fordi vi ikke vil have et parallelt uddannelsessystem, hvor elever med danske rødder går på nogle skoler, mens elever med forældre fra udlandet går på andre. Vi skal gå i skole sammen.

Lovforslag nr. L 113, som vi behandler i dag, er langtfra løsningen på alle udfordringer – slet ikke i forhold til den etniske elevfordeling. Men kapacitetsloftet kan være en del af løsningen, særligt i forhold til den geografiske balance, og derfor støtter Socialdemokratiet også lovforslaget, som det er fremlagt. Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke det sidste.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg skal beklage mit bidrag til forsinkelsen af punktet.

Fordelingen af elever og kapaciteten på de gymnasiale uddannelser reguleres i dag, i kraft af hele selvejekonstruktionen, i al for høj grad af økonomiske markedsmekanismer. Den måde, som pengestrømmen er reguleret på, har medført, at forholdet mellem uddannelsesinstitutionerne i al for høj grad bliver præget af en indbyrdes konkurrence i stedet for et samarbejde. Som taxametersystemet fungerer, bliver det helt afgørende for den enkelte uddannelsesinstitution at sikre sig så høj en andel af det samlede elevtal på de gymnasiale uddannelser som overhovedet muligt. Kan der tiltrækkes flere elever, giver det mulighed for udvikling og ekspansion, og omvendt kan et faldende elevtal medføre begrænsninger og indskrænkninger. Og det værste er sådan set, at de begrænsninger og indskrænkninger kan have en selvforstærkende effekt, hvis de f.eks. undergraver mulighederne for udbud af studieretninger og valgfag. Hele det grundlæggende problem, der er, med den her økonomiske markedsstyring af gymnasierne tager det foreliggende lovforslag ikke konkret fat om, men jeg vil sige, at det tager sigte på at afdæmpe nogle af de negative effekter, der er, af hele taxameterstyringen, og det synes vi er rigtig positivt.

Med den foreslåede styrkelse af kapacitetsstyringen bliver det muligt at dæmme op for en udvikling, hvor gymnasier i større byer ekspanderer og bare skruer deres elevtal op i et omfang, som får den afledte virkning, at mindre gymnasier – typisk gymnasier i landdistrikter – undergraves økonomisk, fordi de affolkes for elever. Det er utrolig vigtigt med en stærkere kapacitetsstyring, hvis vi skal sikre, at der findes – som det hedder i regeringens forslag – et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge overalt i landet. Jeg tror, at det er sådan, at hvis vi ikke begrænser markedsstyringen på området, vil det i nogle områder blive utrolig vanskeligt at fastholde lokale gymnasier. Og i forhold til at vi synes, at det er et problem i dag, kan man sige, at problemet vil vokse ganske betydeligt i de kommende år; det vil det, når de nye karakterkrav på gymnasieområdet træder i kraft og der formodentlig vil forsvinde – det er i hvert fald Undervisningsministeriets vurdering – 9 pct. af det samlede antal elever på de gymnasiale uddannelser, og yderligere forstærket vil det blive, når vi får det kraftige fald i ungdomsårgangene, som forudsiges at ville mindske antallet af unge i 16-19-årsalderen med 25.000, når vi når 2030.

Så Enhedslisten støtter intentionen i forslaget – ikke fordi vi mener, at det løser de grundlæggende problemer med kapacitetsstyringen på gymnasierne, men fordi vi synes, det er et skridt i den rigtige retning. Når vi bevæger os fra intentionen og ned i det konkrete forslag, vil jeg til gengæld sige, at vi undrer os over, at regeringen kun forholder sig til kapacitetsproblemet på de almene gymnasier og ikke på de to andre 3-årige gymnasieretninger. Hvis det er så vigtigt – som regeringens forslag antyder, og som vi jo i øvrigt er enige om – at vi sikrer, at der er en kapacitetsstyring på stx, hvordan kan det så være, at det ikke har nogen betydning for de erhvervsgymnasiale uddannelser? Vi synes, det er underlig inkonsekvent, og jeg vil derfor opfordre regeringen til, at man hurtigst muligt tager initiativ til at ændre reglerne for elevoptaget også på htx og hhx, så de bliver omfattet af nøjagtig de samme regler for koordinering, kapacitet og elevfordeling, som dem, der er og lægges op til for de almene gymnasier.

