Skatteudvalget 2017-18
L 104 Bilag 8
Offentligt
1834282_0001.png
Til lovforslag nr.
L 104
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var
til 1. behandling den 28. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 31. august
2017 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 273
(folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser fra advokatfirmaet Hansen TaxLe-
gal og FSR – danske revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at lovforslaget vil sikre en markant forbedring af virksomhe-
dernes vilkår såvel administrativt som retssikkerhedsmæs-
sigt.
Med lovforslaget kan virksomhederne fremover vide sig
sikre på at kunne fratrække helt almindelige erhvervsmæssi-
ge lønudgifter m.v. til deres ansatte. Dermed sættes der et
punktum for den usikkerhed, som virksomhederne har ople-
vet de seneste år. Der er lyttet til erhvervslivets bekymringer
og behov og skabt et klart grundlag for fradrag for erhvervs-
mæssige lønudgifter.
Fremover skal virksomhederne ikke opdele erhvervs-
mæssige lønudgifter m.v. i en fradragsberettiget del og en
ikkefradragsberettiget del, alt efter hvilke opgaver de ansatte
beskæftiger sig med. Det betyder enklere regler og gør det
lettere for virksomhederne at efterleve og administrere skat-
tereglerne. Klare og enkle regler er til fordel for såvel virk-
somheder som myndigheder og styrker retssikkerheden.
Et
mindretal
i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
forslaget bryder med det grundlæggende princip, som også
Højesteret to gange har slået fast, at for at opnå et skatte-
mæssigt fradrag skal der være en skattepligtig indkomst,
som kan danne grundlag for fradrag. Lovforslaget vil nu gø-
re lønudgifter fradragsberettigede i aktiviteter, hvor der ikke
tilsvarende betales skattepligtig indkomst. Dermed ophæves
den skattemæssige symmetri og tilbage står, at der reelt ind-
føres en skattelettelse for virksomhederne, som beløber sig
til over 400 mio. kr. Det kan Enhedslisten ikke støtte.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at SF er åbne over for at se på, at lønudgifter til udvidel-
se og etablering af virksomhed bliver fradragsberettigede.
Men da lovforslaget har økonomiske konsekvenser i form af
70 mio. kr. årligt for kommunerne og desuden koster 430
mio kr., kan SF ikke støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
DokumentId
Journalnummer
L 104 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 12. december 2017
1834282_0002.png
2
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA)
nfmd.
May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S)
fmd.
Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 104 - 2017-18 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 12. december 2017
1834282_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 104
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
Titel
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 1/12-17 fra advokatfirmaet Hansen TaxLegal
Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Henvendelse af 5/12-17 fra FSR – danske revisorer
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 104
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om at redegøre for, i hvilket omfang dette lovforslag ændrer ved
den principielle sondring mellem driftsudgifter og anlægsudgifter, jf.
Højesterets dom i sagen om retten til skattefradrag (Sag 137/2016, 30.
juni 2017), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, hvilke generelle ændringer lovforslaget med-
fører i forhold til Højesterets dom i sagen om retten til skattefradrag,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, om det har været overvejet, hvilke andre for-
mer for udgifter en virksomhed fremover kan kræve skattefradrag for,
hvis lovforslaget bliver vedtaget, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om en udvidelse af de gældende skatteregler kan medføre, at en
ejer via et selskab kan få skattefradrag for udgifter i forbindelse med
ejerens ønsker om at overtage en aktivitet eller virksomhed, hvor det
er ejerens egne interesser og ikke selskabets interesser, der bruges
penge på at undersøge, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om kommunerne vil blive kompenseret for det tab på 70 mio.
kr., som de vil opleve som følge af lovforslaget, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om et notat om, at der i visse tilfælde vil blive tale om fradrag
for udgifter, der er forbundet med skabelsen af ikkeskattepligtige ind-
tægter, som det fremgår af lovforslaget, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/12-17 fra advokatfirmaet
Hansen TaxLegal, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-17 fra FSR – danske re-
visorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8