L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 109 Bilag 4
Offentligt

30. november 2017

J.nr. 2017 - 7264

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsaf-

gifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre

love (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og efterfølgende

afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på alkoholsoda-

vand, samt ændringer af forskerskatteordningen).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger.

Brancheforeningen for

Kaffe og Te

Brancheforeningen for Kaffe og

Te bifalder forslagets indhold.

Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen støtter forsla-

get om at afskaffe den særlige til-

lægsafgift på alkoholsodavand, der

også finder støtte i Skatteministeri-

ets rapport om Sanering af punkt-

afgifter fra oktober 2017.

Bryggeriforeninger anfører, at en

afskaffelse af afgiften forventes at

være næsten selvfinansierende (10

mio. kr.) og føre til øget omsæt-

ning i danske butikker og dermed

understøtte vækst og beskæftigelse

i Danmark.

En afskaffelse af tillægsafgiften vil

desuden være en økonomisk og

administrativ lettelse for virksom-

hederne, som hilses velkommen.

Bryggeriforeningen gør opmærk-

som på lovtekniske konsekvens-

ændringer som følge af den fore-

slåede ophævelse af tillægsafgiften

på alkoholsodavand i hhv. spiritus-

afgiftsloven og øl- og vinafgiftslo-

ven.

Konsekvensændringerne vil blive

indarbejdet ved et ændringsforslag

til det fremsatte lovforslag.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri støtter saneringen

af punktafgifter og har bidraget til

anbefalingerne i Saneringsudvalget.

Side 2 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri finder, at det er et

vigtigt princip med jævne mellem-

rum at teste, om provenuet fra for-

skellige afgifter mv. står mål med

de administrative omkostninger,

der er ved at opkræve disse.

Dansk Byggeri anfører, at der der-

for bakker op om regelforenklende

og erhvervsvenlige tiltag, også

selvom de ikke direkte berører

Dansk Byggeris medlemskreds.

Derudover bakker Dansk Byggeri

op om den foreslåede ændring af

forskerskatteordningen.

Dansk Byggeri opfordrer til, at de

øvrige forslag til justeringer af for-

skerskatteordningen, som er frem-

sat i Virksomhedsforum for enk-

lere regler, medtages i lovforslaget.

Der henvises til kommentaren til

DI vedrørende øvrige justerings-

forslag til forskerskatteordningen.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv roser den politiske

aftale, der ligger bag lovforslaget.

Efter flere år, hvor afgifter er ble-

vet sat op, og der er blevet opfun-

det nye afgifter, så fjerner man

med dette lovforslag en lang række

afgifter, der har eksisteret i en år-

række samtidig med, at man stop-

per stigningen for de øvrige. De

høje danske forbrugsafgifter er

skadelige for dansk detailhandel,

og Dansk Erhverv vurderer desu-

den, at effekten på folkesundhe-

den er marginal, da danskerne blot

køber varerne ved grænsen eller il-

legalt.

Side 3 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv mener, at det er

entydigt positivt, at man foreslår at

ophæve indekseringen af diverse

afgifter. I de senere år har det væ-

ret tydeligt, at indekseringen over-

steg de normale prisstigninger, og

dermed er forskellen mellem pri-

sen på varer imellem Danmark og

vores nabolande blevet større og

større, hvilket har været en med-

virkende årsag til stigende grænse-

handel. Med en annullering af in-

dekseringen sikres det, at der ikke

er yderligere handel, der forsvinder

til Sverige og Tyskland, og samti-

dig sparer man erhvervslivet for en

stor administrativ byrde, som be-

står i at lave genberegning af pri-

ser, ændre pakkestørrelser, m.m.

Dansk Erhverv roser, at man væl-

ger at afskaffe nøddeafgiften, og

anfører, at det bør fremhæves, at

nøddeafgiften er en af de mest be-

byrdende afgifter for erhvervslivet,

samtidig med at den ikke har no-

gen sundhedsmæssig begrundelse -

snarere tværtimod, da nødder er en

af de sundeste fødevarer. Dansk

Erhverv har ved en rundspørge

blandt medlemsvirksomheder kon-

stateret, at de administrative byr-

der ved at håndtere loven hos

medlemsvirksomhederne ligger på

mellem 10-12 pct. af det provenu,

afgiften indbringer.

Dansk Erhverv vil også gerne rose,

at man har lyttet til tidligere kritik

fra erhvervslivet og sikret, at virk-

somheder, der har lagre med gam-

mel afgift pr. overgangsdatoerne,

Side 4 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har mulighed for at få afgiften på

disse varer retur.

Dansk Erhverv peger på, at man

har valgt lovgivningsmæssigt at

halvere nøddeafgiften pr. 1. januar

2018 og først fjerne den helt i

2020, og anfører, at dette afgifts-

mæssige chassétrin desværre giver

øgede administrative byrder til

virksomheder og SKAT, da virk-

somhederne både skal lave en af-

giftsgenberegning, ændre vareko-

der, ændre priser i it-systemer og

samtidig i to omgange opgøre

lagre.

