L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 111 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. november 2017

Strafferetskontoret

Nynne Nytofte-Bæk

2017-731-0008

576161

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem)

Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2017 til den 3.

november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Dom-

stolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspo-

litiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Fore-

ningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Ad-

vokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Forenin-

gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Krimi-

nalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Lands-

foreningen af Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM, Offerrådgivnin-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

gerne i Danmark, Retspolitisk Forening, SAVN, Socialpædagogernes

Landsforbund og SSP-Samrådet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolsstyrel-

sen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Poli-

tiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk

Socialrådgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menne-

skerettigheder, KL, Offerrådgivningerne i Danmark og Socialpædagogernes

Landsforbund.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II.

Høringssvarene

Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolsstyrelsen,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Poli-

tiforbundet

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

Offerrådgivningerne i Danmark

anfører, at nogle ofre vil opleve det

krænkende at møde gerningsmanden, men har herudover ikke bemærknin-

ger til lovudkastet.

Østre Landsret

anfører, at det forekommer nærliggende at overveje, om

bestemmelsen med fordel kan udformes som et simpelt generelt forbud mod

ophold i eget hjem i sager om grov personfarlig kriminalitet fremfor en pligt

for retten til at træffe en sådan bestemmelse i de konkrete sager.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret på ny overvejet den mest hen-

sigtsmæssige udformning af lovforslaget. Navnlig i betragtning af, at be-

stemmelsen i retsplejeloven § 765 om surrogatfængsling er en hjemmelsbe-

stemmelse om, at retten i den enkelte sag kan træffe en konkret afgørelse om

en nærmere bestemt surrogatfængsling, har Justitsministeriet imidlertid

fundet det mest hensigtsmæssigt at foreslå, at et forbud mod ophold i eget

hjem også skal fremgå af rettens konkrete afgørelse. Som anført i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, vil det være tilstrækkeligt, at forbuddet

mod ophold i eget hjem fremgår ved en bestemmelse i rettens afgørelse om,

at sigtede skal tage ophold et andet sted, eksempelvis i egnet hjem eller in-

stitution. Kun i tilfælde, hvor afgørelsen om surrogatfængsling ikke i øvrigt

indebærer, at sigtede skal opholde sig et andet sted end i eget hjem, vil der

L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ved sigtelser for grov personfarlig kriminalitet fremover som noget nyt være

behov for særskilt at bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.

Advokatrådet

anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt noget betænkeligt

helt at afskære domstolenes mulighed for undtagelsesvist at træffe afgørelse

om surrogatfængsling i sager om grov personfarlig kriminalitet. Kompeten-

cen til at træffe afgørelse om surrogatfængsling bør således forblive hos

domstolene, idet alene domstolene har mulighed for – ud fra en samlet vur-

dering af alle sagens omstændigheder – at afgøre, hvorvidt det i situationen

kan skønnes forsvarligt at anvende surrogatfængsling. Det er efter Advokat-

rådets opfattelse vanskeligt lovgivningsmæssigt på forhånd at tage højde for

alle situationer, der kan forekomme. Der kan således forekomme tilfælde,

eksempelvis med et i øvrigt meget velfungerende ungt menneske, der i et

enkeltstående tilfælde muligt kan gøres ansvarlig for medvirken til grov per-

sonfarlig kriminalitet. I sådanne situationer kan det gøre ubodelig skade,

hvis den unge anbringes blandt mere garvede unge kriminelle og muligt ef-

terfølgende frifindes.

Advokatrådet anfører desuden, at lovforslaget harmonerer dårligt med straf-

fuldbyrdelseslovens § 78 a, hvorefter personer – der allerede er dømt – kan

udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk

fodlænke). Disse personer har, hvis de er på arbejdsmarkedet, ret til at tage

på arbejde og hjem med deraf følgende risiko for at møde en forurettet i lo-

kalområdet.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det er vigtigt, at domstolene be-

varer muligheden for at foretage et samlet konkret skøn af, hvordan vare-

tægtsfængslingens øjemed kan opnås ved den mindst indgribende foranstalt-

ning

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det fremgår af pkt. 2.1 i

lovudkastets bemærkninger, at anklagemyndigheden som udgangspunkt i

dag ikke nedlægger påstand om varetægtsfængsling i surrogat i eget hjem,

når der er tale om en sigtelse, der angår særlig grov eller farlig kriminalitet.

