Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Bemyndigelse til at indgå aftale med Færøerne om danske og færøske regler om adoption).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det færøske Lagting har besluttet at overtage sagsområdet person-, familie- og arveret fra sommeren 2018. Herunder ligger også adoptionslovgivningen, og det er netop adoption, det her lovforslag handler om i dag. Lovforslaget skal sikre, at den gældende retsstilling i forhold til adoption fra andre lande opretholdes, også efter at Færøerne har overtaget sagsområdet. For at det kan ske, skal der indgås en aftale om det fremtidige samarbejde mellem Færøerne og Danmark, og lovforslaget skal lige præcis give den fornødne lovhjemmel til at indgå en sådan samarbejdsaftale mellem de to lande i rigsfællesskabet. Det kan Socialdemokratiet naturligvis støtte.

Jeg vil dog godt lige bemærke, at der i høringssvarene fra Adoptionspolitisk Forum og Adoptionstrekanten stærkt appelleres til, at man overvejer, hvorledes adoption i fremtiden bør ske, så man undgår, at børn bortadopteres på baggrund af forfærdelige forhold som tyveri, bortførelse, overtagelse m.v. Det er vi i Socialdemokratiet naturligvis enige i. Det er ikke det, som dette lovforslag handler om, men det må og bør der under alle omstændigheder tages hånd om på anden vis. Jeg skal hilse fra SF og give deres tilslutning hertil.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. L 11 er jo ændringer af adoptionsloven med henblik på at give ministeren bemyndigelse til at indgå aftale med myndighederne på Færøerne om danske og færøske regler om adoption. Dette lovforslag er en konsekvens af, at Færøerne til Olai den 29. juli næste år hjemtager sagsområderne person-, familie- og arveret, herunder altså også adoptionslovgivningen.

Selv om Færøerne formelt overtager adoptionsområdet, vil Danmark efter Haagerkonventionen fra 1980 fortsat være forpligtet til at føre tilsyn med færøske myndigheders behandling af internationale fremmedadoptioner. Derudover er det et færøsk ønske at fortsætte samarbejdet og den praksis i adoptionsnævnet at administrere en fælles venteliste for godkendte danske og færøske adoptanter, der ønsker at adoptere et barn gennem en såkaldt fremmedadoption.

Opretholdelsen af samarbejdet mellem færøske og danske myndigheder kræver en samarbejdsaftale mellem danske og færøske myndigheder. Det er en bemyndigelse til ministeren om at indgå sådan en aftale, vi skal tage stilling til. Forslaget har til formål at sikre et fortsat godt samarbejde mellem de kompetente danske og færøske myndigheder og hermed også sikre gode vilkår for børn, der kommer til Færøerne. Det kan vi fra Dansk Folkepartis side naturligvis bakke op om.

Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre kan også støtte lovforslaget, der er så fint beskrevet af de foregående to ordførere, i forhold til at lave den lovgivningsmæssige, tekniske tilpasning, der gør, at vi også på det her felt kan udvide samarbejdet, men også tage springet i forhold til at give bemyndigelsen videre til det færøske.

Så bliver der i høringsnotatet fremhævet en masse plusser – det glæder vi os over – og nogle enkelte minusser, som heldigvis bygger på noget, der ikke er omfattet af det, som lovforslaget går ud på, nemlig udelukkende i samarbejdets gode ånd mellem Danmark og Færøerne på det her felt at give dem yderligere beføjelser, når vi taler om adoption. Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Det er Enhedslisten, men jeg tror ikke, der er nogen fra Enhedslisten. Vi går videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en indskiftning.

Som vi lige har hørt de to foregående ordførere, skal lovforslaget her skabe den fornødne lovhjemmel til, at der kan indgås en samarbejdsaftale mellem Danmark og Færøerne, så den gældende retsstilling i forhold til såkaldt fremmedadoption opretholdes, efter at Færøerne overtager sagsområdet for bl.a. familieret. I Liberal Alliance støtter vi Færøernes ønske om øget selvstændighed, og dette forslag er et skridt i den retning, og derfor kan Liberal Alliance støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Det er for en meget kort bemærkning. Jeg er substitut for hr. Nikolaj Amstrup, som normalt sidder i det her udvalg, og han har bare bedt mig bekræfte, at vi i den grad støtter det her lovforslag.

Tak for det. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Radikale Venstre bemærker, at sundheds- og indenrigsministeriet på Færøerne har erklæret sig indforstået med lovforslaget, og Radikale Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hovedbudskabet i det her er jo, at det, som det fremgår af lovforslaget, fra dansk side vil være børne- og socialministeren, der kan indgå samarbejdsaftaler, og det er sådan set det, vi giver bemyndigelse til med det her lovforslag. Formålet med samarbejdsaftalen er at understøtte det færøske ønske om, at den gældende retstilstand i forhold til fremmedadoption opretholdes efter færøsk overtagelse. Denne bemyndigelse til børne- og socialministeren siger Det Konservative Folkeparti naturligvis ja til.