Dansk Erhverv mener derfor, at

man bør overveje at fjerne nødde-

afgiften i én samlet omgang. Hvis

det økonomisk ikke kan lade sig

gøre pr. 1. januar 2018, bør man

overveje at gøre det pr. 1. januar

2019, hvilket provenumæssigt må

være tæt på neutralt for statskassen

og samtidig spare virksomheder og

myndigheder for administrative

byrder.

Halveringen og den efterfølgende

afskaffelse af råstofafgiften sam-

menholdt med lovforslagets øvrige

initiativer medfører en lempelse af

afgiftstrykket, så det bliver billigere

at være dansker, virksomhedernes

byrder lettes, og grænsehandlen

mindskes.

Den foreslåede model med hen-

holdsvis en halvering af råstofaf-

giften pr. 1. januar 2018 og der-

næst en afskaffelse af råstofafgif-

ten pr. 1. januar 2020 skal ses i

sammenhæng med aftalens økono-

miske ramme samt hensynet til en

hurtig lempelse af afgiftstrykket

for de pågældende varegrupper.

Dansk Erhverv påpeger, at masser

lavet af nødder ikke bliver fritaget

for afgiften, og at dette drejer sig

om bl.a. nougat (lavet af hassel-

nødder) og marcipan (lavet af

mandler og abrikoskerner). Dansk

Erhverv finder, at den manglende

afgiftsfritagelse for masser des-

værre kan medføre, at der fremad-

rettet opstår nogle afgrænsnings-

problemer, som man ikke har i

dag.

Nougat- og marcipanmasser, hvis

indhold kun til dels består af nød-

der, er forarbejdet i en sådan grad,

at de anses for at udgøre en af-

giftspligtig chokolade- og sukker-

vare, og de er efter gældende ret

afgiftspligtige. Med lovforslaget til-

sigtes ingen ændring heri. Nougat-

og marcipanmasser vil derfor også

fremadrettet være afgiftspligtige på

samme vis som i dag.

Side 5 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv anfører, at der for

det første vil være producenter af

masser, som vil blive stillet dårli-

gere end i dag. Idet der er en lang

række områder, hvor masser ind-

går i ikke afgiftspligtige produkter,

hvor producenterne fremover for-

mentlig vil overveje at producere

masserne selv fremfor at købe

dem afgiftsbelagt. Dansk Erhverv

foreslår, at man kunne overveje at

afgiftsfritage masser, der indgår i

ikke afgiftspligtige produkter for

afgift.

Efter gældende ret er masser med

indhold af mandler og råstofaf-

giftspligtige nødder og kerner af-

giftspligtige efter chokoladeafgifts-

lovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Grundet nedsættelsen af råstofaf-

giften foreslås det at opdele be-

stemmelsen i to, således at masser,

der alene består af råstofafgifts-

pligtige nødder, også får en ned-

sættelse i afgiften svarende til ned-

sættelsen af råstofafgiften. Der er

derfor ikke producenter af masser,

der stilles dårligere med forslaget

end i dag.

Derudover er der med lovforslaget

ikke tiltænkt ændringer i praksis.

Derudover finder Dansk Erhverv

det uklart, hvilke typer af masser,

der vil blive omfattet af de nye for-

muleringer. I dag er ’smooth’ pea-

nutbutter ikke afgiftsbelagt mens

’crunchy’ peanutbutter er. Når

man læser lovforslaget er det ikke

klart, hvordan den afgiftsmæssige

situation skal være for andre mas-

ser end nougat og marcipan. Skat-

teministeriet opfordres derfor til at

redegøre for, om en eller begge ty-

per af peanutbutter og nøddesmø-

repålæg vil blive afgiftsbelagt, og

om der i øvrigt er andre typer af

masser, der bliver behandlet af-

giftsmæssigt forskelligt i forhold til

i dag. Hvis der lovgivningsmæssigt

bliver taget stilling til, hvad der er

omfattet af begrebet afgiftspligtige

masser, så vil danske virksomheder

Det følger af chokoladeafgiftslo-

ven, at det beror på en konkret

vurdering, hvorvidt en vare er om-

fattet af chokolade- og sukkerafgif-

ten eller ej. Afgiftspligtige masser

lader sig ikke entydigt afgrænse,

idet de kan bestå af en lang række

ingredienser, hvis sammensætning

er afgørende for, om varen må an-

ses for at udgøre en chokolade- og

sukkervare herunder massens ind-

hold af chokolade og sukker. Ved

vurderingen af, om en masse anses

for afgiftspligtig, indgår, om varen

efter sin beskaffenhed, anvendelse

og ernæringsindhold må betragtes

som en chokolade- og sukkervare.

