Tak.
Forslaget er fremsat i forbindelse med Færøernes overtagelse af sagsområdet person-, familie- og arveretten, især den del af det, som man kalder fremmed adoption, som altså handler om adoption af børn fra andre lande.
Det går fint med forberedelserne til overtagelsen af det samlede sagsområde.
Samarbejdet imellem Rigsombuddet og Indenrigsministeriet i Færøerne foregår i en positiv og konstruktiv ånd, og flere af dem, der arbejder i Rigsombuddet med det her sagsområde, regner med at fortsætte i det færøske Indenrigsministerium.
Vi forventer at holde køreplanen om overtagelse i 2018.
Adoptionsdelen har nogle udfordringer, bl.a.
fordi der er meget få sager, nemlig 3-7 om året, og der er krav om at holde nogle høje standarder.
Det færøske landsstyre har derfor udtrykt et ønske om at fortsætte den eksisterende praksis i en samarbejdsform mellem Færøerne og Danmark, så alle involverede parter kan se frem til en kontinuerlig fortsættelse af de igangværende adoptionssager.
Det er så også årsagen til, at dette forslag til bestemmelse i adoptionslovens § 25 e fremsættes i Folketinget, og Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne fremsætter et lignende forslag til lagtingslov, så adoptionsloven for Færøerne får samme indhold, når overtagelsen af den familieretlige lovgivning bliver effektueret.
I praksis medfører dette bl.a., at forældre, der allerede står på fælles ventelister, forbliver på samme plads i køen, og hvis der er tale om forældre, der flytter fra Færøerne til Danmark eller omvendt, påvirker det ikke status, i forhold til hvornår deres adoptionssag kommer til behandling.
Skulle de starte forfra – hvilket blev aktuelt for dem, der stod på listen for adoption fra Etiopien, da den blev aflyst – er der risiko for, at de mister væsentlig tid og måske bliver for gamle til at gennemføre en adoption.
Den nye bestemmelse, som giver børne- og socialministeren bemyndigelse til at indgå aftaler om forholdet mellem reglerne for Danmark og Færøerne om adoption, skal fastlægge rammerne for samarbejdet mellem danske og færøske myndigheder, efter at den færøske overtagelse af adoptionsområdet er gennemført, og den vil så navnlig fastlægge myndigheders og adoptionsformidlende organisationers kompetence.
En samarbejdsaftale skal også indeholde regler om opsigelse af aftalen med et vist varsel, f.eks.
hvis den nuværende regelharmoni på adoptionsområdet bortfalder.
Jeg har også læst nogle af de kritiske høringssvar angående Haagerkonventionen og dets forslag om, at Færøerne hellere bør, om jeg så må sige, adoptere FN's børnekonvention, men som sagen står nu, anser de færøske myndigheder, at den mest robuste fortsættelse er igennem et samarbejde, der holder sig til de eksisterende procedurer.
Men jeg kan så i den forbindelse kommentere, at selv om man indgår dette samarbejde mellem Danmark og Færøerne, vil Færøerne stadig væk have mulighed for at ændre på sin praksis på et senere tidspunkt, eventuelt med den følge, at samarbejdet ikke kan forsætte, hvis der bliver væsentlige forskelle på reglerne.
Det kunne måske komme på tale, hvis man fra færøsk side gerne vil have, at man kun har én adoptionsliste og ikke flere adoptionslister, der fordeler sig over forskellige lande, som det er tilfældet i Danmark, og hvis man ønsker at tiltræde FN's børnekonvention i stedet for Haagerkonventionen.
Tak.