L 108 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning over L 108

Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
L 108 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 108

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på

behandling i Folketinget

[af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V),

Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2017 og var

til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-

retningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. De indkomne høringssvar og et notat herom

er omdelt til udvalget, jf. bilag 1.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Udvalget henviser til, at Folketinget den 2. juni 2016

vedtog følgende folketingsbeslutning om mulighed for at få

borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget (be-

slutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16), som lov-

forslaget har til formål at udmønte:

»Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere kan

få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i

Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete be-

slutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra

mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har

stemmeret til Folketinget.«

Udvalget noterer sig, at det er forudsat i bemærkningerne

til lovforslaget, at udvalget forventes senest under behand-

lingen af lovforslaget at fastlægge fremgangsmåden for

fremsættelse af borgerforslag, som har opnået det krævede

antal støtteerklæringer.

Som det også er beskrevet nærmere i lovforslagets be-

mærkninger, vil fremsættelsen og den videre behandling af

et borgerforslag, som har opnået det krævede antal støtteer-

klæringer inden for den fastsatte frist, som beslutningsfor-

slag i Folketinget forudsætte, at et eller flere af Folketingets

medlemmer påtager sig at fremsætte forslaget for Folketin-

get. Det skyldes, at grundloven ikke giver mulighed for, at

der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et be-

slutningsforslag for Folketinget, forstået således, at denne

ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til

at fremsætte det pågældende forslag. Endvidere giver grund-

loven ikke mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer

og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folke-

tinget.

Udvalget noterer sig i samme forbindelse, at de partier,

der står bag borgerforslagsordningen (DF, EL, LA, ALT,

RV, SF og KF), allerede i forbindelse med behandlingen af

beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16, har til-

kendegivet at være indforståede med at medvirke til, at for-

slag, der opnår den påkrævede tilslutning fra borgerne, bli-

ver fremsat. Partierne påpegede i den forbindelse, at det, at

et eller flere medlemmer fremsætter et beslutningsforslag ef-

ter ordningen, ikke indebærer, at de pågældende medlemmer

nødvendigvis støtter det pågældende forslags konkrete ind-

hold. Partierne understregede samtidig, at de dog ikke vil

påtage sig at fremsætte beslutningsforslag, der vil have et

grundlovsstridigt sigte.

I tilknytning hertil konstaterer udvalget, at det – som og-

så anført i lovforslagets bemærkninger – forventes, at der

ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om forhåndsafvis-

ning af forslag, som ikke vil kunne gennemføres efter deres

indhold inden for den gældende grundlovs rammer, og af

forslag om at ændre grundloven allerede ved Folketingets

Administrations gennemgang af indkomne forslag, således

at sådanne forslag ikke gøres offentligt tilgængelige for støt-

teerklæringer. Endvidere konstaterer udvalget, at det er for-

udsat i lovforslagets bemærkninger, at der vil kunne fastsæt-

AX020884

L 108 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning over L 108

tes nærmere regler om, at forhåndsafvisning kun skal ske,

hvis det med en vis klarhed og entydighed kan fastslås i for-

bindelse med en overordnet gennemgang af forslaget, at det

ikke lader sig gennemføre efter sit indhold inden for grund-

lovens rammer. Det vil således kunne forekomme, at en

nærmere vurdering – som først iværksættes, efter at et for-

slag har opnået det krævede antal støtteerklæringer – fører

til den konklusion, at der består en modstrid med grundlo-

vens bestemmelser. Udvalget forudsætter, at forslaget i et

sådant tilfælde ikke fremsættes for Folketinget.

Udvalget finder, at følgende retningslinjer bør følges for

Folketingets behandling af borgerforslag, der opnår det kræ-

vede antal støttetilkendegivelser inden for den fastsatte frist:

Som hovedregel bør borgerforslag, der opnår det kræve-

de antal støttetilkendegivelser inden for fristen, fremsættes

for Folketinget som beslutningsforslag af de politiske ordfø-

rere eller tilsvarende fremtrædende medlemmer fra alle de

partier i Folketinget, der støtter borgerforslagsordningen, i

forening. Herved sikres, at det fremstår klart, at der ikke er

noget parti eller medlem, som særskilt har æren eller ansva-

ret for forslagets indhold, men at fremsættelsen alene er ud-

tryk for, at partierne bag ordningen i fællesskab påtager sig

at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget

kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med

intentionerne bag ordningen. Det bør fremgå klart af frem-

sættelsestalen, at det er dette, der er formålet med fremsæt-

telsen, at der er tale om et borgerforslag, og at fremsættelsen

ikke kan tages som udtryk for, at de fremsættende medlem-

mer nødvendigvis støtter forslagets indhold. Endvidere bør

det fremgå tydeligt af selve forslaget, f.eks. i tilknytning til

dets titel, at der er tale om et borgerforslag.