Af disse grunde vurderes det ikke

hensigtsmæssigt at udarbejde en

positivliste over de masser, som

anses for afgiftspligtige masser.

Side 6 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

undgå at skulle anmode om bin-

dende svar hos SKAT for at få af-

klaret retstilstanden, hvilket vil

være en stor hjælp og samtidig

sikre ensartet behandling af for-

skellige virksomheder.

Såfremt der lovgivningsmæssigt

skal tages stilling til samtlige pro-

dukter omfattet af loven, vil det

forudsætte en større omlægning af

afgiften.

Endelig bemærkes, at det altid er

muligt at tage en dialog med

SKAT, hvis der er tvivl om kate-

goriseringen af produktet.

Dansk Erhverv er generelt fortaler

for et enklere skattesystem med

færre regler. Ligeledes er Dansk

Erhverv fortaler for lavere afgifter

for forbrugerne, der samtidig sik-

rer mindre grænsehandel og illegal

handel. Der er ikke nogen tvivl

om, at alkoholsodavand er et af de

produkter, der driver grænsehand-

len, og på den baggrund er det da

også isoleret set fornuftigt at fjerne

afgiften.

Dansk Erhverv fremhæver, at år-

sagen til, at man i sin tid indførte

en tillægsafgift var for at sikre lige-

stilling mellem forskellige typer af

alkoholsodavand, lavet på hen-

holdsvis malt-, vin- og spiritus-

base. Når man ophæver afgiften,

falder man tilbage til det gamle

skævvredne niveau, hvor alkohol-

sodavand baseret på malt (øl) er

markant billigere end alkoholsoda-

vand lavet på vin eller spiritusbase.

Dansk Erhverv nævner, at hvis

man beslutter sig for lovgivnings-

mæssigt at genindføre denne skæv-

vridning, vil der derfor formentlig

ikke blive solgt mange flere Ba-

cardi Breezers, men derimod

Alkoholbeskatningsdirektiverne, jf.

Rådets direktiv 92/83/EØF om

harmonisering af punktafgifts-

strukturen for alkohol og alkohol-

holdige drikkevarer (strukturdirek-

tivet) og Rådets direktiv

92/84/EØF om indbyrdes tilnær-

melse af punktafgiftssatserne for

alkohol og alkoholholdige drikke-

varer (satsdirektivet), definerer

bl.a. afgrænsningen af alkoholhol-

dige drikkevarer samt angiver ret-

ningslinjer for beskatningen heraf.

I henhold til EU’s

alkoholbeskat-

ningsdirektiver skal der som ud-

gangspunkt anvendes samme af-

giftssats for samme gruppe af drik-

kevarer defineret i strukturdirekti-

vet. Det vil sige samme afgift for

alle former for henholdsvis spiri-

tus, øl, vin og andre gærede drikke-

varer end øl og vin.

Strukturdirektivet fastsætter reg-

lerne for afgiftsstrukturen, dvs. af-

grænsning af vareområdet, definiti-

oner og fritagelser, mens satsdirek-

tivet fastlægger, dels hvordan selve

afgiften skal opbygges, dels efter

hvilke satser afgiften skal opkræ-

ves.

Side 7 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mange flere alkoholsodavand lavet

på maltbase. Sundhedsmæssigt er

der ingen forskel på, om unge

mennesker drikker den ene eller

anden form for alkoholsodavand,

og derfor kan det også undre, at en

afgiftsændring som entydigt gavner

en type alkohol, som bliver produ-

ceret i Danmark frem for uden-

landsk producerede produkter ikke

af Skatteministeriet vurderes at

have nogle EU-retlige konsekven-

ser.

Dansk Erhverv vil anbefale - for

ikke at skabe konkurrenceforvrid-

ning og for ikke at være i strid med

EU-retten, at man samtidig med

en fjernelse af tillægsafgiften sæn-

ker afgiften på alkoholsodavand

produceret på vin- og spiritusbase

ned til niveauet for de maltbase-

rede. På denne måde ville man

både lave en byrdelettelse af afgif-

terne og samtidig sikre en ligestil-

ling af produkterne.

De afgiftssatser, som fremgår af

satsdirektivet, er karakteriseret ved

at være minimumssatser. Det bety-

der, at medlemslandene skal op-

kræve afgifter, der er højere eller

lig med den minimumssats, der er

fastsat i EU. Minimumssatsen er

højest for spiritus og lavest for vin.

Der er således allerede i EU-reg-

lerne en forskel på beskatningen af

de forskellige produkter afhængig

af, hvilken slags alkohol de er ba-

seret på. Dette vil derfor også være

tilfældet for alkoholsodavand ved

en afskaffelse af tillægsafgiften, da

det er forskellen i de underlig-

gende alkoholafgifter og ikke af-

skaffelsen af tillægsafgiften, der er

årsag til afgiftsforskellen.