Instituttet finder derfor, at den foreslåede ændring af retsplejeloven, hvoref-

ter brugen af surrogatfængsling i sager, der omhandler personfarlig krimi-

nalitet, ikke skal ske i eget hjem, i praksis er overflødig set i lyset af, hvad

der allerede er gældende praksis i dag.

L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder anfører desuden, at Justitsministeriet i lo-

vudkastet ikke ses at have forholdt sig til proportionaliteten af den foreslå-

ede ændring, når denne sammenlignes med gældende ret om dømte perso-

ners mulighed for afsoning af fængselsstraf i eget hjem. Denne mulighed for

alternativ afsoning gælder for personer, der afsoner fængselsstraf for nogle

af de overtrædelser af straffelovens bestemmelser om grov personfarlig kri-

minalitet, som i lovudkastet udelukker brugen af surrogatfængsling i eget

hjem.

Når der i en sag om grov personfarlig kriminalitet er grundlag for vare-

tægtsfængsling, er det som anført i pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger stødende, at forurettede kort tid efter, at forbrydelsen blev be-

gået, kan risikere at møde en surrogatfængslet sigtet på gaden i lokalområ-

det. Dette gælder, selv om det i praksis kun er sket i enkelte tilfælde, at en

person er blevet surrogatfængslet i eget hjem i sager om grov personfarlig

kriminalitet. Den beskrevne situation er desuden forskellig fra, at foruret-

tede på et senere tidspunkt efter omstændighederne kan risikere at møde en

person, der afsoner på sin bopæl, hvorved også bemærkes, at afsoningen i

givet fald sker under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke).

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

opfordrer Justitsministeriet til at

få opgjort det nøjagtige antal af sager, hvor der hidtil er sket varetægtsfængs-

ling i eget hjem af personer, som har været sigtet for grov personfarlig kri-

minalitet. Det må ifølge landsforeningen formodes, at Københavns Kom-

mune, Døgnvagten, som lavede forsøget ”en kortere tid i varetægt”, kan be-

svare spørgsmålet.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget fra

Rigsadvokaten indhentet oplysninger om antallet af sager, hvor der er sket

surrogatfængsling i eget hjem. Rigsadvokaten har oplyst, at det ikke er mu-

ligt ved datatræk fra POLSAS/QlikView at udfinde antallet af personer, der

har været surrogatfængslet i hjemmet. Rigsadvokaten har derfor rettet hen-

vendelse til Københavns Politi, og Københavns Politi har på den baggrund

rettet henvendelse til Københavns Kommune, der har oplyst, at der siden 1.

september 2014 har været 4 personer under 18 år, der har været varetægts-

fængslet i hjemmet. Københavns Politi har desuden oplyst, at det ikke kan

udelukkes, at personer med bopæl i andre kommuner end Københavns Kom-

mune har været varetægtsfængslet i hjemmet. Rigsadvokaten er ikke bekendt

med eventuelle øvrige tilfælde af varetægtsfængsling i hjemmet.

L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at når der er tale om va-

retægtsfængsling, er der endnu ikke taget stilling til skyldsspørgsmålet, og

at varetægtsfængsling er det mest indgribende straffeprocessuelle indgreb,

der findes i retsplejeloven. Efter landsforeningens opfattelse harmonerer be-

grundelsen for lovforslaget - at det er ”stødende, hvis forurettede kort tid ef-

ter, at forbrydelsen blev begået, kan risikere at møde en surrogatfængslet

sigtet på gaden i lokalområdet” - ikke med, at grundlaget for varetægts-

fængsling i disse sager må antages normalt at være retsplejelovens § 762,

stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisikoen). Når fængslingen er sket af hensyn til ef-

terforskningen, er det ulogisk at anvende retshåndhævelsesbetragtninger til

at begrænse ordningen. Lovforslaget berører desuden unge mellem 15 og 17

år, der på grund af deres alder er en særlig sårbar gruppe. Der er i praksis

adskillige eksempler på unge, som på grund af varetægtsfængsling mister

tilknytningen til skolen, hvor de måske i forvejen har svært ved at følge med.

