Skatteudvalget 2017-18
L 104
Offentligt
1831851_0001.png
8. december 2017
J.nr. 2017 - 3321
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 104 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradrags-
retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 1. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om et notat om, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag for udgifter, der er forbundet med skabelsen af ikke-skattepligtige indtægter, som det fremtår af lovforslaget, til skatteministeren
1831851_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af lovforslaget, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag for udgifter, der
er forbundet med skabelsen af ikke-skattepligtige indtægter. Der ønskes et notat, der be-
skriver disse situationer nøjere, herunder i hvilken forstand de nævnte indtægter er ”ikke
skattepligtige” –
samt i det omfang det er muligt et skøn for, hvor stor en del af de nye
fradrag, der vil være forbundet med disse tilfælde.
Svar
Med lovforslaget foreslås det, at der skal være fradrag for lønudgifter m.v. til virksomhe-
dens egne ansatte, uanset om de ansatte beskæftiger sig med den løbende drift eller med
f.eks. opkøb af en anden virksomhed.
For lønmodtagerne vil den løn, som virksomheden hermed opnår fradrag for, være al-
mindelig skattepligtig lønindkomst. De ansatte, som er omfattet af dansk skattepligt, skal
således betale almindelig personlig indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af den mod-
tagne løn. Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmers vederlag.
En virksomhed vil som udgangspunkt være skattepligtig af de indtægter, som virksomhe-
den opnår, hvad enten der er tale om driftsindtægter, kapitalgevinster eller løbende afkast
af investeret kapital. Der er typisk to tilfælde, hvor dette udgangspunkt fraviges. Enten
som følge af Danmarks såkaldte territorialprincip, dvs. hvor indtægter og udgifter, som
vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i udlandet, ikke medregnes til
et selskabs indkomst, eller hvor et selskab har investeret i datter- eller koncernselskabsak-
tier. Ved datter- og koncernselskabsaktier menes i denne sammenhæng aktier, som ejes af
et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, eller hvor selskabet
har bestemmende indflydelse i datterselskabet.
For virksomheden vil situationen derfor som udgangspunkt være den, at virksomheden
skal beskattes af den indkomst, der genereres som følge af udgifternes afholdelse. Den
købende virksomhed skal eksempelvis som udgangspunkt medregne afkastet af den til-
købte virksomhed til den skattepligtige indkomst.
Som det er anført ovenfor, er det imidlertid korrekt, at der kan forekomme tilfælde, hvor
den virksomhed, der har afholdt lønudgifterne m.v., ikke selv skal beskattes af det mod-
svarende forventede fremtidige afkast af investeringen.
Dette vil være tilfældet, hvor virksomhedskøbet gennemføres ved et køb af aktierne i et
datterselskab
og ikke ved et køb af en virksomheds aktivitet, dvs. aktiver og passiver.
Hvis virksomhed A’s medarbejdere bidrager
med at gennemføre et køb af aktierne i virk-
somhed B, vil den købende virksomhed A med det foreliggende lovforslag opnå fradrags-
ret for lønudgifterne til egne medarbejdere. Hvis den købende virksomhed A efterføl-
gende modtager udbytter fra det nytilkøbte datterselskab B, vil udbyttet som udgangs-
punkt være skattefrit for selskab A. Det samme vil normalt gælde, hvis virksomhed A op-
når en aktieavance ved et senere salg af aktierne i datterselskabet.
Side 2 af 3
L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om et notat om, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag for udgifter, der er forbundet med skabelsen af ikke-skattepligtige indtægter, som det fremtår af lovforslaget, til skatteministeren
1831851_0003.png
I eksemplet har selskab A afholdt de pågældende lønudgifter m.v. til egne ansatte og vil
efter forslaget opnå fradrag herfor. Idet selskabet efterfølgende kan modtage skattefrie
udbytter og aktieavancer vedrørende det købte selskab B, er lovforslaget på dette punkt
udtryk for en afvigelse fra det almindeligt anerkendte princip om, at der kun er fradragsret
for udgifter, der medgår til erhvervelse af skattepligtig indkomst.
Det bemærkes dog, at det tilkøbte selskab B i eksemplet fortsat skal betale skat af sit
overskud som hidtil, ligesom de medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, som har modta-
get betaling for at medvirke til virksomhedskøbet, fortsat skal betale almindelig skat af
lønnen og bestyrelsesvederlaget som hidtil.
I det tilfælde, hvor en dansk virksomhed køber en udenlandsk virksomhed, vil lønudgif-
terne m.v. til virksomhedens egne ansatte ligeledes være fradragsberettigede efter forsla-
get, medmindre udgifterne skal henføres til en købende enhed i udlandet (et datterselskab
eller fast driftssted).
Udbytter, som efterfølgende udloddes til det danske købende selskab, er som udgangs-
punkt skattefri. Også i dette tilfælde er lovforslaget udtryk for en afvigelse fra det almin-
delige princip om, at der kun er fradragsret for udgifter, der medgår til erhvervelse af
skattepligtig indkomst.
Den nævnte afvigelse i de to situationer findes nødvendig for at opnå sigtet med lov-
forslaget, nemlig at undgå det administrative besvær, det ville være for virksomhederne,
hvis de blev nødsaget til at opdele deres lønudgifter mv. i forhold til, hvilket arbejde med-
arbejderne udfører. Det bør således ikke være afgørende for fradragsretten for lønudgif-
ter, om et køb af en virksomhed struktureres som et køb af selve aktiviteten, dvs. aktiver
og passiver eller som et køb af aktier.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at selve beslutningen om, hvorledes et virksomheds-
køb skal effektueres, ofte træffes sent i købsprocessen. Hvis det skulle være afgørende for
fradragsretten, om købet gennemføres ved erhvervelse af selve aktiviteten eller aktierne,
ville virksomhederne, uanset valg af opkøbsmetode, skulle foretage en opdeling af lønud-
gifterne frem til selve opkøbstidspunktet, da det typisk først på dette tidspunkt ville stå
klart, om lønudgifterne mv. kan fradrages eller ej. Det synes ikke hensigtsmæssigt.
Der spørges også til, om det er muligt at give et skøn over, hvor stor en andel af de løn-
udgifter mv., der gives fradrag for efter forslaget, der antages at give anledning til ikke
skattepligtige indtægter. Der er ikke grundlag for at afgive et sådant skøn.
Side 3 af 3