Der er få undtagelser fra hoved-

reglen om samme afgiftssats for

samme gruppe af drikkevarer defi-

neret i strukturdirektivet, f.eks.

hvis vinen er mousserende, hvor

der er mulighed for at pålægge en

tillægsafgift

–

udover vinafgiften.

Alkoholbeskatningsdirektiverne

levner således begrænset mulighed

for at pålægge særafgifter på alko-

holholdige drikkevarer.

Tillægsafgiften på alkoholsoda-

vand er således en særafgift, som

direktivet giver mulighed for at

indføre, men som der ikke er pligt

til at indføre.

Der er kun få af de øvrige EU-

lande, der anvender en tillægsaf-

gift, og den anvendes på forskellig

Side 8 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vis. Fx er der i Tyskland udeluk-

kende tillægsafgift på spiritusbase-

rede alkoholsodavand.

Det er således ikke muligt indenfor

rammerne af EU’s alkoholdirekti-

ver at nedsætte alkoholafgifterne

på specifikke alkoholprodukter, så-

som spiritus- og vinbaserede alko-

holsodavand, for at udligne den

underliggende forskel i alkoholaf-

gifterne.

EU’s strukturdirektiv gi-

ver dog mulighed for generelt at

anvende reducerede satser for

lavalkoholprodukter (dvs. for spiri-

tus med et alkoholindhold på hø-

jest 10 pct. og tilsvarende for vin

med et alkoholindhold på højest

8,5 pct.), jf. svar på SAU alm. del

spm. 62 af 1. november 2017.

Danmark har valgt ikke at gøre

brug af denne mulighed.

Dansk Erhverv kvitterer for for-

slaget om at udvide forskerskatte-

ordningen fra 5 til 7 år. Dansk er-

hvervsliv er i international konkur-

rence om de dygtigste medarbej-

dere, og uden forskerskatteordnin-

gen ville Danmark qua et højt

skattetryk ikke være et attraktivt

land at arbejde i. Med en udvidelse

af forskerskatteordningen kan det

sikres, at udenlandske medarbej-

dere bliver i Danmark i en længere

periode.

Dansk Erhverv bemærker, at lov-

forslaget indeholder en administra-

tiv lettelse for varemodtagere, der

også har bevilling til godtgørelse af

afgift for varer, der er eksporteret,

Der er ikke tale om en ny ordning.

Chokoladeafgiftslovens § 20, stk.

4, omhandler varemodtageres ad-

gang til godtgørelse af råstofafgift,

Side 9 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorved de fra 2020 kan mod-

regne den godtgørelsesberettigede

afgift i angivelsen af chokoladeaf-

giften. Det er uklart, hvorfor

denne administrative lettelse ikke

allerede indføres fra 1. januar

2018, men skal vente til 1. januar

2020.

når afgiftsberigtigede varer ekspor-

teres. Bestemmelsen finder ligele-

des anvendelse på godtgørelse af

dækningsafgiften.

Da råstofafgiften (chokoladeaf-

giftslovens kapitel 2) foreslås op-

hævet pr. 1. januar 2020, vil godt-

gørelsesbestemmelsen i dette kapi-

tel udgå som følge heraf.

Da der ikke er tiltænkt ændringer i

forhold til godtgørelsesadgangen

for varer berigtiget efter dæknings-

afgiften, er det nødvendigt at ind-

sætte en tilsvarende bestemmelse i

kapitel 3.

Dansk Erhverv fremhæver, at det

fremgår af lovforslaget, at ansøg-

ning om godtgørelse af afgiftsdif-

ference kan ske på grundlag af en

specificeret lageropgørelse.

Dansk Erhverv bemærker hertil, at

det bør præciseres, at godtgørelse

også kan ske på grundlag af et ud-

træk af lagerlister fra virksomhe-

dens systemer, hvis virksomheden

kan dokumentere, at lageret optæl-

les regelmæssigt.

En tilsvarende godtgørelsesord-

ning blev lavet for mineralvand og

øl i 2013, hvor godtgørelsen skete

på baggrund af en specificeret la-

geropgørelse.

Såfremt ordningen udvides til også

at omfatte udtræk af lagerlister fra

virksomhedernes systemer, vil det

kræve betydelige ressourcer fra

SKAT til at kontrollere virksom-

hedernes lagre, samt vurdere virk-

somhedernes lagersystemer og

kvaliteten heraf.

For ansøgeren vil det også kunne

være et problem, hvis SKAT ikke

vil kunne godkende virksomhe-

dens lagerstyringssystem i øvrigt,

da det ikke efterfølgende vil være

muligt at optælle lageret. Konse-

kvensen vil være, at virksomheden

ikke vil kunne opnå godtgørelse.

Det vurderes derfor, at det sikreste

- også for ansøgerne - vil være, at

Side 10 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lageret af de afgiftsnedsatte varer

er valideret ved en fysisk optælling.