Det er hverken hensigtsmæssigt for den enkelte unge (f.eks. en 9. klasses

elev på 15 år) eller samfundet som helhed, hvis et skoleforløb ikke afslut-

tes.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det at være under uddannelse el-

ler i arbejde ofte er væsentlige faktorer, som kan bidrage til, at unge ikke

begår kriminalitet. En varetægtsfængsling kan derfor få store konsekvenser

for den unge, fordi risikoen for at miste sin læreplads eller måtte opgive en

uddannelse er ganske stor.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at lovudkastet i praksis vil sætte en

stopper for, at unge kan varetægtsfængsles derhjemme og dermed begrænse

muligheden for en kommunal indsats, som forebygger ny kriminalitet. Lo-

vudkastet vil øge risikoen for, at flere unge bliver tvunget ind i eller fortsæt-

ter deres kriminelle løbebane. Forskning viser bl.a., at en for indgribende

indsats overfor unge, der er i lavrisiko for at begå ny kriminalitet, kan med-

føre det modsatte resultat, en forstærket risiko. Samtidig vil unge, der i dag

ville have mulighed for at fortsætte deres uddannelse, efter lovudkastet være

i stor risiko for at måtte droppe ud af uddannelsen med en øget risiko for so-

cial deroute og kriminel løbebane til følge. Lovudkastet går dermed imod

forskning på området, der viser, at kontinuerlig uddannelse er afgørende for

at forebygge ny kriminalitet.

Socialpædagogernes Landsforbund

anfører, at domstolene fortsat bør

have mulighed for at tage den unges alder og livssituation med i betragtning

i vurderingen af varetægtsfængsling. I overvejelserne om brugen af surro-

gatfængsling skal indtænkes den særlige livssituation, som de unge, det

L 111 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

handler om, står i. De kan være i gang med at afslutte 9. klasse eller starte

på en ungdomsuddannelse. Her kan en surrogatfængsling i eget hjem være

med til at fastholde dem i uddannelse – som er en faktor, der har en fore-

byggende effekt i forhold til at gentage kriminalitet. Justitsministeriets egen

undersøgelse af effekten af straf og resocialisering viser, at mere indgri-

bende straffe i de fleste tilfælde ikke har nogen præventiv effekt og i nogle

tilfælde øger risikoen for ny kriminalitet. Socialpædagogerne har en bekym-

ring for, at lovudkastet vil øge risikoen for tilbagefald for de unge, som i

dag vurderes egnet til surrogatfængsling i eget hjem.

Forslaget er som nævnt ovenfor begrundet i hensynet til forurettede. Det vil

uændret være sådan, at personer under 18 år kan surrogatfængsles f.eks. på

en ungdomsinstitution. Forslaget er endvidere begrænset til grov person-

farlig kriminalitet, eksempelvis voldtægt, røveri og grov vold, og kan kun

forventes at få betydning i ganske få sager, jf. det, der er anført ovenfor ved-

rørende antallet af sager.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovudkastet vil betyde, at

domstolene helt afskæres fra muligheden for konkret at vurdere, hvorvidt

barnets personlige forhold, herunder barnets bedste, tilsiger, at varetægts-

fængslingen skal ske i surrogat i eget hjem. Instituttet bemærkes, at det

blandt andet følger af artikel 3 i FN’s Børnekonvention, at myndighederne

i deres arbejde altid skal sikre barnets bedste, og at det fremgår af konven-

tionens artikel 37, litra b, at fængsling af et barn kun må bruges som en

sidste udvej.

Der foreslås ingen ændringer i betingelserne for varetægtsfængsling efter

retsplejeloven § 762, og det vil således fortsat bero på domstolenes vurde-

ring i den enkelte sag, om en person under 18 år skal varetægtsfængsles.

Som nævnt vil det endvidere uændret være sådan, at personer under 18 år

kan surrogatfængsles f.eks. på en ungdomsinstitution, ligesom forslaget kun

kan forventes at få betydning i ganske få sager.

III.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-

satte lovforslag

1) tilføjet en lovteknisk begrundet overgangsregel i lovforslagets § 2,

stk. 2, og

2) fortaget redaktionelle ændringer i lovforslagets bemærkninger.