Et andet problem i lovforslaget er forslaget om, at undervisningsministeren skal kunne fastlægge et kapacitetsloft uden forudgående høring af de berørte uddannelsesinstitutioner og af regionsrådene. Udgangspunktet må naturligvis være – sådan forstår jeg også regeringens forslag – at kapacitetslofterne fastsættes i god tid, sådan at der er tid til en ordentlig og fornuftig lokal planlægning. Jeg vil også sige, at vi er åbne over for det synspunkt, at der i særlige tilfælde kan være en mulighed for ministeren til at agere meget hurtigt, men jeg synes, at det at åbne for en fuldstændig fjernelse af høringsretten både for uddannelsesinstitutionerne og for regionsrådene er uklogt, og jeg synes, at det er at gå for langt. Og jeg vil derfor kraftigt opfordre ministeren til at ændre den del af forslaget. Vi er sådan set indstillet på, at man kan operere med ganske korte høringsfrister, men helt at fjerne høringsretten for institutionerne og at fjerne den for regionsrådene – som vi jo mener, tror jeg, i fællesskab skal spille en central rolle i forhold til kapacitetsstyringen – synes jeg er at køre hele den lokale indflydelsesret over.

Som sagt støtter vi intentionen i forslaget, og jeg håber, at vi i løbet af udvalgsbehandlingen kan finde en fornuftig løsning på høringsspørgsmålet, og at vi kan få et tilsagn fra ministeren om, at regeringen er indstillet på at udvide bestemmelserne om kapacitetslofter til også at omfatte de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Tak. Og så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag om at udvide mulighederne for at fastlægge kapacitetslofter på de almene gymnasier. Da vi i gymnasieforligskredsen indgik en aftale om styrkede gymnasiale uddannelser den 3. juni 2016, blev vi enige om, at der i forlængelse af aftalen skulle fastlægges nye principper for elevfordelingen ved optagelse på de almene gymnasiale uddannelser. Dette lovforslag bidrager til håndtering af en af de udfordringer, vi har oplevet på elevfordelingsområdet, nemlig den, at tilgængeligheden til den almene studentereksamen og hf-eksamen blev udfordret i visse udkantsområder. Vi ser visse steder, at de unge foretrækker at søge mod gymnasier i de større byer frem for til det gymnasium, der ligger i deres lokalområde, og det kan have den konsekvens, at gymnasierne i de større byer vokser og derved udhuler elevgrundlaget i udkantsområderne, så det på længere sigt kan blive svært at opretholde almene gymnasiale udbud i nogle udkantsområder.

Først og fremmest betyder lovforslaget, at den tidsmæssige begrænsning i gældende ret for fastlæggelse af kapacitetsloft udgår, og i særlige tilfælde bliver det nu muligt at fastsætte et kapacitetsloft uden først at afvente indstillingen fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution. Desuden udvides anvendelsesområdet for bemyndigelsen til et kapacitetsloft. Det betyder, at et loft efter forslaget også vil kunne fastsættes med henblik på et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet.

Endelig præciseres det, at fastsættelse af et loft vil kunne ske både i forhold til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår og i forhold til det forventede kapacitetsbehov i det efterfølgende skoleår. Med lovforslaget styrkes mine og efterfølgende undervisningsministres mulighed for at sikre, at der er en gymnasial kapacitet geografisk fordelt over hele landet. Det vil betyde, at alle unge, uanset hvor de bor, har adgang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud. Tak for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag, om en problemstilling, som jeg ved optager os alle sammen. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.