Dansk Erhverv fremhæver, at det

fremgår af lovforslaget, at for

godtgørelse af afgift af varerne skal

beløbet overstige 500 kr.

Dansk Erhverv bemærker hertil, at

det bør præciseres, om der er tale

om en bagatelgrænse på 500 kr. for

afgift efter hver lov, eller om godt-

gørelsesbeløbet samlet efter alle

love alene skal overstige 500 kr.

En tilsvarende bestemmelse (og

dermed ordning) blev lavet for mi-

neralvand og øl i 2013.

Efter den foreslåede bestemmelse

skal det samlede beløb efter alle

love overstige 500 kr., før godtgø-

relse kan finde sted.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) er meget til-

freds med, at 2018-indekseringen,

herunder chokolade- og sukkeraf-

giften, annulleres, at nøddeafgiften

udfases, og at teafgiften og embal-

lageafgiften for pantbelagte drikke-

varer (øl og sodavand) samt afgif-

ten på alkoholsodavand afvikles.

DI er endvidere meget tilfreds

med, at der lægges op til godtgø-

relse for afgift på baggrund af la-

geropgørelse for de afgifter, der

sænkes og afskaffes.

DI kvitterer for forslaget om udvi-

delse af bruttoskatteordningen.

Udvidelsen har længe været efter-

spurgt af erhvervslivet, som accep-

terer, at udvidelsen finansieres ved

at hæve bruttoskatteprocenten.

DI anfører, at en række øvrige ju-

steringer af bruttoskatteordningen,

som DI tidligere har foreslået,

Lovforslaget udmønter den del af

aftalen om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer, som vedrører en ud-

videlse af forskerskatteordningen

Side 11 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

også bør gennemføres i forbin-

delse med lovforslaget, så de kan

træde i kraft ved årsskiftet.

fra 5 til 7 år og forhøjelse af brut-

toskattesatsen fra 26 pct. til 27 pct.

DI opfordrer til, at der arbejdes vi-

dere med de øvrige justeringer, så

de kan gennemføres snarest mu-

ligt. DI henviser til, at flere af for-

slagene er rent administrative ju-

steringer af forskerskatteordnin-

gen, som er behandlet i Virksom-

hedsforum for enklere regler. An-

dre justeringer kræver lovgivning.

Det vurderes umiddelbart, at flere

af DIs justeringsforslag kan være

hensigtsmæssige. Det forventes, at

der som opfølgning på arbejdet i

Virksomhedsforum for enklere

regler vil kunne ske forbedringer

af forskerskatteordningen. Nærvæ-

rende lovforslag har kun til formål

at gennemføre de aftalte ændringer

af ordningen.

Datatilsynet

Datatilsynet har ingen bemærknin-

ger.

De Samvirkende Køb-

mænd

De Samvirkende Købmænd

(DSK) er positiv over, at et poli-

tisk flertal nu tager et tiltrængt op-

gør med afgifter, hvor provenu og

byrder ikke står mål med hinan-

den.

DSK er ærgerlig over, at lovforsla-

gets positive elementer skal træde i

kraft på så forskellige tidspunkter,

som tilfældet er. Den bedste effekt

ville blive opnået, hvis man annul-

lerer indekseringen pr. 1. januar

2018, og derefter lod afgiftslettel-

serne træde i kraft på et samlet

tidspunkt. Dette tidspunkt måtte

så afhænge af finansieringen.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

DSK noterer sig med tilfredshed,

at der med lovforslagets § 8 tilby-

des godtgørelse af for meget betalt

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 12 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgifter. I praksis vil det formentlig

kun være en mulighed som grossi-

ster og mellemhandlere vil benytte

sig af, da det administrative ar-

bejde i butikkerne kun sjældent vil

stå mål med afgiftsrefusion.

DSK bemærker, at det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at in-

dekseringen

annulleres, da ”afgif-

terne på flere grænsehandelsvarer

(…) i dag er højere, end hvad der

er samfundsøkonomisk optimalt”.

DSK mener på den baggrund, at

man politisk bør prioritere egent-

lige nedsættelser af nøje udvalgte

punktafgifter i årene fremover.

DSK nævner, at det af afsnit 3.1.1.

i lovforslaget

–

annullering af plan-

lagt indeksering

– fremgår, ”at an-

nulleringen af indekseringen af af-

gifterne forventes at medføre et

øget forbrug”. DSK er enig i, at

annulleringen af indekseringen er

positiv. Men det er uklart, hvorfor

uændrede afgifter forventes at

medføre øget forbrug

–

især når

afgifterne ikke ændres i hverken

Sverige eller Tyskland. DSK me-

ner, at uændrede afgifter må alt an-

det lige medføre et uændret for-

brug.

Sammenligningsgrundlaget for

vurderingen af de økonomiske

konsekvenser, herunder også ad-

færdsændringer i form af bl.a. for-

brug og grænsehandel, er gældende

ret. De beskrevne konsekvenser

vedrører derfor den afgiftsnedsæt-

telse, som forslaget om annullering

af indekseringen giver anledning

til, sammenlignet med den situa-

tion, hvor afgifterne ville blive for-

højet pr. 1. januar 2018.

