Skatteudvalget 2017-18
L 104
Offentligt
1829248_0001.png
5. december 2017
J.nr. 2017 - 3321
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 104 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradrags-
retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 28. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at redegøre for, hvilke generelle ændringer lovforslaget medfører i forhold til den konstatering fra Højesterets dom i sagen om retten til skattefradrag, til skatteministeren
1829248_0002.png
Spørgsmål
Højesteret anfører i sin dom i sagen om retten til
skattefradrag: ”Højesteret finder, at der
ikke i ordlyden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i retspraksis er grundlag for at
behandle almindelige lønudgifter anderledes. I det omfang fastansatte medarbejdere har
været beskæftiget med udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer, kan
udgifter til løn til de pågældende medarbejdere således ikke fradrages som driftsomkost-
ninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter. I sådanne tilfælde kan det være
nødvendigt at foretage en
eventuelt skønsmæssig
opdeling af lønudgifterne i en fra-
dragsberettiget og en ikke fradragsberettiget del.” Ministeren bedes redegøre for, hvilke
generelle ændringer lovforslaget medfører i forhold til denne konstatering fra Højesteret.
Svar
Højesteret fastslår i de to domme, at der i relation til statsskattelovens § 6, ikke er grund-
lag for at behandle virksomhedens almindelige lønudgifter anderledes end andre udgifter.
Dette betyder, at en virksomheds helt almindelige interne udgifter som f.eks. lønudgifter
ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, i det omfang de er medgået til anlægsformål,
f.eks. en udvidelse af virksomheden.
Selv om Højesteret lægger op til, at den ikke fradragsberettigede del af lønudgifterne
eventuelt kan opgøres skønsmæssigt, vil denne retsstilling give et meget stort administra-
tivt besvær hos virksomhederne. De vil være nødsaget til at holde regnskab med, i hvilket
omfang medarbejderne beskæftiger sig med den løbende drift (med fradragsret) eller med
forhold, som f.eks. vedrører virksomhedens udvidelse, og hvor lønudgiften således ikke
kan fratrækkes.
Med lovforslaget foreslås det at afbøde konsekvenserne af den retstilstand, som Højeste-
rets domme er udtryk for, ved at indføre fradragsret for alle virksomhedens erhvervsmæs-
sige lønudgifter m.v.
Baggrunden for lovforslaget er således at lette de administrative byrder for virksomhe-
derne, hvilket vil være til fordel både for virksomhederne og for SKAT, der slipper for en
vanskelig kontrolopgave.
Side 2 af 2