Når et borgerforslag er nået op på det krævede antal støt-

tetilkendegivelser inden for fristen, meddeler Folketingets

Administration folketingsgrupperne dette. Samtidig anmo-

des folketingsgrupperne for de partier, som står bag ordnin-

gen, om at bekræfte, at deres politiske ordførere m.v. er ind-

forståede med at være med til at fremsætte forslaget.

Hvis Folketingets Administration ved den indledende

gennemgang af borgerforslaget har anset det for muligt, at

forslaget ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold

inden for grundlovens rammer, men dette ikke har fremstået

så klart, at forslaget er blevet forhåndsafvist, og administra-

tionen i stedet har forsynet det med en påtegning om forhol-

det, bør administrationen iværksætte en nærmere undersø-

gelse af forholdet til grundloven, snarest muligt efter at for-

slaget er nået op på det krævede antal støttetilkendegivelser.

Vurderer administrationen, at forslaget ikke lader sig

gennemføre inden for grundlovens rammer, bør administra-

tionen kort redegøre for dette over for folketingsgrupperne

og indstille, at forslaget ikke fremsættes.

Vurderer administrationen, at forslaget lader sig gennem-

føre inden for grundlovens rammer, bør folketingsgrupperne

oplyses om dette i forbindelse med anmodningen om at be-

kræfte, at de politiske ordførere m.v. er indforståede med at

fremsætte forslaget.

Hvis partiernes ordførere ikke ønsker at fremsætte forsla-

get i fællesskab – herunder hvis nogle af de pågældende ik-

ke ønsker at medvirke til fremsættelsen i lyset af forslagets

indhold og de øvrige ikke ønsker at påtage sig det alene –

gives Folketingets formand lejlighed til at fremsætte forsla-

get. Også i dette tilfælde bør det fremgå tydeligt af fremsæt-

telsestalen, at formanden ikke nødvendigvis støtter forsla-

gets indhold, men alene påtager sig at fremsætte forslaget

for Folketinget, så det kan blive behandlet i overensstem-

melse med intentionerne bag borgerforslagsordningen.

Borgerforslag vil kunne nå op på det krævede antal støt-

tetilkendegivelser på ethvert tidspunkt af året. Sker det i lø-

bet af Folketingets mødefri sommerperiode, forudsættes det,

at forslaget normalt først fremsættes som beslutningsforslag

i det nye folketingsår.

Viser det sig uhensigtsmæssigt at fremsætte et forslag i

det igangværende folketingsår, f.eks. fordi det krævede antal

støttetilkendegivelser er opnået kort før den mødefri som-

merperiode, vil det kunne besluttes at afvente det nye folke-

tingsår. Det vil dog også være en mulighed at lade forslaget

fremsætte og eventuelt komme til 1. behandling og blive

henvist til udvalg. Er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt

at færdigbehandle forslaget, inden det bortfalder som følge

af folketingsårets afslutning, kan det genfremsættes i det nye

folketingsår.

Udvalget påpeger, at planlægningen af Folketingets be-

handling af borgerforslag i alle tilfælde er Folketingets eget

anliggende, hvorfor hovedstillere, medstillere og støttere af

borgerforslag må være indstillede på, at der kan gå en vis

tid, inden et borgerforslag, som har opnået det krævede antal

støtteerklæringer, kommer til behandling i Folketinget. Li-

geledes må de pågældende borgere være indstillede på, at

selve folketingsbehandlingen af et forslag, efter det er frem-

sat, tager den tid, som er påkrævet. Det vil endvidere være

op til Folketinget selv at beslutte, om et beslutningsforslag,

som udspringer af et borgerforslag, skal sambehandles med

andre forslag.

Det forudsættes, at der kun sker en let redigering af et

borgerforslags oprindelige indhold, herunder dets bemærk-

ninger, inden det fremsættes for Folketinget som beslut-

ningsforslag. Som hovedregel bør redigeringen begrænses

til almindelige korrekturrettelser og rent ordens- og opstil-

lingsmæssige justeringer. Folketingets Administration bistår

det eller de medlemmer, der fremsætter forslaget som be-

slutningsforslag, hermed.