DSK fremhæver, at det under ta-

bel 3.1.4 fremgår, at selvfinansie-

ringsgraden ved en afskaffelse af

tillægsafgiften er relativ høj. Der

nævnes bl.a. afledte indtægter fra

vin- og spiritusafgiften samt em-

ballageafgiften. DSK påpeger i den

Ændringen af emballageafgiften

for pantbelagte emballager pr. 1.

januar 2019 har ingen nævnevær-

dig betydning for vurderingen af

Side 13 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forbindelse, at sidstnævnte del dog

ophører fra 1. juli 2019 som følge

af justering af emballageafgiften,

da alkoholsodavand

–

i lighed med

øl og sodavand

–

er obligatorisk

omfattet af det lovpligtige pant- og

retursystem.

selvfinansieringsgraden ved en af-

skaffelse af tillægsafgifterne på al-

koholsodavand.

DSK nævner, at der i afsnittet om

”Forholdet

til EU-retten” ikke er

en vurdering af tillægsafgiftens

bortfald. På den baggrund mener

DSK, at det vil være betryggende

med en EU-retlig vurdering set i

lyset af den markante forskel mel-

lem beskatning af øl og øvrig alko-

hol.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

DSK bemærker, at det på side 15

under bemærkninger til lovforsla-

gets enkelte bestemmelser fremgår,

at nougat og marcipan også frem-

adrettet vil være afgiftspligtige. På

den baggrund opfordrer DSK

Skatteministeriet/SKAT til at

komme med yderligere eksempler

på produkter, der fremadrettet vil

være henholdsvis afgiftspligtige og

ikke-afgiftspligtige. En sådan liste

med eksempler må gerne omfatte

produkter som peanutbutter og

smørepålæg som fx Nutella.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

DSK anfører, at dele af lovforsla-

get først med sikkerhed træder i

kraft efter et kommende folke-

tingsvalg. På den baggrund bør af-

talepartierne understrege fx i be-

retningen, at beslutninger omfattet

Der er tale om en bred politisk af-

tale indgået mellem regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre.

Side 14 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af nærværende lovforslag ikke rul-

les tilbage efter et folketingsvalg.

Som det fremgår af aftaleteksten,

har aftalen om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer karakter af en

stemmeaftale. Aftaleparterne for-

pligter sig dermed til at stemme for

de lovforslag og bevillingsmæssige

hjemler, der udmønter stemmeaf-

talen.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

TER bemærker, at lovforslaget vil

medføre administrative lettelser på

over 4 mio. kr. årligt for erhvervs-

livet.

Herunder bemærker TER, at af-

skaffelse af råstofafgiften, teafgif-

ten og tillægsafgiften på alkoholso-

davand medfører, at virksomhe-

derne ikke længere skal beregne og

indberette afgifterne, hvilket inde-

bærer en varig administrativ let-

telse.

Derudover bemærker TER, at an-

nullering af afgiftsstigningen på en

række grænsehandelsfølsomme va-

rer medfører, at virksomhederne

undgår at skulle ændre afgiftssat-

serne i deres interne processer og

indberetninger, men forslaget

medfører ikke en varig lettelse for

de omfattede virksomheder.

Bemærkningerne er indarbejdet i

lovforslaget.

Finans Danmark

Finans Danmark udtrykker stor til-

fredshed med ændringerne af for-

skerskatteordningen.

Finans Danmark efterspørger dog

en praksisændring og ønsker der-

for forslaget udvidet med en tek-

nisk ændring for medarbejdere, der

Nærværende lovforslag udmønter

aftalen om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer.

Det forventes, at der som opfølg-

ning på arbejdet i Virksomhedsfo-

rum for enklere regler kan ske an-

dre justeringer af forskerskatteord-

ningen.

Side 15 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skifter ansættelse mellem hoved-

kontor og filial i et selskab. Det vil

give ansatte i selskaber med filial-

struktur mulighed for at anvende

ordningen på samme måde som

ansatte i selskaber med koncern-

struktur.

Der henvises i øvrigt til bemærk-

ningerne til DIs høringssvar.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA)

FA er tilfreds med, at forskerskat-

teordningen forlænges med 2 år.

FA er dog ikke tilfreds med, at for-

længelsen af ordningen finansieres

ved en forhøjelse af bruttoskatte-

satsen. FA bemærker i den forbin-

delse, at det må forventes, at for-

højelsen af bruttoskattesatsen vil

have en dæmpende effekt på an-

vendelse af ordningen.