Tak for det. Det er hr. Magni Arge, værsgo.

Tak. Forslaget er fremsat i forbindelse med Færøernes overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arveretten, især den del af det, som man kalder fremmed adoption, som altså handler om adoption af børn fra andre lande. Det går fint med forberedelserne til overtagelsen af det samlede sagsområde. Samarbejdet imellem Rigsombuddet og Indenrigsministeriet i Færøerne foregår i en positiv og konstruktiv ånd, og flere af dem, der arbejder i Rigsombuddet med det her sagsområde, regner med at fortsætte i det færøske Indenrigsministerium. Vi forventer at holde køreplanen om overtagelse i 2018.

Adoptionsdelen har nogle udfordringer, bl.a. fordi der er meget få sager, nemlig 3-7 om året, og der er krav om at holde nogle høje standarder. Det færøske landsstyre har derfor udtrykt et ønske om at fortsætte den eksisterende praksis i en samarbejdsform mellem Færøerne og Danmark, så alle involverede parter kan se frem til en kontinuerlig fortsættelse af de igangværende adoptionssager. Det er så også årsagen til, at dette forslag til bestemmelse i adoptionslovens § 25 e fremsættes i Folketinget, og Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne fremsætter et lignende forslag til lagtingslov, så adoptionsloven for Færøerne får samme indhold, når overtagelsen af den familieretlige lovgivning bliver effektueret.

I praksis medfører dette bl.a., at forældre, der allerede står på fælles ventelister, forbliver på samme plads i køen, og hvis der er tale om forældre, der flytter fra Færøerne til Danmark eller omvendt, påvirker det ikke status, i forhold til hvornår deres adoptionssag kommer til behandling. Skulle de starte forfra – hvilket blev aktuelt for dem, der stod på listen for adoption fra Etiopien, da den blev aflyst – er der risiko for, at de mister væsentlig tid og måske bliver for gamle til at gennemføre en adoption.

Den nye bestemmelse, som giver børne- og socialministeren bemyndigelse til at indgå aftaler om forholdet mellem reglerne for Danmark og Færøerne om adoption, skal fastlægge rammerne for samarbejdet mellem danske og færøske myndigheder, efter at den færøske overtagelse af adoptionsområdet er gennemført, og den vil så navnlig fastlægge myndigheders og adoptionsformidlende organisationers kompetence. En samarbejdsaftale skal også indeholde regler om opsigelse af aftalen med et vist varsel, f.eks. hvis den nuværende regelharmoni på adoptionsområdet bortfalder.

Jeg har også læst nogle af de kritiske høringssvar angående Haagerkonventionen og dets forslag om, at Færøerne hellere bør, om jeg så må sige, adoptere FN's børnekonvention, men som sagen står nu, anser de færøske myndigheder, at den mest robuste fortsættelse er igennem et samarbejde, der holder sig til de eksisterende procedurer. Men jeg kan så i den forbindelse kommentere, at selv om man indgår dette samarbejde mellem Danmark og Færøerne, vil Færøerne stadig væk have mulighed for at ændre på sin praksis på et senere tidspunkt, eventuelt med den følge, at samarbejdet ikke kan forsætte, hvis der bliver væsentlige forskelle på reglerne. Det kunne måske komme på tale, hvis man fra færøsk side gerne vil have, at man kun har én adoptionsliste og ikke flere adoptionslister, der fordeler sig over forskellige lande, som det er tilfældet i Danmark, og hvis man ønsker at tiltræde FN's børnekonvention i stedet for Haagerkonventionen. Tak.

Hr. Sjúrður Skaale er ikke til stede, så det er hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg har ikke meget at tilføje. Jeg kan forstå, at vi skal fortsætte med at være forpligtet til at føre tilsyn og også føre den fælles venteliste. Og da jeg hører den færøske repræsentant hr. Magni Arge sige, at han er opmærksom på de kommentarer, der har været fra forskellig side om FN's børnekonvention, føler jeg mig tryg ved, at vi vedtager det her lovforslag. For så kan det betyde, at vi også kan lave de gode forbedringer, der faktisk ligger i at kigge på FN's børnekonvention. Tak for det.

Så er det børne- og socialministeren.

Tak, formand. Også tak til ordførerne, og tak for modtagelsen af lovforslaget; det vil jeg gerne kvittere for. Det er jo et lovforslag, som har til formål at understøtte det færøske ønske om, at den gældende retstilstand i forhold til fremmedadoption opretholdes efter en færøsk overtagelse af sagsområdet. Og det er en forudsætning herfor, at der så indgås en aftale om det fremtidige samarbejde mellem Færøerne og Danmark. Lovforslaget skal altså skabe den fornødne lovhjemmel til indgåelsen af en sådan samarbejdsaftale, og det er godt høre, at det også går fint med at hjemtage person-, familie- og arveretten.

Jeg kan i øvrigt bare tilføje, at ikraftsættelsen af loven er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor Færøerne afholder deres nationale festdag i 2018. Og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)