L 108 - 2017-18 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning.

Udvalget for Forretningsordenen 2017-18
L 108 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 108

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2017

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på

behandling i Folketinget.

[af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V),

Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2017 og var

til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for For-

retningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. De indkomne høringssvar og et notat herom

er omdelt til udvalget, jf. bilag 1.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget/et flertal

i udvalget [partier] henviser til, at Fol-

ketinget den 2. juni 2016 vedtog følgende folketingsbeslut-

ning om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag

behandlet i Folketinget (jf. beslutningsforslag nr. B 169, fol-

ketingsåret 2015-16), som lovforslaget har til formål at ud-

mønte:

»Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere kan

få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i

Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete be-

slutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra

mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har

stemmeret til Folketinget.«

Udvalget/flertallet noterer sig, at det er forudsat i be-

mærkningerne til det lovforslaget, at udvalget forventes se-

nest under behandlingen af lovforslaget at fastlægge frem-

gangsmåden for fremsættelse af borgerforslag, som har op-

nået det krævede antal støtteerklæringer.

Som det også er beskrevet nærmere i lovforslagets be-

mærkninger, vil fremsættelsen og den videre behandling af

et borgerforslag, som har opnået det krævede antal støtteer-

klæringer inden for den fastsatte frist, som beslutningsfor-

slag i Folketinget forudsætte, at et eller flere af Folketingets

medlemmer påtager sig at fremsætte forslaget for Folketin-

get. Det skyldes, at grundloven ikke giver mulighed for, at

der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat et be-

slutningsforslag for Folketinget, således forstået, at denne

ret skulle indebære en pligt for Folketingets medlemmer til

at fremsætte det pågældende forslag. Endvidere giver grund-

loven ikke mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer

og ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folke-

tinget.

Udvalget/flertallet noterer sig i samme forbindelse, at de

partier, der står bag borgerforslagsordningen (DF, EL, LA,

ALT, RV, SF og KF), allerede i forbindelse med behandlin-

gen af beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16,

har tilkendegivet at være indforståede med at ville medvirke

til, at forslag, der opnår den påkrævede tilslutning fra bor-

gerne, bliver fremsat. Partierne påpegede i den forbindelse,

at det, at et eller flere medlemmer fremsætter et beslutnings-

forslag efter ordningen, ikke indebærer, at de pågældende

medlemmer nødvendigvis støtter det pågældende forslags

konkrete indhold. Partierne understregede samtidig, at de

dog ikke vil påtage sig at fremsætte beslutningsforslag, der

vil have et grundlovsstridigt sigte.

I tilknytning hertil konstaterer udvalget/flertallet, at det –

som også anført i lovforslagets bemærkninger – forventes, at

DokumentId

Journalnummer

L 108 - 2017-18 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning.

der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om forhånds-

afvisning af forslag, som ikke vil kunne gennemføres efter

deres indhold inden for den gældende grundlovs rammer, el-

ler forslag om at ændre grundloven allerede ved Folketin-

gets Administrations gennemgang af indkomne forslag, så-

ledes at sådanne forslag ikke gøres offentligt tilgængelige

for støtteerklæringer. Endvidere konstaterer udvalget/flertal-

let, at det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der vil

kunne fastsættes nærmere regler om, at forhåndsafvisning

kun skal ske, hvis det med en vis klarhed og entydighed kan

fastslås i forbindelse med en overordnet gennemgang af for-

slaget, at det ikke lader sig gennemføre efter sit indhold in-

den for grundlovens rammer. Det vil således kunne fore-

komme, at en nærmere vurdering – som først iværksættes,

efter at et forslag har opnået det krævede antal støtteerklæ-

ringer – fører til den konklusion, at der består en modstrid

med grundlovens bestemmelser. Udvalget/flertallet forud-

sætter, at forslaget i et sådant tilfælde ikke fremsættes for

Folketinget.

Udvalget/flertallet finder, at følgende retningslinjer bør

følges for Folketingets behandling af borgerforslag, der op-

når det krævede antal støttetilkendegivelser inden for den

fastsatte frist:

Som hovedregel bør borgerforslag, der opnår det kræve-

de antal støttetilkendegivelser inden for fristen,

fremsættes

for Folketinget som beslutningsforslag af de politiske ordfø-

rere for alle de partier i Folketinget, der støtter borgerfor-

slagsordningen, i forening.