Erhvervslivet har ønsket en udvi-

delse af ordningen med 2 år, selv

om den finansieres med en forhø-

jet bruttoskattesats. Det vurderes,

at forhøjelsen af bruttoskattesatsen

isoleret set vil have negative struk-

turvirkninger, men at ændringerne

i forskerskatteordningen samlet set

vil øge fleksibiliteten i ordningen

og gøre det lettere for virksomhe-

der i Danmark at fastholde højt-

kvalificeret arbejdskraft i længere

tid.

Ændringer af ferielovgivningen er

ikke en del af dette lovforslag. Be-

skæftigelsesministeriet har sendt et

forslag til ny ferielovgivning i hø-

ring, hvor forskere og anden højt

kvalificeret udenlandsk arbejds-

kraft omfattes af de almindelige

regler i en ny ferielov. Den nye fe-

rieordning vil med en fast ferieaf-

holdelsesperiode i højere grad end

de gældende regler med tre års af-

holdelsesperiode tilskynde løn-

modtageren til at holde ferien i an-

sættelsen, hvilket er et af formå-

lene med ferieloven.

FA gør i øvrigt opmærksom på, at

der i lovforslaget om ferieloven fo-

reslås en ophævelse af reglerne om

samtidighedsferie for personer

omfattet af forskerskatteordnin-

gen. FA efterlyser klarhed omkring

retsstillingen på området. FA er

bekymret for, at der samlet set vil

være en negativ effekt på ordnin-

gens anvendelse.

Side 16 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR

–

danske revisorer

FSR bemærker, at høringsfristen

for lovforslaget er særdeles kort,

og at det er utilfredsstillende, at

lovforslaget hastes igennem på

kort tid henset til de retssikker-

hedsmæssige risici. Desuden vil

berørte virksomheder have meget

kort tid til at indrette sig på æn-

dringerne og til at planlægge aktivi-

teterne i forbindelse med ansøg-

ning om afgiftsgodtgørelse.

Et lovforslag skal igennem en fast

proces, før det kan træde i kraft.

Det har således ikke været muligt

at give en længere høringsperiode

for lovforslaget, henset til, at lov-

forslaget foreslås at træde i kraft 1.

januar 2018.

Det har været vigtigt for aftalepar-

terne, at afgiftstrykket blev lettet

hurtigst muligt.

FSR bemærker, at lovforslaget in-

deholder en administrativ lettelse

for varemodtagere, som i dag har

en bevilling til godtgørelse af afgift

for varer, der er eksporteret. Den

administrative lettelse indebærer,

at disse virksomheder fra 2020 kan

modregne den godtgørelsesberetti-

gede afgift direkte i angivelse af

punktafgiften, i stedet for at angive

den godtgørelsesberettigede afgift

særskilt. FSR anmoder, at lempel-

sen indføres fra 1. januar 2018.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

FSR gør opmærksom på, at det

fremgår af lovforslaget, at ansøg-

ning om godtgørelse af afgiftsdif-

ference kan ske på grundlag af en

specificeret lageropgørelse.

FSR bemærker hertil, at det bør

præciseres, at godtgørelse også kan

ske på grundlag af et udtræk af la-

gerlister fra virksomhedens syste-

mer, hvis virksomheden kan doku-

mentere, at lageret optælles regel-

mæssigt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 17 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR fremhæver, at det fremgår af

lovforslaget, at for godtgørelse af

afgift af varerne skal beløbet over-

stige 500 kr. FSR bemærker hertil,

at det bør præciseres, om der er

tale om en bagatelgrænse på 500

kr. for afgift efter hver lov, eller

om godtgørelsesbeløbet samlet ef-

ter alle love alene skal overstige

500 kr.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

FSR anmoder om, at fristen for at

fremsende anmodning om afgifts-

godtgørelse samt dokumentation

heraf forlænges af hensyn til virk-

somhedernes administrative proce-

durer og sikring af den fornødne

dokumentation. Lovforslaget fore-

slår, at anmodning og dokumenta-

tion fremsendes senest hhv. 14. ja-

nuar 2018 og 14. januar 2020.

Samme frister blev givet til er-

hvervslivet i de tidligere godtgørel-

sesordninger for bl.a. afgift på mi-

neralvand og afgift på øl. Den

korte frist skal være med til at

sikre, at der ikke spekuleres i afgif-

terne.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har ikke bemærkninger. Men

skal overordnet gøre opmærksom

på, at det forudsættes, at nedsæt-

telsen og/eller afskaffelse af de

nævnte afgifter foretages på bag-

grund af objektive, gennemsigtige

og ikke-diskriminerende vilkår.

De foreslåede ændringer sker på

baggrund af objektive, gennemsig-

tige og ikke-diskriminerende vilkår.

Kommunernes Landsfor-

ening

KL bemærker, at udvidelsen af

forskerskatteordningen har en byr-

defordelingsmæssig effekt for

kommunerne, og at kommunernes

mindreprovenu vil blive kompen-

seret gennem højere balancetil-

skud.