Mere omfattende ændringer vil kunne ske ved ændrings-

forslag under udvalgsbehandlingen, jf. nedenfor.

Udvalget forventer, at et beslutningsforslag, som udsprin-

ger af et borgerforslag, gennemgår en 1. behandling, som i

det væsentlige svarer til den, der finder sted af et sædvanligt

privat beslutningsforslag, herunder med deltagelse af

vedkommende minister. Det forventes dog, at der ikke vil

deltage noget medlem som ordfører for forslagsstillerne.

Der vil naturligvis ikke kunne være tale om, at hovedstil-

lere og medstillere til det oprindelige borgerforslag eller an-

dre personer ud over Folketingets medlemmer og ministrene

kan deltage i forhandlingen af beslutningsforslaget.

Et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag,

bør efter 1. behandling henvises til udvalgsbehandling på

samme måde som andre private beslutningsforslag. Under

udvalgsbehandlingen bør vedkommende udvalg have

L 108 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning over L 108

samme muligheder for at få belyst sagen som ved beslut-

ningsforslag i øvrigt, herunder afholdelse af eksperthøringer

eller samråd, skriftlige spørgsmål til ministre m.v. Udvalge-

ne bør være velvilligt indstillede over for ønsker om fore-

træde fra hovedstilleren og medstillerne til borgerforslaget.

Dog understreges det, at tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet

er udvalgets eget anliggende, og at det ikke bør anses for no-

gen ret for stillerne af borgerforslaget at komme i foretræde.

Udvalget forudsætter, at det vil være den klare hovedre-

gel, at der afgives betænkning over et beslutningsforslag,

der udspringer af et borgerforslag, så det kan komme til 2.

behandling og afstemning om dets endelige vedtagelse eller

forkastelse. Der kan stilles ændringsforslag i betænkningen

på samme måde som ved beslutningsforslag i øvrigt. Æn-

dringsforslag vil bl.a. kunne gå ud på at præcisere, hvem der

er tale om at pålægge eller opfordre til at gøre hvad. Folke-

tingets Administration, især udvalgssekretærerne, bistår med

udarbejdelse af ændringsforslag på samme måde som ved

beslutningsforslag i øvrigt.

Udvalgene bør bestræbe sig på at behandle beslutnings-

forslag, der udspringer af borgerforslag, i et rimeligt tempo,

uanset at der ikke er noget medlem, der i rollen som for-

slagsstiller driver behandlingen fremad og anmoder om afgi-

velse af betænkning. Udvalgene bør dog naturligvis tage sig

den tid, de finder er nødvendig for at give sagen en fyldest-

gørende behandling.

Hvis behandlingen af et forslag ligger tæt på den mødefri

sommerperiode, bør udvalgene have mulighed for at undla-

de at afgive betænkning og lade forslaget bortfalde ved fol-

ketingsårets afslutning, med henblik på at det kan genfrem-

sættes i det nye folketingsår.

Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som udspringer

af et borgerforslag, efter afgivelse af betænkning gennemgår

en 2. (sidste) behandling på samme måde som øvrige private

beslutningsforslag, hvorover der er afgivet betænkning.

Vedtages et beslutningsforslag, som udspringer af et bor-

gerforslag, forudsætter udvalget, at folketingsbeslutningen

tillægges samme virkning som andre ikke særligt hjemlede

folketingsbeslutninger, herunder at regeringen – i det om-

fang, beslutningen opfordrer regeringen til eller pålægger

den at gøre noget – enten opfylder beslutningen efter dens

indhold eller over for Folketinget redegør for sin beslutning

om at undlade dette.

Et mindretal i udvalget (S og V) bemærker i tillæg til

ovenstående, at begge partier tager til efterretning, at der er

et flertal i Folketinget for at give mulighed for at få borger-

drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget. Partierne

har noteret sig, at der er taget hånd om de elementer af be-

slutningsforslaget, som kunne være grundlovsstridige.

Selv om partierne principielt er imod indholdet, fordi det

findes overflødigt i et stærkt repræsentativt demokrati som

det danske, støtter partierne således den praktiske udmønt-

ning, der opstiller retningslinjer for folketingsbeslutning af

2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne forslag be-

handlet i Folketinget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA)

Karin Nødgaard (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Louise Schack Elholm (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S)

Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 108 - 2017-18 - Bilag 5: Betænkning over L 108

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og kommenteret høringsoversigt

Udkast til bekendtgørelse om borgerforslag

Udkast til betænkning

2. udkast til betænkning