Herved sikres, at det fremstår

klart, at der ikke er noget parti eller medlem, som særskilt

har æren eller ansvaret for forslagets indhold, men at frem-

sættelsen alene er udtryk for, at partierne bag ordningen i

fællesskab påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse

for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i

overensstemmelse med intentionerne bag ordningen. Det

bør fremgå klart af fremsættelsestalen, at det er dette, der er

formålet med fremsættelsen, at der er tale om et borgerfor-

slag, og at fremsættelsen ikke kan tages som udtryk for, at

de fremsættende medlemmer nødvendigvis støtter forslagets

indhold. Endvidere bør det fremgå tydeligt af selve forsla-

get, f.eks. i tilknytning til dets titel, at der er tale om et bor-

gerforslag.

Når et borgerforslag er nået op på det krævede antal støt-

tetilkendegivelser inden for fristen, meddeler Folketingets

Administration folketingsgrupperne dette. Samtidig anmo-

des folketingsgrupperne for de partier, som står bag ordnin-

gen, om at bekræfte, at deres politiske ordførere er indfor-

ståede med at være med til at fremsætte forslaget.

Hvis Folketingets Administration ved den indledende

gennemgang af borgerforslaget har anset det for

muligt, at

forslaget ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold

inden for grundlovens rammer, men dette ikke har fremstået

så klart, at forslaget er blevet forhåndsafvist, og administra-

tionen i stedet har forsynet det med en påtegning om forhol-

det,

bør administrationen iværksætte en nærmere undersø-

gelse af forholdet til grundloven, snarest muligt efter at for-

slaget er nået op på det krævede antal støttetilkendegivelser.

Vurderer administrationen, at forslaget ikke lader sig

gennemføre inden for grundlovens rammer, bør administra-

tionen kort redegøre for dette over for folketingsgrupperne

og indstille, at forslaget ikke fremsættes.

Vurderer administrationen, at forslaget lader sig gennem-

føre inden for grundlovens rammer, bør folketingsgrupperne

oplyses om dette i forbindelse med anmodningen om at be-

kræfte, at de politiske ordførere er indforståede med at frem-

sætte forslaget.

Hvis de politiske ordførere for partierne, der støtter ord-

ningen, ikke ønsker at fremsætte forslaget i fællesskab –

herunder hvis nogle af de pågældende ikke ønsker at med-

virke til fremsættelsen i lyset af forslagets indhold og de øv-

rige ikke ønsker at påtage sig det alene – gives

Folketingets

formand

lejlighed til at fremsætte forslaget. Også i dette til-

fælde bør det fremgå tydeligt af fremsættelsestalen, at for-

manden ikke nødvendigvis støtter forslagets indhold, men

alene påtager sig at fremsætte forslaget for Folketinget, så

det kan blive behandlet i overensstemmelse med intentioner-

ne bag borgerforslagsordningen.

Borgerforslag vil kunne nå op på det krævede antal støt-

tetilkendegivelser på ethvert tidspunkt af året. Sker det i lø-

bet af

Folketingets mødefri sommerperiode,

forudsættes det,

at forslaget normalt først fremsættes som beslutningsforslag

i det nye folketingsår.

Viser det sig uhensigtsmæssigt at fremsætte et forslag i

det igangværende folketingsår, f.eks. fordi det krævede antal

støttetilkendegivelser er opnået kort før den mødefri som-

merperiode, vil det kunne besluttes at afvente det nye folke-

tingsår. Det vil dog også være en mulighed at lade forslaget

fremsætte og evt. komme til 1. behandling og blive henvist

til udvalg. Er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at fær-

digbehandle forslaget, inden det bortfalder som følge af fol-

ketingsårets afslutning, kan det genfremsættes i det nye fol-

ketingsår.

Udvalget/flertallet påpeger, at planlægningen af Folketin-

gets behandling af borgerforslag i alle tilfælde er Folketin-

gets eget anliggende, hvorfor hovedstillere, medstillere og

støttere af borgerforslag må være indstillede på, at der kan

gå en vis tid, inden et borgerforslag, som har opnået det

krævede antal støtteerklæringer, kommer til behandling i

Folketinget. Ligeledes må de pågældende borgere være ind-

stillede på, at selve folketingsbehandlingen af et forslag, ef-

ter det er fremsat, tager den tid, som er påkrævet. Det vil

endvidere være op til Folketinget selv at beslutte, om et be-

slutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag, skal

sambehandles med andre forslag.

Det forudsættes, at der kun sker en

let redigering

af et

borgerforslags oprindelige indhold, herunder dets bemærk-

ninger, inden det fremsættes for Folketinget som beslut-

ningsforslag. Som hovedregel bør redigeringen begrænses

til almindelige korrekturrettelser og rent ordens- og opstil-

lingsmæssige justeringer. Folketingets Administration bistår

det eller de medlemmer, der fremsætter forslaget som be-

slutningsforslag, hermed.

Mere

omfattende ændringer

vil kunne ske ved ændrings-

forslag under udvalgsbehandlingen, jf. nedenfor.