De provenumæssige konsekvenser

af ændringen af forskerskatteord-

ningen vil indgå i bloktilskuddet i

overensstemmelse med de almin-

delige principper.

Side 18 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at der foreslås reg-

ler om kompensation for de kom-

muner, der har valgt at selvbudget-

tere beskatningsgrundlaget for ind-

komstskatten i 2018, jf. lovforsla-

gets § 7, stk. 6-7. Disse kommuner

kompenseres for mindreprovenu

på indkomstskatten som følge af,

at udvidelsen af forskerskatteord-

ningen fra 5 til 7 år forventes at

bevirke, at flere personer forbliver

på forskerskatteordningen frem

for at overgå til almindelig beskat-

ning.

Endvidere bemærker KL bl.a., at

de vurderer, at budgetreduktionen,

der skal medfinansiere erhvervs-

og iværksætterpakken, ikke alene

kan opnås gennem en ændret red-

skabsfordeling, men også må for-

udsætte en væsentlig reduktion i

kommunernes samlede aktive-

ringsomfang.

Initiativet vedrørende forenkling af

den økonomiske styring af beskæf-

tigelsesindsatsen, der skal medgå til

at finansiere erhvervs- og iværk-

sætterinitiativerne, er ikke en del af

nærværende lovforslag.

Nærbutikkernes Lands-

forening

Nærbutikkernes Landsforening be-

tragter lovforslaget som et skridt i

den rigtige retning.

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har ingen be-

mærkninger.

Vin og Spiritus Organi-

sationen i Danmark

(VSOD)

Overordnet set vil VSOD gerne

rose den politiske aftale, der ligger

bag lovforslaget. Efter flere år,

hvor afgifter er blevet sat op, så

fjerner man med dette lovforslag

en lang række afgifter, samtidig

med man stopper stigningen for

de øvrige. VSOD anfører, at de

Side 19 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

høje danske forbrugsafgifter er

skadelige for dansk detailhandel og

effekten på folkesundheden er for-

mentlig marginal, da danskerne

blot køber varerne ved grænsen el-

ler illegalt.

Med lovforslaget foreslås at fjerne

den allerede vedtagne indeksering

af bl.a. vinafgiften og tillægsafgif-

ten på alkoholsodavand.

VSOD mener, at det er entydigt

positivt, at man foreslår at ophæve

indekseringen på diverse afgifter,

og at det i de senere år har været

tydeligt, at indekseringen oversteg

de normale prisstigninger, og der-

med er forskellen mellem prisen

på varer imellem Danmark og na-

bolandene blevet større og større,

hvilket har været en medvirkende

årsag til stigende grænsehandel.

Med en annullering af indekserin-

gen sikres det, at der ikke er yderli-

gere handel, der forsvinder til

Tyskland.

Der henvises til kommentaren til

De Samvirkende Købmænd.

VSOD er generelt fortaler for et

enklere skattesystem med færre

regler. Ligeledes er VSOD fortaler

for lavere afgifter for forbrugerne,

der samtidig sikrer mindre grænse-

handel og illegal handel. Der er

ikke nogen tvivl om, at alkoholso-

davand er et af de produkter, der

driver grænsehandlen, og på den

baggrund er det da også isoleret

set fornuftigt at fjerne afgiften.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 20 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

VSOD bemærker, at årsagen til, at

man i sin tid indførte en tillægsaf-

gift, var for at sikre ligestilling mel-

lem forskellige typer af alkoholso-

davand, lavet på henholdsvis malt-,

vin- og spiritusbase.

VSOD bemærker desuden, at når

man ophæver afgiften, falder man

tilbage til det gamle skævvredne

niveau, hvor alkoholsodavand ba-

seret på malt(øl) er markant billi-

gere end alkoholsodavand lavet på

vin- eller spiritusbase.

VSOD mener, at hvis man beslut-

ter sig for lovgivningsmæssigt at

genindføre denne skævvridning, vil

der derfor formentlig ikke blive

solgt mange flere vin- og spiritus-

baseret alkoholsodavand, men der-

imod mange flere maltbaseret (øl).

Sundhedsmæssigt er der ingen for-

skel på, om man drikker den ene

eller anden form for alkoholsoda-

vand, og derfor kan det også un-

dre, at en afgiftsændring som enty-

digt gavner en type alkohol (øl),

som bliver produceret i Danmark

frem for udenlandsk producerede

produkter ikke af Skatteministeriet

vurderes ens.

VSOD vil anbefale

–

for ikke at

skabe konkurrenceforvridning, at

man samtidig med en fjernelse af

tillægsafgiften, sænker afgiften på

alkoholsodavand produceret på

vin- og spiritusbase ned til ni-

veauet for de maltbaserede. På

denne måde ville man både lave en

Side 21 af 22

L 109 - 2017-18 - Bilag 4: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

byrdelettelse af afgifterne og sam-

tidig sikre en ligestilling af produk-

terne.

Side 22 af 22