Udvalget/flertallet forventer, at et beslutningsforslag,

som udspringer af et borgerforslag, gennemgår en 1. be-

handling, som i det væsentlige svarer til den, der finder sted

L 108 - 2017-18 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning.

om et sædvanligt privat beslutningsforslag, herunder med

deltagelse af vedkommende minister. Det forventes dog, at

der ikke vil deltage noget medlem som ordfører for forslags-

stillerne.

Der vil naturligvis ikke kunne være tale om, at hovedstil-

lere og medstillere til det oprindelige borgerforslag eller an-

dre personer ud over Folketingets medlemmer og ministrene

kan deltage i forhandlingen af beslutningsforslaget.

Et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag,

bør efter 1. behandling henvises til udvalgsbehandling på

samme måde som andre private beslutningsforslag. Under

udvalgsbehandlingen bør vedkommende udvalg have

samme muligheder for at få belyst sagen som ved beslut-

ningsforslag i øvrigt, herunder afholdelse af eksperthøringer

eller samråd, skriftlige spørgsmål til ministre m.v. Udvalge-

ne bør være velvilligt indstillede over for ønsker om fore-

træde fra hovedstilleren og medstillerne til borgerforslaget.

Dog understreges, at tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet er

udvalgets eget anliggende, og at det ikke bør anses for no-

gen ret for stillerne af borgerforslaget at komme i foretræde.

Udvalget/flertallet forudsætter, at det vil være den klare

hovedregel, at der afgives betænkning over et beslutnings-

forslag, der udspringer af et borgerforslag, så det kan kom-

me til 2. behandling og afstemning om dets endelige vedta-

gelse eller forkastelse. Der kan stilles ændringsforslag i be-

tænkningen på samme måde som ved beslutningsforslag i

øvrigt. Ændringsforslag vil bl.a. kunne gå ud på at præcise-

re, hvem der er tale om at pålægge eller opfordre til at gøre

hvad. Folketingets Administration, især naturligvis udvalgs-

sekretærerne, bistår med udarbejdelse af ændringsforslag på

samme måde som ved beslutningsforslag i øvrigt.

Udvalgene bør bestræbe sig på at behandle beslutnings-

forslag, der udspringer af borgerforslag, i et rimeligt tempo,

uanset at der ikke er noget medlem, der i rollen som for-

slagsstiller driver behandlingen fremad og anmoder om afgi-

velse af betænkning. Udvalgene bør dog naturligvis tage sig

den tid, de finder er nødvendig for at give sagen en fyldest-

gørende behandling.

Hvis behandlingen af et forslag ligger tæt på den mødefri

sommerperiode, bør udvalgene have mulighed for at udlade

at afgive betænkning og lade forslaget bortfalde ved folke-

tingsårets afslutning med henblik på, at det kan genfremsæt-

tes i det nye folketingsår.

Det forudsættes, at et beslutningsforslag, som udspringer

af et borgerforslag, efter afgivelse af betænkning gennemgår

en 2. (sidste) behandling på samme måde som øvrige private

beslutningsforslag, hvorover der er afgivet betænkning.

Vedtages et beslutningsforslag, som udspringer af et bor-

gerforslag, forudsætter udvalget/flertallet, at folketingsbe-

slutningen tillægges samme virkning som andre ikke særligt

hjemlede folketingsbeslutninger, herunder at regeringen – i

det omfang beslutningen opfordrer regeringen til eller på-

lægger den at gøre noget – enten opfylder beslutningen efter

dens indhold eller over for Folketinget redegør for sin be-

slutning om at undlade dette.

mindretal

i udvalget (S og V) bemærker, at begge par-

tier tager til efterretning, at der er et flertal i Folketinget for

at give mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag

behandlet i Folketinget. Partierne har noteret sig, at der er

taget hånd om de elementer af beslutningsforslaget, som

kunne være grundlovsstridige.

Selv om partierne principielt er imod indholdet, fordi det

findes overflødigt i et stærkt repræsentativt demokrati som

det danske, støtter partierne således den praktiske udmønt-

ning, der opstiller retningslinjer for folketingsbeslutning af

2. juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne forslag be-

handlet i Folketinget.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S) Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA)

Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S)

Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL) René Gade (ALT) Morten Østergaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 108 - 2017-18 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning.

Radikale Venstre (RV)

L 108 - 2017-18 - Bilag 4: 2. udkast til betænkning.

Bilag

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr. Titel

Om modtagne høringssvar og en kommenteret høringsoversigt i for-

bindelse med den offentlige høring over det forslag til lov om etable-

ring af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Fol-

ketinget, som er fremsat den 16. november 2017.

Udkast til bekendtgørelse om borgerforslag.

Udkast til betænkning.

2. udkast til betænkning.